A New World - A New Me (1D)

Camilla er en helt normal pige på 17 år, som aldrig i sit liv har haft en rigtig kæreste. Hun er sin egen person, men har alligevel en tildens til, at være ydmyg og forsigtig, og ikke træde for meget frem i lyset. En helt almindelig dag stopper en bil op foran hende, og personen spørger om vej. Personen præsenterer sig bare som Harry. Camilla hjælper ham, og da han synes rigtig godt om hende, vælger han at ligge sine planer om, og blive i området. Et venskab bliver skabt, men kan det mon blive til mere? Og vil Camilla selv udhvilke sig, og måske blive lidt mere modig?

23Likes
7Kommentarer
1708Visninger
AA

6. Pudekamp med skader...

Harry kom gående lidt efter, og satte sig godt tilrette i sofaen - ikke noget med at sidde pænt og ordentlig, nej, det var med begge ben oppe på hynderne. Jeg fulgte selvfølgelig hans eksempel, da man jo sad meget bedre på den måde. Vi sad i hver vores enden af sofaen, og smilte til hinanden, og selvom der var stilhed, så gjorde det overhovedet ikke noget - det føltes slet ikke forkert eller akavet på nogen måde. ”Hvad vil du så gerne lave i aften?” lød det så pludselig fra Harry. ”Hmm… Vi kan vel bare tage det stille og roligt?” svarede jeg ham, da jeg egentlig ikke vidste, hvad vi ellers skulle fortage os. ”Slet ingen ideer?” Det lød som om, at han ville være sikker på, at jeg ikke havde nogle ideer. Jeg rystede bare på hovedet, og det fik ham til at smile. ”Det er jeg egentlig glad for” han holdte en lille pause inden han snakkede videre, og det fik mig kun til at blive mere forvirret. Hvorfor var han glad for det? Så burde han da ikke spørge? ”For jeg har nemlig et par ideer… og da du jo ikke har nogle, som må det være mine vi benytter os af” Han sagde det kækt, og jeg kunne mærke, at det føltes som om, at jeg lige var blevet tage ved næsen! Jeg tog underligt nok fat i en af de puder som lå i sofaen, og kastede den lige i hovedet på ham. Jeg havde aldrig oplevet mig selv gøre noget så ustyligt før, og jeg fik det helt også dårligt, da Harry lavede et sur ansigt. ”Ej, det må du altså undskylde” sagde jeg rigtig sødt, og lød nærmest som en der lige havde kørt sin indkøbsvogn ind i en gammel dame. Harry ansigtsudtryk ændrende sig hurtigt efter den sætning, da han ikke kunne holde masken mere, og brød ud i et kæmpe grin. ”Det gjorde overhovedet ikke ondt” kom det ud ord for ord, mens han grinede helt vild. Den sætning kunne da ikke være så sjov! Enten grinede han af det tonefald, som jeg havde sagt sætningen i, eller også - oh nej! Eller også var det mit ansigtsudtryk! Sikke noget møg. ”Men hvis det ikke gjorde ondt, så har du nok ikke noget i mod, at der kommer et par stykker til” jeg prøvede denne gang, at lyde mere cool og snoppet, inden jeg greb fat om puderne og kylede dem efter ham. Harry stoppede en smule med at grine, og kastede puderne tilbage i hovedet på mig: ”Hey!” råbte jeg, men det så ikke ud til at han ville holde op, så vi blev bare ved. Puderne landede rundt omkring  på gulvet, og efterhånden skulle vi til at slås for puderne. Det var egentlig ret sjovt, og jeg havde intet i mod det!

Da der ikke var flere puder i sofaen, og de fleste lå omme bagved mig, valgte jeg at læne mig ud over kanten, og samle et par stykker op. ”Det er altså snyd! Du har jo dem alle sammen!” han lød som et lille barn, og det var faktisk ret nuttet. ”Du kan jo bare prøve, at få fat i nogle af dem selv!” Hvor lød jeg bare selvsikker! Det var da helt utroligt! Hvis det var det, som Harry gjorde ved mig, når jeg var sammen med ham, så ville jeg være sammen med ham for evigt!

Lige pludselig lå Harry halvvejs ovenpå mig ud over kanten, og samlede puder sammen med mig. Men i stedet for kun at rave dem til sig, skulle han selvfølgelig også banke dem ind mod mit hoved. ”Det er altså ikke fair!” råbte jeg, mens jeg kun fik et skævt smil til gengæld. Jeg begyndte at spjætte med arme og ben - for han skulle i hvert fald ikke vinde den her kamp! Jeg fik fat i et par puder, og de røg lige i hovedet på ham. Nu var det hans tur til at spjætte med arme og ben!

Pludselig var det som om, at sofaen lettede under os, og inden vi kunne nå at opfatte det, tippede sofaen over, og vi lå begge på gulvet. Jeg bankede selvfølgelig hovedet lige ned i gulvet, og det gjorde afsindigt ondt. ”Kom du noget til” lød det panisk fra Harry, som allerede var kommet på højkant, og sad op. ”Mit hoved…” mumlede jeg, og kiggede op på ham. Det gjorde mere ondt, end man lige skulle tro, og egentlig havde jeg mest lyst til, at lukke øjene.

Det fik jeg dog ikke lov til. Harry fik hurtigt rejst mig op på benene, og sat mig i en lænestol. ”Hvor på hovedet gør det ondt?” spurgte han, og fik mig til at tænke på min mor - hun ville nemlig havde spurgt om præcis det samme. Jeg pegede på min højre side af hovedet lidt skråt for panden, ”her!”. Harry rystede forvirrede på hovedet. ”Det må du altså virkelig undskylde!... Du skal vist have is på den bule der” og så var han ellers væk.

2 minutter efter var Harry kommet tilbage med en pose is. Han lagde den forsigtigt på mit hoved, og det gjorde en smule ondt. ”Avv” kom det fra mig, men tog så min hånd op til posen, så jeg selv kunne holde den. Harry satte sig ned på hug foran mig, og kiggede med triste og undskyldede øjne på mig. ”Det er jeg altså virkelig ked af! Hvis det er no…” Jeg stoppede ham ved at ligge min pegefinger foran hans mund - da jeg havde set på film, at det var sådan det skulle gøres. ”Du skal altså ikke undskylde! Det er lige så meget min egen skyld - jeg startede jo… Og ærlig talt, så havde jeg det rigtig sjovt! Og hvis bare legen er god, så er alting godt”. Der bredte sig et smil sig på Harrys læber, og man kunne se, at jeg havde sagt noget af det rigtige. ”Ja, du har ret! Det var egentlig rigtig sjovt! Næste gang lejer jeg et tumlerum, som vi kan kaste puder i”. Jeg sendte ham et skævt smil, og han nussede stille min kind. ”Det er fint med mig - så længe, at det ikke blive i aften!” Han kiggede fra mit ansigt og op til bulen, og så tilbage. ”Det lover jeg, at det ikke bliver”. Derefter rejste han sig, og gik ud i køkkenet.

Der gik noget tid hvor jeg bare sad alene, men så slukkede lyset pludselig, og ind kom Harry med to tallerkener med is. De var pyntet, som var det nytårs aften! Der var både lys, paraplyer, og en masse lækkert frugt i og på. Imens han kom ind sang han ”Another World”, og hvis det ikke var fordi, jeg havde taget is-pose af hovedet i dette øjeblik - af forskækkelse af det slukkede lys, så havde jeg helt sikket smeltet den pose lige med det samme. Det var simpelthen det sødeste jeg nogensinde havde set! Og så var det endda virkeligt! Jeg smilte i hele hovedet, og man kunne se på Harry, at han fik sværere og sværere ved at synge, fordi han smilede så stort tilbage.

Da han var færdig satte han den ene tallerken, så han kun havde den én i hånden. Stille lage han sig ned på knæ foran mig - næsten ligesom da han havde siddet på hug, og gav mig så isen. ”Jeg håber, at du kan lide jordbæris?” spurgte han, og kiggede mig dybt i øjnene. ”Jeg elsker jordbæris” svarede jeg ham med en rigtig blød stemme. ”Godt!” kom det fra ham, inden han forsatte ”For ellers må jeg tage ned og købe noget andet”. Jeg smilte imens jeg rystede på hovedet af ham. ”Det behøver du sandelig ikke. Jordbæris er verdens bedste!” Han nikkede sødt til mig, og rakte mig så en ske, før han rejste sig op, og gik hen og hentede sin egen is. Han satte sig i lænestolen overfor mig, og samtidigt tog vi så den første bid. Det var noget så lækkert!

 

Da vi var færdige, havde Harry båret tallerkenerne ud, og selvom jeg havde insiteret på at hjælpe til, havde jeg fået ordre om at blive i min stol.

Harry kom tilbage lidt efter, og spurgte om jeg havde lyst til at se en film. ”Selvfølgelig!” havde jeg svaret, da det lød som en super god idé. ”Hvad skal vi se?” Jeg lød ret nysgerig, og det fik et smil til at brede sig på Harrys læber. ”Jeg tænkte lidt på spiderman” sagde han glad, men hans ansigts udtryk ændrende sig dog lidt, da han havde kigget på mig. Jeg tog min selv i, at sidde med åben mund, da jeg nok ikke havde været så vild med ordet `spiderman´. ”Nej okay… Jeg kan godt se, at det ikke er den vi skal se”. Jeg nikkede smillede til ham, og det gjorde ham i lidt bedre humør. ”Du har vel ingen pigefilm, vel?” Jeg spurgte glad og optimistisk, selvom jeg nok godt kendte svaret. Han rystede stille på hovedet. ”Hvis du mener sådan nogle film som Twiligt eller Titanic, må jeg desværre meddele dig, at det har jeg ikke” sagde han, men lød egentlig ikke så ked af det. ”Nå… men så må vi jo se dem en anden dag - når jeg tager dem med!” Der lød et lille fnis fra Harry, som var begyndt at ryste på hovedet af mig. ”Det siger vi skam bare”. Jeg nikkede stille. ”Jeg husker dig på det!” 

Harry kiggede filmene igennem, og det endte med, at vi skulle se James Bond. Ja, hvorfor ikke? Det var da både for drenge og piger. ”Men gør det så noget, at jeg hapser sofaen - bare så mit hovedet kan ligge lidt ned?” spurgte jeg ham, og var allerede på vej derhen. Harry svarede ikke, så jeg lagde mig bare godt til rette, da der jo ikke kunne ske noget ved det. Alligevel gik der noget tid inden Harry kom, og det virkede meget mærkeligt. ”Er du her overhovedet?” spurgte jeg, og i det samme stod Harry ved siden af mig - man skulle næsten tro, at han havde superkrafter, når han kunne snige sig sådan rundt. ”Ja selvfølgelig er jeg her, fjollehoved. Jeg ville da ikke bare sådan gå”. Han lød rigtig glad, og jeg kunne allerede se på ham nu, at han havde noget at skjule. Jeg nikkede til ham, men fjernede ikke øjnene fra ham. ”Faktisk synes jeg, at dit hoved skal ligge endnu bedre!” Jeg kiggede forvirret på ham. Endnu bedre? Jeg lå da mega godt i den her sofa, og så galt var det da heller ikke. Bare sådan ømt med lidt smerte i! Inden jeg nåede at spørge hvorfor, trak Harry sine arme ind under mig, og pludselig lå jeg i hans arme. ”Harry!” skreg jeg i bare chok. ”Hvad er det, at du laver?” Han smilte det største skæve smil i hele verden, inden at han svarede med hans sukker søde stemme: ”Jeg fragter dig såmen bare ind til sengen, som vi skal ligge og se film i”. Så det var dét, som han havde haft gang i! Han havde planlagt, at jeg kunne ind og ligge i hans virkelig lækre bløde seng. Hvor var han sød! - men alligevel, måske var det lidt grænseoverskridende, at skulle ligge samme i hans seng, og se film, når nu vi ikke havde kendt hinanden så længe. Nej altså Camilla! Nu må du tage dig sammen! Sådan er der da mange der gør! Og Harry er rigtig sød, så du kan godt stole på ham! Selvtillid, selvtillid! Husk den nu!

Da jeg endelig kom tilbage til virkeligheden sad jeg stadig i Harrys arme, og jeg besluttede mig for, at ligge armene rundt om hans nakke - selvfølglig for bedre at kunne holde mig oppe, men også fordi det viste, at jeg synes om det at blive båret. ”Hvor er du sød!” røg det bare ud af mig, mens jeg kiggede ind i hans flotte grønne øjne. Harry trak på smilebåndet, og udtalte så de små ord: ”Det er du da også!”. Yes! Han synes også, at jeg var sød! Vi kom ind i rummet, som var pyntet med starinlys og roser, og man kunne godt se, at det var det, som han havde brugt tid på. Selvom det hele var så flot, valgte jeg alligevel, at kigge på Harry i stedet. Vi kiggede instens på hinanden til vi nåede sengen. Her lage Harry mig forsigtigt ned, mens jeg stadig holdte fast om hans nakke, selvom den på en måde trak ham med mod sengen. Han stod stadig på jorden, mens jeg lå i sengen, men hans krop var bøjet ind over min, og vores ansigter stod lige udenfor hinandens. Vi var så tætte på hinanden, at vores næstespidser mødtes. Han sendte mig et lille smil, og jeg gengældte det. Det var så om, at tiden stod stille, mens vi kunne høre hinandens åndedrag. Han lænede sig tættere på mig, og lige da vores læber skulle til at ramme hinanden, begyndte hans telefon at ringe. Jeg slag hurtigt mit greb om hans nakke, og han rejste sig hurtigt op. Han sendte mig et hurtigt smil, og fik så næsten hvisket: ”Undskyld! Men jeg bliver desværre nødt til at tage den her”. Jeg nikkede forståede til ham, før han tog mobilen op til øret, og udtalte orderne: ”Hey Louis!”

Harry gik hurtigt ind i stuen, og det gav mig lidt tid til at tænke. Hvad hvis vi havde kysset hinanden? Så ville jeg nok have skræmt ham væk, da jeg jo aldrig har prøvet det før, og sikkert er verdens væreste kysser! Og hvordan var det lige noget her til? Jeg mener, vi havde kendt hinanden i halvanden døgn, og han var ubeskrivelig dejlig, men alligvel? Jeg havde aldrig troet, at man kunne synes så godt om en person, på så kort til! Agh!. Hvorfor var han også ligesom drømmefyren i mine drømme!

Jeg nåede heldigvis ikke at tænke mere over det, da Harry pludselig stod i døren igen. ”Nå, skal vi så se film?” Jeg nikkede hurtigt, og Harry gik hen og satte filmen på. ”Husk det skal være med danske undertekster - da det jo ikke er alle her, som taler flydende engelsk” sagde jeg, dog mest for at være lidt flabet. ”Jeg synes nu, at dit engelsk går meget godt!” svarede han, og det gjorde mig kun glad. Men han havde egentlig ret. Jeg forstod jo alt hvad han sagde, og følte også selv, at det var blevet bedre, da  jeg ligesom var tvunget til at bruge det. ”Tak” svarede jeg ham, og fik så tilføjet: ”Men da det ikke lige kører for mit hoved, efter det har fået en bule, så synes jeg kun, at det er retfærdigt, at jeg får mine danske undertekster”. Jeg prøvede at lyde glad og optimistisk, så Harry kunne mærke, at jeg virkelig ønskede de undertekster. Harry nikkede forstående, og sendte mig et stort smil, før han lade sig ned i sengen til mig. ”Okay, men hvis du skal have dine undertekster, så skal jeg også have noget?” Jeg kiggede på ham, og han smilte sit største smil. Lød han ikke ligesom en dreng 5 år, som ikke fik et stykke legetøj, mens hans storebror fik? ”Hvad ønsker du så?” lød det en smule forvirret fra mig. Han sendte mig et stort smil. ”Ganske enkelt” svarede han og forsatte: ”Så ønsker jeg egentlig kun, at du ikke ligger så langt væk fra mig”. Jeg kiggede med et skævt blik på ham. Lagde han lige an på mig, eller hvordan skulle de forstås. ”Okay…” svarede jeg bare, da jeg egentlig gerne ville have mine undertekster. Harry kiggede forbløffet på mig, og det lignede, at han ikke havde regnet med det. Yeah! Jeg kan også overraske dig, søde Harry! tænkte jeg inde i mit selv. Det var en fed følelse. Jeg rykkede mig stille tættere på ham, imens han fik startet filmen med fjernbetjeningen. Han kiggede på mig, og sendte mig så et stort smil, hvorefter han lagde armen om mig, og trak mig helt tæt ind til ham. ”Ligger du godt?” spurgte han, men jeg kunne kun ryste på hovedet. Jeg lå lige ovenpå hans arm, og det gjorde temmelig ondt i mit forslået hoved. At jeg rystede på hovedet gjorde ikke Harrys udtryk særlig glad. ”Er der noget jeg skal gøre anderledes?” spurgte han, og jeg kunne se, at han virkelig mente det. Jeg rystede bare på hovedet, mens jeg forsigtigt rejste mig op, så jeg ikke halvlå ned mere. ”Men gør det noget, hvis jeg selv prøver at ligge mig?” Harry rystede forvirrende på hovedet, og man kunne tydeligt se, at han aldrig havde prøvet det her før - men Hallo! Det havde jeg jo heller ikke! Og det var da kun godt, at han prøvede noget andet, end at ligge på den samme måde med alle de piger han havde haft. Jeg ville hellere gøre det på min måde, og så blive husket for det.

Jeg lagde mig tæt op af ham, og lagde så til sidst mit hoved på hans brystkasse. Det samme gjorde jeg mig min ene hånd. Jeg kunne høre Harrys hjerte slå, og det gik en smule stærkt - altså han var også en smule påvirket af stemningen. ”Er det i orden, hvis jeg ligger sådan her?” jeg spurgte ham rigtig venligt, og afventede svar. Svaret kom hurtigt: ”Ja, det er rigtig fint” lød det glad fra ham, og jeg kunne mærke, at hans hjerteslag kom mere i kontrol. Han lagde sin hånd forsigtig på mit hoved, og nusede blidt mit hår. ”Du må altså undskylde det med den bule…” Jeg drejede mit hoved op mod ham, og så ham lige i øjnene. ”Det gør altså ikke noget! Og du behøver ikke sige det mere. Som sagt, så havde vi det jo sjovt, og skader hører med”. Han nikkede igen: ”men hvis jeg kan gøre noget, så skal du …” Jeg tysede stille på ham, og lagde min hånd for hans mund. ”Du skal bare være sød og se film med mig” svarede jeg ham, inden jeg forsigtigt løftede hånden fra hans mund, så den stod 2 cm ud fra den. Harry kyssede den forsigtigt, og nikkede så, inden han fjernede hans øjne fra mine, og kiggede på den store fladskærm. Jeg drejede hovedet, så det vendte mod skærmen, og lagde mig så til rette på brystkassen igen.

Da vi var noget et stykke ind i filmen, mærkede jeg Harrys hånd på min ryg. Han kørte den lige så stille frem og tilbage, og det var rigtig rart! Jeg elskede simpelthen, at blive nusset på ryggen. ”Det er dejligt!” hviskede jeg stille, inden jeg forsigtigt lukkede øjnene, og glemte alt om filmen.   

_________________________________________________________________________________

Ja, det var nok ikke sådan, at man skulle regne med, at deres middag ville slutte, men sådan blev det nu engang. Alligevel virker Camilla glad og tilfreds, men mon hun er det, når hun vågner igen?

Tak! til alle jer, som læser med! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...