A New World - A New Me (1D)

Camilla er en helt normal pige på 17 år, som aldrig i sit liv har haft en rigtig kæreste. Hun er sin egen person, men har alligevel en tildens til, at være ydmyg og forsigtig, og ikke træde for meget frem i lyset. En helt almindelig dag stopper en bil op foran hende, og personen spørger om vej. Personen præsenterer sig bare som Harry. Camilla hjælper ham, og da han synes rigtig godt om hende, vælger han at ligge sine planer om, og blive i området. Et venskab bliver skabt, men kan det mon blive til mere? Og vil Camilla selv udhvilke sig, og måske blive lidt mere modig?

23Likes
7Kommentarer
1807Visninger
AA

7. Panik, Weekend, Kys...

Jeg vågnede ret omtumlet, og det tog mig alligevel lidt tid at registrere hvor jeg var henne. Jeg var faldet i søvn oven på Harry, og jeg kunne se, at han også lå at sov. Pludselig kom det hele tilbage til mig. Vi havde jo set film, og så havde jeg så ondt i hovedet, at jeg valgte at lukke øjnene, men var så faldet i søvn… Men hvorfor havde Harry ikke vækket mig? Og hvad var klokken lige?

Jeg tog forsigtigt det tæppe af, som jeg er ret sikker på, at Harry har fået lagt over mig, og rejste mig så stille op i sengen, så jeg sad helt rank op. Jeg så hen på uret, som viste, at klokken var 00.40. Snit! Jeg skulle senest være hjemme kl. 00.30! Jeg kunne ikke engang nå hjem til den tid nu! Og også med transporttiden! Jeg ville sikkert for stuearrest! Eller blevet tvunget med til den åndsvage familiefødselsdag i morgen! Snit! Snit! Snit!

Jeg måtte ikke gå i panik, så hellere skynde mig hjem, og tage i mod den skideballe - jo før desto bedre.

Jeg skubbede lidt til Harry, men han sov ret så tungt. Han så faktisk nuttet ud, når han sådan lå at sov! Det måtte jeg huske at drille ham med. ”Harry! Harry!” begyndte jeg, og min stemme blev langsomt højere og højere. Efter et par minutter åbnede han øjnene. ”Er der sket noget, Cami?” han rejste sig stille op i sengen, hvor albuerne var placeret bag ham, og holdte ham oppe. ”Ja! Jeg er ikke nået hjem til tiden!” jeg kunne mærke på mig selv, at jeg talte højere og højere. ”Kan du ikke bare sove her til i morgen?” Hvilken planet kom han lige fra? Jeg kunne da umuligt sove her, når jeg havde en aftale med mine forældre! ”Nej, det kan jeg da overhovedet ikke, hvis vi to skal have muligheden for at se hinanden igen!” jeg begyndte at lyde panisk - hvilket jeg skulle have undgået. Harry rejste sig op, så han sad ligesom mig, og kiggede mig så dybt i øjnene. ”Hvad mener du?” Jeg kiggede også på ham, og jeg kunne se, at han var rigtig træt. Jeg tog en dyb indhåndning, og begyndte så: ”Jeg har fået lov af mine forældre til at blive hjemme fra en familie fødselsdag her i weekenden - det vil sige, at vi kan være sammen uden mine forældre blander sig i morgen… Men det er ikke sikkert, når nu jeg ikke har holdt aftalen…” Jeg kiggede trist ned mod mine hænder, men Harry tog bare fat om min skulder. ”Jeg er sikker på, at de ikke bliver sure…” Han så på mig, og det lignede han mente det, så jeg kiggede ham lige ind i øjnene, og fik så sagt: ”Så jeg vil høre, om du måske vil køre mig hjem?” Han nikkede inden han svarede: ”Vi kører lige med det samme!” Jeg sendte ham et lille smil, og så hoppede vi begge ud af sengen, og ind i stuen. Harry fandt sine nøgler, mens jeg fandt min taske, og så var vi ellers ude af døren.

 

Det tog egentlig ikke så lang tid at køre hjem, og jeg nåede det lige til klokken 01.00. Jeg låste forsigtig døren op, og gik ind. Jeg prøvede at larme så lidt som muligt, og håbende så inderligt på, at mine forældre sov. Jeg gik ind på mit værelse, og skiftede hurtigt til nattøj, hvorefter jeg gik ud på badeværelset. Lydløst fik jeg børstet tænder, og så var det ellers på hovedet i seng.

Først kunne jeg ikke sove. Jeg tænkte hele tiden på Harry. Han havde været så sød i bilen! Han havde selvfølgelig spurgt ind til, hvorfor jeg ikke havde fortalt ham om weekenden, men jeg sagde, at det skulle være en overraskelse - som så desværre nu var ødelagt. Han havde også bedt mig om, at skrive hvordan de tog det, så det ville jeg gøre lige så snart, at jeg fik den besked fra ham, hvor der stod, at han var kommet sikkert hjem.

Der gik ikke lang tid, så lå sms´en i min indbakke. Der stod: ”Hej min søde! Jeg er hjemme nu. Hver sød at informere mig om hvordan de tog det… Hvis det er, kan jeg også godt komme og forklare det, så de ved, at det ikke kun var din skyld :* Sov godt smukke!” Hans sms gjorde mig helt glad, men det var selvfølgelig udelukket, at Harry skulle komme og undskylde. For det første ville det være mega pinligt! Og for det andet, så havde jeg ikke lige fået fortalt dem rigtigt om Harry i nu - og hvis de så fandt ud af, at jeg havde tilbragt hele aftenen alene med ham, så ville de nok ikke være så glade. Men jeg blev også rigtig glad for den søde smiley til sidst - selvom den mindede mig om, at Harry og jeg havde været så tæt på at kysse, og så var han nok blevet ret så skuffet.

Jeg svarede ham hurtigt tilbage: ”Det er jeg glad for at høre! Lige nu sover de, så jeg kan først informere i morgen. Tak for en uforglemmelig aften! :* Og sov godt til dig også!”. Bagefter lagde jeg mobilen fra mig, lagde mig så om på min venstre side, og trak dynen godt op over mig. Jeg lukkede øjnene, og tænkte tilbage på den bedste aften i mit liv - ikke engang juleafterne kunne slå den her!

 

Jeg vågnede næste morgen ved at mor nussede min kind - det er virkelig den bedste måde at blive vækket på! Hun stod i sit pæne tøj, så det så ud som om, at de skulle til at tage af sted. ”Lille skat” lød det fra hende. Jeg nikkede, og hun forsatte: ”Vi kører lige om lidt… Er du sikker på, at du stadig ikke vil med?” Jeg nikkede til hende, inden jeg svarede: ”Ja, jeg vil aller helst være hjemme… Måske finder jeg på noget med vennerne”. Hun nikkede forstående: ”Ja, hvordan gik aftenen i går?” Hvad mente hun lige? Kendte hun noget til den? Jeg måtte lige tænke tilbage, inden jeg kunne svare: ”Det gik godt! Det var bare så hyggeligt!” Mor smilede venligt til mig: ”Det var godt!”

Jeg rejste mig op, og fulgte med hende ud i køkkenet. ”Jeg har lagt nogle penge til dig der”. Hun pegede over på min siddeplads, og jeg nikkede forstående til hende. Hun sendte mig et skævt smil, og fik så udtalt: ”og jeg synes, at du skal være hjemme senest klokken 22, så jeg ikke skal tænke på, at du render rundt ude om aftenen, når jeg ikke er hjemme”. Jeg nikkede igen forstående. ”Selvfølgelig!”

Far og Lasse kom forbi og gav mig et kram inden de satte sig ud i bilen. Det var nu meget rart, at de sådan tog afsted, men alligevel også, at de stadig synes, at jeg burde tage med. Mor gav mig et kram, og gik så over mod døren. Hun sendte mig et lille skævt smil, og fik så udtalt: ”Camilla, jeg ved godt, at du kom senere hjem i aftes end du skulle”. Jeg kiggede chokeret på hende. Snit! Hun havde alligevel opdaget det! Mit liv er nok forbi nu! Jeg nikkede meget stille og forsigtigt til hende: ”Undskyld! Jeg glemte tiden”. Jeg kiggede trist ned på gulvet, da jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv, men det så ikke ud til at påvirke min mor. ”Bare rolig” lød det så fra hende: ”Jeg har ikke sagt noget til far… Men lad det ikke ske en anden gang… og hvis det sker, så bør du altså lige sende mig en sms”. Jeg nikkede hurtigt, så hun forstod, at den var jeg helt med på. ”Selvfølgelig! Det skal jeg nok huske!... Og tak.” Hun smilte sit dejlige mor smil til mig, og gik så ud af døren, mens hun sagde: ”Jeg elsker dig min skat! Pas på dig selv! Og husk, at jeg kun er et opkald væk”. Jeg nåede kun lige at sige ”I lige måde” inden døren hamrede i, og blev helt lukket. Jeg kiggede ud af vinduet, og så dem kører afsted. Jeg fulgte dem med øjnene til de ikke var på vejen mere. Yes man! Så fik man sku alligevel lov til at være alene hjemme! Det var da for vildt!

 

Der gik ikke længe før jeg stod inde på mit værelse med mobilen i hånden. Jeg ville skrive til Harry lige med det samme, da jeg nærmest følte, at det skulle fejres! Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg havde fået lov - kun håbet på det! Men nu var de så kørt, og jeg var stadig tilbage. Jeg burde egentlig nive mig selv i armen, for at være sikker på, at jeg ikke drømte. Av! Jeg er drømmer ikke! - kunne jeg så konkludere efter mit lille forsøg.

Min besked til Harry lød sådan her: ”God morgen Harry! Jeg siger dig, at det er en god morgen… De andre er kørt, og jeg er stadig hjemme!! :D Ses vi senere?” Jeg kiggede kort på den, og så blev den ellers sendt af sted.

Der gik en halv time, og Harry havde ikke svaret i nu. Jeg gik stærkt ud fra, at han stadig lå og sov, da klokken kun var omkring de 10. Egentlig burde jeg nok også ligge mig til at sove noget mere, men da jeg var så glad, virkede det nærmest umuligt!

I stedet besluttede jeg mig for, at tage et dejligt varmt bad. Nu da de andre ikke var hjemme, skulle jeg nemlig ikke spare på det varme vand, og hele tiden høre på, at de bankede hårdt på døren, når de synes, jeg havde stået under bruseren for længe.

Jeg fandt mit tøj frem, som jeg ville have på i dag, og gik så ud på badeværelset, hvor jeg tændte for radioen, og gik ind under bruseren. Det dejlig varme vand føltes dejligt på min krop, og jeg stod længe derinde helt tom i tankerne.

Da der var gået 20 minutter, mente jeg, at det nu var på tide til, at stige ud, da man jo ikke måtte udnytte situationen for groft. Jeg nåede kun lige, at få underbukser og BH på, da det bankede på døren. Hvem pokker kunne det være? Jeg ventede jo ingen!

Da det sikkert var posten som kom, da Lasse tit bestilte spil på nettet, valgte jeg, at putte mig ind i et badelagen, og gå ud og åbne. Til min store overraskelse, var personen slet ikke i nærheden af at være postbud. Jeg ville nok nærmere kalde ham for lækker popstjerne.

”Hej” lød det kækt fra ham, da jeg åbnede døren. Man kunne se, at han virkelig studerede mig, da det jo lignede, at jeg kun havde håndklædet om mig. ”Hej” lød det lidt forbavset fra mig, da det ikke lige havde været ham, som jeg havde tænkt på ville stå foran min dør - hvis jeg havde vidst det, havde jeg helt sikkert taget tøj på, og fået reddet mit hår, så det ikke lignede en stor høstak. ”Jeg kommer vist lige på rette tidspunkt!” kom det fra ham mens han stor smilte, og jeg kunne mærke, at jeg nok kom til at rødme lidt. ”Jeg hav… Jeg havde ikke lige regnet med at det var dig” fik jeg så fremstammet. Han smilte rigtig sødt til mig: ”Hvem havde du så regnet med, at de var? Postbuddet?” Jeg nikkede til ham: ”Faktisk… Så ja… Det troede jeg faktisk”. Han rystede lidt på hovedet af mig, inden han så forsatte: ”Og du stiller dig gerne op i den mundering foran postbuddet?” Agh Harry! Du har også så mange spørgsmål. ”Nej, selvfølgelig ikke… men jeg kunne jo ikke lade ham vente, hvis det nu var noget vigtigt”. Harry nikkede til mig, som om, at han endelig forstod det. ”Men har du så ikke tænkt dig, at invitere mig ind i dag?” Jeg kiggede spørgende på ham. Hvad mente han lige? Selvfølgelig havde jeg da tænkt mig det! Men alligevel gik det op for mig, da vi jo stadig stod i døren. Jeg flyttede mig lidt, så han kunne træde ind. ”Jo selvfølgelig! Kom bare ind!” Harry nikkede pænt til mig, inden han tog det første skidt ind. Det her havde da overhovedet ikke været pinligt!

Jeg viste hurtigt, men grundigt Harry rundt i mit lille hus, inden jeg gik ud på badeværelset igen, hvor jeg skyndte mig at komme i tøjet.

Da jeg kom ud fra badeværelset, sad Harry og kiggede alle mine CD´er igennem. ”Jeg kender ikke mange af dem her” påpegede han, mens han rakte mig en gammel børne-MGP-CD. Jeg rystede grinede på hovedet af ham: ”Det er da også klart, når det er små danske artister” svarede jeg ham. ”Nårh…” lød det fra Harry, og han fik et skævt smil om læben: ”Skal vi så ikke høre den?” Jeg kunne ikke rigtig aflæse om det var sarkastisk, eller om man mente det. ”Det er på dansk, så du forstår nok ikke noget af det” sagde jeg så, og han nikkede langsomt. ”Det minder mig om, at du egentlig bør lære mig en smule dansk” kom det så fra ham, og jeg blev faktisk meget overrasket. Ville en stor verdens stjerne lære dansk? Sejt nok! ”Bare sig til, så går vi i gang!” svarede jeg ham rigtig venligt, og så en smule spørgende på ham, da det ikke helt var gået op for mig i nu, at han ret faktisk mente det. ”Hvad med, at vi starter fra i dag af?” spurgte han så. Jeg nikkede hurtigt: ”Det kan vi da godt sige!”. Harry sendte mig verdens største smil, mens han lagde kassen med CD´er til siden. Bagefter rev han ud efter min hånd, og inden jeg kunne tælle til 3, sad jeg nede på hans skød. ”Hvordan siger man så, at du er utrolig smuk?” Han spurgte på sådan en sød måde, så jeg kunne ikke lade være med at smile, mens jeg fortalte ham hvordan. Han skubbede forsigtigt min tot hår om bag mit øre, mens han kiggede mig dybt i øjnene, og udtalte ordene rigtig fint - specielt med den lækre engelsk acksangt. Det virkede helt romantisk! Jeg sendte ham et kæmpe smil, inden jeg igen kunne snakke: ”Hvor er du bare dygtig!” udbrød jeg, og man kunne hurtigt se, hvordan Harrys mundvige vente sig opad. Lige så forsigtigt kyssede han min pande, og vores næser mødtes derefter. Det her var bare helt perfekt!

Lige da Harrys mundvige skulle til at røre mine, ringende telefonen. Men denne gang var det ikke Harrys telefon! Det var min telefon - faktisk ikke bare min, men hjemme telefonen! Jeg skyndte mig op fra Harrys skød, og løb ind i stuen, hvor hjemmetelefonen lå. Jeg tog den hurtigt op til øret, og fik udtalt: ”Det er Camilla”. I den anden ende lød en meget velkendt stemme: ”Hej søde. Det er mor… Jeg vil bare lige minde dig om, at vi har lovet, at passe fru. Larsen kat til og med i dag, men jeg glemte det desværre her til morgen… Kunne du måske ikke gå ind og give den lidt mad?” Jeg nikkede først i telefonen - end til jeg kom i tanke om, at hun ikke kunne se det. ”Jo selvfølgelig! Den klare jeg! Ha’ nu en rigtig dejlig tur”. ”Tak min skat!” lød det fra mor, og så lagde vi begge ellers på.

Jeg skyndte mig tilbage til værelset, hvor Harry nu havde indtaget min seng. ”Nårh var det kæresten?” kom det kækt fra Harry, som sendte et lille forsigtigt smil. ”Selvfølgelig var det det!” svarede jeg ham, inden jeg forsatte: ”Hvis det ikke lige var fordi, jeg ikke har sådan en”. Et kæmpe smil bredte sig på Harrys læber. ”Er du nu også helt sikker?” Åh, hvor kunne den dreng dog også være lidt irriterede, men heldigvis tog hans søde jeg, og hans lækkerhed over, så den irriterede del kun dækkede de 5%.

Jeg nikkede ret bestemt til ham. ”Hvis du egentlig gerne vil vide det - så der ikke skal opstå nogen tvivl. Så har jeg aldrig haft en kæreste! … Og hvis vi skal køre endnu hårde i det, så har jeg heller aldrig kysset en fyr!” Den sidste sætning ville jeg nok have undladt, da det kom til at virke lidt mærkeligt. Harry kiggede forbløffet op på mig. ”Er det rigtigt? Eller er det bare noget du siger?” Jeg kiggede på ham med et sødt, mens samtidigt irriterede blik. ”Det er rigtigt” sagde jeg opgivende, og satte mig på min kontorstol. Et kæmpe smil bredte sig på Harrys læber, og jeg kunne egentlig ikke se det sjove i noget af det jeg lige havde sagt. Faktisk var det da mere trist!

Harry rejste sig hurtigt fra sengen, og kom hen til mig. Først satte han sig forsigtigt oven på mine ben - dog uden at ligge for meget vægt i. Så tog han fat om mit hoved med hver sin hånd, og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg var alligevel placeret så jeg ikke kunne komme nogen steder hen, og så var det værste jo heller ikke at kigge på de grønne skønheder - som hans øjne jo var. Stille kom der ord hviskede ud fra hans mund i sådan en meget lækker tone, som jeg havde utrolig svært ved at modstå: ”Så må vi hellere starte der hvor vi slap”. Jeg kiggede lidt spørgende på ham, og pludselig sad jeg (igen) oppe i hans arme. Jeg lagde armene rundt om hans nakke, mens han løftede mig over i sengen. Blødt lagde han mig ned, mens vi smilede til hinanden. Lige da hans læber skulle til at nærme sig mine, stoppede jeg ham, ved at ligge min ene hånd på hans brystkasse: ”Jeg vil lige advare dig. Jeg er nok ikke den bedste kysser”. Harry rystede stille på hovedet, inden han så hviskede: ”Jeg forventer slet ikke noget”. Forsigtigt kom vores ansigter tættere  på hinanden, og læberne med. Hans læber strejfede hurtigt mine, og jeg kunne mærke hans varme! Alligevel var det lille kys ikke nok, og vores læber mødtes igen - denne gang en smule hårdere, men stadig lidenskabeligt. Det rystede nærmest i hele kroppen. Følelsen var fantastisk! Jeg følte jeg svævede på en lyserød sky. Harry trak sig en smule væk fra mig, så vi lige kunne trække vejret. Vi smilede begge to til hinanden, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at jeg lige havde fået mit første kys - og denne gang uden telefonen ringende. Men vigtigere af alt, så fik jeg mit første kys, af en dreng som jeg faktisk godt kunne lide.

Hurtigt var Harrys læber nede og røre mine igen, og denne gang gav jeg den hele armen. Jeg lagde forsigtigt mine hænder om hans nakke, og kørte dem langsomt igennem hans krøller. Tiden stod nærmest stille! Jeg var lykkelig!

________________________________________________________________________________

Så fik hun endelig sit første kys - hvad mon det fører med sig?
I må selvfølgelig gerne like, og kommentere. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...