A New World - A New Me (1D)

Camilla er en helt normal pige på 17 år, som aldrig i sit liv har haft en rigtig kæreste. Hun er sin egen person, men har alligevel en tildens til, at være ydmyg og forsigtig, og ikke træde for meget frem i lyset. En helt almindelig dag stopper en bil op foran hende, og personen spørger om vej. Personen præsenterer sig bare som Harry. Camilla hjælper ham, og da han synes rigtig godt om hende, vælger han at ligge sine planer om, og blive i området. Et venskab bliver skabt, men kan det mon blive til mere? Og vil Camilla selv udhvilke sig, og måske blive lidt mere modig?

23Likes
7Kommentarer
1648Visninger
AA

8. Følelser!

Dagen var efterhånden gået med ingenting. Harry og jeg havde været et smut rundt i denne lille by, så han kunne se hvor jeg var vokset op henne. Vi havde også været en tur i skoven, og samle lidt blade og kastanjer til mor - til når hun nu skulle til at være kreativ. Selvfølgelig havde vi da også været inde ved Fru. Larsens kat, og til sidst havde vi handlet lidt ind. Alt det havde været fint nok, men det bedste af det hele havde været, da Harry havde taget min hånd, da vi var ude at gå tur - velvidende om, at der kunne være nogle, som kunne se det.

 

”Skal vi så tage hjem til mig og sove i aften?” spurgte Harry ret glad. Jeg rystede stille på hovedet, mens jeg sendte ham et smil. Hans smil blev dog hurtig erstattet med et spørgsmålstegn til udtryk. ”Nej søde Harry” begyndte jeg, mens jeg gik tættere på ham: ”Hvor end jeg gerne ville, er jeg nødt til at sove her, da jeg har en mor som tjekker mig”. Harry nikkede forstående. ”Du mener vel, at hun kunne finde på at ringe, og så ville det ikke være smart, at du ikke var hjemme?” Jeg nikkede tilbage til ham. ”Lige præcis… Men så er du meget velkommen til at sove her!” svarede jeg ham, og hans ansigt lyste en smule op. ”Har du tænkt dig, at vi skal ligge to mennesker i den lille seng?” spurgte han så, mens han så over på min lille en-mands-seng. ”Ja, det har jeg faktisk… Med mindre, at du synes, at vi kommer til at ligge for tæt, og hellere vil sove i min lillebrors?” Harry rystede på hovedet med noget der lignede stor glæde. ”Man kan aldrig ligge for tæt!” Jeg sendte ham et skævt smil, da det egentlig var det svar, som jeg havde regnet med at høre. ”Hvad skal vi så have til aftensmad i dag?” spurgte Harry og sendte mig et kæmpe skævt smil. ”Ja altså, vi skal jo i hvert fald ikke have spagetti” drillede jeg ham en smule, mens jeg gengælte hans smil. Harry rev mig ned på hans skød, og lagde blidt sine arme om min mave. Det var utrolig rart. ”Er du nu også sikker? Jeg kan sikkert godt lave den igen!” hviskede han blidt i mit øre. Jeg rystede en smule på hovedet af ham, og vente så mit hoved mod ham. ”Hvad siger du til pizza?” spurgte jeg ham, mens mit blik fangede hans: ”Så bliver vi da også lidt i det italienske”. Harry nikkede sødt til mig: ”Den er jeg helt med på!” Jeg kiggede hen på uret, og så at klokken allerede var 16.18. Hvor var tiden da lige blevet af? ”Men så siger du bare til, når du er ved at være sulten” kom det fra mig, som nærmest lød som min egen mor, når hun skulle lave middagsmad til Lasse. ”Selvfølgelig!” svarede han med en rigtig venlig stemme, inden han forsatte: ”Der behøver ikke at gå så lang tid inden vi går i gang… Jeg er faktisk allerede lidt sulten”. ”Allerede ?!” lød det fra mig, da vi havde spist middagsmad omkring halv 2, og derfor næsten ikke kunne få en bid ned. ”Ja” svarede Harry. ”Jeg ved egentlig ikke hvorfor… Måske har Niall smittet mig…” Han kiggede hurtigt væk fra mig, som var det som om, at han savnede Niall, og det gjorde en smule ondt på mig. Jeg løftede forsigtigt mine arme, og lage en hånd på hver af hans kinder. ”Niall?” spurgte jeg, og afventede så svar, da hans øjne endelig fangede mine igen. ”Niall er en fra bandet” begyndte han: ”Ligesom Louis er”. Jeg nikkede til ham, og lod ham forsætte. ”Vi er i alt 5 drenge. Liam og Zayn, Niall, Louis og jeg”. Jeg nikkede bare videre, mens jeg holdt godt fast i vores øjenkontakt. ”Vi er for det meste sammen døgnet rundt, og jeg føler nærmest, at mine bedste venner er mine brødre”. Han begyndte lige så stille at kigge væk igen, og det fik mig til, at holde en smule strammere om hans kinder. ”Men det er da godt! Er det ikke?” Harry nikkede hurtigt. ”Jo, men det gør så, at de bliver svære at leve uden!” Jeg sendte ham et stort smil, som heldigvis hurtigt blev gengældt: ”Det viser jo bare, at du holder utrolig meget af dem”.Han tog forsigtigt om mine hænder på hans kinder, mens han nikkede og holdt øjenkontakten. ”Det gør jeg! Og jeg håber virkelig, at du vil møde dem en dag! Jeg er sikker på, at de vil kunne lide dig, og at du vil kunne lide dem”. Jeg sendte ham et stort smil. ”Jeg vil rigtig gerne møde dem! - Men kunne du så måske ikke fortælle mig noget mere om dem?” Harry sendte mig et stort skævt smil: ”Gider du virkelig høre det?” ”Selvfølgelig!” svarede jeg, mens jeg mærkede, at Harrys hænder stille flettede sig ind i mine. ”Okay… Hvor skal jeg starte?” spurgte Harry, og så på mig med blide øjne. ”Start med Niall” svarede jeg ham, da det virkede mest naturligt, da det var ham, så fik startet hele den her følelseladende samtale. ”Okay… Niall er en fantastisk person, som oprindeligt kommer fra Irland” Jeg nikkede forstående, mens jeg hørte en masse om Niall, end til sætningen blev sluttet af: ”… og så er han også rigtig glad for mad”. Bagefter hørte jeg lidt om Liam og Zahn, og til sidst lidt om Louis. Det var nemt at høre på Harrys beskrivelser, at Louis var den person, som betød allermest for ham - selvom de selvfølgelig alle sammen var utrolig vigtige. Da Harry var færdig, kunne jeg ikke lade være med, at sidde med det største smil på læberne. På en eller anden måde, var jeg en smule stolt over, at Harry havde åbnet sig op for mig - så det ikke kun var mig, som viste mine følelser.”Hvornår har du så sidst snakket med dem?” spurgte jeg, mens at Harry gengælte mit smil med et lille forsigtigt et. ”Jeg snakkede med Louis i går - som du jo nok ved. Men de andre har jeg ikke fået snakket med siden koncerten…” Jeg kiggede ham lige ind i øjnene, og fik så udtalt: ”Hvis du vil, så er du velkommen til at låne mit computer til skype”. Jeg prøvede at sige det i en rigtig glad tone, så vi kunne få stemningen op igen - og undlod derfor, at spørge ind til koncerten. ”Tak!” lød det fra ham, mens han kiggede varmt på mig. Han lagde forsigtigt armene om mig, så vi nærmest krammede, inden han rejste sig op (og jeg fulgte ligesom med i armene på ham) og gik ud i køkkenet, hvor han stod med fronten ind mod væggen, som jeg så var lænet op ad. Forsigtigt lænede han sig ind over mig, og kyssede mig blidt på munden. Tusindvis af følelser spredte sig gennem min krop, og der kom kun flere og flere til. Hans hænder kørte forsigtig fra mit ansigt ned til mig bryst, mens jeg lagde mine hænder om hans nakke. Hurtig rev han min gardigan af mig, så jeg kun sad i min tynde tropbluse. Jeg spendte forsigtigt mit greb om hans hofter med benene, inden han lænede sig ind mod min brystkasse, som han begyndte at kysse. Det var utrolig rart! Jeg nusede forsigtigt og stille med mine fingre hans nakke og en smule ned af hans ryg. Pludselig mærkede jeg, at der blev suget en smule til, og på en måde gjorde det også lidt ondt. Jeg vidste udmærket godt, hvad det var Harry var i gang med, da jeg havde set de fleste af pigerne rende rundt med sådan et mærke oppe på skolen. ”Harry” hviskede jeg blidt, og jeg kunne høre på mig selv, at jeg havde svært ved at trække vejret. Enten var det fordi jeg var helt optaget af det her, eller også var det fordi, jeg var en smule usikker. Jeg havde aldrig nogensinde gjort sådan noget her før - jeg havde jo faktisk kun lige fået mit første kys! ”Harry” hviskede jeg igen, men min stemme var ikke blevet stækkere. Lidt efter trak Harry sig væk, og jeg kunne sagtens ane, hvor han havde suget henne. Jeg kiggede ham dybt i øjnene, og koncenterede mig så om, at være klar i hovedet i gen. ”Harry ved du godt, hvad du lige har gjort?” min stemme var kommet tilbage, og selvom den lød en smule hård, var den også glad. Harry rystede lidt på hovedet. ”Du har lige givet mig 10 ugers stuearrest!” jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, selvom det var dybt alvorligt. ”Hvad mener du?” kom det stille fra Harry, som ikke rigtig havde forstået det i nu. ”Hvis mine forældre ser det der” svarede jeg ham, mens jeg stille pegede på sugemærket: ”Så ved jeg ikke hvad de tror, tænker eller gør!” Harry sendte mig et forsigtigt, men stolt smil. ”Så må vi bare søge for, at de ikke ser det”. Jeg nikkede bekræftede til ham. ”Ja det må vi!” Harry løftede mig ned fra hans hofter, og samlede gardiganen op til mig. Jeg kiggede en smule bebrejdende på ham, mens der på hans ansigt bare sad verdens bedste skæve smil. ”Du bliver min død, Harry!” udbrød jeg så, hvilket kun fik ham til at smile endnu mere. ”Det håber jeg først bliver om rigtig mange år - når vi har levet lykkeligt til vores dages ende”. Jeg kiggede en smule chokeret på ham. Dét havde jeg godt nok ikke regnet med,at han ville sige. ”Hvad mener du?” sprugte jeg, og jeg kunne høre på mig selv, at jeg lød ret så forvirret. Harry kiggede lidt fra side til side inden han kiggede på mig. Det virkede som om, at han samlede mod til, at skulle svare mig. ”Jeg mener bare… at jeg.. oh.. jeg kan godt … Altså det jeg mener er, at jeg godt kan lide dig… og håber sådan, at vi måske kunne begynde at date lidt?” fik han fremstammet, mens han fosigtigt tog hånden, og kørte den igennem hans krøllede hår. Det var nemt at se, at han var utrolig usikker på det her punkt, og jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om det gav mig en fordel eller bagdel. ”Jeg kan også godt lide dig!” svarede jeg ham hurtig efter. Han smilte virkelig stort, så man kunne se, at det gjorde ham glad. ”Og jeg vil gerne date dig!” forsatte jeg, mens hans smil blev endnu større - hvis det overhovedet kunne det. Han smilede kun, men sagde ingenting. ”Og vi kunne måske starte med at lave noget aftensmad til i dag?” foreslog jeg, og kiggede på Harry, som var begyndt at nikke grinende. ”Den er jeg helt med på!” svarede han, og lagde sine hænder på mine hofter, så han kunne trække mig ind til et stort kys.

_______________________________________________________________________________

Ved godt, at dette kapitel nok ikke var det mest spændende, men synes alligevel, at man skulle have nogle følelser med. Nu er der heller ikke så lang tid til, at historien går mere "rigtigt" i gang. Håber, at I lige kan holde ud, at læse lidt med i nu! :) Tak til jer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...