A New World - A New Me (1D)

Camilla er en helt normal pige på 17 år, som aldrig i sit liv har haft en rigtig kæreste. Hun er sin egen person, men har alligevel en tildens til, at være ydmyg og forsigtig, og ikke træde for meget frem i lyset. En helt almindelig dag stopper en bil op foran hende, og personen spørger om vej. Personen præsenterer sig bare som Harry. Camilla hjælper ham, og da han synes rigtig godt om hende, vælger han at ligge sine planer om, og blive i området. Et venskab bliver skabt, men kan det mon blive til mere? Og vil Camilla selv udhvilke sig, og måske blive lidt mere modig?

23Likes
7Kommentarer
1659Visninger
AA

9. En aften hjemme ved mig...

Jeg var begyndt på maden, mens Harry havde lånt min computer til at ringe til drengene, hvilket lød til, at være en succes. Han grinede i hvert fald en del inde fra stuen af, og det fik mig kun til at smile. Hvis Harry var glad var jeg også glad!

 

Pludselig placeres der to arme rundt om min mave, og oppe på min skulder et hovedet, som ligges tæt op af min kind. Jeg føler varmen, og det gør mig kun mere blød i knæene. ”Har du brug for hjælp?” spørger Harry i en rigtig glad tone. Jeg trækker på smilebåndet inden jeg svare: ”Jeg er i gang med baconet, så du kan tage dig af pepperonien”. ”Selvfølgelig!” svare Harry mig, og løfter armene fra min mave, og begynder at åbne pepperoni-pakken. Da han stadig står bag mig, og har en smule problemer med at åbne pakke, er jeg nødt til at tilbyde min hjælp. Da jeg har fået pakken op, kigger jeg ind i vinduet, som sender et spejlbillede tilbage til mig. Jeg ligner lidt et moster med 4 arme og 2 hoveder. ”Harry” siger jeg, mens jeg holder mit eget blik fast i vinduet. ”Ja?” lyder det spørgende fra ham, inden han kigger op. ”Prøv lige at tjek os ud” siger jeg så, mens jeg med min højre hånd peger på vinduet. Harry lader et lille grin slippe ud, og det er lige ved, at jeg heller ikke kan lade være. ”Vi ser sku da lidt sjove ud” pointere han så, og jeg kan kun nikke bekræftede. Harry kysser mig blidt på kinden, før han kigger ned på pizzaen igen.

Da jeg er færdig med at ligge det sidste stykke bacon på pizzaen drejer jeg hovedet mod ham: ”Var det godt, at få snakket med dine venner?” Harry nikker inden han kigger på mig. ”Det var helt fantastisk! De var bare som de plejede, så det var helt perfekt!” Jeg smilede til ham: ”Godt!”. Der gik lidt tid, hvor vi bare stod i stilhed. Ikke arkavet stilhed, men bare sådan helt normalt. ”Jeg fortalte dem altså også lidt om dig…” lød det så fra Harry, som lignede en, der ikke vidste, om han havde fuldt reglerne. ”Okay?” svarede jeg ham, men sendte ham et lille smil. Jeg var ikke helt sikker på, hvad denne samtale gik ud på. ”Og hvad og hvor meget fortalte du dem så?”. Harry kiggede lidt på pizzaen, som nu var klar til at komme i ovnen, inden han kiggede mig dybt i øjnene. ”Jeg fortalte dem, at jeg havde fundet den sødeste pige i hele verden… Og at jeg gerne ville lære hende bedre at kende… ” Han kiggede lidt væk igen, og jeg sendte ham et smil. Det var da ikke det væreste han kunne sige, hvorfor virkede han så lidt utilpas? ”Det var sødt sagt!” svarede jeg ham, mens jeg kiggede spørgende på ham. Han tog forsigtigt og kørte den ene hånd igennem hans hår, inden han tog fat i mine hænder, og flettede hans egne ind i dem. ”Jo altså… De synes, at det lød skønt, og synes selvfølgelig, at jeg skulle blive her hele ugen… Men så Louis…” han begyndte at stoppe en smule, og det fik mig til at bevæge min tommelfingre lidt, så han var sikker på, at jeg stadig var tilstede. Hans problem - eller det han havde svært ved at sige var altså noget med Louis. ”Hvad er der med Louis?” spurgte jeg ham i en sød tone. ”Hmm… Ja… Hvis du nu ikke synes, at det her er en god ide, så skal du endelig sige det til mig… Men Louis vil altså komme her over og besøge os…” Jeg nikkede til ham. ”Det lyder da okay…” svarede jeg ham, da jeg ikke anede hvad jeg ellers skulle svare. ”Så du har ikke noget i mod det? For han kommer til at bruge noget af den tid, som vi har sammen?” Jeg rystede en smule på hovedet. ”Nej… Selvfølgelig vil jeg hellere have dig for mig selv, men eftersom dine venner jo betyder alt for dig - ja nærmest er dine brødre, så vil jeg da egentlig gerne møde dem”. Harry sendte mig et stort smil: ”Det er jeg bare super glad for!”

Efter vi havde spist og vasket op, lå vi begge to i sofaen foran fjernsynet. Drengene havde sagt til Harry, at vi skulle se MTV i aften, da der ville være noget amerikans musikavord. Jeg lå ret behageligt op af Harry, og hvilede mit hoved på hans brystkasse. Hans arme lå rundt om mig, og det gav også en smule varme.

Justin Bieber var lige gået på, og Harry skruede en smule op. Han sad helt spændt, som om han havde nerver på for Justin. Da Bieber var færdig, tog han straks sin mobil frem, og begyndte at sms´e. Jeg kunne næsten ikke holde masken, da det at studere Harry var en smule sjovt. ”Hvad griner du af?” spurgte han, mens mit grin blev til et smil. ”Den måde du opføre dig på”. Harry kiggede på mig med en skørt ansigt. ”Den måde jeg opfører mig på?... Kunne du uddybe det lidt?” Jeg nikkede bekræftede til ham. ”Ja. Først ligner det, at du har nerver på, og bagefter ligner det, at du er nødt til, at skrive sangtitlen ned”. Harry sendte mig et lille smil, og det så ud til, at han nu forstod hvad jeg mente. ”Nårh… Jeg skulle bare skrive til Justin, at han gjorde det rigtig godt”. ”Hvad?!” udbrød jeg, og mit ansigt så nok ret sjovt ud, da Harry lignede en der var ved at dø af grin. ”Jeg skrev bare til Justin, at han gjorde det godt”. Jeg kiggede på ham med store øjne. ”Jeg hørte det godt første gang… Men sig mig lige makker…” begyndte jeg, mens jeg fik rejst mig op, og sat mig ovenpå hans ben: ”Kender du Justin Bieber?” Harry havde et kæmpe smil om læben, mens han nikkede et ja. ”Det er jo for vildt!” jeg skreg nærmest. Harry løftede det ene øjenbryn: ”Så du kender altså godt Justin Bieber, men du vidste ikke hvem jeg var?” Jeg nikkede bekræftede til ham. ”Justin Bieber har givet koncert i Danmark. Så derfor er det da klart, at jeg har hørt om ham…” Harry sendte mig et skummelt smil. ”Men hvis jeg så siger, at jeg også har det, er du så sikker på, at du ikke også kender mig?” Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle svare. Jeg elskede Harrys selvsikre jeg, men havde meget sværre ved at afkode det. ”Det har du ikke!” fik jeg så sagt, og Harry mistede ligesom smilet en smule. ”Hvordan er du dog sikker på det?” sagde han meget selvsikkert. ”Så ville det have været i nyhederne, og det har det ikke været!” Han kiggede på mig, og jeg kunne se, at jeg havde vundet. ”Du er alligevel ikke så dum, snuske” sagde han så, men et smil i stemmen. Kaldte han mig lige dum? ”Hey!” råbte jeg efter ham, og tog hurtig fat i popcornene, som jeg begyndte at kaste efter ham. ”Hey selv” råbte han, mens han hurtigt væltede mig om kuld i sofaen, og var over mig, mens han tog en håndfuld popcorn, og proppede i munden på mig. Da der var alt for mange, og jeg gerne ville sige noget, pustede jeg dem ud i hovedet på ham - men det så ikke ud til at genere ham spor. ”Synes du, at jeg virker dum?” sprugte jeg, da jeg egentlig gerne ville have svaret på dette. Jeg var aldrig i mit liv blevet kaldt dum før. Harry rystede kraftigt på hovedet. ”Men hvorfor sagde du det så?” Han kiggede mig dybt i øjnene inden han svarede. ”Fordi du virker så klog”. Jeg fattede ingenting af denne her samtale. Sagde han, at han havde kaldt mig dum, fordi jeg var klog? Jeg fatter virkelig ingenting af det her… De to ord, var jo hinandens modsætninger. Måske var det et slags wake up call, som prøvede at sige til mig, at jeg ikke skulle tænke så meget over tingene, men bare gøre dem! Det satsede jeg på. ”Du er altså skør!” sagde jeg smilede, inden Harrys læber ramte mine. Da hans læber var en smule væk fra mine igen, tog jeg en håndfuld popcorn og proppede i munden på ham. Han tyggede dem temmelig godt, end til at han kunne sige noget igen. ”Jeg er skør nok til at gøre det her” sagde han, og tog omkring 5 popcorn ind i munden inden han kyssede mig. ”Ad!” skreg jeg, men det hjalp ikke en dyt, da han lå ind over mig, så det at flytte sig var helt umuligt. ”Det får man ud af at drille mig” lød det fra Harry, som smillede sit dejlige englesmil. Jeg tog en masse popcorn i munden på mig selv, og tyggede på  dem, til det var det rene klister i min mund. Så åbnede jeg munden, så han kunne se det klamme klister. ”Kan du se” startede jeg, da jeg havde fået lukket munden igen. ”Det var sådan noget du kyssede mig med!” Harry smilede bare til mig, som om det overhovedet ikke rørte ham. ”Og jeg kan godt gøre det igen” lød det fra ham, mens han igen kom tættere på, så vores næser ramte hinanden. ”Som om” nåede jeg lige at sige, inden hans læber ramte mine igen. Han mente det virkelig! Det havde jeg alligevel ikke troet, da det ikke er særlig tiltrækkende, at kysse en person, som har munden fuld af mad.

Aften gik ret hurtigt, og jeg er sikker på, at det var fordi vi havde det sjovt! Inden længe var klokken omkring middag, og jeg havde allermest lyst til at sove. Mor havde haft ringet ved 22-tiden - selvfølgelig for at tjekke, om jeg nu også var hjemme, men det var jeg jo! Jeg havde fået Harry til at være helt stille i mens, så hun ikke skulle få nogen mistanke overhovedet.

Jeg redte sengen, så Harry og jeg kunne sove så godt som muligt. Jeg havde næsten tænkt på alt - og med næsten, så mener jeg kun næsten! Jeg havde købt en ekstra tandbørste til ham, som han kunne bruge, men havde selvfølgelig glemt alt om nattøj! Jeg havde intet i skabet, som han kunne passe, så han var nok tvunget til, at sove i sit dagstøj. ”Jeg kan også sove i mit dagstøj” sagde jeg til Harry, som satte sig ned på sengen. ”Så kan jeg jo være lidt sympatisk med dig”. Harry rystede på hovedet: ”Ikke tale om! Jeg har sådan glædet mig til at se dig i nattøj”. Jeg gik hen til ham, og lagde armene rundt om hans nakken. Jeg så lige ned og ind i hans øjne, hvor glædende strålende. ”Har du det?” spurgte jeg, og prøvede at gøre min stemme en smule flirtende. ”Hmm…” svarede han mig, inden han så lagde sine hænder om min tajle. ”Så det må du altså ikke lade være med”. Han begyndte at lave hundeøjne, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. ”Mit nattøj er overhovedet ikke noget specielt” svarede jeg ham så, men det så ikke ud til at påvirke ham spor. ”Det er jeg ligeglad med! Men jeg vil altså se dig i nattøj!” Han sagde det bestemt, og lød igen som en 5-årig dreng, som sagde til sin mor, at han ville have slik. Jeg lænede mig ned til han øre, og hviskede så ”vi får at se” inden jeg vendte mig om, og gik ud af rummet.

Jeg var hurtig ude på badeværelset, hvor jeg smed tøjet. Jeg trak hurtigt i min lyserøde ´sove` BH, og trak så min satin natskjorte over mig. Jeg nåede lige, at få den knappet inden døren til badeværelset gik op. ”Du kan altså ikke bare forlade rummet med sådan en kommentar” lød det fra ham, som om jeg lige havde begået en kæmpe forbrydelse ved at flirte lidt med ham. Jeg var ikke engang vand til at flirte, og hvis det var så nemt, måtte jeg helt klart gøre det noget mere. Jeg smilede et skævt smil til ham: ”Hej Harry!” sagde jeg, inden jeg pegede på døren og forsatte: ”Kom bare ind”. Han sendte mig et lille smil, og jeg kunne følge hans øjne, som kørte op og ned på min krop. ”Wow!” kom det fra ham. ”Du ville simpelthen havde ladet mig gå glip af det her syn!” Jeg smilede lidt til ham, da jeg næsten syntes, at det var for meget smiger. Jeg begyndte lige så stille at flette mit hår. ”Det er altså bare nattøj” svarede jeg ham, men han rystede bare på hovedet. ”Måske er det bare nattøj når det hænger i skabet, men på dig ligner det en million!” Jeg kunne ikke lade være med at smile et kæmpe smil, som nok afslørende, at jeg var ret glad for Harrys kommentar. ”Tak! - jeg glæder mig til at se dig i nattøj!” Harry rystede igen på hovedet af mig, og gik så helt tæt på mig. Han nusede stille min kind, før han kyssede mig på panden. Vi kiggede hinanden i øjnene i et minuts tid, før vi kom tilbage til virkeligheden. ”Måske skulle vi børste tænder?” gabte jeg, da Harry havde vendt sig mod håndvasken. Harry nikkede, og tog tandpastaen, som han puttede på hver vores tandbørster. Jeg rakte ud efter min tandbørste, men blev en smule overrasket, da Harry havde taget den først. ”Åben munden” sagde han, og sendte mig et virkelig frækt smil. Nej Harry! Der kan du godt tro om, du skal ikke børste mine tænder. Jeg er ikke 5 år igen. Jeg greb ud efter hans hånd, men den blev fanget af hans anden. ”Åben munden!” sagde han igen. Jeg rystede på hovedet. ”Du kan lige tro om! Jeg kan altså godt selv børste tænder”. Harry kiggede bare på mig, inden han udbrød: ”Må jeg ikke nok?” Han lavede de sødeste hundeøjne, men jeg prøvede at modstå dem. ”Nej det må du ikke… Om jeg så skal holde munden lukket i flere timer”. Harry nikkede som om han forstod det, og slap så min hånd. ”Så venter jeg bare”. Han lød alligevel ret overbevisende. Jeg kiggede dumt på ham, inden jeg greb fat i hans tandbørste og puttede den i munden. ”Hey!” råbte han, men jeg børstede bare videre. ”Skal det være på den måde?” Jeg nikkede til ham, mens jeg smilte så stort, at halvdelen af tandpastaskummet faldt ud af munden på mig. Harry var hurtigt henne med sin pegefinger, som fangede det meste, inden det nåede ned på mit tøj. Han rystede på hovedet af mig. ”Sådan går det, når Harry ikke må hjælpe” sagde han glad, hvorefter han tog min tandbørste, og børstede sine egne tænder. Da vi var færdige, hoppede jeg op på Harrys ryg, og blev båret ind i sengen. Det var da luksus!

Vi fik lige klemt os ned i min lille seng, og vi lå rigtig tæt. Jeg lå helt op af hans brystkasse, og kunne mærke hans hjerte slå. Harry havde smidt sin t-shirt, så maven var helt bar og varm - og faktisk også ret indbydende og lækker. Jeg kyssede blidt og forsigtigt hans maven, inden jeg vendte mig om, så vi kunne ligge i ske. Harry lagde armen rundt om mig, og på en eller anden måde følte jeg mig utrolig tryg. ”Tak” hviskede jeg lige så stille, med et smil om læben. ”For hvad?” hviskede Harry tilbage. ”Fordi du er her og passer på mig… jeg hader at være alene hjemme”. Jeg kunne mærke hvordan frygten for at skulle ligge her selv, sad i halsen på mig. ”Altid!” svarede Harry, og det fik følesen til at forsvinde en smule. Han lagde sin ene hånd op over mit hoved, så den stille kunne nuse min pande. Jeg smilede inde i mig selv. ”Du Harry?” spurgte jeg. ”Hmm…” lød det tilbage fra Harry. ”Ved du ca. hvornår Louis kommer?” Jeg kunne mærke, at han stille rystede på hovedet. ”Nej ikke i nu, men jeg ved nok mere i morgen…” Jeg nikkede stille, så hans hånd ikke kunne flytte sig væk fra min pande. ”Okay” svarede jeg ham mens jeg gabte: ”Du kan vel ikke synge en godnat sang for mig?” jeg prøvede at lyde sød i stemmen. ”Jo!” svarede Harry lige med det samme. ”Hvilken en ønsker du?” Jeg trak en smule på skulderne, og mærkede, at hans puttede sig tættere ind til mig. ”Bare den du har lyst til at synge”.  Der gik lidt tid inden Harry begyndte at synge, men da han så endelig startede lød det himmelsk: ”Its gotta be you. Only yooouuu…”. Jeg lukkede stille øjnene, og flyttede min ene hånd ned til Harrys, som stadig lå på min maven. Jeg lagde forsigtigt hånden ovenpå den, og nusede hans hånd blidt. Det her var utrolig skønt! Noget jeg aldrig havde troet ville ske i mit liv!

_______________________________________________________________________________

Hvad synes I om den end til videre? I må meget gerne efterlade en kommentar eller en like. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...