A New World - A New Me (1D)

Camilla er en helt normal pige på 17 år, som aldrig i sit liv har haft en rigtig kæreste. Hun er sin egen person, men har alligevel en tildens til, at være ydmyg og forsigtig, og ikke træde for meget frem i lyset. En helt almindelig dag stopper en bil op foran hende, og personen spørger om vej. Personen præsenterer sig bare som Harry. Camilla hjælper ham, og da han synes rigtig godt om hende, vælger han at ligge sine planer om, og blive i området. Et venskab bliver skabt, men kan det mon blive til mere? Og vil Camilla selv udhvilke sig, og måske blive lidt mere modig?

23Likes
7Kommentarer
1704Visninger
AA

5. Den perfekte middag!

Harry havde igen kørt mig hjem, da jeg gerne lige ville skifte, og sætte skoletasken - inden jeg skulle ud til ham igen. Han havde overhovedet ikke spurgt, hvad jeg kunne lide, så jeg var en smule bange for, at vi skulle have noget, som jeg ikke kunne lide. Derfor fandt jeg vejen til køkkenet, og spiste lige et stykke knækbrød, inden jeg gik tilbage til værelset, for at vælge mit tøj.

Jeg rodende alle skabende og skufferne i gennem, men kunne alligevel ikke finde noget at tage på. Det var egentlig lidt underligt, for jeg havde aldrig haft det problem før, men nu føltes det som om, at jeg kunne tage mig til hovedet og rive alt mit hår af i bare frustration!

Efter flere minutter, hvor jeg bare havde stået stille og kigget på skabene, kom jeg i tanke om toppen jeg har fået af Harry i dag. Jeg fandt hurtigt posen frem, og tog forsigtigt toppen op, så den ikke ramte kjolen - hvordan skal jeg dog egentlig fortælle mor og far om den? De vidste jo godt, at jeg ikke selv havde råd til den.

Jeg kiggede studerende på den, da det gik op for mig, at jeg slet ikke havde sænket den et blik i butikken - faktisk var det ikke pænt gjort - sådan mere utaknemmeligt agtigt. Den var sort, med et rigtigt flot hvidt mønster ned over, som gik fra den ene side til den anden - altså sådan diagonalt. Selve trøjen var blød som silke, og vejede egentlig heller ikke noget. Det var en rigtig god kvalitet! Jeg fik trøjen på, og det var som om, at den sad meget bedre på mig nu, end det havde gjort i butikken. Det føltes helt fantastisk, og jeg smilede ved synet af mig selv. Det bedste af det hele var, at man kom til at tænke på, hvem jeg havde fået den af. Harry! Og når nu vi bragte ham på banen, så kunne det da godt være, at jeg skulle tage og få fingeren ud, så jeg kan komme af sted.

Jeg pakkede hurtig en lille taske, hvori jeg smed mine nøgler, læbepomade, lakridser, mobil og mit buskort. Sagde pænt farvel til mor og far - som jeg lige fik fortalt, at jeg skulle være sammen med nogle venner, og skyndte mig så hurtigt ud af døren, så de ikke havde chancen for at stille spørgsmål. Jeg gik i rask tempo, og nåede lige nøjagtigt bussen.

Hele vejen i bussen sad jeg bare og smilede. Jeg havde det så rart, selvom jeg ikke anede hvad der ventede mig. Jeg havde aldrig haft det på denne måde før! Jeg havde aldrig oplevet den følelse, men den var stærk, og den gjorde mig rigtig glad - skønt jeg kun havde kendt Harry i lidt over 27 timer - ja, så føltes det som om, at jeg havde kendt ham meget længere.

 

Jeg stod i lidt tid uden for hotellet inden jeg gik ind. Jeg var en smule nervøs, så mit hjerte hamrede bare der ud af. Jeg gik hen til skranken, og præsenterede mig, og gik heldigvis lov til at gå op til Harry - det var egentlig lidt træls, at jeg ikke bare kunne gå direkte derop, men da han var kendt, og havde et af de store værelser, så var jeg jo bare nødt til at makke ret, og følge reglerne.

Jeg stod foran døren, og skulle lige til at banke på, da døren åbnede sig: ”Jeg synes nok, at jeg hørte dig herude” sagde den dejligste stemme i hele verden. Men jeg kunne ikke forstå, at han havde hørt mig - jeg synes nemlig selv, at jeg havde været ret så stille. ”Kom med indenfor” forsatte Harry, imens jeg nikkede til ham, og trådte forsigtigt ind i ”lejligheden”. ”Skal jeg vise dig rundt, eller kan du godt huske det?” kom det kækt fra Harry, da jeg havde fået mit overtøj af, og så gik det egentlig op for mig, at jeg ikke havde sagt noget i nu. Selvtillid! Selvtillid! - svigt mig nu ikke her! Kom tilbage. Jeg sendte ham et lille skævt smil, og sagde så: ”Jeg tror godt, jeg kan finde rundt - selvom det jo er ret så stort! … Men hvis jeg nu farer vild, skal jeg nok kalde på dig”. Det fik ham til at smile, og gjorde kun mit humør bedre.

Vi stod længe og smilte til hinanden, da Harry pludselig stillede sig bagved mig, og holde mig for øjnene. ”Hvad sker der?” spurgte jeg med nervøsitet, og ikke mindst spørgsmål i stemmen. ”Jeg kom såmen bare i tanke om, at jeg har lavet en lille overraskelse til dig, og så kan du da se den på den sjoveste måde”. Jeg nikkede stille, og jeg kunne mærke, at Harrys hænder for mine øjne fulgte med. ”Bare du lover, at du styre uden om alting, så jeg ikke falder ind i noget”. ”Jeg skal prøve” svarede han med fræk stemme, og så begyndte vi ellers at gå. ”Til højre her… Løft din venstre fod… Pas på din venstre skulder.. osv.” sagde Harry mens han guidede mig. Det var egentlig ret sjovt, og jeg kunne mærke, at jeg fik lettere ved at være mig selv. ”Stop her!” lød det pludselig fra Harry. ”Er du klar?” han spurgte med stor glæde i stemmen, så jeg kunne næsten ikke vente. ”Selvfølgelig er jeg klar”. Lige så stille blev hænderne fjernet fra mit blik, og jeg åbnede stille mine øjne. Foran mig stod et lille bord - dækket til to. Det var pyntet med en pæn du, en rød rose med en lang stilk i midten, som stod i en lang tynd vase. Der var også to stearinlys i nogle pæne sorte lysestager, og to tallerkener med hver en position spagetti med kødsovs. Det hele så bare så fantastisk ud, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at smile. ”Hvor er det bare flot!” sagde jeg rigtig højt, og min stemme lød meget overrasket. Det var slet ikke hvad jeg havde forventet. Sådan en type virkede Harry slet ikke til at være. ”Så du kan godt lide det?” kom det fra Harry, som vist skulle være helt sikker. Jeg nikkede bekræftede til ham, og et smilet bredte sig på hans læber. ”Så må vi bare håbe, at det smager godt, da jeg nemlig selv har lavet det”. Han lød på en måde stolt, men samtidigt også en smule bange for, at det ikke var godt nok. ”Det smager sikkert helt fantastisk” sagde jeg så, og man kunne mærke, at det gav os begge mere selvtillid.

Da vi skulle sætte os ned, var Harry så høflig at trække stolen ud for mig - en rigtig mand! Og så lagde han da også lige mærke til den top, som jeg havde på. ”Den klæder dig virkelig!” lød det fra ham, og forsatte så: ”Det er nogle af de bedste penge jeg længe har givet ud”. Jeg smilte lidt forlegen til ham, mens han satte sig ned. Jeg elskede virkelig allerede den top, også selvom, at jeg ikke ville have den. ”Tak!”, var det eneste ord jeg lige kunne komme ud med, da jeg helst ikke ville tage den diskussion op igen.

”Smag nu!” sagde han, og jeg tog straks fat om gaflen, drejede den rundt i spagettien, og proppede den så i munden. Den smagte jo fantastisk! Meget bedre end forventet - hvis jeg da overhovedet havde forventet noget. ”Det er nok det lækreste jeg nogensinde har smagt” sagde jeg til ham med rigtig glad stemme. Jeg fangede hans blik, og det lyste ud af hans øjne, at han var blevet glad for min kommentar. ”Tak” svarede han, og forsatte så lidt efter: ”Jeg var faktisk lige ved at lave det sådan, at vi skulle spise af samme tallerken - du ved, ligesom i Lady og Vagabonden, men så blev jeg bange for, at du ville synes, at det var ret mærkeligt, at spise som hunde, og så blev det altså til to tallerkener”. Han var egentlig meget ærlig, og det kunne jeg rigtig godt lide ved ham. Han lagde overhovedet ikke skjul på noget, så det ville jeg heller ikke gøre. ”Faktisk synes jeg, at det er en sød tanke - så den må vi da afprøve en dag”. Man kunne se, at han slet ikke havde forventet dette svar, så han sendte mig et frækt blik. ”Jamen hvad siger du til i morgen?” Han kiggede spørgende på mig, og jeg kunne mærke, at jeg blev en smule forbavset - bare jeg nu ikke fik røde kinder. ”Er det ikke lidt for hurtigt, at spise det samme to dage i træk?” Man kunne se, at mit svar skuffede ham lidt, men det gik hurtig over. ”Så spiser vi noget andet i morgen, og spiser spagetti senere på ugen igen - jeg skal jo være her hele ugen”. Jeg nikkede smilede til ham: ”Selvfølgelig”. Han havde lige sagt, at det ikke var sidste gang, at vi skulle spise sammen. Jubii!

Det gik egentlig hurtigt med at spise, da vi kunne snakke om en masse. Det var faktisk utrolig sjovt, at det var ham, som stillede en masse spørgsmål til mig - da det jo var ham, som var kendt, og altså tit fik stillet spørgsmål. Måske nød han, at det endelig var hans tur med spørgsmålene?

Da vi skulle vaske op, hjalp vi selvfølgelig hinanden. Det var faktisk ret hyggeligt. Jeg skyllede af, Harry satte i opvaskemaskinen. Gryderne vaskede jeg, og Harry tørrende. Imens vi gjorde det, havde Harry sat deres One Direction CD på, så jeg kunne lære deres musik bedre at kende, og der var især et nummer, som fangede mig. ”Hvad synes du så om vores musik?” kom det fra Harry, så var ved at tørre en kasserolle af. ”Jeg synes faktisk, at det er ret godt!” svarede jeg ham rigtig optimistisk og glad. ”Gør du? Altså sådan helt ærligt? - Og ikke bare fordi, jeg står lige ved siden af”. ”Jeg mener det skam!” svarede jeg ham. ”Ellers ville jeg ikke have sagt det!” Harry smilte et af hans fantastiske kæmpe smile, og satte så kasserollen på plads. ”Har du så fået dig et yndlingsnummer? Eller er det for tidligt at spørge dig om?” Jeg kiggede lidt fra vasken, og over på ham. Jeg skulle lige tænke mig om, inden jeg udtalte: ”Jeg kan godt lide Another World”. Jeg sendte ham et lille smil, og det blev hurtigt gengældt. ”Interessant valg” kom det fra ham. ”Må man spørge hvorfor?” Jeg sendte ham et lille forsigtigt smil. Hvordan skulle jeg lide forklare det? ”Teksten er bare vidunderlig god!” svarede jeg ham, hvorefter jeg tørrede mine hænder i håndklædet. ”Og det er teksten fordi?” Jeg løftede det ene øjenbryn, og sendte ham nogle bebrejdende øjne: ”Måske ved du det allerede?” svarede jeg ham frækt, og gik så ind mod stuen, hvor jeg satte mig i sofaen. Denne aften var kun  lige begyndt, og jeg havde aldrig prøvet noget så skønt!     

 

_______________________________________________________________________________

Ved godt, at det er et lille hurtigt kapitel, men der skal nok komme mere - og deres aften er slet ikke slut i nu! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...