A New World - A New Me (1D)

Camilla er en helt normal pige på 17 år, som aldrig i sit liv har haft en rigtig kæreste. Hun er sin egen person, men har alligevel en tildens til, at være ydmyg og forsigtig, og ikke træde for meget frem i lyset. En helt almindelig dag stopper en bil op foran hende, og personen spørger om vej. Personen præsenterer sig bare som Harry. Camilla hjælper ham, og da han synes rigtig godt om hende, vælger han at ligge sine planer om, og blive i området. Et venskab bliver skabt, men kan det mon blive til mere? Og vil Camilla selv udhvilke sig, og måske blive lidt mere modig?

23Likes
7Kommentarer
1647Visninger
AA

11. Come Down, Asta!

 ”Hvad laver du her?” mimede jeg til ham, hvorefter jeg fik et mimede svar tilbage: ”Jeg skulle tisse”. Typisk altså! Jeg trak forsigtigt på skulderne, hvorefter jeg gik hen til Asta, og lagde en hånd på hendes skulder. ”Er det her, hvem jeg tror det er?” lød det meget forsigtig fra Asta, hvorefter jeg valgte at præsentere dem for hinanden. ”Asta der her er Harry - og Harry, det her er Asta. Asta er min bedste veninde”. Harry rakte venligt hånden ud til Asta, som stadig stod helt mundlam. Forsigtigt gav hun ham hånden, og sendte ham et stort smil, før hun kiggede på mig. ”Har han været her hele tiden?” spurgte hun, mens hendes stemme lød som om, at hun havde set et spøgelse. Jeg nikkede til hende, hvorefter hun rettede blikket mod Harry igen. ”Det er jo for vildt!” skreg hun, og slog ud med armene. Harry sendte hende et forsigtigt smil, og jeg kunne se på ham, at han ikke rigtig vidste hvad han skulle gøre, selvom han var vand til, at pigerne flippede sådan ud, når de så ham. ”Ja, det kan man godt sige” svarede jeg Asta et par sekunder efter. Hun kiggede på mig med et kæmpe smil. ”Louise og jeg læste i går på nettet, at Harry var forsvundet, og det var ikke lykkes nogle fans at finde ham… Og så har du gemt ham hele tiden!!” Det var som om hendes hjerne var ved at koge over, og hun snakkede højere og højere. Jeg havde egentlig aldrig set hende sådan før, og jeg havde heller ikke regnet med, at hun ville flippe sådan ud. Harry sendte hende et tøvende smil, hvorefter han kiggede på mig, med et blik som var en smule bange. Jeg kunne godt se, at jeg var nødt til at tale med Asta, hvis ikke Harrys og min uge skulle ødelægges helt. ”Asta?” spurgte jeg hende, og hun vendte sig langsomt om mod mig. ”Du bliver lige nødt til at tage nogle dybe indåndinger, give mig din mobil, og så sætte dig ud til køkkenbordet, hvor vi to lige skal have så en snak”. ”Okay” svarede hun, hvorefter hun vendte jeg om for at gå. ”Kommer Harry også?” spurgte hun, uden at kigge sig tilbage. ”Kun hvis det gør, at du lytter bedre?” svarede jeg hende, selvom jeg nok godt vidste, at det gav den modsatte effekt. ”Det gør det!” svarede hun, og trådte så ind igennem døren til gangen.

Harry tog hurtigt min hånd, og sammen fulgtes vi ud i køkkenet. På vejen satte jeg ham ind i det hele, og sagde selvfølgelig, at han også meget gerne måtte komme med input. Hurtig slap vi hinandens hænder, og trådte ind af køkkendøren. Asta sad på sin plads med et kæmpe smil om læben - egentlig nok nærmere et smørret grin. Harry og jeg satte os ned overfor hende, hvorefter jeg begyndte at tale. ”Asta… Du skal vide, at jeg vil gå lige til sagen - men først skal jeg bare lige høre, og du kan finde dit alvorlige jeg frem, da det ville betyde rigtig meget for mig?” Asta rettede sig op, og lignede mere sig selv. ”Sådan… Jeg prøver” lød det fra hende, og man kunne se i hendes øjne, at det var rigtigt. ”Tak!... Okay, som du nok kan se, så er det her Harry fra One Direction”. Hun nikkede forstående til mig, inden jeg forsatte: ”Han er her på besøg, og vi er blevet ret gode venner… Og som du allerede ved, så er der ingen, som ved hvor han er, og det er meningen, at det skal være sådan - så derfor må du IKKE sige det til nogen!!” Hun nikkede bare igen. ”Forstår du det, Asta?” spurgte jeg igen, og lød temmelig alvorlig. ”Ja, Cami! Jeg forstår det godt. Du vil gerne have ham for dig selv”, lød det så fra hende. ”Hvad?” røg det ud af munden på mig. ”Du vil altså ikke dele din superstjerne med nogen andre”, svarede hun mig på mit spørgsmål. Jeg blev en smule skuffet over hendes måde, at se tingene på. Prøv lige at se det fra min side, søster! ”Nej, det er ikke kun det. Hvis alle fansene, og medierne finder ud af det, så bliver det ikke en rigtig ferie for Harry”. Jeg kunne se på hende, at hun ikke rigtig troede på det, så jeg valgte, at skubbe en smule til Harry under bordet, for at han skulle overbevise hende. ”Asta?” lød det fra Harry, og jeg kunne se, at Asta blev meget rørt over, at han kunne hendes navn. ”Du må altså love mig, at du ikke siger det til nogen, da det vil ødelægge mine planer for denne ferie”. Hun nikkede stille, mens hun lagde armene over kors. ”Okay, så det er ikke kun for din skyld, at han skal blive?” begyndte hun, mens hun fangede min øjenkontakt: ”Han vil altså gerne være her”. Jeg nikkede til hende, og sendte hende et lille smil. ”Jeg skal nok holde på jeres hemmelighed… hvis jeg også må være med i den?” Jeg kiggede på Harry, som ikke rigtig forstod noget af det, før jeg kiggede på hende igen, og nikkede et okay til hende. ”Fedt!” råbte hun, og satte albuerne i bordet, og klappede hænderne sammen. ”Jeg har lige et par spørgsmål til jer to!” sagde hun så, men hun lød rigtig glad, og som den rigtige Asta igen. ”Okay” svarede jeg hende: ”Men du skal nok slå over i engelsk, da Harry ikke er så god til dansk” jeg sendte hende et lille smil, som hun gengældte. Hun slog hurtig over i engelsk, og man kunne se, at det gjorde Harry rigtig glad. ”Ved de andre fra bandet, da du er her?” Spørgsmålet var rettet til Harry, som hurtigt svarede ”ja”. Hvorefter hun lavede en glad mine, og gik videre til næste spørgsmål: ”Har I to altid kendt hinanden?” hun skiftede mellem at have øjenkontakt med mig, og med Harry. ”Nej, overhovedet ikke” svarede jeg hende. Der kom et lille smil frem. ”Godt, for ellers ville jeg godt nok have været sur over, at du havde holdt den hemmelighed for dig selv!” svarede hun mig, og virkede lidt rap i replikken, men det gjorde ikke noget.

Under bordet tog Harry fat i min hånd, og begyndte stille at nusse den, hvilket føltes rigtig rart! ”Havde du tænkt dig, at fortælle mig om denne hemmelighed?” spurgte Asta, som stadig var i gang med sit forhør. Spørgsmålet var rettet til mig, og hendes øjnene kiggede sødt ind i mine. Jeg trak forsigtigt på skulderne. ”Måske senere på ugen?” svarede jeg hende, mens hun begyndte at nikke. Det lod til, at det var et fint svar - bedre kunne det i hvert fald ikke blive, at jeg overhovedet ikke havde skænket det en tanke.

 ”Og nu til det vigtigste spørgsmål!” hun havde løftet stemmen en smule, og jeg satte mig bedre til rette i stolen. Det spørgsmål kunne være hvilket som helst, da Asta havde en stor fantasi. ”Er I to kærester?” Der gik et gys gennem mig, og jeg skyndte mig at kigge på Harry, som sad lige så forstenet som jeg. Hans hånd stoppede med at nusse min, og jeg klemte hårdt sammen om hans. Jeg sendte ham et skævt smil, og kiggede på ham til han begyndte at åbne munden. ”Hmm… Altså… Vi har da aftalt at date lidt…” lød det fra Harry, mens jeg nikkede fuldt ud, for at bakke hans sætning op. ”Ej hvor vildt!” råbte hun, mens hun rejste sig op fra stolen. ”Min bedste veninde og Harry Styles dater!”. Harry og jeg udvekslede panikslagene blikke inden jeg rejste mig op, og lagde armene på hendes skuldre, så hun forstod, at hun skulle falde ned. ”Men Asta, det er da altså ingen der ved. Hverken familie eller venner!” begyndte jeg, og fik hende langsomt til at sætte sig ned igen. Hendes smil var til oppe over begge ører: ”Du mener, der var ingen som vidste det, for nu gør jeg altså!” svarede hun, og blinkede til mig. Hun var helt oppe og køre, og det var som om, at den alvorlige Asta igen var væk. ”Nårh ja.. Nu ved du det, og det skal forblive sådan, at du er den eneste. Okay?” Jeg prøvede at lyde alvorlig, men det hjalp ikke rigtig noget, for Asta var som var hun fra en anden planet - og det skete kun i få tilfælde. Jeg kiggede bedende på Harry, som bare trak på skuldrene. ”Er hun altid sådan?” kom det fra ham, og jeg rystede ganske langsomt på hovedet. ”Kun når hun er overtræt, eller oplever noget, som hun har drømt om”. Han sendte mig et sødt smil, hvorefter hans blik faldt på Asta, som sad foroverbøjet med albuerne i bordet, og hovedet i hænderne. ”Men vi må nok hellere beholde hende her til hun er sig selv igen - bare for en sikkerheds skyld”. Harry vendte hurtigt hovedet mod mig, og fangede straks mit blik. ”Det lyder som en god ide”, hans hæse stemme var utrolig elegant, selvom vi sad i en mærkelig situation.

 

Jeg havde fået overtalt Asta til at se en film med mig i stuen, mens Harry lånte min computer, så han kunne skype med drengene. Jeg håbende inderligt på, at hun ville blive sig selv igen, så jeg kunne forklare hende alting bedre. Det var nemlig utrolig vigtigt for mig, at hun ikke ville sige det til nogle, som måske ville sige det til pressen - for det ville virkelig ødelægge ugen - og det var det sidste, som jeg ønskede!

”Asta” lød det forsigtigt fra mig, da vi havde set 20 minutter af 27 bryllupper. Hun nikkede ihærdigt, inden hun vendte hovedet væk fra fjernsynet og kiggede på mig. ”Ja” lød der i en rolig tone, hvilket gav mig et lille håb om, at denne samtale kunne blive fornuftig. ”Du må altså undskylde, at jeg ikke ringede allerede første dag, men…” prøvede jeg at sige, inden Asta stoppede mig i min tale. ”Det gør ikke noget… Du er tilgivet! Bare rolig! Jeg er bare så glad for, at jeg ved det nu… og… og når du så skal møde de andre fra One Direction, er du så ikke sød, at invitere mig med?” Hun spurgte i sådan en bedende tone, mens hun lavede hundeøjne, og jeg var helt sikker på, at jeg havde fået min ”normale” Asta tilbage - hende som nemlig kunne udnytte situationen til hendes fordel. Jeg grinte en smule, inden jeg tog mig sammen og svarede hende. ”Jo… Altså nu ved jeg jo ikke helt, om jeg skal møde dem sådan lige med det samme…” og mere nåede jeg så heller ikke den her gang, da Asta afbrød - igen. ”Men altså hvis eller når du skal?” hun lagde sig ned på knæ, og samlede hænderne, så det lignede, at hun skulle til at bede. Jeg kiggede lidt undrende på hende, inden jeg fik svaret hende: ”Er du så vild med de drenge?” min tone lød, som var den flydt med spørgsmål, men det gjorde mig egentlig ikke noget. ”OM JEG ER?!” svarede Asta højt og forarget, men alligevel med et lille smil om læben, så jeg valgte at tolke det, som et ja. ”Er du da ikke det?” kom det hurtigt fra hende, og jeg kunne mærke en smule rødme stige op i mine kinder: ”Jeg er da i hvert fald vild med 1/5 af dem” jeg bed mig kort i læben mens jeg sagde det, så hun ikke skulle se mit alt for glade smil. Hun nikkede forstående med et endnu større smil, som gik fra det ene ører til det andet. ”Det har jeg ligesom luret” lød det kækt fra hende, og jeg kunne ikke rigtig forstå det. Jeg havde da prøvet, at virke så naturlig som overhovedet, og det eneste som Harry og jeg havde lavet mens hun var her, var at holde i hånden under bordet, og kigge lidt på hinanden - og det var der da ikke det store i! ”Hvad mener du helt præcist med det?” kom det lidt efter fra mig, og min tone var en smule ude af takt. Hun løftede hurtigt det ene øjenbryn, kiggede bebrejdede på mig, og lignede en, som ville give mig skæld ud for at stille sådan et spørgsmål. ”Hvad jeg mener med det?” gentog Asta, mens jeg nikkede. ”Jeg mener såmænd bare, at jeg har luret dig! Vi har været bedste veninder i SÅ mange år, og så tror du ikke, at jeg kan se på dig, at du er forelsket?” hendes ord kom nærmest ud i udbrød, som om hun havde så meget på hjerte som hun gerne ville sige, men alligevel måtte tænke over ordene først. ”Kan du virkelig det?” jeg lød overrasket, hvilket jeg på en måde også var, da jeg selv synes, at mit ”skuespil” havde været ret godt. ”Selvfølgelig!  Bare se hvordan I kigger på hinanden! I ligner nogle, som ikke kan holde fingrene fra hinanden… Ja, faktisk, så ligner I nogle, som allerhelst har lyst til, at jeg går, så I kan komme videre i sagen!” hendes ord ramte hårdt som en forskrækkelse, og jeg trak hovedet en smule tilbage, bare for ikke at være helt slået ud. Hun skulle virkelig bare vide, hvor tæt på sandheden hun var - og det var virkelig skræmmende! Tænkt at hun kendte mig SÅ godt! Det var da uhyggeligt, men samtidigt også lidt rart. ”Rolig nu!” lykkes det mig at få udtalt lidt efter, hvorefter jeg kiggede hende direkte i øjnene. Hun nikkede stille: ”Kysser han godt?” hun virkede sød, venlig og fræk i tonen, og jeg kunne ikke lade være med at smile et kæmpe smil, som nok på en måde afslørede mig lidt. ”Hvem siger, at vi har kysset?” lød det drillende fra mig, hvorefter jeg lænede mig tilbage i sofaen. ”Det siger jeg” kom det hurtigt fra Asta, som nu ikke gad at sidde på knæ foran mig på gulvet mere, og valgte derfor at rejse sig og gå over i den anden sofa. Jeg strækkende benene ud, så jeg næsten lå ned i min sofa: ”Og hvor har du denne tåbelige idé fra?” jeg prøvede at bruge min fine ”kongelige” stemme, så jeg virkede som en fra overklassen. ”Bare en antagelse” lød det fra Asta, som også valgte at bruge overklasse stemmen. Det var virkelig det, som jeg elskede ved hende. Vi kunne have det sjovt på de mest mærkelige måder, uden at føle os selv den mindste smule til grin.

Jeg kunne godt se, at jeg var trængt op i en krog. Alt hvad jeg ville kunne forsvare mig med, ville hun helt sikkert kunne modargumentere, og jeg ville ende som taberen. ”Okay… Han kysser…” begyndte jeg, men blev denne gang afbrudt - ikke af Asta - men af Harry. ”Hej piger!” lød det fra ham, og han virkede rigtig glad. ”Hej” svarede vi begge igen i kor, hvorefter vi gav os til at grine. Harry nikkede bare tilfreds, hvorefter han forsatte hen mod mig. Stille lænede han sig ned mod mig ansigt, og hurtig rørte vores læber ved hinanden. Han fjernede sit ansigt et par cm, så det stod foran mit, og kiggede mig lige i øjnene. ”Er det okay?” hviskende han blidt og stille, så kun jeg kunne høre det. Jeg nikkede smilede til ham, hvorefter hans læber igen rørte mine. Forsigtigt skilte han mine læber ad med tungen, og kysset udviklede sig til et snav. Mine hænder kørte forsigtigt op til han hår, og jeg rev stille i krøllerne i nakken.

Efter lidt tid trak Harry sig ud af kysset, og smilede stort til mig. Så gik han ned mod den anden ende af sofaen, hvor han løftede mine ben, så han kunne sætte sig. Bagefter lagde han mine ben oven på hans, og nussede rigtig blidt mine fødder. Det var utrolig dejligt, og der gik et sekund, hvor jeg rent faktisk havde glemt, at Asta stadig var til stede.

”Nu kender jeg svaret!” lød det glad og stolt fra Asta, og lavede et af hendes kæmpe fantastiske smile, som jeg har en smule svært ved at stå for. Jeg nikkede til hende, hvorefter hun udbrød et lille: ”Åhh!!... I er altså bare vildt søde sammen!” Jeg sendte hende et kæmpe smil, bed mig derefter hårdt i læben. Harry havde lige ødelagt min ”Jeg har ikke kysset, Harry” tale, men alligevel kunne jeg ikke være sur på ham. Det var jo trods alt rigtig sødt gjort, og det beviste bare, at Harry ikke havde lyst at skjule det for mine venner.

Harry kiggede uforstående på os, og jeg kom så i tanke om, at han ikke havde fattet en dyt af det Asta havde sagt. Jeg rystede stille på hovedet, og han nikkede til mig. Hans blik var stadig uforstående, da det mødte mine øjne, så jeg valgte at berolige ham: ”Jeg forklare det senere” sagde jeg lavt, hvorefter han lyste op i et smil. Derefter vendte hans blik sig mod fjernsynet, hvor han brugte lidt tid på at studere pigen med alle kjolerne: ”Hvad ser vi?” han lød nysgerrig, men samtidig helt rolig. ”27 bryllupper” lød det venligt fra Asta, som havde drejet hovedet væk fra skærmen, så hun kunne kigge på ham. Han sendte hende et sødt smil, hvorefter ordene lød: ”Tøse film?” Vi grinede begge lidt i kor, inden vi svarede: ”I den grad!” Han lavede en sjov grimasse, som på en måde udtrykte, at han helst ville skynde sig væk, men alligevel ændrende det sig til et smil: ”Det er jo mine yndlings!” Jeg vidste godt, at han lavede sjov, men alligevel sendte jeg ham bare `tommel op´, og et kæmpe smil, som hurtig blev gengældt. ”Det tror vi da på” lød det dovent fra Asta, som lignede en der havde brug for en lur. Hvordan kunne hun gå fra så vågen og hypper til doven og træt? Typisk hende!

Vi sad i et kvarters tid og så film, og efterhånden var der kommet mere ro på. Asta lignede en, som var faldet i søvn, da hendes øjne nu havde lukket sig i, og jeg havde derfor valgt, at smutte den i benenden af sofaen, og hænge lidt op af Harry i stedet - hvilket ikke så ud til at gøre ham noget. Hans hånd kørte stille op og ned af min arm, og egentlig følte jeg mig glad og lykkelig nok til, at ligge og smile for mig selv. ”Cami?” kom det hviskende fra Harry, som sikkert ikke vil vække Asta. ”Hmm…” svarede jeg ham, mens jeg roligt vendte hovedet 180 grader, så det peger i retning mod hans. ”Jeg vil bare lige fortælle dig - i mens jeg husker det - at Louis kommer på tirsdag”. Han sendte mig et lille smil, og jeg kunne se på ham, at han glædede sig utrolig meget. ”Det er da…” når jeg kun at sige, inden jeg endnu en gang i dag bliver afbrudt: ”Kommer Louis?!” lød det råbende fra Asta med spørgende tone. Vi vender selvfølgelig begge hovedet chokeret mod hende, og hun ligner en lille pige, som lige har fået en dukke eller iPhone, eller hvad små piger nu synes er vidunderligt i dag. Bagefter nikkede vi begge to, mens vores øjne var rettet mod hende, da vi gerne ville se hendes reaktion. Hurtig sprang hun op fra sofaen, og begyndte at danse rundt, som havde en krudt i røven. ”Så er vi på den igen” hvisker jeg blidt og stille til Harry, mens han holdte blikket rettet mod Asta. Et nervøst og forvirret smil kommer til syne på hans læber, hvorefter hans blik flakker mod mit: ”Hvad har du tænkt dig at gøre?”            

______________________________________________________________________________

Hej med jer! Stadig Tak, fordi I læser med!

Jeg ved godt, at jeg har været længe undervejs med at publicere, og jeg undskylder meget! :( Lektierne tager det meste af min tid, og derfor har jeg heller ikke noget, at rette det her afsnit helt igennem - så jeg håber, at I kan se igennem fingre med fejlene.

Men glæder I jer til, at Louis kommer?

Og kunne I godt tænke jer noget fra Harry synsvinkel også, eller er det fint nok med Camillas?

Like og kommenter alt det I vil! Det vil gøre mig glad! - Og tak til jer, som har givet favoritlister, kommentarer og likes! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...