It's not a game anymore - Justin Bieber 13+

Misery Jepsen der skal flytte til New York City,går igennem alt der er umuligt. Misery har altid været pigen der ville prøve nye ting, pigen der tror på at ens drømme bliver opfyldt, når man virkelig lever efter at opnå dem. Når hun flytter på gymnasiet med sin bror, James, bliver alt anderledes. Hun har svært ved at få nye venner, når hun ikke ved hvordan hun skal lægge ud. Men når Justin - Skolens mest populære badass fyr, opstår som en soulmate for Misery, bliver det svært for hende at vide hvad der er rigtigt at gøre. Især når hun finder ud af at Justin er player, og selvom alle pigerne på hele skolen ved det, snore han dem med sin lillefinger.
Hvad sker der når sandhed bliver til løgn? Og Løgn bliver til løgne?
Hvad får Misery til at forandre sig?
Hvad kommer til at ske når Justin får en udfordring af hans venner?
Writen by Nadia Tutto.

18Likes
19Kommentarer
1929Visninger
AA

2. Who are they?..

"Jaaaames, skrid!" Vrissede jeg surt og lagde dynen over hovedet så jeg ikke kunne høre ham råbe at jeg skulle stå op. Vi flyttede ind igår, og vi skal allerede i skole dagen efter - som er idag. Herligt!

"Kom nu Misery, der er altså kun en halv times gøre-dig-klar-til-skole-tid," Sagde han og skar det ud i pap for mig. Som om jeg var dum eller sådan noget. Det skulle i ikke tro om mig. Jeg er faktisk ret klog! - Men i hvilken verden tænker i?..

Den her, ja!

"Tænk at man skal herop for at få dig op og stå, når man sagtens kan sende din bror herop for at vække dig," Lød det fra min mor der kom ind på værelset og fjernede dynen fra mig. Jeg skænkede hende ikke et eneste blik, for jeg vidste at hun ville sukke og gå sin vej igen. - Men på den anden side, var det ogs' bare værre at lade være med at rette blikket mod hende, så vil hun føle sig ignoreret. Nå pyt. Jeg stod op og gik direkte hen til mit skab.

"Du har 25 minutter," Sagde min mor og var allerede på vej ud af mit værelse. 25 minutter er da rigeligt? Tror jeg.. Jeg tog noget frem der lignede noget af mine yndlings outfits, som selvfølgelig bestod af; Stramme jeans bukser, en hvid gennemsigtet skjorte og en sort top indenunder. - Plus, min dejlige halskæde og den ring jeg altid har på.

Da jeg tog det på, skyndte jeg mig ud på toilettet. Og så fik jeg lagt make-up. Nu var jeg ellers klar! Jeg magtede ikke rigtig på nogen måde at spise morgenmad idag.

Jeg sad i bilen med James og min far, som kørte os hen til skolen. Jeg sad på bagsædet og lavede bobler med mit tyggegummi der duftede af tyggegummi.. I ved godt hvad jeg mener. Altså den har den dejlig duft.

"Så. I kan selv godt finde vej til kontoret og alt det hejs, ikke?" Spurgte min far og parkerede bilen lige overfor porten til skolen.

"Vi prøver," Mumlede James og åbnede bildøren så han kunne komme ud. Og det samme gjorde jeg, da jeg greb efter min taske der lå ved siden af mig. For at være mere præcis - skuldertaske og ikke skoletaske. Jeg forventede skabe til bøgerne og alt det der. Ligesom på tv og forhåbentlig alle andre gymnasier.

Vi gik ind på skolen og direkte gik James hen til en pige. Hun havde skulderlangt blondt hår og var slank. Og det er sådan nogle piger min bror stempler ordet sexet i panden på dem åbenbart. Jeg himlede med øjnene og stoppede op for at vente på ham.

"Gå du bare, jeg skal nok finde vej derhen," Sagde James og skænkede mig et kort blik. Det er så typisk ham

FORRÆDER.

Jeg gik hen ad gangen og håbede på at folk ville spørger mig om hvad jeg ledede efter, nu hvor jeg ligesom ligner en der leder efter sin bedstemors gebis. Men næh, det gjorde de ikke. Jeg valgte bare at søge efter skilte der viste vej, men igen lykkedes det ikke. Og før jeg nåede at beslutte mig for at spørger en eller anden om hvor kontoret lå, begyndte en 'gruppe' af drenge at fløjte af mig. Jeg kiggede mig over skulderen, de var omkring de seks stykker. Jeg blev hevet fat i armen og taget med ind til siden af en pige.

"Hej!" Sagde pigen. Hvad laver hun? Hun kan skuda ikke bare hive mig sådan.

"Hej?" Jeg så spørgende på hende og håbede på hun ville forklare mig hvorfor hun hev mig og hvorfor lige mig?

"Du leder efter?" Spurgte hun og kiggede mig over skulderen. Hun var virkelig mærkelig.

"Konteret," Jeg nikkede og kiggede i retning mod dér hvor hun så. Det var den gruppe drenge hun kiggede på. Jeg ville ikke udtale mig om noget, men jeg gætter på at de alle her var delt op i grupper og præcis den gruppe, var de populære. Hvem ved? - Snart jeg ved.

Hun gjorde tegn til at jeg skulle følge med hende, så det gjorde jeg. Og efter et par sekunder, stod vi foran døren med et skilt hvor der stod 'Kontor'. Jep, det er her. Jeg kiggede ind af glasvinduet der sad i døren. Der var en dame på en computer. Hun så virkelig seriøs ud. Måske jeg skulle løbe min vej? - Ej, come on. Jeg tog fat i dørhåndtaget og gik ind.

"Luk døren efter dig," Sagde damen bestemt. Jeg gjorde det og kiggede imod hende hvor hun pegede på stolen. Jeg fik sat mig ned og sagde:

"Misery Jepsen," Jeg kiggede ventende og trippede med mine fødder.

"Aha.. Ny her?" Spurgte hun og begyndte at rode i nogle bøger. Det var som om hun selv kendte svaret. Hun rak mig nogle bøger og jeg nikkede langsomt.

"Skynd dig. Din time starte om syv minutter," Sagde hun og smilede falskt. Wow, sød dame, ikke? - Svaret var N E J. Nej. Absolut ikke. Min dag bliver bare bedre og bedre. Hvis i ikke fik det, så var det sarkasme. Jeg satte kurs mod døren og fik åbnet den stille og lukket den i igen da jeg var ude af rummet. Syv minutter mig i røven.

Jeg gik over til mit skab, som tog mig to minutter at finde. Skab nummer 172. Jeg satte de bøger ind som jeg ikke skulle bruge og endte op med historie bogen i min hånd, samt min ipod og høretelefoner. That was my life. Jeg lukkede skabet og vendte mig om da jeg stødte ind i en dreng. Ikke bare en normal dreng, men den dreng som var med til at fløjte af mig.

"Undskyld," Sagde jeg og kiggede rundt for at se om resten af hans gruppe var der. Men nej, de var der ikke. Jeg kiggede over på ham og så ind i hans grønne øjne, som borrede sig ind i mine.

"Se dig for næste gang," Sagde han koldt og åbnede et skab der nok var hans.

"Justin, hvor ligger de?" Halvråbte han og kiggede om mod hoveddøren til skolen, hvor en dreng stod med en smøg i hånden.

"Inde bag bøgerne," Svarede han og derefter fik øjenkontakt med mig. - Men det varede i 5 sekunder.

Jeg vendte mig om for at gå, og før jeg nåede at gå helt væk fra drengen med de grønne øjne, så jeg en pakke smøger som lignede hash. - Det var det ham Justin fik ham til at hente.

Hvem er de?

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så det første kapitel.. Det er nok ikke så spændende, men det er jo kun det første!

- Desuden skrev jeg det på skolen.. i timen.. (Så i ikke skulle vente i lang tid).

Det næste kapitel skal nok blive spændende og længere!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...