Text me later

En enkel samtale mellem to veninder, ender ud i et stort massakre. Da Mary efter flere års gennemgang af samtlige drillierier og tæsk endelig får en mobil, beslutter hun sig at vise den frem. Den splinternye og helt klart bedste mobil har skabt opmærksomhed i det store gymnasium. Mary får straks opmærksomhed fra alle dem der plejede at håne, og se ned til hende. Jalousien vokser hos de dystre piger, der sidder overset ved det mørke hjørne. De to piger beslutter sig at lave en smule sjov med Mary, og da ender det i en katastrofe. Det, der skulle have været sjov, endte med at drab og uhyggelige beskeder mellem to skyldige piger.

0Likes
0Kommentarer
185Visninger

1. Prolog

"Nu kommer hun," hviskede Mandy til Jolene. De to piger gemte sig langsomt bag den grønne busk. Jolene kunne mærke grenene kilde hende på næsen, så hun ikke kunne undgå at lade et nys slippe ud. Straks tyssede Mandy på hende, og Jolene sendte hende et undskyldende blik. Deres blikke blev rettet mod Mary, der omsider dukkede op bag muren. Hendes øjne var stift rettet mod hendes mobil, og hendes lange krøllede og gyldenrbrune hår, faldt ned af hendes skuldre. Fregnerne blev tydelige ved månens stærke lys, og duften af græs og blomster ramte de to pigers næsebor.

"Nu skal vi vise den blærerøv hvad der sker, når man stjæler opmærksomheden fra os." Mandys stemme var mørk og dyster, mens Jolene nikkede hurtigt, så en tot af hendes skulderlange blonde hår ramte hendes krystal blå øjne.

De to piger satte sig til rette som to ulve der betragtede deres svage bytte, med store gule og onde øjne. Deres vejtrækninger var stille, og da Mary havde viftet hendes brune hår der pludselig virkede sort, råbte Mandy op. Jolene mærkede sveden i hendes hænder, da hun trak ned i snoren. Mary nåede ikke at opfange hvad der skete. Hun kiggede forvirret op, og et skrig forlod hendes små læber, da hun blev trukket op fra jorden. Jolene skyndte sig over til Mandy, mens Mary skreg op og vred sig. Hendes ben var låst fast til rebet, og hendes spinkle krop hang nedad. Jolene og Mandy klappede hænderne sammen, mens de grinede højt.

"Hvordan er det der oppe?" jokede Mandy latterligt. Mary vred sig.

"Sæt mig ned!" råbte hun højt og vred sig igen. Jolene og Mandy grinede blot, men deres kroppe stivnede hurtigt. En høj tuden skærede gennem luften, hvilket fik dem begge til at se bag dem. De to blinklys, og den høje dytten var ikke til at tage fejl af. Skrigende skyndte de to piger sig at komme væk fra begge sider af vejen, mens Mary atter hang.

"Få mig ned! Få mig ned!" skreg hun højt, mens tårerne trillede ned af hendes kinder. Og da den store lastbil ramte hende, nåede hun lige at undslippe et højt, og smertefuldt skrig.

 

Ikke så langt væk fra træet og vejen, vågnede den nu femtenårige Jolene svedende op i sin seng, med hurtige vejtrækninger.

Igen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...