Den eneste vej ud er langt væk

Jeg er ikke sikker på titlen endnu - den har lånt den første linje i hele teksten so far -, men jeg ved, at historien kommer til at blive lidt selvbiografisk. Hovedpersonen har mange af mine egne træk, og fortæller en historie der har træk fra min egen. Hun hedder Cecilie, og vil fortælle, hvad der skete dengang hun fik en lillebror. Hvordan hun pludselig blev forkert, og havde svært ved at finde en vej ud.

0Likes
0Kommentarer
381Visninger
AA

2. 1

 

   ”For helvedet Cecilie, det er D dur i omkvædet, du bliver ved med at spille mol, det lyder ad helvedet til!”

Hun kylede stikkerne mod skindet, og bøjede sig hurtigt for at tjekke, om noget var gået i stykker.

                      ”Se nu hvad du fik mig til, ved du, hvor meget jeg har givet for den lilletromme?”

Mine hænder rystede, og jeg satte stille guitaren tilbage i stativet. ”Det er nok bedst, vi stopper for i dag,” mumlede jeg, og begyndte at rulle ledninger sammen. Hun mumlede et stille undskyld, og vi pakkede sammen i stilhed. Nethe var syg. Jeg savnede hendes insisterende bas, der fyldte mine ører og fuldendte ethvert nummer. I dag var det kun Maria og jeg, en skinger guitar og en lidt for ensartet tromme.

Vejret var faktisk fint, men det ragede mig hat.

Vi vinkede farvel med et par meters afstand for enden af vejen. Hun boede på vejen med de store villaer. I en lille villa. Jeg måtte dreje af, for vi boede i det svagt gule lejlighedskompleks under bøgetræerne. Benead klippede de små toppe af mælkebøtterne, græsset var slået og fliserne sprøjtet. Jeg hilste på ham, og han smilede tilbage som han plejede. Det var derfor, vi boede her. Fordi vores lille, skaldede vicevært var sød og rar og ordentlig.

 

Da den tyrkiske familie med Hassan flyttede ind, og han smilede til mig, og han senere tog mig med om bag cykelskuret for at vise mig en lille, gullig joint, gik der pludselig forfærdelige rygter om Hassans far og hans burkaklædte kone. Benead skjulte sig godt i sin tætte, grønlandske skikkelse.

Det var faktisk en joint, han havde fået af Jan.

 

Mine forældre snakkede ikke så meget om det. Min mors forældre var franske muslimer. Hendes far er død nu, hendes mor mistede troen da han døde, og flyttede til Danmark for at bo hos sin søster. Hun bar stadig tørklæde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...