She's one of the boys ~ (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2012
  • Opdateret: 6 dec. 2013
  • Status: Igang
Mød Melody Chase. En pige på 17 der helt sikkert er født ind i den forkerte familie.
Hendes tvilling er model og Miss England for tredje år i træk. Hendes 2 lillesøstre har vundet adskillige skønhedskonkurrencer. Hendes storebror har ikke engang et strejf af mandighed i sig. Hendes mor er forgabt i idéen om hendes børn er perfekte. Hendes far er død. Alt sammen noget Melody fortrækker at flygte fra. Hun går ikke i kjole. Hun tænker aldrig på om hun er perfekt. Hun hænger ud på byens skaterbane, sammen med drenge. Hvis ikke hendes feminine træk og forbandet gode krop og måde at klæde sig på afslørede hende, ville folk tro at hun er en af drengene.


~ Pigerne på billedet er Melody og hendes tvilling Mallory. Melody er den mørkhåret ~

816Likes
713Kommentarer
56809Visninger
AA

5. Bowlingparty pt. 1

Turen hjem til Matt føles som en evighed. Jeg trækker min militærjakke tættere omkring mig, og forbander jeg tog mine sorte slim jeans på, hvor jeg har slidt hul i knæet. Det er jo frysende koldt, og så sner det. Det er idag d. 3 December og jeg lovede Matt at komme hjem til ham for at hilse på Marcus. Det er Søndag, så jeg har maaaasser af tid. Mon drengene overhovedet er oppe endnu? Jeg trækker strikhuen længere ned over ørene og sukker, hvilket resulterer i en kæmpe sky af damp fra min mund. Med et fnis gør jeg det et par gange indtil det ikke er sjovt længere. 

Jeg stopper foran Matts dør, og giver mig ikke to sekunder til at banke på. Jeg går bare ind og smider mine sko dovent i gangen og hører drengeråbene oppe fra, men går først ud i gangen for at sige hej til deres mor - ja, Marcus er Matt's storebror. Hun står i køkkenet og er igang med at bage boller. Jeg smiler stort. "Hej Mrs. Digster." siger jeg og går hen for at give hende et kram. Hun krammer tilbage og kysser min kind. "Hej søde! Det var da dejligt at se dig her igen - længe siden!" Jeg nikker og smiler stort. "Ja, men der har været så meget med skolen og sådan.." forklarer jeg og hun nikker. Mrs. Digster - eller Molly som hun fortrækker jeg kalder hende - er praktisk talt min anden mor. Hele det her hjem er i det hele taget bare mit andet hjem, når alt bliver for meget derhjemme. Her er der kun Matt og så noglegange Marcus. 

"Åh ja.. Drengene er ovenpå. Jeg kalder når i kan komme ned og få boller og Te," siger hun og jeg smiler taknemmeligt. "Det lyder fantastisk! Jeg smutter op til dem!" siger jeg og går hurtigt ud i gangen og op af trapperne. Det er ikke svært for mig at finde ud af de er på Marcus' værelse - det er der alt larmen kommer fra. Jeg glæder mig faktisk utroligt meget til at se ham. Jeg åbner værelsedøren og ser to drenge sidde med ryggen til og spille Playstation 3. Fifa12 tror jeg. "Mor, gå uuud!" Råber Matt, da han sikkert tror jeg er hans mor. Jeg smiler og sukker. "Er det en måde at tale til sin mor på, unge mand?" siger jeg strengt og Marcus trykker hurtigt pause og smider controlleren og rejser sig. "Mel!" råber han og kommer hen og omfavner mig og snurrer mig rundt en gang. Jeg ler og krammer ham hårdt tilbage. "Marcus! Hvor har jeg savnet dig!" udbryder jeg og snuser ind. Hans duft er meget beoligende. Da min far døde brugte jeg rigtig meget tid sammen med Marcus. Matt er god nok, men Marcus forstod mig bedre. Han forstår mig stadig bedre. 

Marcus stiller mig ned og stryger mig over kinden. "Jeg har også savnet dig smukke. Hvor er du dog vokset!" siger han og giver mig elevatorblikket. "...Flere steder.." mumler han og jeg rækker tunge og dasker ham på armen. "Sjovt Digster! Sjovt!" griner jeg og krammer hurtigt Matt. Marcus ler og betragter mig lidt. "Hvordan har du det?" spørger han, og selvom han sikkert bare mener generelt kan jeg høre alvoren i hans stemme. "Jeg er ok Marcus. Som altid!" siger jeg med et skævt smil. "Hvad med dig?" spørger jeg hurtigt og smider min jakke på en stol og smider mig på sengen. "Godt! Jeg har fået en kæreste!" jeg taber næsten underkæben. "Hvem FANDEN er idioten?" udbryder jeg og Matt griner højt og jeg må selv le lidt. Marcus ser dog bare fornærmet ud. "IDIOTEN hedder Tiffany, og hun er faktisk ret sød!" mumler han og jeg kan se den svage røde farve overtage hans kinder. "Årw! årw årwårw du rødmer! Fortæl mig ALT om hende!" siger jeg, pludselig interesseret, og sætter mig op i sengen. Marcus og Matthew spiller videre mens Marcus taler.

"Hun er rødhåret og har grønne øjne. Og så han hun krøller. Spørger du mig ligner hun en eventyrsfigur. Og så er hun super godhjertet. Lidt godtroende og sukkersød, men det er det jeg elsker hende for.." han stopper sig selv da det går op for ham hvad han lige sagde. "Elsker du hende?" spørger jeg overrasket, og han nikker langsomt. "Ja.." siger han og jeg smiler stort. "Og har du sagt det til hende? Har hun sagt det til dig?" spørger jeg hurtigt. Marcus nikker igen. "Ja.. Vi har været sammen siden semesterstartet. Det er et halvt år nu.." forklarer han og jeg griner lidt. "Hvor er det fantastisk! Marcus jeg er så glad på dine vegne!" siger jeg og han nikker bare. "Jeg troede du hadede forhold?" Jeg griner. "Det betyder jo ikke at jeg ikke kan være glad på dine vegne.. Bare fordi jeg synes kærlighed er noget pjat, behøves du da ikke synes det!" siger jeg. Jeg er ikke bange for kærlighed, på nogle måder, jeg ser bare ingen grund til det. Hvorfor blive med én person resten af livet, når man kan få alle dem man vil have?

"Hun kommer med hjem til jul.." siger han tøvende og jeg spærrer øjnene op. "Er du sikker på det er en god ide?" mumler jeg og tænker lidt. "Hun minder ikke om en der passer ind her.." siger jeg forsigtigt for ikke at gøre ham vred. "Det sagde jeg også!" indskyder Matt hurtigt og jeg sukker lavt. Marcus fugter hans læber. "Det var derfor jeg tænkte.. Om du måske ville bruge noget tid med hende? Og lave pigeting.. Sådan nogle underlige ting.. " Jeg stønner og ser på Marcus. "Hvorfor? Jeg er ikke så god til pigeting.." mumler jeg og bider mig i læben. "Bare få hende til at føle sig velkommen. Under ingen omstændigheder tage hende med ned til skaterparken!" Jeg sukker og tænker så lidt. "Kan hun lide makeup og hår?" spørger jeg tøvende. Han nikker hurtigt. "Du skulle have set hendes øjne da jeg sagde du ville være stylist.. Hun insisterede på at du øvede dig på hende!" Jeg ler og sukker så. "Kom nu Mel.. Bare et par dage, så hun har en veninde mens hun falder til?" Jeg nikker og lægger mig ned i sengen. "Fint.. Jeg gør det." Matt ler højt. "MEL SKAL VÆRE PIIIIGGGGEEE!" Jeg kaster en pude ned på ham og sukker. "Jeg er en pige." mumler jeg og Marcus ler. "Yep right.. Mange tak Mel!" 

Jeg har nakket Matts macbook og sidder ligenu på twitter og facebook og kigger, mens drengen spiller Fifa. Det er hyggeligt, og udenfor daler sneen nu tungere. Twitter er ret kedeligt idag, og jeg gider ikke svare alle de folk der spørger om jeg vil hilse min søster fra dem. Jeg har fået en del followers efter jeg skrev en besked fra Zayns twitter, og resten af drengene har også fulgt mig. Jeg smiler for mig selv ved tanken om at tusindvis af teenagepiger ville dø for at være mig ligenu - og jeg kan ikke engang lide deres musik! De er bare nogle fantastiske drenge. Måske lidt for godtroende til mig, men alligevel - jeg kan godt se mig selv hænge ud med dem. Og efter Zayns lille... invitation igår, er jeg ikke så sikker på han er så sød som han ser ud. Jeg trykker på opret nyt tweet og skriver hurtigt; "@MelC: chilling with @MattD and @DigsterM. It's good to see you again Marcus. x" 

Jeg sender det og ser lidt på min tidslinje. Næsten alle drengene har skrevet men Liams tweet fanger mig mest. "@Real_Liam_Payne: an angel asked me a question 2day. Memories are not always good. But we need both good and bad. Had a great time at the hospital talking to beautiful girls. xxx" Jeg smiler varmt af tweetet fra igår og sukker. Jeg har fået et nyt follow alt imens jeg har siddet på nu, så jeg går ind og tjekker. Lou Teasdale.. Ah, drengenes stylist! Cool! Hurtigt følger jeg tilbage og smiler igen stort. Awesome! Min udforsken af nettet bliver afbrudt af Molly der kalder nede fra enden af trapperne. Jeg ser op og både Marcus, Matt og jeg stirrer på hinanden. Så, som skudt ud af en kanon, rejser vi os alle og begynder at kæmpe vores vej ud af værelset. "DAMERNE FØRST!" skriger jeg og Marcus ler. "SOM OM!" råber han og løber før mig. Jeg løber hurtigere hen af gangen og sætter af og hopper op på ryggen af ham. "DAMERNE FØRST!" råber jeg igen, og han sukker og løber ned af trapperne med mig på ryggen. Jeg ler og ser på Matt som er langt foran os. "HYP! Vi skal før Matt!" siger jeg men hopper dog ned og løber ud i køkkenet hvor der strømmer julemusik fra radioen.

Molly og Poul(drengenes far) sidder ved køkkenbordet og griner af os da vi kommer ind. Hurtigt sætter jeg mig på min faste plads i huset og griber en bolle. Drengene slår sig også ned og jeg begynder at spise mens Molly hælder Te op til os alle. "Så, Melody, hvordan går det med skolen?" spørger Poul alvorligt. Han har altid gået ret højt op i uddannelse, og har især hjulpet mig med min efter min far døde. "Rigtig godt, Mr. Digster.. Jeg fik et 10 tal i matematik forleden.." fortæller jeg stolt. Han har altid hjulpet mig med matematik, da det ikke er min stærke side. Han smiler stort og nikker, hvilket gør mig endnu mere lykkelig. "Det var rigtig flot," bemærker han og jeg smiler og spiser min bolle. "Mel søde, kan du ikke ordne mit hår senere? Det trænger virkelig til det," spørger Molly og jeg ser på hende og så hendes hår. Med et nik tager jeg en slurk af min Te. "Selvfølgelig. Vi kan gøre det efter det her.." siger jeg og smiler lidt. Det er ret sødt af hende hun lader mig gøre det. Det er rigtig god øvelse i frisørafdelingen, og jeg kan lide at gøre det.

"Mor forresten er det ok Tiff kommer med hjem i juleferien?" spørger Marcus og jeg griner af ham. Tænk at han ikke engang har spurgt endnu. "Selvfølgelig! Vi glæder os til at møde hende.." svarer Molly, og Matt hoster. "jeg gør ikke!" siger han og jeg griner. "Heller ikke mig!" tilføjer jeg og fugter mine læber. Poul ser hårdt på os begge. "Så stopper i!" Både Matt og jeg bukker hovedet. "Men, det bar' fordi Marcus tvinger mig til at lege pige med hende.." mumler jeg til mit forsvag. Molly hviner. "Betyder det vi skal ud og shoppe, og se tøsefilm, og ordne hinandens negle?" Jeg ser hurtigt op på den lidt ældre dame og løfter et øjenbryn. "Bestemt ikke!" protesterer jeg. Poul ler sit dybe grin og jeg ser på ham. "Du ER en pige, Melody. Du burde opføre dig mere som en.." siger han og jeg fnyser fornærmet. "Jeg vil være stylist! Er det ikke pige nok?" spørger jeg og han ler igen og nikker. Der er stille lidt, men det er en behagelig stilhed, mens vi spiser færdigt. 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

På vej hjem fra drengene må jeg pakke mig ekstra meget ind i min jakke. Det er sku da alt for koldt til at... Ja til at leve! Jeg tøffer ned af gaden og tøver lidt da jeg ser en café. Tja, jeg har jo penge med så hvorfor ikke? Jeg går ind og hører en lille klokke ringe som får mig til at smile. Meget classic! Indenfor er der småt men hjemligt. Der står borde hist og her, og bag disken står en lidt bred venligtudseendet dame. Jeg går hen imod hende og hun hilser mig hurtigt. "Hej med dig, smukke! Hvad skulle det være?" jeg smiler og tænker lidt. "En dobbelt latté med skum?" Hun nikker og nikker ned mod et af bordene. "Bare sæt dig så kommer jeg med det!" Jeg smiler igen. "Tak.." Jeg går hen mod et bord og skal lige til at sætte mig da jeg hører mit navn. "Hey! MEL! Kom herover.." Jeg ser rundt, og mine øjne lander på Niall. Jeg smiler og går derhen. "Hey Niall. Hvad så?" spørger jeg og sætter mig ned. "Bare på julegaveshopping.. Og du?" Jeg trækker på skuldrene. Hvorfor gik jeg egentlig herind? Niall griner lidt. "det jo skæbnen så! Har du bestilt?" Jeg nikker. Den rare dame kommer hen med noget til mig, og Niall og jeg falder bare i snak.

Efter en times tid på den hyggelige café i selskab med Niall, ser han pludselig på klokken. "Åh! Jeg skal mødes med de andre drenge i London Bowlingcenter nu..." han trækker sætningen lidt ud og ser på mig, men jeg skynder mig bare at nikke, og gør mine til at rejse mig. "Vil du med?" hans spørgsmål kommer bag på mig og jeg griner lidt. "Jeg er ikke så god til at bowle.." Han smiler stort. "Det er Marie heller ikke! Men det sjovt alligevel?" Jeg smiler lidt. "Marie?" Niall nikker, og jeg tror hans øjne lyser ekstra meget. "Ja, min kæreste.." Jeg sukker og ser rundt. "Du lover jeg ikke vil være den eneste der er elendig til stede?" Niall griner og nikker. Jeg smiler tilbage. "Okay. Skal vi så tage afsted?" spørger jeg og Niall nikker. "Jeg er i bil. Kom!" siger han og går ud af caféen med mig lige i hælende.

Udenfor bowlinghallen står der en del journalister og fotografer, hvilket betyder at de andre drenge må være ankommet. Jeg stiger bare roligt ud af Nialls bil og går mod indgangen, med Niall ved min side. "Niall? Melody? Er i sammen? Hvad med Marie?" Jeg ser mod journalisterne der spørger om det, mens jeg kæmper for at følge med den vagt der er kommet ud for at føre os ind. "Mig? Og Niall?!" Jeg ler lidt og Niall stemmer i, mens jeg ryster på hovedet. "Ej den må i sku længere ud på landet med!" forklarer jeg og går ind i indgangshallen. Den ser rimelig tom ud, og jeg sender et spørgende blik til Niall. "Hallen er vores idag. På den måde kan vi have det sjovt, uden at blive forstyrret.." Jeg ruller med øjnene og nikker. Forkælede snotunger! "Åh ja, og så er vi alligevel en del selv.." tilføjer han og jeg løfter et øjenbryn. "Hvad?" Jeg troede kun det var Marie, mig og drengene? Niall smiler. "Kom, og se for dig selv!"

Jeg går efter Niall og lander i selve bowlinghallen, hvor der er godt gang i banerne. Niall har ret. Der er en DEL mennesker her! Jeg ser spørgende på Niall. Her er jo både voksne og mindre børn? Niall læner sig imod mig. "Engang imellem elsker One Direction og vores familier at lave noget sammen. Her er vi så!" Jeg ser chokkeret på ham. "Ej Niall, jeg vil altså ikke trænge mig på! Hvorfor sagde du ikke noget?" spørger jeg og ser tøvende rundt. "ville du være kommet med hvis jeg havde?" Jeg ser på ham og dasker ham på skulderen. "Niall..." En sød pigestemme træder igennem og jeg ser op på en rødhåret engel der er på vej imod os. Hun har lidt krøller og fregner. "Marie! Hey babe!" siger Niall og placerer et blidt kys på hendes mund og lægger armen om hende. "Marie, det her er Melody.. Mel, det her er Marie.." Hun smiler stort, og jeg fornemmer allerede hun har en ligeså stor personlighed som sin kæreste. "Hej Melody!" hviner hun og krammer mig. Jeg skærer ansigt til Niall bag hendes ryg og han smiler undskyldende og sender mig et blik der beder mig om at opføre mig pænt. Som om jeg nogensinde opfører mig grimt... Den her pige er alt for tøset til min smag.. Kram og alt det der.. "Mel.. Vær sød at kalde mig Mel." siger jeg høfligt og hurtigt. "Hej Marie.." tilføjer jeg.

"Niall!" Endnu en stemme bryder igennem, efterfulgt af andre drengestemmer. Vi ser alle tre hen imod lyden og der står resten af One Direction og 4 piger rundt om et højt bord. Niall kaster med hovedet mod mig og begynder at gå mod dem. Jeg sukker og går med derhen imod. Harry kommer imod mig, og smiler. "Hey Mel! Godt at se dig!" siger han og lægger en arm om mit liv og kysser min kind. Jeg ser underligt på ham og griner lidt. "Også dig Styles?" Han fører mig hen til bordet, hvor Liam, Louis og til sidst Zayn følger hans fodspor. Jeg undrer mig lidt over deres ligefremhed, men sådan er de vel bare. Pigerne omkring bordet rækker mig kort hånden og præsenterer sig. "Eleanor.. Louis kæreste.." Jeg smiler til pigen. SYGT KØN! Ville elske at gøre noget med hendes hår! Næste pige har stort krøllet hår. "Danielle Peazer.. Liam eks-kæreste..." forklarer hun og jeg smiler men løfter et øjenbryn. "Så i er bare venner?" spørger jeg og ser på Liam og så hende. "Ja. Vidste du ikke man godt kan være venner med drenge?" spørger hun, og jeg kan høre hendes drillende undertone. Igen ser jeg undrende rundt og Harry rømmer sig. "Vi har måske fortalt lidt om dig..." Jeg smiler. "Aha..."

Jeg går videre i rækken til en pige med kæmpe blågrå øjne. "Jeg er Charlotte.. Men kald mig Lottie... Jeg er Louis' lillesøster - men lad dig ikke snyde. Ofte er jeg ældst!" Jeg ler da jeg godt kan forstille mig det, og Louis kommer med en protesterende lyd. Den sidste er også vildt køn, og helt sikkert af fremmede herkomst ligesom Zayn. "Jeg er Donyia. Zayns storesøster," præsenterer hun, og hun har præcis den samme Bradford accent som sin bror. "Hey.." siger jeg og smiler skævt. Hun kan ikke være MEGET ældre. "Hvad bringer dig her?" Zayns stemme hiver mig ud af mine tanker og jeg ser på ham. "Niall inviterede mig.." forklarer jeg og Marie hviner. "Pænt af dig Niall! Så kan hun være på pigernes hold!" hun smiler stort til mig og jeg ser usikkert rundt. "Altså, jeg er virkelig elendig til at bowle.. måske skulle jeg bare se på..?" foreslår jeg venligt. Harry griner og jeg ser olmt på ham. "Hvad?" Han smiler bare. "Nååår ingenting. Bare.. Er du bange?" Jeg surmuler mod ham og ryster på hovedet. "Bange? Mig? næ.. " mumler jeg. Zayn kommer hen til mig og lægger en arm omkring mit liv. "Du kan bare bowle med mig. Så hjælpes vi ad?" foreslår han og jeg ser op i hans mørke øjne. Jeg er glad for han har en arm om mig, for DE øjne der... yum!

Jeg nikker teknemmeligt. "Det vil jeg meget gerne.." Vi går alle sammen hen mod hylderne med bowlingsko - jeg går tæt på Zayn, og han har stadig armen om mig. "Jeg er glad for du kom, Mel.." siger han og jeg smiler til ham. "Jeg er glad for jeg er her.." siger jeg, og mener det egentligt. Vi finder sko og tager dem på, og eftersom Zayn og jeg er hurtigst går vi hen mod de 2 baner vi skal bruge. "Hvem er alle de her mennesker?" spørger jeg og ser rundt. "Det der," svarer Zayn og peger på nogle, "er Liams familie. Hans mor, far og 2 søstre. Dem hans forældre snakker med er mine forældre og mine 2 andre søskende.." forklarer han og jeg smiler skævt af hans kildende ånde tæt ved mit øre. "Det der er Niall far og hans bror. Hans mor kunne ikke komme.. Ved siden af dem er Louis' og Harrys' mødre. Og så Louis' 3 andre søstre. Harrys søster kunne ikke komme.." forklarer Zayn og jeg tager mig kort til hovedet. "Man, i er mange!" griner jeg og Zayn nikker. "Ja.. Men du lærer det hurtigt.." forklarer han og begynder at trykke på den der skærm hvor vi skal vælge spil.

De andre slår sig hurtigt til os, og begynder at slå sig ned på siddepladserne og Harry og Lottie vælger bowlingkugle - de er åbenbart de første. Jeg ser rundt og da der ikke rigtig er nogle ledige pladser går jeg bare hen til Zayn og ser bedende på ham. Han nikker med et smil og jeg placerer mig ovenpå ham. Han lægger armene om mig, og lægger hagen på min skulder så han kan følge med i det der foregår på banen. "Vi er alligevel et team.." siger han og jeg ler lidt og nikker. "Ja.." De første skyder og pigerne får strike. Jeg smiler da de hviner og giver hinanden high fives. Harry mumler noget men skyder igen og vælter resten. Wow, de altså RIGTIG gode. Vi følger med og efterhånden bliver det vores tur. Jeg rejser mig, og Zayn følger efter, og jeg lægger min militærjakke, så jeg kun er i min løse sorte skjorte der er proppet ned i jeansne. Der er varmt i sådan en bowlinghal! Jeg ser på Zayn og han peger hen på bowlingkuglerne og jeg betragter dem lidt inden jeg går derhen og sukker. Zayn kommer hen bag mig og ser ned på dem. "Problemer?" spørger han og jeg bider mig i læben. "Okay Zayn, jeg har en erkendelse.. Jeg har faktisk ALDRIG bowlet før.." jeg tygger lidt på min læbe og Zayn ler.

"Okay, så tager vi den her.." siger han og griber en lyserød og giver den til mig. Den er heldigvis ikke særlig tung. De andre lægger ikke rigtig mærke til os, der er godt gang i snakken. Kun Eleanor ser på os med et gennemborende blik. "Så du er ikke sur? Jeg snød dig jo nærmest til at hænge på mig?" spørger jeg og af en eller anden mystisk grund er jeg faktisk lidt nervøs over hvordan han har det. Okay, måske er grunden ikke så mystisk, drengen ligner jo en gud. "Nej sku da. Mel, jeg vil aldrig bare hænge på dig.. Du er ret sej.." siger han og jeg ler og nikker. "Okay så! Hvordan gør man." Han smiler og peger mod keglerne. "Du skal bare ramme dem." Jeg ser mod dem og tygger igen på min læbe. "Øh.. okay?" Jeg holder bowlingkuglen i begge mine hænder og overvejer hvordan jeg skal gøre det her, da jeg mærker et par stærke arme om mig, der lægger sig på bowlingkuglen. "bare følg mine bevægelser.." Zayns stemme og hans varme mintånde tæt ved mit øre giver mig kuldegysninger over hele kroppen. "Okay.." hvisker jeg tilbage. Hvorfor jeg hvisker ved jeg ikke. Min stemme vil bare ikke andet.

Zayn begynder at bevæge sig fremad, hvilket gør at jeg automatisk følger med i et kort løb. Han stryger sine hænder ned af min ene arm, hvilket gør jeg strækker den ud og holder bowlingkuglen i den. Han fører min hånd tilbage og lige før han fører den frem lægger han sine læber ved mit øre. "En... To... Tre... Slip!" hvisker han og jeg slipper da han siger det og bowlingkuglen flyver ned af banen. Jeg bider mig i læben og venter spændt og... DEN LAVER EN STRIKE! HOLY CRAP JEG.. Jeg vender mig om og springer om halsen på Zayn. "AHEJ HVOR VILDT!" hviner jeg som en eller anden tøs og griner. "Det var fantastisk!" mumler jeg mod hans hals, og han ler og krammer mig tilbage. "Ja, det var du!" siger han og jeg fniser lidt og han ser ned på mig. "Var det et fnis jeg fornemmede der?" spørger han og jeg ligner en der tænker mig om. "hmm, det får du aldrig af vide!" siger jeg og går tilbage for at blive omfavnet af en masse grindende drenge.

Jeg ved ikke hvorfor, men Zayn bringer noget frem i mig som ingen andre gør.. Noget piget. "Sådan i to! Fantastisk Mel!" siger de og smiler. Da Liam omfavner mig hvisker han dog noget andet til mig. "Du rødmer søde... Hvad sker der?" Jeg stivner lidt i hans arme og sukker. "Ej hvor nederen. Zayn er bare så.." Jeg trækker mig fra Liam og ser på ham. "er det meget slemt?" Liam ryster på hovedet. "Ikke mere. Lyst til at snakke om det?" Jeg ryster på hovedet og griner. "Det her bliver mellem os, Payne!" Liam nikker og griner til mig. Jeg smiler og de næste bowler. Da jeg vender mig om og ser på Zayn blinker han til mig og jeg mærker varme stige til mine kinder igen. Forbandede lækre Bradford Badboy!

_______________________________

I kan slet ikke forstå hvor dybt ked af det jeg er. Jeg har total svigtet jer. Jeg kunne komme med alle de tusinde gode undskyldninger jeg har, men i fortjener det sku ikke. I støtter mig, også selvom der er gået så lang tid, og jeg er jer dybt taknemmelige. Jeg kan ikke love jer der kommer hurtigere updates, for jeg har SÅ travlt med alt. Men jeg kan love jer at jeg vil gøre ALT jeg kan for at opdatere så mange gange og så hurtigt jeg kan! Much love and respect...

Så hvad synes i? Er jeg blevet en spasser til det, eller er det stadig fint nok? Håber i vil skrive jeres mening!

Hvis i følger min Movella-twitter vil i kunne se om der går lang tid eller ikke igen. Jeg kan se en masse har spurgt om hvornår der kommer mere, men det er ikke altid jeg har tid til at gå på movella og svare, så derfor er det lettere at i kontakter mig via Twitter(Dermed IKKE sagt at i ikke må skrive her - skriv endelig!) Min movellatwitter er: @GroenbeckPayne

Og tusind tak for alle de likes og favoritlister. I er de bedste fans jeg kunne ønske mig. Tak fordi i støtter mig. Tak for alt.

xoxo - Lærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...