The Love that doesn't exist's (1D fanfiction)

Hvis man har oplevet, det hårdeste man overhovedet kan opleve, hvorfor så tro på det gode? -Destiny tror ikke på kærlighed, efter hendes far forlod hende, hendes mor og hendes lillesøster Ashley, og alt det forfærdenlige begyndte. Men hvad sker der da Bradford Bad Boy Zayn Malik dukker op og viser interesse? -læs den!:)<3 Tak tak tak tak tak til jer der læser! det betyder alting! Så tak!<3 -Tilføj til favorit hvis du vil læse den.:)<3 -Like' hvis du syntes den er god.:)<3 -Kommenter med ris/ros<3:-) Knuzz Freja!<3

34Likes
33Kommentarer
2878Visninger
AA

9. perfect you

 

Som om alt bliver sort får jeg et flachback

#Der er mørkt. Tordenvejret brager udenfor. ”moar du må ikke græde” siger jeg og går urolig hen til min døddrukne grædende mor. Hun reagere ikke men sidder bare og kigger udtrykløst hen på den smækkede dør min far gik ud af for to uger siden. ”Moar” siger jeg og rusker uroligt i hende, men hun bliver bare ved med at stirre. ”Gå ind i seng Destiny” mumler hun men fjerner ikke sit blik fra døren. Jeg bliver bange og begynder også at græde ”moar bliv her” råber jeg grædende. ”GÅ” råber hun, uden at fjerne blikket#

”Des” råber Zayn uroligt og aer min våde kind.

”få mig væk fra tordenvejret Zayn” siger jeg alvorligt og flere tårer triller ned af mine kinder.

Jeg kan lige fornemme at bilen kører igen, men Zayn stopper hurtigt bilen igen.

”Vi er ved min lejlighed babe, jeg håber det er okay” siger han og skynder sig ud og åbne døren for mig.

Jeg går stift ud og tager imod den hånd han rækker mig, og sammen går vi ind i bygningen.

Zayn fører mig et par sale op, og låser en dør op.

Jeg går stille med ind og Zayn sætter os i hans sofa.

”Hvad så babe?” spørger han bekymret.

Jeg tager en dyb indånding og begynder at fortælle

”jeg kan ikke lide tordenvejr. Det tordnede en aften, to uger efter far forlod os cirka. Jeg havde lagt Ashley inde på mit værelse til at sove hvilket var nemt. Hun var kun to måneder gammel. Jeg var gået ind til mor, som sad grædende i hendes blå stol, hun var også døddrukken. Hendes blik var kun på døren far var gået ud af for to uger siden. Jeg sagde til hende hun ikke skulle græde, men hun svarede ikke til at starte med, da jeg blev ved med at trøste hende. Sagde hun jeg skulle gå. Jeg fik et flachvback” fortæller jeg.

Zayn krammer mig tæt og kører sin hånd op og ned af min ryg imens.

”du skal ikke være bange Des, jeg er her. Man kan ikke ændre på fortiden, men man kan sørge for fremtiden bliver god” siger han vist.

Han kysser min kind og rejser sig op.

”Vil du have noget the inden vi sover?” spørger han kærligt.

”Ja tak” siger jeg smilende.

Jeg finder min mobil frem og skriver først til Mark #dæk over mig, sover hos Zayn#

Så skriver jeg til min mormor #sover hos Mark, vi skal se film hele natten!”

Grunden til jeg ikke fortæller min mormor det, er fordi hun nok ikke ville bryde sig om at jeg sov hos en dreng...

”her” siger Zayn og kommer med to kopper the.

”Tak” siger jeg taknemligt, og mener ikke kun for theen.

”alt for dig babe, det ved du” siger han, og forstår det helt sikkert.

Han rækker ind og kysser min kind.

Da jeg har drukket min the, følger Zayn mig ind på soveværelset.

”Du kan låne en t-shirt af mig” siger han og kaster en t-shirt til mig hvor der står ”DJ Malik” på, jeg griner over det og tager min trøje af, helt ligeglad med Zayn står og kigger.

”Du er smuk” siger han og nermest stirre på mig.

Jeg griner af ham og tager hans t-shirt på.

”Sov godt prinsesse” hvisker han i mit øre, og jeg lægger mig ned, han gør det samme.

Jeg ved ikke helt... En del af mig siger at jeg burte kysse ham godnat, men en anden del fortæller mig at det her kommer til at blive et marridt, at alt vil ende præcis som med min mor og far –altså omkring mig og Zayn.

Zayn vender sig om imod mig, og griber fat i min hånd.

Som kunne han læse tanker siger han lidt efter de gylne ord. De ord der får mig til at stole fuld ud på ham.

”Jeg lover det her ikke ender som med dine forældre. Måske ender vi en dag, men hvis vi gør bliver det en lykkelig slutning. I Love You, og det har jeg gjort siden jeg så dine klare grønne øjne første gang”

I lidt tid stirrer jeg bare på ham. Tænksom.

Så har jeg bestæmt mig. Jeg sætter mig op. Fjerner ikke blikket fra ham en eneste gang, da jeg åbner munden og hører mig selv sige de tre ord jeg aldrig troede jeg skulle sige. ”I Love You”

Zayn sætter sig også op. Han kigger mig dybt i øjnene og placere sin hånd ved min kind, og tører de tårer der løber ned af mine kinder væk.

Jeg læner mig ind, og lader mine læber ramme hans.

Den ro jeg mærker i brystet. Den glæde jeg mærker i hjertet. Alt ting på en gang.

Vi trækker os blidt fra hinanden.

”Jeg er din Zayn” hvisker jeg alvorligt, og mener hvert et ord med hjertets kraft.

”du aner ikke hvor lang tid jeg har ventet på de ord” siger han og kysser mig igen.

”sweet dreams” hvisker han i mit øre og lægger sig med armen om mig.

Jeg falder lykkeligt i seng den aften, i armende på min. Min helt egen.

Jeg vågner glad op, og kigger hen på den tomme plads ved siden af mig.

Det dufter af pandekager og fløjten lyder ude fra køkkenet.

Je rejser mig smilende op, og går ud i køkkenet hvor Zayn står med morgenhår og forklæde på, og bager pandekager.

”Godmorgen” siger han glad.

”Godmorgen” siger jeg smilende ”Hvad gør dig så glad?” spørger jeg grinende.

”Dig” siger han ærligt og kommer muntert hen og kysser min kind, og stiller nogle pandekager på det runde hvide spisebord.

”Sid ned” siger han smilende og trækker stolen ud for mig.

Jeg griner forlegen, og sætter mig smilende på stolen.

”Godt jeg har lavet nogle med æble, nogle med chokolade i, og nogle almindelige, jeg vidste ikke hvad du fortrak” fortæller han smilende og tager en med chokolade.

”Tak, men hvorfor alt det her?” spørger jeg smilende, og tager en med æble.

”Det er simpelt, du er endelig min. Det gør mig glad” siger han smilende.

”awww Zayyyn” siger jeg og smiler.

”Jeg troede du  var bradford bad boy” driller jeg.

”journalister siger så meget” mumler han og får en fjernt irriteret blik inden han igen smiler lykkeligt.

-jeg vælger at lade det lægge.

”du kan lave pandekager! –de er gode” siger jeg smilende.

”jeg kan alt” siger han og blinker til mig.

Jeg vænder øjne af ham og spiser smilende videre.

Da vi har spist, og vasket vores ting op, går jeg ind for at komme i tøjet.

”Du kan bare tage en hættetrøje” siger han smilende.

Jeg nikker og åbner hans skab og skal til at tage en grøn, da mit blik falder på noget.

Jeg tager et foto op at skuffen og kigger spørgerne på Zayn.

Zayn får et drømmende udtryk og smiler til mig.

”Det er mine tre søstre og mig” fortæller han og tager fotoet ud af min hånd.

”du savner dem gør du ikke?” spørger jeg smilende.

Han nikker sørgmodigt, men smiler alligevel til mig.

”Jeg skal besøge min mor iaften, de er der også. Arbejde kalder jo mandag igen. –du tager med iaften ikke? Jeg vil gerne præstentere min kæreste” siger han med det største smil.

Jeg bider mig nervøst i læben ”Møde din familie” siger jeg skæptisk.

Han griner af mig og kommer helt tæt på.

”de vil elske dig” hvisker han i mit øre, og kysser mig lige ved siden af øreret.

Jeg vender hans hovede og kysser ham blidt på munden.

”Okay, men jeg vil gerne hjem om lidt” siger jeg og kommer pansik i tanke om min lillesøster.

”rolig. Hun har det fint” siger han og kigger mig dybt i øjnene.

” sig mig kan du læse tanker Malik?” spørger jeg ham med løftede øjenbryn.

”Nærmere øjne” siger han kækt og rækker mig den grønne hættetrøje.

”Danke” siger jeg og griner af hans løftede øjenbryn.

”lidt tysk har man da lært” griner jeg.

”Hvordan?” spørger han smilende og sætter mig på sit skød i sengen.

Jeg tager en dyb indånding.

”Okay jeg har ikke fortalt dig det. Men jeg boede i Danmark til jeg var syv. Min fars mor var tysk. Selvom det er mange år siden. Så kan jeg stadig huske mange danske ord og de tyske ting farmor sagde til mig. Far plejede af side og tale dansk med mig, da vi flyttede til mors hjemby i England”

Zayn lægger sine hænder på min mave og jeg tør vædde med at han har store øjne.

”så du er altså halvt Dansk” siger han inponeret.

”hvordan siger man I love you på Dansk?” spørger han og kysser min kind.

Det er mange år siden jeg har sagt et dansk ord. Faktisk slet ikke siden far rejste. Men det hele sidder fast i mig.

”Jeg elsker dig” siger jeg og vender mit hovede imod ham.

”Jeg elsker dig” efterligner han prøvende men med en alvorlig undertone.

Jeg griner lidt og kysser ham blidt.

”Skal vi se og komme hjem til dig så din søster ikke bliver for bekymret?” spørger han blidt.

Jeg nikker og vi går ud til hans bil.

Papparazzier kommer stormende omkring os, på vej derned.

Zayn tager min hånd og kigger ikke en eneste gang på nogle af dem. Han går bare hen og låser bilen op, holder døren for mig. Og sætter sig selv ind bagefter.

”Hvad gik det ud på?” spørger jeg ham.

Han kigger fjernt ud i luften, imens han køre bilen.

Han sukker opgivende da jeg bliver ved med at være stædig.

”Jeg er bare bange for at lade brømmelsen stige mig til hovedet okay? Jeg er bange for at den vil ændre mig. Jeg er allerede blevet stemplet som Bradford Brad Boy” siger han lidt hårdt og sukker.

Jeg kigger forskrækket på ham. ”Zayn den vil da aldrig stige dig til hovedet. Dig af alle mennesker” udbryder jeg målløs.

”Vi er alle bange for noget” siger han smilende.

Jeg nikker og lægger min ene hånd på hans.

”ved du godt hvor perfekt du er for mig?” spørger jeg ham smilende.

Han kigger smilende på mig, og holder bilen ind. Vi er her allerede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...