The Love that doesn't exist's (1D fanfiction)

Hvis man har oplevet, det hårdeste man overhovedet kan opleve, hvorfor så tro på det gode? -Destiny tror ikke på kærlighed, efter hendes far forlod hende, hendes mor og hendes lillesøster Ashley, og alt det forfærdenlige begyndte. Men hvad sker der da Bradford Bad Boy Zayn Malik dukker op og viser interesse? -læs den!:)<3 Tak tak tak tak tak til jer der læser! det betyder alting! Så tak!<3 -Tilføj til favorit hvis du vil læse den.:)<3 -Like' hvis du syntes den er god.:)<3 -Kommenter med ris/ros<3:-) Knuzz Freja!<3

34Likes
33Kommentarer
2870Visninger
AA

2. not you.

 

Regnen hamrede ned, da jeg begav mig ud af skolens bygning.

Hjem til Ash er det eneste jeg tænker på da jeg løber ned af vejen, med den tunge skoletaske på ryggen.

Selvfølgelig har jeg glemt regntøj derhjemme i morges, så her løber jeg i en hvid bluse, med flagrende korte ærmer og nogle mørke jeans. Mine sko smatter hver gang, jeg træder i jorden og vandet sprætter ud til alle sider.

En bildør smækker længere fremme og en drenge stemme råber farvel, til en jeg formoder sidder i bilen. Træerne omkring mig suser så regnen løber ned af dem og falder ned på de mennesker der står under dem.

Jeg løber videre men glider uheldigvis i en vandpyt og lander med røven på jorden.

Argh typisk mig! pis.

”Hey er du okay?” siger den samme drenge stemme, som jeg før hørte sige farvel og rækker en hånd ned til mig.

Jeg kigger lidt modvilligt på den inden jeg tager fat i den og lader hans varme hånd hjælpe mig op igen.

Lidt forsigtigt børster jeg vandet og snavset væk fra mine jeans.

”Tak” siger jeg stille og kigger forlegent ned i jorden.

”Intet problem. Sikke noget møgvejr hva'” siger han og griner lidt.

Jeg kigger forsigtigt rigtigt på ham og kan se at han har noget flot sort hår som sidder fuldstændig perfekt, han har brune øjne og et varmt smil, sådan en dreng alle normale piger vilde falde for, og der er et eller andet bekendt ved ham? Men hvad?

”Jeg er Zayn” siger han og rækker hånden til mig, Orgh! Ikke en af dem! One direction... suk.

Jeg nikker bare til ham, uden at tage hånden og begynder at gå igen.

”hey vent” råber han og og jeg vender mig modvilligt om.

”plejer man så ikke normalt at sige sit navn også?” spørger han med et drenget smil.

Jeg trækker bare på skuldrene ”Jeg gør som regel ikke hvad man plejer”

Han smiler bare til mig, og nikker så stille.

”Vil du ikke med ind og have en kop varm kakao med mig?” spørger han og løfter usikker en arm.

Jeg vender hovedet lidt på skrå og vender mig om for at gå igen imens jeg stift siger ”Nej”

Zayn løber op på siden af mig med et forvirret blik.

”Ved du ikke hvem jeg er?” spørger han – stadig med et smil.

”Jo. En af de drenge min lillesøster er latterligt vilde med” siger jeg ærligt. For jeg er ærlig. Altid. Jeg er bare mig. Om folk så kan lide det eller ej.

Zayn griner lidt af mine ord og slår en paraply op.

”Okay, pige ved ukendte navn, som jeg lige har mødt, og som ikke vil med mig ind og drikke kakao. Vil du idemindste have min paraply?” spørger han grinende, men alligevel med en seriøs under tone.

Jeg kigger tøvende på ham.

”så skriver jeg en autograf til din søster på” bliver han ved og smiler et kæmpe tandpasta smil, som afslører perfekte tænder.

”Lader du mig så være?” spørger jeg sukkende.

Han nikker smilende, finder en kuglepen og skriver inde i paraplyen, og smiler skævt til mig da han rækker mig den.

”Du går ellers glip af noget” siger han med skævt smil, som næsten, kun næsten afslører hans skuffelse.

Jeg smiler bare irriteret til ham og begynder at gå, med paraplyen over hovedet.

 

***

”Hej Ash” råber jeg da jeg har fået lukket mig ind i huset.

Min lillesøster på seks kommer løbende ud til mig.

”Ik’ kram mig, jeg er våd” griner jeg og kysser hendes kind.

Jeg tager hendes hånd og trækker hende med ind på mit værelse hvor jeg skifter til en tør lilla strik trøje og nogle nye jeans.

Da jeg sætter mig i min store seng er Ash hurtigt henne på mit skød.

”Gæt hvem jeg mødte i dag” siger jeg med falsk glæde og fletter lidt af hendes tynde mørke brune hår.

Hun kigger forventningsfuldt op på mig og lægger begge sine små hænder på mine kinder.

”Zayn Malik og han skrev en autograf til dig på en paraply” fortæller jeg og hendes øjne grønne øjne bliver store samtidigt med hendes smil afslører hendes fine små tænder.

”aj…” er det eneste hun kan sige inden hun løber ud i gangen og kommer tilbage med den våde paraply.

Jeg åbner den forsigtigt og viser hende det.

Hun lægger sine små hænder om mine ben og krammer mig tæt.

Jeg kan ikke lade være med at grine kærligt af hendes store glæde.

”tror du ikke lige vi skal lade den tørre?” spørger jeg og lægger den sammen og stiller den op af radiatoren.

Hun nikker og smider sig i min seng med et stort grin.

”Har du set noget til mormor?” spørger jeg hende og tænder min computer.

”Inde ved naboen” siger hun med sin lille glade barnestemme.

”Okay” mumler jeg og starter en Skype-samtale med min bedste bøsseven mark. Ikke at jeg har andre bøssevenner... Men han er altså bare den bedste i verden... Helt afgjort.

Mig og Ashley bor hos min mormor. Det har vi gjort i to år nu. Efter det med mor…

Vores mor er død. Hun var en kærlig mor, men det hjælper jo ikke noget når hun drak. Hun havde drukket lige siden vores far forlod hende for seks år siden, da min lillesøster blev født. Uden nogen grund. Mange ting ændrede sig der. 1. Jeg tog alt ansvaret for min lillesøster Ashley. 2. Min mor begyndte at drikke så meget hun aldrig var til stede og til sidst altid sov. 3 ting. Jeg troede fra det øjeblik aldrig på ægte kærlighed mere. 

Vores mor er bare her fra indre London. Her har jeg boet hele mit liv. Alt det her, har taget hårdest på mig. Jeg kendte far så godt. Og mor var en ægte mor… Lige indtil…. Lige indtil min verden braste sammen.

”Des!” ”DEEEEEEEEEES er du deeer?” råber Mark og hans hænder bevæger sig rundt foran kameraet.

”Jeps” siger jeg og falder ud af min trance.

”Ash siger du snakkede med Zayn Malik!” råber han begejstret.

”Ja” siger jeg og sukker.

”DU HAR FUCKING SNAKKET MED ZAYN MALIK OG DU SUKKER NÅR DU SIGER DET” råber han fornærmet til mig.

Jeg griner af ham og kigger hen på min søster der ligger i min seng og tegner.

”Ash. Søde, kan du ikke gå ind til mormor lidt” spørger jeg sødt og smiler til hende.

Hun nikker smilende og løber ud af mit værelse, men en tegning i hånden.

”Hva så Des?” spørger han og vil vide hvorfor jeg sendte Ashley ud.

”Han ehm… Spurgte om jeg ville have en kop varm kakao med ham” mumler jeg og bider mig i læben.

Mark kigger ned på sit ur og stirrer så målløs på mig.

”HVORFOR FANDEN I HELVEDE SIDDER DU SÅ HER SKAT?” råber han.

”Mark hele huset kan høre dig” sukker jeg.

Mark sukker også.

”Honey du må tage nogle chancer her i livet. Zayn fucking lækker inviteret dig ud og du sagde nej” genfortæller han.

”tak jeg har forstået det. Men hvis du skal være helt ærlig. Hvad ville en dreng som ham så også med mig i længden? Og helt ærligt! Jeg kender ham ikke engang, han kunne være voldtægtsforbryder”

”Okay… først. Han er IKKE voldtægtsforbryder skulle jeg mene” siger han bestemt, og fortsætter

”For det andet og vigtigste ALLE vil gerne have dig Destiny, men du vil ikke have nogen af den lamme grund at du ikke tror på ægte kærlighed” slutter han og lægger tilfreds hænderne om hinanden på brystet.

”korrekt” siger jeg bare og smiler til ham.

”Men indrøm han er lækker” bliver han ved.

”nej”

”jo” bider han af mig.

”nej” bliver jeg ved

”jo” siger han med tydelig stemme.

”jo okay” opgiver jeg til sidst.

Mark smiler bare tilfreds til mig.

”Jeg må smutte honey. Min tante holder fødselsdag. Ses” sukker han og lukker skype samtalen.

Jeg sukker også og lukker så computeren ned.

Hvad skal jeg så lave? Jeg har ingen lektier for…

Jeg sætter mig hen i sengen og finder min højt elskede guitar frem og begynder at spille.

Picture perfect memories scattered all around the floor
Reachin' for the phone 'cause I can't fight it anymore
And I wonder if I ever cross your mind
For me it happens all the time

It's a quarter after one, I'm all alone and I need you now
Said I wouldn't call but I lost all control and I need you now
And I don't know how I can do without
I just need you now…

 

Jeg lægger guitaren fra mig da det banker på døren og min lillesøster kommer glad ind med begge hænder bag ryggen.

”Hvad har du der?” spørger jeg og smiler til hende.

”vælg en hånd” siger hun grinene og tager sine lukkede små hænder frem.

Jeg peger på den højre og hun åbner den og giver mig den småkage der lægger i.

”Tak” siger jeg smilende og spiser den imens hun åbner den anden hånd og begynder at spise af den småkage også.

Ash går stille ud af mit værelse igen ”Hun valgte højre” råber min lillesøster glad imens hun går ud mod køkkenet.

Jeg går stille derud også og ser min mormor stå og lave mad.

”skal jeg hjælpe?” spørger jeg venligt og læner mig op af køkkenbordet.

”Kan du ikke skære noget salat min kære” siger min mormor med sin kloge stemme.

Eller måske er den ikke klog, i mit hoved har den altid været klog...

Min mormor er en af de sødeste, kærligste og klogeste mennesker jeg kender. Det tog også meget hårdt på hende dengang det hele skete, og jeg tager hende tit i at stå og stirre ud på det gamle gyngestativ der står i vores have fra mors barndom. Der hænger også et billede i stuen af mor med mig og en nyfødt Ash ude ved gyngestativet, lige inden det hele brød sammen.

Jeg smiler sørgmodigt til hende og begynder at skære salaten.

”må jeg ikke nok hjælpe også?” spørger min lillesøster bedene.

Jeg griner lidt af hende.

”du kan hente en skål til salaten” siger min mormor og rører i sovsen.

Da vi har spist og ryddet af bordet smutter jeg over til Mark, som bor på den anden side af vejen. Dejligt nemt!

”Hej Des” siger han da jeg smider mig i hans seng.

”Var det hyggeligt ved din Tante?” spørger jeg jokende. Mark har altid haft en sjov familie. En rigtig kernefamilie, med pinlige tanter og andre familiemedlemmer.

”mon ikke” siger han ironisk og klukgriner lidt.

Han løfter mit hoved og sætter sig, så mit hoved i stedet lægger i hans skød.

”jeg fatter ikke du sagde nej til Zayn Malik, det ikke normalt” sukker han og griner af mig, imens han blidt fletter mit hår.

”Jeg er ikke normal” siger jeg og slår ham irriteret i fjæset.

”Ikke mit hår” siger han tøsefornærmet men smiler alligevel muntert til mig.

”jeg mener bare at det ikke er en chance der lige byder sig hver dag” fortsætter han.

”jajaja jeg har fattet det. Men så snav du ham da bare” siger jeg og lukker træt øjnene.

”med glæde!” siger han som om jeg først nu har fattet det.

”shh… Ti stille Mark” siger jeg og slår ham i fjæset inden jeg falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...