The Love that doesn't exist's (1D fanfiction)

Hvis man har oplevet, det hårdeste man overhovedet kan opleve, hvorfor så tro på det gode? -Destiny tror ikke på kærlighed, efter hendes far forlod hende, hendes mor og hendes lillesøster Ashley, og alt det forfærdenlige begyndte. Men hvad sker der da Bradford Bad Boy Zayn Malik dukker op og viser interesse? -læs den!:)<3 Tak tak tak tak tak til jer der læser! det betyder alting! Så tak!<3 -Tilføj til favorit hvis du vil læse den.:)<3 -Like' hvis du syntes den er god.:)<3 -Kommenter med ris/ros<3:-) Knuzz Freja!<3

34Likes
33Kommentarer
2871Visninger
AA

14. Last Chapter<3

 

”hey har du!” udbryder jeg og peger på Løvernes konge dvd’en der står på hylden.

Hun nikker og griber den sammen med min hånd, og løber ned i stuen, hvor hun slukker for drengenes fodbold og sætter filmen på.

De begge to beklager sig, men vi griner bare af dem og smider os i sofaen.

”The Lion King” udbryder Zayn og nusser min ryk.

Jeg nikker og klemmer hans hånd.

Vi ser den på Dansk, da jeg så den på det sprog da jeg var helt lille. Og så er vi jo også gæsterne så selvfølgelig seer vi den på deres sprog.

Zayn følger intereseret med selvom han ikke forstår en prik. Selv forstår jeg meget af det, men ikke alt.

”Øhm Zayn?” kalder Mathilde ovre fra vinduet, da filmen er slut.

Zayn kigger venligt spørgende på hende, imens Morten rejser sig og kigger ud af vinduet.

Han laver store øjne og flækker så af grin.

”Huset er omringet af fans” fortæller Mathilde og griner også lidt, med hendes storebror.

Zayn rejser sig med mig i hånden og går hen til vinduet.

En masse skrigeri kan nu høres og folk peger på Zayn og nogle græder.

”Oh Shit” mumler Zayn og smiler, og vinker til dem.

”Har i set alle de mennesker” Kommer Mette grinende ind i stuen.

”Det må i meget undskylde, men de har en vane med at følge mig hvor end jeg går” Mumler Zayn og klør sig i håret.

Jeg griner lidt og vender mig og vinker til de mange skrigende fans.

på en af de forreste ”rækker” –hvilket man ikke kan kalde det, da alle folk står myldrende rundt. Nå men på en af de forreste rækker står en lille pige med tårer i øjnene og vinker smilende til mig.

Hun minder mig sådan og min søster, og mine ben knækker sammen så jeg falder ned på gulvet med tårerne strømmende ned af mine kinder.

Zayn sætter sig bekymret ved siden af mig, og tører tårende væk fra min kind.

”Hun mindede mig om Ash” mumler jeg imens en til tårer triller ned af min ene kind.

Zayn trækker mig helt ind til sig, så jeg sidder i hans trygge arme.

Først nu lægger jeg mærke til at alle de andre kigger bekymret på mig. –Jeg bliver heldigvis reddet da hoveddøren bliver låst op og hurtigt banket i igen.

De går alle tre smilende ud, og jeg gætter på at min såkaldte Onkel er kommet hjem.

Imens får Zayn mig til at falde til ro, og bliver ved med at kysse min kind.

”Love you” mumler han imens.

”Love U too” siger jeg og rejser mig op igen.

Ash ønsker mig glad, husker jeg på.

Zayn rejser sig smilende og tager min hånd.

Vi går ud i gangen til de andre.

”Hej jeg er Per, din Fasters mand, også kaldet onkel” siger han og smiler kærligt til mig.

Jeg smiler til ham og rækker hånden frem, ”Destiny” siger jeg så.

”Zayn” hilser Zayn smilende.

”Hej Zayn” siger Per smilende.

”Jeg kan forstå du har bragt en masse piger med jer” siger han kækt og aflører at han mener det kærligt.

Zayn griner lidt af ham, og vi sætter os allesammen ind i stuen.

”Destiny, jeg vil gerne vise dig noget” siger Mette og smiler kærligt til mig.

Jeg nikker og rejser mig, og går efter hende ind i et sødt lille rum.

Det har lyseblå vægge, nogle fine rosa farvede gardiner, en lille fin sofa, og ved siden af et skrivebord i gammelt træ.

Mette sidder sig i sengen og tager nogle fotografier fra et lille bord.

”Kom søde” siger hun og klapper på pladsen ved siden af sig.

Jeg sætter mig nervøst ved siden af hende, og smiler prøvende.

”se. Det her var din mor første gang hun besøgte os, lige da de var kommet sammen. Han havde mødt hende på studie tur i London” fortæller hun smilende og rækker mig et fotografi, af en pige der ligner mig en smule. Hendes hår er lysebrunt, og hendes øjne blå. Men kinderne ligner mine. Hun har også markerede kindben. Hun har en lille sommerkjole på, og en sløjfe i håret.

Det næste billede er mig og min mor. Jeg er tre år, og render rundt i en lyserød sommerkjole, som Ashley også har haft.

Det sidste billede er mig, og min mor, på vej ud af døren fra det her værelse.

Man kan tydeligt se at jeg næsten lige er blevet født. Mor har det største smil på læberne og kysser min kind.

Jeg kigger hen på døren og forstiller mig det. Hvis hun havde været her idag og vi havde stået der sammen.

Mette smiler til mig, og trækker mig ind i et kram.

”Hvor har jeg savnet dig” siger hun kærligt på en mor-agtig måde.

”Jeg skal lave aftensmad, jeg må hellere komme igang” siger hun smilende og rejser os op.

Du må gerne beholde billederne, siger hun og rækker mig dem.

Jeg tager imod dem, og går ind i stuen.

”Mathi, kan du ikke vise mig hvor Zayn og jeg skal sove?” spørger jeg min kusine.

Hun nikker og kommer smilende hen til mig.

Zayn rejser sig, og tager vores baggage.

Mathilde følger os op af trapperne og helt over til sidst på gangen, inde af den dør er der fire døre.

”Det ene værelse er der et badeværelse, de tre andre er gæstesoveværelser, så i kan bare vælge et” fortæller hun smilende.

Jeg går ind af den første dør og kigger smilende rundt, værelset er perfekt størrelse.

Væggende er hvide og vinduerne store. Gardinerne er sorte, og det er trægulvet også.

Sengen er stor og hvid.

Jeg ligger billederne på det ene natbord, og sætter mig i sengen.

Zayn og Mathilde går også ind.

”Mathi, har der nogensinde været så mange mennesker ved jeres hus” spørger jeg grinende da hun går hen til et af vinduerne.

Hun griner lidt og ryster så på hovedet.

Zayn kommer hen og kysser min kind.

”Zayn. Du er dejlig at hænge ud med, men nu er der en pige som tilfældigvis er min kusine som tilfældigvis er sød, sååååå’e SMUT” siger jeg drillende og kysser hans kind.

”Jajaja, jeg skal alligevel ud og ryge” mumler han grinende og aer min kind inden han går hen imod døren.

”Held og Lykke med det” griner Mathilde.

Han smiler bare skævt og går ud af døren.

”Jeg må seriøst vise Zayn dit værelse” siger jeg grinende.

”NEJ” råber hun skræmt, men griner hurtigt efter.

”Så hvad plejer du at lave med dine pigeveninder?” spørger hun mig.

Jeg trækker på skuldrende ”Jeg har ikke sådan nogle, min bedste ven er bøsse” indrømmer jeg.

”SERIØST? OMG VI HOLDER TOTALT TØSE DAG IMORGEN!” råber hun begejstret.

”Vi Tager i Fields! – og larkere negle – og altting!” fortsætter hun glad.

Jeg sukker allerede af det og smiler til hende.

”Måske er en tøsedag ikke helt tosset” siger jeg og smiler til hende.

For helt ærligt, så trænger jeg til at hænge ud med en pige.

-som ikke bare var min lillesøster.

Vi går ned i køkkenet for at hjælpe Mette med det sidste.

Da vi står og skræller salat kommer en halv Zayn ind. Forstået sådan at halvdelen af hans tøj er flået af og hans hår stritter til alle sider.

Både mig og Mathilde flækker af grin.

Zayn stirrer bare rasende på os ”så i syntes det er sjovt” siger han surt.

”Aw” siger jeg drillende og flækker af grin.

Zayn kan ikke lade være, at trække på smilebåndet også og løber hen og kilder mig.

”Aaaargh jeg bliver ædt af et monster!” råber jeg og flækker sammen af grin.

Zayn griner også og kysser mig blidt på munden. Jeg glemmer et kort sekundt at Mathilde også er her, og skal til at gå et trin længere. Så vi trækker os igen grinende fra hinanden.

”Hvad sker der?” spørger Mette, og kommer bekymret ind, men begynder også at grine da hun ser Zayn.

”næste gang du skal ud og ryge, skulle du måske bruge vores indhegnede have” siger hun og griner kærligt af ham.

Han kigger –forsjov- sur på os og tramper op på af trapperne –sikkert for at skifte til noget helt-helt tøj. Er min humor ikke god! Helt-Helt! Ahaha... Okay glem det.

Jeg er i godt humør lige nu, køkkenet dufter dejligt af mad, og jeg er for første gang i mange år omgivet af rigtig familie. Oven i det har jeg verdens bedste kæreste med mig.

”Destiny? Mathilde?” kalder Morten inde fra stuen.

vi går smilende ind til ham ”Yup?” spørger jeg glad.

”Hvordan laver jeg en perfekt date til kæreste?” spørger han og kigger seriøst på os.

Mathilde flækker af grin, og jeg sætter mig smilende ved siden af ham i sofaen.

”Det kommer an på hvilken type hun er, hvordan er hun?” spørger jeg ham smilende. Hvor er han søød!

Han tænker lidt... ”Hun er mørkhåred, hedder Marie, hun kan godt lide musik, og så kan hun faktisk godt lide Playstation” siger han med et stort smil.

”Tag hende med til en koncert, eller lav en Picnic og spil noget for hende på guitar!” siger jeg smilende.

”lyder fedt! men jeg kan ikke spille guitar” siger han og kigger på mig med et ærgeligt blik.

”det kan jeg, hvis du har en guitar kan jeg lærer dig det, jeg har min med” siger jeg smilende.

Han nikker og vi aftaler vi gør det når vi har spist.

Zayn kommer ned lidt efter, og han ser mega godt ud, selvom han har en blå striktrøje på og nogle sorte jeans. Hans hår sidder perfekt igen, og den fine lyse tot sidder som den altid gør.

”Hej lækre” siger jeg, da han kommer ind i stuen til os ”børn”

”Jamen hej da smukke” siger han grinende og kommer hen og omfavner mig.

Jeg kysser ham hurtigt og går ud i spisestuen, da Mette har kaldt at vi skal spise.

Per rækker mig kartoflerne, og fortæller at det er danske kartofler.

De smager himmelsk. Sammen med kartoflerne får vi kylling, og brun sovs. Mmm...

Mette og Per tager i teatret, efter vi har spist.

Vi andre sidder os ind i stuen.

Jeg henter min guitar, og Morten henter sin.

”Okay så til en A” siger jeg og viser ham hvor ”og til en E, E, E” viser jeg.

Imens vi sidder og spiller taler Zayn med Mathilde, de sidder og ser noget dansk tv og hun fortæller hvad de siger. Zayn prøver at snakke dansk, og Mathilde flækker af grin. Selv mig og Morten kan ikke lade være med at grine kærligt en gang imellem.

Et par timer efter har jeg lært ham at spille en sang fra drengenes (1D’s) nye album, som hedder Kiss You.

Jeg har også fået Zayn til at love at tage med og synge den imens Morten spiller den imorgen for hende.

Det bliver i Tivoli imorgen aften, så mig og Zayn bliver der bare bagefter og går rundt. Ingen af os har trodsalt været der.

Lidt senere sidder vi foran computeren og skyper med resten af drengene.

De sidder hjemme i Zayns lejelighed og man kan nemt se at der er MEGET rodet.

Da vi spørg indtil det flækker de bare af grin. De siger at de savner os. Jeg savner nu også dem, de er så dejlig skøre og alligevel så elskvergie. De glæder sig til at komme Onsdag.

Da vi slutter af siger de alle sammen grinende ”Vi Ses elsker jer alle kys kys” og flækker af grin.

Nu lægger mig og Zayn oppe på gæsteværelset. Klokken er 12:30 og vi er trætte.

Zayns arm lægger om mig, og gør mig tryg. Jeg ved at Ashley sidder oppe i himlen og kigger ned på os. Og ser hvor lykkelig jeg er. Jeg har ingen grund til at græde over hendes død. For der må være en grund. Der er altid en grund. Mit navn er trods alt Destiny. =  Skæbne. Min skæbne ved jeg nu hvad er. Selvom en masse forfærdentlige ting sker omkring mig, så klarer jeg den. For det er min skæbne at komme over dem, og blive stærkere. Jo mere du går igennem jo stærkere bliver du.

Nu har jeg familie omkring mig, og selvom jeg rejser hjem igen til England om en uge, så lever jeg mit liv der med Zayn og resten af min familie, nemlig fire fantastiske drenge, min dejlige bedste bøssede ven, og min nye familie i Danmark jeg altid kan komme til hvis der sker det mindste.

Måske er Zayn og mig ikke for evigt, men jeg vil nyde det nu og her. Vi skal nok holde længe.

Det er jo kærlighed ikke! den jeg ikke troede på, efter alt det frygtelige. Men jeg kom over det, over på den anden side. Med kærligheden omkring mig. Både i himlen, i Danmark, i England, og alle fansene over hele verden.

Den sidste sætning i denne novelle skal gå til Tilde. Du har motiveret mig til at skrive igennem hele novellen. Det gør du hver gang jeg skriver. Du aner ikke hvor glad jeg er for det! Tak.

-Frejse

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...