The Love that doesn't exist's (1D fanfiction)

Hvis man har oplevet, det hårdeste man overhovedet kan opleve, hvorfor så tro på det gode?
-Destiny tror ikke på kærlighed, efter hendes far forlod hende, hendes mor og hendes lillesøster Ashley, og alt det forfærdenlige begyndte.
Men hvad sker der da Bradford Bad Boy Zayn Malik dukker op og viser interesse?

-læs den!:)<3
Tak tak tak tak tak til jer der læser! det betyder alting! Så tak!<3
-Tilføj til favorit hvis du vil læse den.:)<3
-Like' hvis du syntes den er god.:)<3
-Kommenter med ris/ros<3:-)
Knuzz Freja!<3

34Likes
33Kommentarer
2891Visninger
AA

3. I give you one chance

 

***

En lille varm hånd lægger sig på mit hoved og hvisker i mit øre med sin fløjlsbløde stemme ”Des jeg kan ikke sove”

Jeg åbner træt øjnene og bærer Ash op i min seng ved siden af mig.

Mark må have båret mig ind i går aftes.

”Sov god Ash. Jeg elsker dig” hvisker jeg og putter hende ind til mig.

***

Næste skoledag forgår som alle andre dage med kedelige timer, dårlig frokost og irriterende mennesker.

Engang var jeg venner med dem. Lige indtil min verden brød fuldstændig sammen. Jeg var populær, men det var i de små klasser. Nu sidder jeg for mig selv og gider ingen af dem. Misforstå mig ikke, de mobber mig ikke eller andet. De holder sig bare fra mig, da de godt kan se jeg ikke gider dem. Jeg gider kun min dejlige bøsseven.

Da jeg endelig har fri går jeg ud af skolens bygning til strålende sol. Okay overdrivelse. Solen er her, den varmer ikke men den er her.

Ash er hos en veninde, så jeg har tid til at sætte mig ind på den lille kro og lave lektier.

Da jeg kommer ind sætter jeg mig ovre i et hjørne ved et lille bord.

Jeg finder min computer frem og går i gang med opgaven, da jeg bliver afbrudt af en velkendt stemme som slår sig ned ved stolen ved samme bord, som mig.

”Hej Ukendte pige” siger han glad og lægger sine hænder på bordet.

”Hej Zayn” siger jeg uden at fjerne blikket fra computeren.

”Laver du lektier?” spørger han venligt.

Jeg lukker computeren ned og kigger hen på ham.

”det gjorde jeg. Nu har jeg ikke flere”

”perfekt. Så kan vi drikke en kop kakao sammen” siger han glad.

”Nej” siger jeg bare og pakker stille min computer sammen.

”hvorfor?” spørger han ærligt.

”fordi jeg ikke skal på en date med dig” svarer jeg ærligt.

”har du en kæreste?” spørger han

”Nej” svarer jeg.

”er du lige kommet ud af et forhold?” bliver han ved.

”nej” siger jeg og pakker stadig min computer ned.

”er du lesbisk?” spørger han målløs

”nej?” svarer jeg og løfter øjenbrynende.

”Dater du slet ikke nogen?”spørger han.

”Nej” svarer jeg irriteret. Det jo nærmest krydsforhør!

”hvorfor så ikke?” spørger han alvorligt.

”fordi jeg ikke tror på kærligheden” svarer jeg og stiller mig op for at gå da han tager min hånd i sin.

”vil du ikke nok lade være med at gå. Det kan godt være du ikke tror på ægte kærlighed men giv det dog en chance. Lad mig lære dig at kende. Der er nok en grund til at jeg bliver ved med et kæmpe” siger han alvorligt og kigger mig dybt i øjnene.

Jeg sukker men sætter mig så ned igen.

”så Zayn du er med i et verdenskendt band” siger jeg for at vise at jeg giver ham en chance.

Han lyser straks op i et stort smil ”Ja. Sammen med mine fire bedste venner”

”og hvorfor har du så tid til at være her lige nu?” spørger jeg oprigtigt interesseret.

”jeg skal ikke noget lige nu” fortæller han smilende.

Jeg nikker bare smilende.

”Hvad med dig? Må jeg få af vide hvad du hedder nu?” spørger han grinende.

”Destiny” fortæller jeg.

”Hej Destiny” siger han sødt.

”Hej Zayn” siger jeg og løfter øjenbrynene imens jeg smiler og griner lidt.

”Vil du have en kop et eller andet?” spørger han.

”hm… En kop The ville være dejligt” siger jeg og smiler sødt.

Zayn vinker en tjener over og bestiller to kopper the.

”så Destiny, hvor gammel er du?” spørger han.

”16, jeg bliver sytten om to måneder” fortæller jeg.

”Okay, fedt. Jeg er atten” fortæller han smilende.

”så må du køre bil?” spørger jeg smilende.

”Jeps” siger han og griner lidt over min interesse for det.

The’en kommer og jeg begynder lige så stille at drikke.

I lang tid sidder vi bare og snakker og griner af alt mellem himmel og jord.

Han er overraskende nede på jorden og bare flink og kær. Sagde jeg lige kær? Nej… bare nej.

Klokken halv fem rejser jeg mig og siger farvel til ham, han overrasker mig ved at kramme mig.

Han får også lokket mig til at give ham mit nummer, og så kan jeg endelig gå.

 

 

Nu har i fået to kapitler, jeg vil meget gerne vide hvad i syntes<3 Så skriv endelig en kommentar!<3

og sæt gerne på favoritlisten og like!<3

Tusind tak fordi du læser!<3

Knuzz <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...