The Love that doesn't exist's (1D fanfiction)

Hvis man har oplevet, det hårdeste man overhovedet kan opleve, hvorfor så tro på det gode?
-Destiny tror ikke på kærlighed, efter hendes far forlod hende, hendes mor og hendes lillesøster Ashley, og alt det forfærdenlige begyndte.
Men hvad sker der da Bradford Bad Boy Zayn Malik dukker op og viser interesse?

-læs den!:)<3
Tak tak tak tak tak til jer der læser! det betyder alting! Så tak!<3
-Tilføj til favorit hvis du vil læse den.:)<3
-Like' hvis du syntes den er god.:)<3
-Kommenter med ris/ros<3:-)
Knuzz Freja!<3

34Likes
33Kommentarer
2967Visninger
AA

10. Angel In Heaven

 

Han kigger smilende på mig, og holder bilen ind. Vi er her allerede.

Ashley kommer farerne ud af døren og løber lige i armende på mig da jeg stiger ud af bilen.

Jeg griner og kysser blidt hendes kind.

”Hej Ashley” siger jeg kærligt.

Hun putter sig ind til mig.

Jeg kigger bekymret på hende, og tager Zayn i hånden og løber ind.

”Hvad så lille ven?” spørger jeg alvorligt.

Tårerne triller ned af hendes kinder, og hun ryster helt.

Zayn kan godt se at der er noget alvorligt galt og får os ind i sofaen i stuen.

”Jeg har ondt” siger hun bange.

”Ondt hvor?” spørger jeg.

”i hjertet. Over alt” siger hun med skrøbelig stemme.

”Hvor er mormor?” spørger jeg bekymret.

”På marked” siger hun og har næsten ingen stemme mere.

Og så lukker hendes øjne i og vi kan ikke få kontakt til hende.

Zayn ringer efter en ambulance imens jeg sidder på hug ind over hen og grædene skriger hendes navn.

”ASH” ”ASHLEY” ”ASHLEY VÅGN NU” ”ASH” råber jeg forgæves og bukker mig grædende ned.

Zayn sidder og med tårer i øjene og nusser mig.

Efter noget der føles som en evighed kommer ambulancen og kører hende med på hospitalet.

Zayn og jeg kører hurtigt med derop i Zayns bil.

Og her sidder jeg så. På hospitalet med min døende lillesøster, og hulker ind over Zayns skulder.

Zayn sidder også og græder.

Mormor sidder på den anden side af sengen og stirer tomt ud i luften med et blik der minder så uhyggeligt meget om det blik min mor sad med engang.

Lægerne kunne intet gøre. Hun har åbenbart haft kraft i noget tid uden man har opdaget det. Og hun stod.... Ikke til at redde. Min eneste rigtige familie er... Døende... Det vil sige hun er ikke død endnu men hun synker dybere og dybere ind i mørked.

Senere på dagen går Zayn med min mormor ned for at tage noget mad.

Jeg sidder bare grædene og bliver siddende med min lillesøsters lille hvide hånd i min.

”Des” lyder det skrøbeligt fra min søster.

Jeg kigger grædende på hende.

”Ashley” hvisker jeg.

”du skal være stærk. Du kan klare det her. Zayn er god for dig. Smid ham ikke væk. kom videre” siger hun med skrøbelig stemme imens tårerne triller ned af hendes kinder.

”Nej Ash du må ikke”  hulker jeg.

”Lov mig” hvisker hun.

”Jeg lover det” hvisker jeg panisk.

”Jeg vil altid elske dig” hvisker min syv årige lillesøster og lukker øjnene i igen.

”Jeg elsker også dig. For evigt min lille engel” hulker jeg og smerten i hjertet er forfærdentlig.

Efter det sker en masse ting ekstremt hurtigt.

Først går hjerterytmen ud fra tavlen. Så kommer en masse læger ind.

Zayn kommer ind og omfavner mig.

Jeg hulker ind i hans skulder og putter mig ind til ham.

”Shh Shhh” hvisker han blidt i mit ører og fører mig ud af rummet og over til nogle stole på gangen.

”Nej Zayn jeg må se hende” råber jeg panisk.

”Hun er væk nu Destiny. Hun er oppe i himlen. Hvor engler hører til” siger han og omfavner mig.

Jeg sidder i lang tid bare og hulker ind i hans skulder, imens han sidder og trøster mig.

Min mormor går allerede igang med at arrengere begravelsen så den allerede kan finde sted imorgen. Søndag.

Zayn kører os hjem til ham om aftenen og lægger os ind i hans seng.

Jeg kan ikke sove. Tårerne bliver bare ved med at strømme ned af mine kinder.

Da det er midt om natten lister jeg ud på Zayns badeværelse og sidder mig grædende på gulvet.

DET HER ER OGSÅ MIN SKYLD. HAVDE JEG VÆRET NOGET MERE OPMÆRKSOM PÅ HENDE HAVDE JEG VIDST DET. DET ER MIN SKYLD. DET HELE. ALTID MIN SKYLD.

Jeg kradser mine negle ned i min arm og græder endnu mere.

Zayn kommer løbende ud og kigger forskrækket på mig.

”det er min skyld Zayn” hulker jeg.

Zayn sætter sig ned ved siden af mig og ryster kraftigt på hovedet.

”Det her er slet ikke din skyld. Det er ingens skyld Des” siger han og tager faste greb om mine hænder så jeg ikke borer dem ned i min arm igen.

”tror du det her er hvad din søster ønsker Des? At du sidder grædende på badeværelset og gør skade på dig selv?” spørger han blidt og jeg opdager han har tårer i øjnene.

Jeg kigger ned af mig selv. Min arm er helt rød af blodt og mit tøj er vådt af tårer.

”Nej” siger jeg hulkende.

”ALT HVAD JEG GØR ER FORKERT ZAYN. JEG KAN BARE IKKE GØRE NOGET SOM HELST RIGTIGT!” Råber jeg hulkende.

”shh shh. Jo du er perfekt for mig” siger han alvorligt og krammer mig tæt. Så trygheden vælter ind over mig. Den er bare ikke nok til at fjerne smerten. Tabet.

”Kom så renser vi din arm” siger han betænksomt og hjælper mig op og stå.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg tænder det varme vand og finder en klud i skabet. Så kommer jeg forsigtigt lidt sæbevand på hendes arm og renser de små sår.

Imens hvisker jeg beroligende til hende.

Da jeg er færdig hjælper jeg hende ind i stuen og henter vores dyner.

Jeg smider dem i sofaen oven på Des og finder nogle film frem og sætter den ene på uden at se hvad det er for en.

Så henter jeg noget the og sætter mig helt op af Des. Jeg rækker hende the’en og hun drikker den imens tårerne triller ned af hendes kinder.

Jeg bemærker at filmen er The Notebook.

”Undskyld vi ikke besøgte din familie Zayn” siger hun pludseligt og græder endnu mere.

”Des det er fint okay. Det går nok, vi ser dem bare på et andet tidspunkt. Jeg vil hellere være her for dig”

”du er alt for dejligt Zayn” siger hun og putter sig ind til mig, og følger med i filmen.

Jeg lægger armen om hende og kigger også selv med i filmen. Lidt efter falder hun i søvn med hovedet i mit skød og helt våde kinder.

Jeg kysser blidt den ene kind. Slukker fjernsynet og bærer hende med ind i seng.

 

 

 

Tror i hun kommer videre? kan hun overhovedet? og hvad sker der?

 

Så... Nu har i fået et par kapitler:)

-den er først rigtigt begyndt nu:)<3 håber i kan lide det:)

ps. bær over med stavefejl jeg har desværre intet tålmodighed så kan ikke rigtig prale med at tjekke det igennem:I sorry<3

tusind tak fordi i læser.<3 skriv gerne kommentarer, sæt på favoritter eller andet:)<3 tusind tak:-* kys

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...