The Love that doesn't exist's (1D fanfiction)

Hvis man har oplevet, det hårdeste man overhovedet kan opleve, hvorfor så tro på det gode?
-Destiny tror ikke på kærlighed, efter hendes far forlod hende, hendes mor og hendes lillesøster Ashley, og alt det forfærdenlige begyndte.
Men hvad sker der da Bradford Bad Boy Zayn Malik dukker op og viser interesse?

-læs den!:)<3
Tak tak tak tak tak til jer der læser! det betyder alting! Så tak!<3
-Tilføj til favorit hvis du vil læse den.:)<3
-Like' hvis du syntes den er god.:)<3
-Kommenter med ris/ros<3:-)
Knuzz Freja!<3

34Likes
33Kommentarer
2881Visninger
AA

4. A lot happens..

 

***

”Des” råber Ashley glad da jeg kommer hjem.

”Hej Ash” griner jeg og løfter hende op i mine arme.

”hvor var du?” spørger hun og smiler genert til mig.

”Jeg lavede lektier på cafeen” siger jeg og lyver kun lidt. For jeg lavede lektier en lille smule af tiden.

Jeg sætter hende ned igen og går stille hen imod mit værelse og smider mig i sengen som jeg altid gør.

Biiiib*

Jeg tager mobilen i den forreste lomme på min taske og tjekker beskeden.

#Hey Destiny, Des? Må jeg kalde dig det:-D –Zayn#

Jeg taster nummeret ind på mobilen og gemmer ham som ”Zayn Zayn”

#Hej Zayn:-) Ja, de fleste kalder mig Des#

#Okay fedt Des:-) Må jeg ikke komme og hente dig efter skole i morgen? jeg vil gerne tage dig med ud til et helt specielt sted# lød sms’en der nu bibbede en sms ind.

Jeg sukker over beskeden og kigger i lang tid bare op i loftet. Ordende runger i mit hoved ”TAG EN CHANCE” og hvor de kommer fra ved jeg ikke. Selvom jeg ikke tror på den fucking kærlighed så er der et eller andet der siger mig jeg skal lukke ham ind….

#du Zayn… Okay så# skriver jeg til sidst og sukker over mig selv.

#fedt du Des:-D hvad tid får du fri?# spørger han og jeg skriver hurtigt tidspunktet tilbage.

”Des” siger Ash stille og kommer til syne i døren.

”Hva så Ash?” spørger jeg og klapper på sengen ved siden af mig.

”hvorfor smiler du ned i mobilen?” spørger hun med sin søde lille stemme som lyder som tusind perlende klokker.

”gør jeg det?” spørger jeg og stopper hurtigt det grin der slipper ud af min mund.

Hun nikker bestemt og skubber sig blidt ind i mig.

”vi skal spise” siger hun stille og kigger på mig.

”hvad står vi så her for?” spørger jeg og stiller mig hurtigt op inden jeg tager hende i mine arme, og blidt kysser hendes kind.

***

Tiden går hurtigt og inden jeg ser mig om, er klokken er allerede tre og jeg har fri, næste dag.

Jeg tager hutigt min taske over den  ene skulder og går ud på skolens parkeringsplads.

Fortvivlet kigger jeg mig omkring og spejder efter Zayn, uden nogen anelse om hvor han er eller om han er gående eller i bil.

En sort (mega flot, og sikkert dyr) bil længere fremme, åbner sin dør og en velkendt dreng stiger ud.

Jeg bider mig i læben. Han ser godt ud. Solbrillerne er sorte og sidder over hans øjne. Håret stritter let og perfekt. Han har en enkel blå sweater på og nogle bukser på i en lys grå pastelfarve.

Et stort smil lyser op i hans ansigt da han ser mig, og han vinker.

Jeg tager en dyb indånding og går hen imod ham.

”Hej Des” siger han glad og trækker mig ind i et kram.

”Hej” siger jeg en smule overrasket og krammer hurtigt igen. Han dufter godt.

”Nå skal vi køre?” spørger han og går hen og åbner døren i den anden side.

Jeg kigger bare målløs på ham.

”I den bil?” udbryder jeg og peger på den sorte Mercedes.

”Ja, medmindre du vil gå meget langt” siger han med jokende stemme og griner sødt af mig.

Jeg kigger lidt på bilen, overvejer hvor mange mennesker der vil stirre hele vejn. Men sætter mig så stædigt ind.

Zayn sætter sig grinende ind i den anden side.

”Du overrasker mig så tit Des” siger han grinende, imens han bakker bilen ud og køre.

”Jaja, nok om det hvorfor kiggede alle og jeg mener ALLE over på os? Og det kan umuligt kun være bilens skyld” spørger jeg og påpeger det sidste, og kan ikke skjule det lille smil som åbenbart vil frem når jeg sidder sammen med Zayn.

”Øhm… Jeg ville højst sandsynligt have sagt fordi jeg er verdens kendt, men nu det er dig, ville jeg sige fordi du enlig dater en dreng” siger han og kan ikke lade være med at grine drillende af mig.

Jeg løfter bare øjenbrynene men bryder også ud i grin lidt efter.

”er du godt klar over hvor målløs jeg blev da du sagde nej?” spørger han og smiler til mig i spejlet i bilen.

Jeg griner sødt af ham ”Åh Zayn” siger jeg så og sukker.

Resten af turen sidder vi bare og snakker om en masse, jeg spørger ind til hans band og han fortæller om det.

Da han endelig holder bilen er vi ved en masse klipper.

”Zayn hvor er vi?” spørger jeg en smule bekymret.

”lidt nord på” siger han så og rækker sin hånd ud til mig, da vi er ude af bilen.

Jeg kigger i lang tid skeptisk på den inden jeg endelig gir mig og lægger min hånd i hans.

Lige meget hvor lidt jeg vil indrømme det, føles det fantastisk og min mave spæner rundt, hvilket den ikke burde.

”Kom” siger Zayn stille og trækker mig med ind mellem nogle træer.

”hvor skal vi hen?” spørger jeg og fjerner en gren som står i vejen for mig.

”Jeg skal vise dig et sted jeg altid går hen hvis jeg vil tænke over noget” siger han og trækker mig med ud af de sidste træer, som afslører et lille grønt klippestykke med en bænk. Her er hyggeligt. Meget fredfyldt.

Zayn sætter sig på bænken og gør plads til mig ved siden af.

I noget tid, sidder vi bare og kigger ud fra klippen og ned.

”Du har ret. Man kan tænke godt her” ryger det ud af min mund, og jeg rødmer hurtigt efter.

Jeps! Jeg har altid haft tendensen til at rødme.

”Ja, når tingende bliver for svært går jeg her ned” siger han stille og kigger mig dybt i øjnene med et lille smil på munden.

Jeg gengælder smilet.

”Så Des, jeg ved ikke helt men i mit hoved ser det ud til du har en del at kæmpe med, jeg vil ikke tvinge dig til noget. Men hvis du mangler en til at lytte vil jeg meget gerne” siger han og giver blidt min hånd et klem.

Mine øjne får et bekymret udtryk og jeg kigger hurtigt ned i jorden.

”er jeg så let at gennemskue” siger jeg lidt i joke for at muntre stemningen lidt.

Jeg har aldrig været god til det med følelser. Hvordan de skal takles og sådan…

”Destiny, du kan fortælle mig det” siger han blidt og skubber mit hoved op så jeg kigger ham i øjnene.

”jeg har lige mødt dig, men alligevel føles det som om jeg kender dig” siger jeg alvorligt, og Zayn kan ikke skjule glæden der lyser ud af hans øjne

”måske er det på tide jeg lukker op for nogen” siger jeg og bider mig nervøst i læben.

Zayn kigger lyttende på mig, med et lille bekymret smil, og så sker det. Jeg fortæller det hele fra starten.

”Da jeg var ti, og min lillesøster blev født, forlod min far os. Han sagde ikke hvorfor. Han forlod os bare. Min mor begyndte at drikke og tog sig overhovedet ikke af min lillesøster og mig. Derfor tog jeg hele ansvaret for hende og sørgede for hun lærte alt det hun skulle og fik omsorg og kærlighed. Min mor blev ved med at drikke og var aldrig tilstede sådan rigtigt. For to år siden begik hun selvmord og jeg fandt hende læggende død på badeværelset en dag da jeg kom hjem fra skole. Så tog min mormor os til sig, og der bor vi nu og får mad og alt det. Derfor har jeg et meget tæt bånd med min søster og passer rigtig meget på hende. Min far er også grunden til jeg ikke tror på kærlighed. Noget så ondt som det han gjorde, ødelagde min mors liv, mit liv og min søster liv var også ødelagt hvis ikke jeg havde hjulpet hende” afslutter jeg. En del tårer er trillet ned af mine kinder imens jeg fortalte.

Zayn’s Synsvinkel:

 ”Wow” var det eneste jeg kunne sige. Den pige har været igennem mere end de fleste. At skulle tage hele ansvaret for sin lillesøster siden man var ti… Det kræver styrke.

Jeg sætter forsigtigt min hånd på hendes kind og tørrer tårerne væk.

Da der bliver ved med at komme flere trækker jeg hende helt ind til mig og aer hende blidt i håret.

At føle hende så tæt på, får hele min krop til at sitre.

Jeg har aldrig følt sådan med en pige før. Lige siden jeg så hende, vidste jeg at hun var noget specielt. Noget helt fantastisk og unikt. Noget jeg måtte have.

”Destiny” siger jeg og løfter hendes ansigt op så hun bliver tvunget til at kigge mig dybt i øjnene med hendes smukke grønne øjne.

”Ægte kærlighed findes. Og det vil jeg bevise for dig” siger jeg bestemt og gør noget som er uventet for os begge.

Jeg læner mig ind over hende og lader blidt mine læber ramme hendes i et kys.

Jeg trækker mig blidt væk igen og venter på hendes reaktion, men hun siger intet. i stedet sidder hun bare og smiler tænksomt ud over klippen.

Destinys synsvinkel:

Sommerfuglene springer rundt i min mave, og mine hænder sitre som aldrig før. Alt føles magisk omkring os.

En del af mig siger at det her er helt forkert, jeg ender med at blive såret.

Jeg vender mit hoved og smiler til Zayn.

Han smiler også til mig og ser lettet ud. Han havde nok forventet at jeg ville blive sur. Men det havde jeg vel enlig også selv forventet.

”Vi må hellere køre hjem, klokken er allerede fem” siger Zayn og smiler skævt til mig.

Jeg slår øjnene op ”fuck… Tiden er gået stærkt”

Zayn nikker smilende og fletter blidt vores fingre inden han rejser sig og trækker mig med hen til bilen igen.

”er det okay jeg følger dig til døren?” spørger han og smiler genert.

Jeg nikker smilende til ham, og åbner min dør og stiger ud.

”Vi ses snart Des” siger han og kysser blidt min pande da vi står ved døren.

Jeg smiler som en idiot til ham og låser mig ind, og lukker døren.

”Hvem var han?” spørger Mormor, da jeg kommer ind i stuen.

”Og hvad er det for et kæmpe smil der er på dine læber?” siger hun glad.

”Det var Zayn Malik, og Smilet er fordi hun har kysset ham” Bryder Mark ind som sidder over i sofaen.

Jeg kigger irriteret på ham men kan ikke lade være med at grine som en latterlig forelsket teenager.

”Zayn Malik som i?” spørger min mormor og smiler kærligt til mig, da jeg sidder mig ned ved siden af dem.

”Ja, Zayn som i Malik, som i berømt boyband, som Ash er kæmpe fan af” bryder jeg ind med et kæmpe smil på læberne.

”Okay… Og hvornår mødte du ham?” spørger hun grinende.

”For tre dage siden da det regnede og han gav mig sin paraply” fortæller jeg, og hiver i Mark for at trække ham med ind på værelset.

”Du har kysset selveste Zayn Malik!!!” udbryder han glad da han hopper op i min seng.

”shh” tysser jeg på ham, med det største smil.

”Og du smiler som en idiot”

”nej jeg gør ikke”

”jo du gør”

”nej”

”jo”

”nej”

”jo”

”nej” siger jeg og kaster en pude i hovedet på ham med det største grin.

”Wow… Jeg har ikke set dig være så glad i… mange år” siger han.

Med et bliver mit blik trist, og jeg sætter mig ned i sengen ved siden af ham.

”HeyHey, jeg er her for dig” siger Mark og aer let min ryk.

Jeg tager en dyb indånding. Intet skal ødelægge mig humør nu.

”Du har ret, det skal nok gå” siger jeg og griner lidt, inden jeg kigger ham dybt i øjnene og krammer ham.

”Nemlig skat. Men nu må jeg gå, klokken er aftensmad, men du kan jo tage med til Open By Night her klokken syv” siger Mark og smiler stort til mig.

”Jeg kunne godt bruge en ny trøje, den her er…. Gammel” bliver han ved.

”du købte den for fire dage siden” bryder jeg grinende ind.

”Ja, se selv!” siger han med et blik der siger ’det er da indlysende’

”Jaja, jeg tager med, men Ash skal med også for mormor er ikke hjemme senere” siger jeg så grinende og giver ham et kram inden han smutter...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...