Christmas Dreams - ONE DIRECTION

Drengene var klar til at have en hyggelig jul, sammen. Men allerede den 2. december sker der noget forfærdeligt... Liam forsvinder. Nu går det hele nedad.
- Finder de Liam?

6Likes
20Kommentarer
1773Visninger
AA

8. 7.

Zayn:

Vi var åbenbart faldet i søvn inde hos Harry, for da jeg vågnede stod en masse læger omkring mig. "Tror i at han gør det bevidst?" "det kan være at han ikke er syg-, måske er han bare underlig?" "sikkert!" "det kan være de har gjort det?" "nårh, måske skulle vi vække dem?" "ej, lad dem bare sove," "ja, vi skulle nødigt tage noget af de kendtes skønhedssøvn," "er de kendte?" "kender du ikke One Direction?!" sagde en køn sygelejeske. "Det siger mig ikke noget?" sagde en læge, han vendte sig om mod sygeplejsken, og fortsatte så: "nu går vi andre, og så kan du tage dig af-, det har såkaldte boy band..." nu gik alle, bortset fra sygeplejsken. Jeg fuldte alle hendes bevægelser, hun gik over mod Niall, der rørte på sig. "Godmorgen?" sagde hun, og satte sig ned. "Hvem er du?" sagde Niall overrasket, og sprang op. "Undskyld hvis jeg forskrækkede dig!" undskyldte sygeplejsken. "Det gør ikke noget. Uhm.. Ved du hvor mange klokken er?" Niall kikkede rundt på os andre, jeg lod som om at jeg sov. "Klokken er omkring to?" sagde sygeplejsken undrende. Niall nikkede, og smilte så: "Jeg har slet ikke præsenteret mig!" "Det behøver du ikke-, du hedder Niall James Horan, er født den 13 september 1993, så du er 19 år..." grinte sygeplejsken stille. "Godt gættet" smilte Niall, og kikkede på hendes navneskilt: "Du hedder Maia, og er..." "jeg fylder 19 den 24 december," fortsatte hun for Niall. "Hyggeligt at møde dig Maia," smilte Niall, og Maia smilte tilbage. "Maia til afdeling 3a!" lød det i højtalerne. Maia vinkede farvel til Niall, og gik så.

Lige da Maia var gået-, satte vi os alle op, og kikkede på Niall: "pift, pift!" sagde vi alle i kor. "Hvor længe har i været vågne?" sagde Niall overrasket. "Længe nok!" grinte Harry højlydt. "Hvornår skal i giftes?" sagde Louis drillende. "Vi hilste bare på hinanden," Niall smilte genert. " 'Hyggeligt at møde dig Maia' ," parodirede jeg. Niall tog en af Harrys puder, og kastede den på mig. "Hun var sku' ret køn!" gispede Harry. "Harry kan du ikke få vejret?!" sagde jeg, og vendte mig om mod ham. Jeg gispede, det gjorde de andre også, da de vendte sig om. "Harry hvad har du lavet?" grinte Louis. Harry stod på hovedet, altså i sengen. Hans fødder hang i nogle snore. Louis skubbede ham ned at lægge.

Det bankede på døren ved tre tiden. "Kom indenfor!" kaldte Niall. "Der er telefon til jer!" sagde en dame, i uniform. "Jeg skal nok tage den," sukkede Niall, og fulgte efter damen. Efter et stykke tid kom Niall tilbage. Han kom smilende ind af døren: "De har fundet spor efter en ukendt kvinde!" Der var lang tid hvor vi sad med åben mund-, og kikkede på hinanden. "Er det ikke fantastisk...." spurgte Niall stille. Jeg smilte, og nikkede til ham: "Selvfølgelig Niall," de andre nikkede også. "Det må ikke være en af vores fans der har kidnappet ham, det ville jeg ikke kunne klare," hviskede Harry. Niall kikkede på ham: "Ser du Harry: der er ikke tegn på kamp, eller sådan noget i den dur..." "Han har da ikke bare gået med frivilligt?!" sagde jeg overraskende højt.  "Nej, hun må havde tvunget ham med!" sagde Niall. Vi var alle overrasket, Liam ville ikke bare sådan forlade os, især ikke her til jul.

Vi diskuterede i lang tid, lige indtil Harry fik et anfald. Midt i en sætning stoppede han, og ligepludselig var sten fyldt med læger og sygeplejesker. Det hele var et stort rod, men jeg tvivlede ikke på lægerne, jeg vidste de ville klare det, jeg vidste Harry ville klare det, han er stærk og har gåpåmod. Jeg havde ret. Da lægerne havde arbejdet et stykke tid var alt normalt igen. Men vi måtte helst ikke forstyrre Harry, han skulle sove resten af dagen. Mens han sov; var vi nede på politistationen-, der snakkede vi en helt masse, og hjalp til. 

Da vi var på vej hen til et hotel, kom jeg i tanke om noget. "Vi skal spille skal spille koncert på et børnehjem i morgen!" råbte jeg. Niall kikkede med åben mund på mig: "Hvordan kunne vi glemme det! Vi bliver nød til at aflyse.." "Vi kan da ikke bare aflyse!" sagde Louis og skævede til Niall. "Louis har ret. Vi bliver nød til at holde den koncert, men den må blive uden Liam, vi kan måske få Harry med," jeg kikkede mod Niall. Niall smilede til mig: "Selvfølgelig kommer vi, vi kan ikke skuffe de små børn!"

Vi var kommet ret langt ud på landet, og kunne ikke forstår hvor hotellet, men heldigvis omkring 500 meter længere henne af vejen, kunne vi se hotellet. Vi var lettet-, for vi var helt ud kørte.    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...