Christmas Dreams - ONE DIRECTION

Drengene var klar til at have en hyggelig jul, sammen. Men allerede den 2. december sker der noget forfærdeligt... Liam forsvinder. Nu går det hele nedad.
- Finder de Liam?

6Likes
20Kommentarer
1756Visninger
AA

18. 17.

Lucas:

"Shit!" råbte jeg højt, og alle stod hurtigt samlet rundt om mig. "Hvad sker der?" sagde Hammeren utilfreds. "Jeg kikkede filmene fra Zayn's bil i gennem, og i går aftes prøvede han at begå selvmord..." sagde jeg trist. "Fuck!" råbte Hammeren højt. "Nu er det her altså gået for vidt!" råbte Harry med tårrer i øjnene. Perrie brød sammen i gråd: "E...er han død?" Jeg kikkede på hende: "Det ved jeg ikke.." "Jeg må ud til ham!" sagde Perrie. "Okay Perrie og Louis tager der ud. Perrie har fundet Louis, hun kommer hjem til et tomt hus og kører ud for at lede efter Zayn, okay?" sagde jeg og kommanderede alle tilbage til deres pladser. Perrie og Louis nikkede til mig.

 

Louis:

"Er du okay?" spurgte jeg Perrie, da vi sad i bilen. "Er du det! Jeg er i hvert i fald ikke! Min kæreste er måske død!" råbte Perrie surt. Hun vendte hovedet ud mod vejen. "Undskyld," hviskede hun. "Det gør ikke noget, jeg kan godt forstå a," jeg blev afbrudt af Perrie: "Det er hans bil! Der er allerede ambulancefolk, skynd dig!" Vi holde lidt fra ulykkestedet. Perrie sprang nærmest ud af bilen, men hun var tilbage ligeså hurtigt som hun var væk. "Han er kommet på hospitalet, kør!" råbte Perrie og hoppede ind i bilen. Jeg trykkede hårdt på bremseren. Der var langt til hospitalet. "Louis jeg bliver nødt til at spørge dig om noget," spurgte Perrie og brød tavsheden. "Hvad er det?" svarede jeg nysgerrigt. "Er politiet med i det?" spurgte hun og tørrede tårrene væk. Jeg kikkede på hende og svarede: "Ja, så dumme er de ikke i virkeligheden, vil jeg håbe..." Perrie grinte let.

Klokken 12.00 præcist var vi ved hospitalet. Vi løb begge indenfor, så hurtigt vi kunne.  "Zayn Malik!" sagde Perrie til damen bag skranken. Hun smilte og svarede: "Han er lige her inde, men han skal helst ikke besøges lige nu," Perrie nikkede forstående til damen, men da hun kikkede væk, listede vi begge ind til Zayn. "Zayn!" hviskede Perrie og gik over til ham. Hun kyssede ham blidt på kinden. Jeg satte mig ned. Zayn åbnede øjnene overrasket: "Perrie, Louis!" fik han med besvær sagt. "Hej Zayn. Jeg fandt Louis. Men da jeg kom hjem var huset tomt, så vi kørte ud for at lede efter dig," græd Perrie. "Undskyld," hviskede Zayn og kikkede op i loftet. "Hey det er ikke din skyld!" sagde jeg og smilte. "Åhh Louis, jeg troede i var døde!" sagde Zayn og grinte stille. "Vi bliver nød til at tage afsted nu, jeg henter dig i morgen. Farvel skat," sagde Perrie og gik så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...