Let's have som fun | One Direction {13+}

Alicia Diamond er en vild 17 årig teenagepige. Alle i byen kender hende, og hun er kendt som byens player, der har været vidt omkring. Hun elsker at tage til fester og ender altid med at vågne op i en seng, der ikke er hendes egen. Da den berømte Zayn Malik redder hende fra en vildt irriterende dreng, der prøver at forføre hende, ender det op med at hun forfører Zayn. Hvad hun ikke ved, er, at hun dagen efter ender i seng med hans bedste ven Harry Styles, der inviterer hende til filmaften med One Direction. En idé om at udnytte drengene og lege med deres følelser tager for i hendes hoved, og hun begynder legen allerede til filmaftenen. Men vil den idé ende, som hun havde regnet med, eller vil hun rent faktisk ende med at falde for en af drengene?

139Likes
190Kommentarer
11196Visninger
AA

10. Kapitel 9.

 

Der var nu gået tre uger siden min fødselsdag, og der var egentlig ikke sket det helt store. Jeg havde været sammen med Niall et par gange, og det havde været ekstremt tæt på, at vi havde kysset sidste gang, hvilket var for 6 dage siden nu.  Vi havde været hos ham, og lige da vores læber skulle til at møde hinanden var Baloo, der havde været med, løbet ind i et bord og væltet en potteplante, der var smadret. Så det blev ikke til så meget kys dér. Udover det, var jeg begyndt at køre lidt på Liam, hvilket viste sig at være.. Anderledes. Han var åbenbart helt nede i kuldkælderen over ham og en eller anden Danielle, der vidst lige havde slået op. Ærlig talt, bekymrede jeg mig ikke synderligt om det.

Kald mig en bitch, men det var jo ikke midt problem, at han havde problemer.

Så nu var status, at jeg havde noget kørende med Harry, Liam og Niall, og hvis jeg skulle være ærlig, var jeg lidt bekymret for, hvordan jeg skulle holde styr på det, eller hvad man nu skal sige. Medierne var jo over det hele og tog billeder konstant, så det var ved at være svært at holde det hemmeligt for dem hver for sær. Men indtil videre gik det nogenlunde.

Da jeg følte, at jeg havde Harry 100 %, og at man skulle tage det en smule langsomt med Niall, havde jeg valgt at tage hjem til Liam i dag og spise med ham. Men først skulle jeg ud og shoppe med Marcus.

Ja, i hørte rigtigt. Jeg skulle ud og shoppe med Marcus, min fucking bror. Vi var inde i en god bølge for tiden.

De dårlige bølger var, når vi hele tiden råbte og skreg af hinanden og ikke kunne udveksle et ord uden at være ved at rive hovedet af hinanden, hvilket var størstedelen af tiden.

De gode bølger var derimod, når vi havde lyst til at være sammen og kunne bruger timer inde på hinandens værelse. Det var faktisk mega hyggeligt, når det endeligt skete, men jeg glemte det altid, fordi der hele tiden gik så lang tid i mellem de perioder.

Det var weekend, hvilket betød, at jeg (desværre) var nødsaget til at stå op kl. 8:30 for, at vi rent faktisk fik noget ud af turen, når nu butikkerne allerede lukkede kl. 15.00 i weekenderne. Det var pisse irriterende, men udover at shoppe, skulle jeg også ind og søge et job på et pizzeria, da jeg var begyndt at kunne mærke, at jeg manglede penge i pungen. Min fars kollegas bror ejede det der pizza sted, og derfor havde vi så fået arrangeret en jobsamtale.

”Er du snart ved at være klar til at gå?” råbte Marcus fra et sted i huset, som jeg ikke lige kunne placere. ”Ja, jeg er der næsten,” råbte jeg i retur og besluttede mig for, at det nok var en pænt god idé at stå op, så jeg rent faktisk kunne nå det.

Jeg slog dynen væk og blev straks angrebet af kulden, der var kommet i takt med vinteren, der ifølge mig var kommet ret pludseligt. 

Jeg fandt et par mørkeblå cowboy jeans frem fra mit skab og gjorde dem lidt sejere ved at tilføje et brunt, tyndt og flettet bælte, som jeg forgudede. Det var virkelig et af mine bedre køb, den ros måtte jeg give mig selv. Jeg endte med bare at tage en bordeauxfarvet sweater på, så jeg med sikkerhed ville holde varmen. Desuden var den faktisk ikke grim eller noget, så jeg kunne have varmen uden at føle mig klodset og kikset – noget, ingen kunne prale af så tit.

Anyways, jeg tog et tyndt lag foundation på og bagefter mascara til at få mig til at se ud som en, der rent faktisk var i levende live. Mine øjne var så underlige og grimme, når jeg ikke havde make-up på, så det var sjældent, at jeg ikke havde det på i offentligheden. Og nu når der oven i købet også rendte paparazzier rundt derude, skulle jeg godt nok ikke nyde noget af at blive kendt som hende den grimme tøs, som One Direction hang ud med, fordi de havde dårlig samvittighed over min grimhed eller sådan noget.  

Mit hår blev, som det ret tit gjorde, bare sat op i en høj hestehale, så jeg ikke ville blive irriteret af det, da det ellers ville flyve ind i mit hoved hele tiden.

Hurtigt forsvandt jeg ud fra værelset og ud på badeværelset, hvor jeg børstede mine tænder med min seje lyserøde tandbørste. Et højt vuf indikerede at Baloo havde joinet mig, og jeg kiggede kærligt på den lille vovse, der var hoppet op på toilettet via en skammel, vi havde stående, da der ellers ville være for langt op for det lille dyr.

Jeg spyttede alt indholdet i min mund ud og vaskede så min mund, da jeg ikke kunne klare den der stærke eftersmag/stikken man gik bagefter, man havde børstet tænder med Colgate tandpasta.

Igen gik jeg ind på værelse, men kun for at hente min jakke og Converse, der denne gang var endt på mit værelse og ikke nede i entréen. Det var lidt forskelligt, hvor mine ting lå og flød, men en ting, der var sikkert var, at det altid var et eller sted i huset.

”Vi går nu, ellers når vi det ikke!” råbte Marcus, tydeligvis ikke klar over, at jeg stod lige bag ved ham, totalt klar til at gå. Og jeg vil lige fremhæve, hvor hurtig jeg var til at gøre mig klar. Se, den havde i vidst ikke lige set komme vel?

Nej, det tænkte jeg nok, jeg er også stolt over mig selv, hæhæ

”Gud, det var du godt nok lidt tid om, til en forandring,” sagde Marcus drillende og blinkede til mig. Når vi havde gang i de dårlige bølger, ville jeg synes, at en kommentar som denne var ualmindelig irriterende og flabet, men lige nu var den bare sød og fik mig til at smile.

”Prepare yourself!” hviskede jeg lavt og mystisk, inden jeg åbnede døren, hvilket fik Marcus til at kigge underligt på mig. ”Paparazzierne er overalt,” forklarede jeg så, da vi havde fået låst døren og var sikre på, at Baloo ikke var løbet med ud.

”Når ja, min søster hænger jo ud med de kendte nu,” Jeg tjattede blidt til ham og tjekkede den besked, der lige var dumpet ind på min telefon. Det var selveste Liam, der havde taget sig tid til at skrive til mig.

Liam: Hej du. Hvad tid tænkte du, at du ville komme over i aften?

Mig: Hey Liam! Jeg er lige ude med min bror, men butikkerne lukker klokken 15, så er nok hjemme deromkring, og så skal jeg lige skrive resten af min opgave. Ved en 18-19 tiden?

Liam: Kom herover og lav din opgave, så hjælper jeg dig. Bare kom, når du er færdig x

”Hvem er det, der er så interessant at skrive med?” spurgte Marcus og rev mig derfor væk fra den elektroniske verden, jeg lige havde befundet mig i.

”Bare Liam,” svarede jeg og lod min telefon dumpe ned i lommen igen.

”Bare…” drillede han, men lod være med at træde mere i det. Jeg havde en mistanke om, at han måske var en lille smule jaloux over, at jeg kendte dem og ikke ham. Men han måtte da med glæde møde dem, hvis han bare gad spørge mig om det, hvilket han helt sikkert ikke ville, fordi det ville såre hans stolthed.

Vi fik sneglet os ned til byen, hvor butikkerne var i gang med at blive åbnet eller allerede var det. Derfor var der heller ikke særlig mange mennesker, og det var også stadig koldt på denne her tid og tågen lå også som et tæppe over byen.   Så egentlig forstod jeg godt dem, der ikke gad bevæge sig udenfor, men hellere ville fede den i sin seng.

***

Vi havde været i gang i flere timer nu og var endt på en café, som en afslutning på shoppeturen. Jeg havde ikke så mange penge, og derfor var det bare endt med, at jeg havde købt et par mørkeblå bukser og en sort almindelg hættetrøje, da jeg var i stærk mangel af sådan en.

Jeg havde bestilt en kaffe mocca, som, som sagt var min yndlings drik. Det var seriøst gud – sammen med kondivand. Marcus havde bestilt en almindelig kop kaffe, hvilket jeg ikke fattede. Hvem brugte sine penge på almindelig kaffe, når man bare kunne gå hjem og lave sig en kop?

Mænd.

Marcus.

”Jeg skal også lige have søgt om det der job,” mumlede jeg, da jeg pludselig kom i tanke om det. Tænk hvis jeg havde glemt det, så ville chancen for at få fat i det job godt nok være minimal og nok ikkeeksisterende.

”De lukker om en halv time, så du skal nok til at gå,” sagde Marcus og studerede sit armbåndsur i mens. Og jeg studerede ham. Det var lige gået op for mig, at min bror faktisk havde ekstremt god stil, og hvis jeg ikke var søster til ham, ville jeg nok være en af de piger, der ville efterlade savlklatter efter mig, når jeg så ham. For ja, han var lækker, det kunne jeg godt afsløre, selvom jeg var i familie med ham.

Og nej, jeg var ikke til incest eller sådan noget i den stil, det var bare for ulækkert.

”Så må jeg nok hellere tage at smutte,” sagde jeg så, da jeg endelig fik sat dellerne i frigear og sparkede mig selv i røven, så jeg kunne komme op fra stolen. ”Jeg skal alligevel også hen til Michael,” fortalte Marcus og rejste sig også op.

Hvis du vidste, hvad vi havde lavet, ville du  nok ikke have lyst til at kendes ved mig mere. Mohahhahaha.

Jeg nikkede bare og undlod at sige mine tanker højt, da jeg nok ikke ville blive så populær på det. Hurtigt fik vi sagt farvel og vendte ryggen hver sin vej, da vi sjovt nok ikke skulle samme vej.

Har jeg egentlig nået at fortælle jer om ham fyren, der havde fulgt efter os hele dagen? Nej vel?

I hvert i fald havde der rendt en midaldrende mand rundt efter os hele dagen med et kamera, så det var hurtigt gået op for os, at han var en paparazzi, der nok troede, at Marcus var min kæreste, og så havde jeg gang i seks drenge på en gang eller sådan noget.

Personligt synes jeg, at vi havde været ret gode til at ignorere ham indtil videre, så jeg fortsatte bare på den måde på vej hen til pizzeriaet. Men han forsvandt ikke, det var 100 %.

”Aliciaa,” udbrød en mand bag disken højt, da jeg slog døren op og rullede underligt på nogle af bogstaverne, så man godt kunne høre, at han kom fra et andet land. Jeg smilede bare stort, selvom jeg egentlig synes, at han allerede nu var lidt underlig.

”Davs,” Davs? Tjaaah, sådan kan man også gøre et godt indtryk.

”Kom med,” sagde han og slog en låge til siden, så jeg kunne komme ind til ham og videre ind af en dør, der førte ind til det sted, der nok var pauserum. Høfligt satte jeg mig ned på en stol med det ene ben over det andet.

”Nå, nå. Lad mig høre lidt om dig,” sagde manden, da han havde fået præsenteret sig selv som Alejandro og placeret sin buttede røv i et andet stolesæde.

”Jeg er lige blevet 18 år, jeg går i skole og så bor jeg her i England med min far og storebror. Jeg har haft et job på en café før, så jeg ved godt, hvordan man betjener kunder,” Ærlig talt, vidste jeg ikke rigtigt, hvordan man skulle gøre sådan noget her, da jobbet på caféen, var noget jeg havde fået gennem min fars eks kæreste, og der behøvede jeg ikke en samtale.

”Interessant. Du kan prøve at komme mandag, når du har fri engang. Så kan vi se, om du fungere til det her,” sagde han og gav mig hånden, inden han forsvandt igen. Forvirret blev jeg siddende tilbage. Det tog godt nok ikke så lang tid, som jeg havde regnet med, men det gjorde mig ikke noget.

Da jeg fik taget mig sammen smuttede jeg ud af rummet, og kort efter befandt jeg mig ude i den bidende kulde igen. Hurtigt tjekkede jeg min mobil, for at finde ud af hvad klokken var. Den var 14.30, hvilket betød, at jeg tidligst kunne være hos Liam kl. 16.30.

Gåturen hjem føltes som evigheder i kulden, der kun syntes at være taget til i løbet af dagen. Mine fingre var helt i gennem kolde, og jeg kunne knap nok bøje den, uden det gjorde ondt. Jeg fortrød virkelig, at jeg ikke havde taget mine vanter på og for den sags skyld også hue eller bare noget for ørerne.

Og er jeg den eneste, der bare ikke synes, at der findes en vinterjakke, der rent faktisk kan holde en varm hele vinteren igennem? Det er helt seriøst umuligt, og det er i hvert i fald ikke lykkedes mig endnu.

Lettet smækkede jeg døren op og kunne endelig slappe af min krop, jeg havde været helt spændt i for at få varmen. Mine tænder stoppede langsomt med at ryste sammen med mine ben og varmen kom igen til mine fødder, da jeg havde fået taget et par hyggesokker på.

Jeg følte egentlig ikke, at jeg behøvede at skifte tøj eller noget til Liam, måske bare lige friske min make-up en smule op. Sagen var den med Liam, at han ikke virkede til at være den type, der behøvede en pige, der gjorde alt for meget ud af sig selv. Og desuden var det jo også bare, at vi skulle spise noget med og se en film eller sådan noget i den stil.

Og jeg skulle lave lektier.

Dem havde jeg lige lykkeligt glemt. Men min hjerne har den tendens til at huske mig på ting, som jeg egentlig meget gerne vil glemme for evigt og altid.

Sådan var livet desværre ikke.

Klokken var 15.00, og jeg ved godt, at jeg havde sagt, at jeg tidligst kunne være hos Liam kl. 16.30, men faktisk kunne jeg godt komme før. Problemet med det var så bare, at min seng var i gang med at forføre mig godt og grundigt, så i stedet for at tage hen til Liam, lagde jeg mig under min dyne i min baby (seng).

Døren blev på mystisk vis åbnet, og jeg kiggede mistænkeligt på den. Der var ingen, der stod i døråbningen, og derfor undrede det mig ret meget, hvordan den kunne åbne.

Jeg skreg højt, da der pludselig blev stukket et sværd op i gennem sengen og igennem min ryg og ud på den anden side, og et monster kom til syne med et ondt grin.

Just kidding.

Jeg var ved at skrige højt, da Baloo lige pludselig kom farende hent til kanten af sengen og gøede i vilden sky. Godt nok var han ingen morder, men han skræmte fandme livet af mig, som om han var en.

”Hej bulle!” udbrød jeg glad og løftede ham op på sengen, da han stadig ikke kunne finde ud af at hoppe derop med de små og nuttede ben, han lige nu havde. Han svarede mig med et højt vuf og begyndte så at gå rundt i sengen med snuden nede, som om han var i gang med at inspicere et gerningssted.

Jeg synes selv, at det gik meget godt med at passe ham. Jeg gik tur med ham flere gange om dagen, og hvis der var en dag, jeg ikke kunne, fik jeg altid Marcus eller min far til det. Jeg havde endnu en mistanke med hensyn til Marcus – Han lignede en, der ret meget ville ønske, at det var hans hun og ikke min.

Som søskende skal vi dele, jeg tog det hele, hæhæhæh. In ya face.

Da klokken var omkring 16.00, besluttede jeg mig for, at jeg nok skulle til at gå. (Få Marcus til at køre mig)

”Marcuuuuuuus,” sang jeg højt, da jeg gik ned af gangen og ind på hans værelse, hvor han lå og fladede ud i sengen, med øjnene klistret på tv skærmen. Heldigvis var Michael der ikke, og jeg anede faktisk ikke, hvorfor han var hjemme, når han havde sagt, at han havde en aftale med Michael.

”Jaaaaa?”

”Gider du ikke være verdens bedste bror at køre mig over til Liam?” Jeg tog min nuttede-overtalelses-stemme i brug og blinkede sødt med hundeøjnene, der automatisk kom frem sammen med stemmen. Det ene kunne ligesom ikke komme uden det andet.

Og det lød på en eller anden måde forkert, eller er det bare mig, der er ekstremt dirty-minded?

Please sig, at det ikke er.

Tak på forhånd.

”Kan du ikke selv gøre det?”

”Jamen, jeg nakker da også bare din bil og kører galt i den, fordi jeg ikke. Kan. Køre. Bil.” Jeg sørgede for at understrege det sidste, da det var et ualmindeligt dumt spørgsmål, han var kommet med.

”Jeg mente, at du kunne gå,”

”Jeg er handicappet, jeg faldt på vej hjem,”

”Så skal det kraftedeme være nu, vi kører,” Indre sejrsdans til mig, fordi jeg havde så ekstremt gode overtalelsesevner.

Hurtigt fes jeg ind på mit værelse, hvor jeg fik lagt et nyt lag mascara og foundation, og tog elastikken ud, så jeg kunne ryste mit hår lidt, for så at sætte det op igen. Så følte jeg mig frisk.

”I’m ready to fuck Freddy!” annoncerede jeg og begyndte at tage min jakke og sko på, da han helt sikkert allerede var i tøjet. Han var altid klar til tiden, om vi så skulle gå, når han lå og sov.

Han. Var. Altid. Klar!

Og det lød så også en smule forkert, synes i ikke? Eller er det mig, der er helt væk igen?

Bilen holdte lige udenfor huset, hvilket glædede mig. Jeg magtede ikke kulden mere, så nu mindre gang der var, nu bedre var det.

”Skal i så på date eller sådan noget?” spurgte Marcus og skruede lidt ned fra radioen, som jeg havde skruet op for. Det behagede åbenbart ikke herren.

”Nej, det regner jeg da stærkt med, at vi ikke skal. Så var jeg nok også klædt en smule anderledes. Eller har du bare så lave forventninger om mig?” Jeg hævede dømmende mit øjenbryn, hvilket fik ham til at slå mig på låret med et drillende smil, som jeg kun kunne se fra siden af, fordi han sjovt nok sad med siden til mig.

Turen varede ca. tyve minutters tid i bil, så jeg priste mig selv lykkeligt for, at jeg ikke skulle have taget offentlig transport eller cykel.

”Tak for turen, du er en rigtig gentleman, ved du godt det?” sagde jeg, imens jeg kravlede ud af bilen, der havde valgt at opsluge min snørebånd til skoene, så jeg ikke rigtig kom så meget videre i processen.

”Det har jeg da altid vidst. Og du skal bare hive der, så kommer du fri,” Flabet type, eller flabet type?

Jeg stemmer for flabet type, og det gør i også okay? Godt så.

Uden et ord smækkede jeg døren efter mig og gik den korte vej fra bilen og hen til døren. Igen, var jeg glad for den korte afstand, så jeg ikke kom som en omvandrende snemand eller sådan noget. Jeg bankede på døren, da jeg ikke kunne finde ringeklokken noget som helst sted. Og det gjorde ondt i mine knoer, men alligevel bankede jeg på igen, da der ikke var nogen, der åbnede.

Av.

”Alicia!” lød det pludselig fra døren af, og det gav et sæt i mig. Jeg havde ikke lige nået at registrere, at der var blevet åbnet åbenbart.  ”Ringeklokken sidder lige dér,” Han pegede på højre side af døren og kiggede på mig med en snert i blikket af, at jeg var lidt dum. Det var da noget, folk var enige i.

”Hej Liam,” jeg gav ham et langt kram, inden jeg fulgte efter ham indenfor og dermed forsvandt fra istiden, der gik løs udenfor.

”Du kan bare stille dine sko dér, og jakken skal bare hænge på en ledig knage,” forklarede han, hvilket jeg satte pris på. Jeg hadede seriøst de der steder, hvor man bare stod totalt lost, og ’værten’ var bare forsvundet ind på sit værelse eller sådan noget.

”Du er en god vært,” røg det ud af mig, før jeg kunne nå at stoppe mig selv. ”Bare glem det, det var ikke meningen, jeg skulle sige det højt,” Liam grinede bare og gjorde tegn til, at jeg skulle følge efter ham.

”Skal vi få set på de der lektier?” spurgte han om og smilede stort til mig. Søde Limsedreng. Mine tanker blev forstyrret af en anden tanke, som fik mig til at få en lyst til at hoppe ud af vinduet.

”Jeg har glemt min computer, og der lå halvdelen af opgaven på,” Ding, dong Alicia, du er lidt blank engang i mellem. Hvor var min hjerne henne? Liam grinede bare højt af mig og rystede på hovedet. ”Så laver jeg bare mad nu, det tager også en times tid at lave det,” Han trissede ud i noget, jeg regnede med var køkkenet, og jeg fik da også ret, da jeg trådte ind i det.

Klokken var 16.45, så vi ville skulle spise kl. 17.45 eller sådan noget. Det var fint nok for mig. Normalt plejede jeg godt nok først at spise ved en 19 tiden, men andet gjorde mig ikke noget.

Jeg studerede hans store, flotte køkken med de cremefarvede vægge, der helt klart viste, at han ikke manglede penge. Alle møbler – eller hvad man nu kalder de ting i et køkken – så helt nye ud og af bedste kvalitet. – Noget helt andet end det gamle vrag, jeg havde stående.

***

”Kunne du lide maden?” spurgte Liam og kiggede spændt på mig. Jeg nikkede ivrigt og ærligt. ”Den smagte virkelig godt Liam, hvorfor blev du ikke kok i stedet for sanger?” Det sidste var lidt en joke, for han var helt sikkert hundrede gange bedre til at synge end at lave mad. Eller han elskede det i hvert i fald mere, end han elskede at lave mad.

”Det var da altid noget,” Han rejste sig op med et pludseligt mørkt blik og gik over på den anden side af bordet og hen til mig. Han placerede sig bag mig og lod sine hænder glide ned af mine arme hele vejen fra skulderen og ned til hånden. Hans hoved nærmede sig langsomt og kort efter landede hans bløde læber på min hals, hvilket fik det til at give et sæt i mig.

Hvis der var noget, jeg ikke havde regnet med, så var det da godt nok, at Liam ville begynde på sådan noget her allerede. Han sørgede sikkert stadig over Danielle, og det her var så hans måde at komme videre på. Så skulle jeg så bare lige vende det om til min fordel, så han blev sådan rigtig vild med mig.

Han sugede sig fast på min hals, og jeg vidste, at jeg uden tvivl ville få mig et sugemærke i morgen, men jeg tog mig ikke af det i det øjeblik. I stedet for rejste jeg mig op og lod mine læber ramme hans, i mens jeg pressede min krop mod hans, så han gav et lille støn fra sig. Langsomt blev kysset udviklet til et snav, og vores tunger kæmpede dominerende mod hinanden.

Langsomt bevægede vi os over mod den sorte lædersofa, der var placeret inde i stuen, der ligesom hørte sammen med køkkenet, og jeg blev smidt i den med ham ovenpå.

”Fuck, hvor er du lækker,” sagde han forpustet og pausede derfor kysset.

”Du er da heller ikke helt slem,” gav jeg igen og syntes, at jeg havde sagt noget ret meget magen til, til Harry da vi engang havde sex. Liam smilede skævt og begyndte så at kysse mig ned af halsen, hvor der nu ville komme mere end bare et sugemærke på.

Liam Payne, du er nu også på vej i fælden.  

--------------------------------------------------

Jeg er faktisk stolt af mig selv! Jeg nåede fandme at skrive det her kapitel færdig, selvom jeg har brugt hele dagen på at ride og først lige er kommet hjem. *Mentalt skulderklap*

- Men hvad synes i om kapitlet? Jeg elsker seriøst jeres kommentarer, så dem må i gerne fyre løs af!

Og husk at like, hvis i ikke har gjort det! :-D

//Melina xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...