Let's have som fun | One Direction {13+}

Alicia Diamond er en vild 17 årig teenagepige. Alle i byen kender hende, og hun er kendt som byens player, der har været vidt omkring. Hun elsker at tage til fester og ender altid med at vågne op i en seng, der ikke er hendes egen. Da den berømte Zayn Malik redder hende fra en vildt irriterende dreng, der prøver at forføre hende, ender det op med at hun forfører Zayn. Hvad hun ikke ved, er, at hun dagen efter ender i seng med hans bedste ven Harry Styles, der inviterer hende til filmaften med One Direction. En idé om at udnytte drengene og lege med deres følelser tager for i hendes hoved, og hun begynder legen allerede til filmaftenen. Men vil den idé ende, som hun havde regnet med, eller vil hun rent faktisk ende med at falde for en af drengene?

139Likes
190Kommentarer
11193Visninger
AA

9. Kapitel 8.

 

“Happy birthday to you! Happy birthday to yoou. Happy birthday to yooooou! Happy birthday to you,”

Ja, i gættede rigtigt, det var min store dag i dag. Dagen hvor jeg blev 18 år, hvilket var noget, jeg havde set frem til, siden jeg blev 13 år. Min far og Marcus stod i døren med flag og morgenmad på en bakke og skrålede højt, hvilket i den grad fik mig til at vågne. Det lød ikke ligefrem godt, kunne man vidst roligt sige. Jeg satte mig op i sengen og kunne ikke lade være med at smile stort over det, de havde gjort. Jeg havde ikke ligefrem regnet med, at de stadig ville gøre så meget ud af min fødselsdag, når nu jeg var 18 år.

Men det varmede om hjertet, at de gad bruge tid på det.

Marcus stillede barken på mit skød og gav mig et kys på kinden. ”Tillykke med fødselsdagen, søs!” sagde han og smilede stort til mig, hvilket jeg straks gengældte. Når det lige stak ham, kunne han altså godt være en alle tiders bror. Det var bare ikke så tit, at det stak ham.

”Vil du have din gave?” sagde min far og lød ekstremt ivrig, så jeg nikkede straks. Det måtte godt nok være en god gave, siden han ikke kunne vente med at vise mig den.

”Kom med den!” Og så gjorde han noget, jeg ikke lige havde forestillet mig. Han åbnede døren og kiggede ned på gulvet, hvor en lille skabning kom rendende ind af døren med de mest store og klodsede poter. Jeg lod et højt hvin undslippe mine læber, da det gik op for mig, at jeg havde fået en hund i fødselsdagsgave. Jeg havde ønsket mig en hund, siden jeg var helt lille, men hver gang jeg havde spurgt, havde jeg altid fået et nej. Og nu sad jeg med en hund, og endda den race jeg ønskede mig; en Entlebucher Sennenhund. Jeg havde ingen idé om, hvor min kærlighed for den race var kommet fra, men den var der altså. Jeg var ikke så meget til de alt for små hunde, men heller ikke til de helt store, så den var en perfekt størrelse, når den var fuldvokset.

Jeg nærmest kastede bakken med min mad i Marcus favn og bøjede mig så ned efter den lille hund, der forvirret rendte rundt på gulvet. Den gav et lille bjæf fra sig, da jeg løftede den op i min seng og satte den ned der. Med ivrige bevægelser snusede den rundt omkring på mig og slikkede mig kort i hovedet, så jeg ikke kunne lade være med at grine.

”Tak, tak, tak, tak!” messede jeg højt, da det gik op for mig, at jeg ikke havde fået sagt det. ”Det var så lidt, min skat,” sagde min far, og jeg kunne tydeligt se, at han var glad for, at jeg var blevet så glad for hunden. Så lagde han ansigtet i alvorlige folder. ”Men så må du også bevise over for mig, at du kan finde ud af at gå med den hund, de nødvendige antal gange om dagen og passe den. For hverken Marcus eller jeg har tænkt os at hjælpe dig med at passe din hund, selvom den bor i vores fælles hus,” – ”Selvfølgelig far!” jeg rettede fokus ned til hvalpen igen, der nu havde taget fat i dynen og hev i den, som om den prøvede at besejre den.

***

”Tillykke smukke!” sagde Jared glad og trak mig ind i et langt og varmt kram. Jeg smilede stort og daskede ham på skulderen, så han forstod, at det ikke var noget vildt, at jeg blev 18 år. ”Det er sku da din store dag!” sagde han og lagde en arm om min skulder, i mens vi gik ned af gangen, der førte hen til klasselokalet. Jeg kunne ikke lade være med at bide mærke i, at de sædvanlige pigegrupper, der altid stod samlet på gangen inden time, hviskede og kiggede diskret hen på mig, da vi passerede dem.

”….biografen med Niall,” kunne jeg pludselig høre en sige og stoppede op. Jeg kiggede over på pigen og kunne straks genkende hende som en af de yngre elever. Hun smilede usikkert til mig, da hun så, at jeg kiggede på hende, hvilket jeg gengældte. Hun troede sikkert, at jeg var lidt af en bitch, når nu jeg rendte rundt med et rygte som pigen, der havde været rundt hos alle.

”Undskyld, men hvad er det, i snakker så meget om?” spurgte jeg og gav Jared blikket, da han gjorde mine til at ville efterlade mig. ”Øhm.. Det er bare… Jeg kan lige vise dig det,” hun hev sin telefon frem og gik ind på et eller andet, hvorefter hun så gav den til mig. Jeg tog i mod den og studerede, det hun viste mig.

Selvfølgelig! Selvfølgelig var det det. Der var et billede af mig og alle One Direction drengene og Simon, der forlod restauranten og længere nede, et hvor jeg hang oppe på ryggen af Niall og overkyssede hans kind, fordi han sagde ja til at tage i biografen. Med en underlig lyd og rynket pandet gav jeg pigen hendes telefonen tilbage.

”Dater dig og Niall?” Dater? Nej, nu må du lige stoppe en halv søsterløster. ”Nej, vi er bare venner,” – ”Hvornår skal du være sammen med ham igen?” – ”Det ved jeg ikke, i løbet af denne uge måske?” –”… Kan du skaffe en autograf?” – ”Selvfølgelig!”

Så gik jeg væk igen med et smil og hev Jared med mig, der kiggede underligt på mig. ”Jeg er på samtlige forsider, fordi jeg har været sammen med de der drenge,” Han gav en af sine venner et hurtigt bro-kram, inden han igen vendte opmærksomheden mod mig. ”Det troede jeg godt, du vidste, ville ske,” Så var det min tur til at kigge underligt på ham, inden vi trådte ind i klassen, hvor timen allerede var begyndt.

***

Diiiiiiing! Jeg sprang op fra stolen, da klokken endelig ringede og dermed meldte skoledagen slut. Hurtigt fik jeg taget min nye vinterjakke på og svang min taske over skulderen. Jared stod allerede og ventede på mig uden for klasse lokalet, og endnu engang kunne jeg ikke lade være med at ligge mærke til hans lækkerhed.

Jeg følte mig lidt som hende Bella fra twilight, der hvor Edward står og venter på hende. Hvis ikke det er noget, jeg selv lige har opdigtet, for ærlig talt, er det lang tid siden, jeg har set den.

”Er det tid til noget mad, smukke?” sagde han og smilede varmt og kærligt til mig, så jeg blev hel varm om hjertet. Han var verdens allerbedste, bedste ven! ”Yes sir, jeg glæder mig til at æde mig fed for dine penge!” sagde jeg og førte an ud af skolen, hvor pigerne stadig kiggede på mig, når jeg gik forbi.

McDonald’s lå lige ved siden af skolen, så mindre end to minutter efter, trådte vi ind i varmen og lugten af junkfood. I McDonald’s er jeg født, her har jeg hjemme, det er mit fædreland.

”Hallo?” Jared viftede med hånden foran mig og havde vidst nok prøvet at få min opmærksomhed i et stykke tid. Jeg kiggede på ham og hævede øjenbrynene, så han vidste, at han nu havde min gyldne opmærksomhed.

”Hvad skal du have?” Jeg kiggede overvejende på udvalget, inden mit blik faldt på det stensikre valg.

”En big mac menu!” sagde jeg og smilede stort til Jared, der bare rystede på hovedet af mig. Han fik mig virkelig til at fremstå som en eller anden underlig særling, der var løbet væk fra tosseanstalten, når det engang i mellem passede ham, hvilket det gjorde ret tit. Lidt ligesom Marcus, der kun var sød, når det stak ham.

Vi fik bestilt og slog os ned ved et bord, ved siden af en stor pigeflok, og hvis jeg ikke tog meget fejl, kunne de også godt genkende mig, som 1Ds mystiske pige. Hvis de vidste, hvad jeg havde gang i, ville de nok slagte mig en gang eller 100. Hver.

”Fik du så nogle gode gaver?” spurgte Jared og tog en kæmpe bid af sin burger samtidig, hvilket resulterede i, at det egentlig kun var en underlig mumlen. Men fordi jeg kendte ham så godt, kunne jeg godt forstå, hvad han sagde til mig.

”Hmm…” Jeg ransagede min hjerne for de gaver jeg havde fået, inden jeg svarede. ”Jeg har fået et gavekort af min m….,” – ”Jeg har fået en hund!” hvinede jeg højt, da jeg kom i tanke om den lille skabning, der tullede rundt derhjemme.

”Har du fået en hund?”

”En hund,”

”Altså en hund?”

”Ja for fanden, jeg har fået en hvalp! Jeg har døbt ham Baloo,” sagde jeg og kiggede drømmende på et punkt bag ved Jared. Jeg havde glemt alt om Baloo – navnet havde jeg fundet, fordi Cassandra engang havde en langhåret schæfer, der hed Baloo, og den var mindst lige så nuttet.

”Det var da noget af en god gave,” sagde han og tog endnu en bid af sin burger, hvilket også fik mig sat i gang med min, som jeg bare havde holdt i hænderne indtil nu.

Den velkendte burger-smag bredte sig inden i min mund, og jeg følte mig virkelig som den lykkeligste person på jorden i det øjeblik. Jeg sad og åd verdens bedste bruger med verdens bedste (og lækreste) ven, jeg var 18 år, og min hund ventede på mig derhjemme.

***

”Jeg er hjemmeeeeeeeeeeeee,” råbte jeg igennem huset og smækkede hoveddøren i. Jeg var i bedre humør i dag, end jeg normalt var, men en dag skulle jo være den første. Jeg hang min jakke op på en af de allerede fyldte knager og mine sko blev smidt henne i hjørnet, hvor de lå meget godt.

”Hvornår skal vi hen til mormor?” jeg stoppede op, da jeg så min far og Marcus, der stod samlet over en avis med alvorlige blikke. ”Jeg skal vidst lige snakke med dig,” sagde min far og kiggede op på mig under hans læsebriller, der var havnet nede på næsen af ham. Jeg satte mig ned på en af stolene over for ham og satte albuerne på bordet, for bagefter at hvile hovedet i mine hænder.

”Hvem var det helt præcis, ham der hentede dig forleden var?”

”Øhm .. Bare en af mine venner, Harry,” sagde jeg forvirrede og kiggede på Marcus, der bare sad og kiggede på mig.

”Sidst jeg tjekkede efter, var han ikke ’bare’ Harry,” sagde han og skubbede avisen hen til mig, som jeg straks kiggede på. Og for anden gang i dag så jeg et billede af mig og drengene. Jeg sukkede højlydt og kiggede på min far, der stod med armene foldede over kors og et skeptisk blik i øjnene.

”Hvad så, hvis jeg er venner med nogen kendte?” sagde jeg en smule surt, da jeg godt kunne se, at han ikke var meget for det. Han rynkede på brynene og kiggede kort på billedet, inden han kiggede på mig igen. ”Ham der den lyshåret fyr, er han bare din ven?” Jeg var lige ved at begynde at grine, da han sagde det, men stoppede mig selv.

”Ja, han er bare min ven, og jeg gider ikke snakke mere om det, okay?” Jeg ved ikke, hvad der skete for, at folk i min familie var så gode til at udrydde mit gode humør. Egentlig ville jeg bare finde min hund og sidde på mit værelse med den, inden vi skulle hen til min mormor og fejre min fødselsdag.

”Alicia, jeg vil jo bare beskytte dig,”

Nananannannaana.

”Du skal passe på dig selv, det at hænge ud med kendte, er ikke altid så nemt,”

Nanannanananana.

”Du skal jo også tænke på, at der er millioner af piger derude, der vil slå ihjel for så meget som se de drenge, så du skal passe på dig selv,”

Nanannanananana.

”Du får nok en masse hate fra nettet og måske også verbalt, hvis i fortsætter med at være så.. Åbenlyse omkring det,”

”Og vi siger tak til dig, inden det bliver for underligt,” sagde jeg og skubbede stolen bagud, så den var lige ved at vælte. Heldigvis nåede jeg med mine ninjaskills at gribe den, inden uheldet skete. Jeg drejede om på hælen og marcherede ud af køkkenet og lavede lige et kast med mit hår, hvilket altid fik mig mindet om, hvor dejlig langt det var. Jeg tog et æble fra skålen på bordet med ind på værelset, hvor jeg blev mødt af en stille gøen under min seng. Et stort smil bredte sig på mine læber, og jeg smed mig straks ned på gulvet for at kigge under sengen.

”Hej skat!” sagde jeg til Baloo, der masede sig ud fra sengen og løb helt op i hovedet på mig, i mens hans hale logrede vildt. Inden jeg kunne nå at rygge mig blev hans tunge slasket ud i hovedet på mig og kørt hele vejen op af min kind. Trods det var rimelig klamt, kunne jeg ikke lade være med at grine højt af det. Jeg rejste mig på og fik transporteret både mig, mit æble og Baloo op i sengen.

Jeg fandt min telefon frem fra baglommen i mine jeans og gik ind på twitter, da min fars ord måske alligevel havde gjort en smule indtryk på mig. Jeg havde ikke været på twitter i lang tid nu, og egentlig var det ikke rigtig et medie, jeg gad bruge så meget tid på. Men da jeg endelig fik logget på, var jeg ved at tabe både øjne, næse og mund af overraskelse. Min twitter var helt seriøst bombet! Jeg havde så mange followers, at jeg ikke kunne tro på andet end, at det var fake, men langsomt gik det op for mig, at det ikke var. Som noget af det første søgte jeg på ’Niall Horan’ og fandt på den måde ud af, hvorfor jeg havde så mange followers. Niall fulgte mig og efter kort tid, fandt jeg så ud af, at de fire andre drenge havde fulgt hans eksempel.

Bagefter det, gik jeg ind på ’Hjem’ knappen og læste nogle af de mange mentions. Folk havde tydeligvis fundet ud af, at jeg kendte drengene personligt, og billederne var overalt. Jeg kunne ikke lade være med at bide en smule mere mærke i de dårlige kommentarer, end de gode, men alligevel ignorerede jeg dem. Det var små mennesker, der sad bag deres fucking skærm og skrev sådan noget. – Noget de aldrig ville turde sige, hvis de stod face to face med mig.

”Vi tager hen til mormor nu,” lød det lige pludselig, og i et kort øjeblik troede jeg rent faktisk på, at det var Baloo, der snakkede, da jeg ikke havde hørt, at nogen var gået ind på mit værelse. Med en dramatisk bevægelse, der understregede hvor overrasket, jeg blev, kiggede jeg over på Marcus, der stod i døren i et kort øjeblik, hvor han sikkert tænke over, hvor dejlig en søster han havde – måske var det mere hunden, han kiggede på – og så forsvandt igen.

Hurtigt fik jeg lige frisket mig selv en smule op, så jeg ikke lignede en død fisk, der var blevet fundet frem fra havbunden efter flere århundreder.

De andre var allerede på vej ud af døren, så hurtigt fik jeg taget min jakke på og hevet Baloo op i min farm, og gik så med dem ud i bilen.

Min mormor boede ikke så langt væk, så det tog ikke mere end et kvarters tid, før vi var der. Som sædvanligt blev vi mødt af duften af flæskesteg og brun sovs, hvilket var noget, vi altid fik her.

”Hej mormor,” sagde jeg og lod hende trække mig ind i et kram, hvor jeg med nød og næppe fik fjernet Baloo, så han ikke blev kvalt i mellem os. Det ville være lidt uheldigt.

Hvordan døde din hund?

Jo, mig og min mormor maste den i mellem os.

Det lyder ikke så godt vel?

Nej.

”Hej din store tøs og tillykke!” sagde hun og kiggede kærligt på mig, inden hun vraltede ind i stuen, hvor hun fik øje på Baloo. Endnu engang fik jeg lagt mit overtøj på plads, denne gang lidt finere end derhjemme.

”Der er egentlig mad nu, så i kan bare sætte jer til bords,” nynnede hun og kom rendende ind med en gryde med kartofler. Bagefter gik hun ud og hentede flæskestegen og til sidst sovsen. Hun øste op på vores tallerkner og satte sig så selv ned bagefter.

”Nå, Alicia. Jeg har set dig i avisen,” Seriøst? Nej. Seriøst? Ja, åbenbart. Alle på denne jord havde efterhånden set mig i avisen, så hvorfor ikke også min mormor? Jeg undlod at svare og tog i stedet for noget kartoffel snask ind i munden.

”Det er helt cool, at du hænger ud med de drenge, men du skal bare passe på dig selv og huske at bruge beskyttelse ikke?” Af hvad for en fisk?

”Mormor, deeet.. Vi er bare venner ikke også?” sagde jeg og synes af en eller anden grund, at stemningen var blevet totalt akavet.

”Mormor, det skulle du have sagt for et par år siden,” sagde Marcus så, og jeg kunne ligefrem høre, hvordan hans stemme dryppede af stolthed over hans egen kommentar. Både mormor og far kom med en underlig lyd, og jeg var på vej til at slå Marcus ned, men blev afbrudt af min telefon, der ringede. Jeg sendte folk et undskyldende smil, inden jeg tog telefonen.

”Det er Niall,”

”Åh, hej med dig,”

”Har du set det der på forsiderne?” spurgte han, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over, at han ringede bare for at tjekke op om det.

”Ja, jeg har set det, men Niall, jeg bliver nødt til at smutte. Jeg har fødselsdag, så det passer ikke så godt,” sagde jeg, da jeg fik et dødbringende blik af min far, der nok var tegn på, at jeg skulle ligge på.

”Jamen tillykke søde!” sagde han og lagde så på. Søde. Søde, søde, søde. Hæhæhæhæh. Jeg lagde min telefon tilbage i lommen og begyndte igen at proppe mig med mad. Jeg kunne ikke undgå at ligge mærke til Marcus, der sad og bevægede øjenbrynene op og ned, så han lignede en idiot og helt sikkert vidste, at det var en af drengene, jeg havde snakket med. Da jeg mærkede, at min mobil endnu engang vibrerede, kunne jeg ikke lade være med at tjekke den, selvom det var uhøfligt.

Et stort smil bredte sig om mine læber, da jeg læste den.

Hej smukke! Hørte lige fra Niall, at du har fødselsdag. 1000 x tillykke! - Harry :)x

Harry havde jeg i hvert i fald fået helt ned med nakken. 

-----------------------------------------------------------

Undskyld, undskyld, undskyld! Jeg ved ikke, hvad der sker for mig og mit liv for tiden, men jeg er så fucking stresset og har millioner af lektier for. Jeg begyndte på det her kapitel i tirsdags og er først blevet færdigt med det nu ): Har haft så dårlig samvittighed! 

Men dudes?

Vil i ikke nok gøre mig den KÆMPE tjeneste at like?

Like, like, like, like! Det ville betyde så meget, hvis i lige gad bruge de få sekunder, det tager på at gøre det! :-)

//Melina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...