Let's have som fun | One Direction {13+}

Alicia Diamond er en vild 17 årig teenagepige. Alle i byen kender hende, og hun er kendt som byens player, der har været vidt omkring. Hun elsker at tage til fester og ender altid med at vågne op i en seng, der ikke er hendes egen. Da den berømte Zayn Malik redder hende fra en vildt irriterende dreng, der prøver at forføre hende, ender det op med at hun forfører Zayn. Hvad hun ikke ved, er, at hun dagen efter ender i seng med hans bedste ven Harry Styles, der inviterer hende til filmaften med One Direction. En idé om at udnytte drengene og lege med deres følelser tager for i hendes hoved, og hun begynder legen allerede til filmaftenen. Men vil den idé ende, som hun havde regnet med, eller vil hun rent faktisk ende med at falde for en af drengene?

138Likes
190Kommentarer
11061Visninger
AA

6. Kapitel 5.

 

 

Et smil formede sig på mine læber, da jeg vågnede næste dag – i min egen seng. Efter mig og Harry (Harry og jeg) havde afsluttet vores lille sexseance, var jeg taget direkte hjem. Jeg kunne virkelig forestille mig, hvor underligt det ville blive, hvis vi var vågnet op i hinandens arme nu. Harry havde insisteret på at følge mig hjem, men jeg havde med vilje afslået. Han skulle ikke vide, hvor jeg boede.

Jeg var et anonymt menneske.

Så lige nu lå jeg altså i min seng og tænkte tilbage på i går. Det var lykkedes mig at få Harry med i seng endnu engang, hvilket måtte betyde, at jeg efterhånden havde ham, hvor jeg ville have ham. Jeg havde også fået en smule gang i Niall, og ham ville jeg begynde at køre på nu. Selvfølgelig samtidig med Harry, så han ikke fik nogen mistanke om, at ’jeg havde en anden’.

Jeg kunne godt mærke på mig selv, at jeg havde været sammen med Harry i går, for en smule smerter i underlivet havde jeg altså. Men til mit forsvar var han altså også ret stor, og det var ikke fordi, han havde taget det roligt i går. – Tværtimod.

Klokken havde været omkring 4 om natten/morgenen – kald det hvad du vil - , før jeg var hjemme, og jeg havde vidst overrasket Marcus lidt. Han regnede nok ikke med, at jeg ville komme ædru hjem på den tid, men efter han havde inspiceret mig godt og grundigt, endte han alligevel med at tro på mig.

Da mine fødder ramte gulvet gik et lille gys igennem mig, ved kulden der langsomt bredte sig i mig. Med mine korte natshorts og en T-shirt var det ekstremt koldt i mit værelse, hvilket jeg kunne takke min far for. Han skruede altid ned for min radiator, fordi han mente, at vi ikke skulle bruge det unødvendigt og hælde penge ud af vinduet. Jeg kunne aldrig finde på at bruge det unødvendigt.

Aldrig.

Som i aldrig.

Aldrig nogensinde.

I har fattet pointet nu ikke?

Jeg trak hurtigt i et par joggingbukser i stedet for mine shorts og en gammel hættetrøje, jeg havde fået fra mit gamle dansehold, der kunne erstatte min T-shirt. Jeg satte mit uglede hår op i en hestehale og kiggede lidt på det i spejlet. Jeg havde længe overvejet, om jeg skulle farve det pink men havde aldrig fået gjort noget ved det.

Måske skulle jeg overveje pink spidser…

Ja.

Pink spidser.

Frugtfarve og balsam, der skulle blandet sammen og puttes i håret, så det blev pink. Goooood idea!

Jeg satte kurs mod køkkenet, da min mave udstødte en ekstremt larmende lyd, der tydeligt fortalte, at den trængte til noget mad, hvilket jeg langsomt kunne begynde at mærke, når nu jeg tænkte over det. Fløjtende trissede jeg nedenunder og hoppede i et par uldsokker på vejen, da gulvet stadig var iskoldt under mine fødder.

Da jeg trådte ind i køkkenet stoppede min fløjten brat, og jeg havde mest af alt lyst til at løbe skrigende bort. Selvom det nok var dømt til at ske, havde jeg alligevel håbet på, at det ikke ville. For der, på en af stolene der var placeret rundt om det aflange bord, sad fucking Michael.

Michael som i min brors bedste ven.

Michael som i ham, jeg havde kneppet med.

En underlig lyd banede sig vej igennem min hals, og jeg mindede nok mest af alt om en gris, der var i gang med at blive slagtet. Eller en der lig havde fået en økse igennem hovedet – Har i ikke set My Bloody Valentine? Den der hvor, der er en eller anden minearbejder, der render rundt og slår alle folk ihjel med sådan en hakke, som han brugte til at hakke kul og alt det der med, da han døde.

Se den, så forstår i, hvad jeg mener. Og i bliver nok også en smule bange, men hvis jeg kunne, kan i også.  

I hvert i fald stirrede jeg irriteret på Michael, der stirrede underligt på mig. Burde han ikke selv kunne regne ud, at han ikke skulle dukke op her, efter det der skete den nat, eller var han bare snotdum?

Korrekt svar: Snotdum.

Jeg fik taget mig sammen og gik forbi ham uden at værdige ham et blik. Marcus stod med hovedet inde i køleskabet, så det eneste, man kunne se af ham, var hans ryg, der var beklædt af en grå top. Irriteret over Michaels tilstedeværelse hev jeg en bolle ud af den åbnede pose, der lå smidt på bordet.

”Er der ingen i det her hus, der kan finde ud af at rydde op?” sagde jeg surt og lagde med kraftige bevægelser posen tilbage. Kender i ikke det der, hvor man bare kan blive sur over den mindste ting? Som f.eks. Michael. Mit humør kunne tit finde på at vende på en femøre, hvilket ikke bare pissede folk omkring mig af men også mig en smule.

Men ikke i det her tilfælde, for Michael skulle vide, at han. Ikke. Skulle. Dukke. Op. Her.

Og da ikke når jeg var hjemme.

”Hvem har tisset på din sukkermad i dag?” drillede Marcus og kiggede på mig med et stort smil, der fremstod ekstremt flabet fra min synsvinkel. Jeg svarede ham ikke men kiggede i stedet for sigende på Michael, der tydeligt forstod, hvad jeg hentydede til.

Han havde tisset på min sukkermad, for at bruge min kære brors udtryk.

Jeg kunne høre hoveddøren smække og kort efter kom min far til syne i døren med morgenbrød i hånden. Great, jeg havde lige stået og smurt mig en tør bolle, og så kom han rendende med lækkert morgenmad.

Iiiih, hvor er jeg glad i dag.

”Nå, hvor var du så henne i går?” spurgte han og hev mig ind i et kort kram, som jeg hurtigt vred mig ud af. Jeg var ikke humør til sådan noget pussenusseri.

”Nogle venner,” sagde jeg og kylede irriteret bollen ud i skraldespanden.

”Drenge?”

”Ja far. Drenge. Og nej, vi er ikke kærester,” sagde jeg, da jeg på forhånd vidste, at det var det næste spørgsmål, der ville glide ud af hans dejlige mund, der ikke var så dejlig lige nu. Han troede seriøst at alle fyrer, jeg var sammen med var mine kærester.

Så ville jeg godt nok have mange af slagsen. Stort udvalg.

”Hvor kender du dem fra?” spurgte han og begyndte at pakke sine indkøbsvare ud, hvilket gjorde, at han blev nødt til at ligge morgenbrødet, som hurtigt blev overladt til en skæbne hos mig. Nede i min mave.

”Øhhm.. Jeg mødte en af dem i byen for et par dage siden,” fik jeg sagt med en masse smasken inkluderet, da min mund var fyldt godt og grundigt med tebirkes, der virkelig gjorde, at jeg fik en indre madorgasme, for hold kæft hvor var det bare det bedste, der fandtes lige nu. ”Far, hun mødte ham ikke bare. Hun gik i seng med ham,” indskød Marcus, der var kommet ud af køleskabet.

”Hov, hov,” sagde far og fortsatte med udpakningen/madens indflytning i køleskabet. ”Hvad snakker du om?” udbrød jeg irriteret til Marcus, der straks lod hænderne ryge på over hovedet, som om han overgav sig. ”Jeg har sku da ikke været i seng med ham,” Jeg kiggede surt fra ham til Michael, der så ud til at have fulgt med i samtalen med meget interesse.

Bare fordi han ikke selv kunne få noget af mig mere. Han ville sikkert ønske, at det var ham, jeg havde kneppet og ikke Harry.

Jeg smuttede op på mit værelse igen, da jeg syntes, jeg havde proppet mig med nok mad og lagde mig igen under dynen.  Lige som jeg havde lagt mig under dynen, vibrerede min mobil højt nede fra gulvet af. Med et suk satte jeg mig op og bøjede mig så en smule ned, så jeg kunne nå min telefon.

Ukendt nummer: ’Hej søde. Hvad siger du til at tage med, drengene og Simon (Cowell) med ud og spise i dag? – Harry.’

Han havde altså mit nummer.  Bums.

Men på den anden side var det måske meget godt, så behøvede jeg ikke sørge for den del af ’forholdet’. Jeg tænkte lidt over hans spørgsmål, før jeg svarede ham med et smil på læben.

’Det er en deal!’ kort efter tikkede der endnu en besked ind.

’Jeg henter dig kl. 18, be ready!’ Jeg gad ikke svare på hans mobil, da det var totalt irrelevant, om jeg svarede ham eller ej. Klokken var kun 12, så jeg besluttede mig for at sove lidt, så jeg ville være frisk til i aften.

***

Den der søvn der? Den skulle jeg have sprunget over. Lige nu styrtede jeg rundt i huset efter tøj, make-up, sko og andre ting, jeg skulle ordne, før Harry kom.  

Jeg endte op i et par sorte jeans med to lynlåse ved hver lomme og så en lyserød halv-langærmet trøje med peacetegnet på. Mine sko blev mine pink vans og til turen derhen, havde jeg taget en hue på, da det var ved at blive ekstremt koldt, når man færdes udenfor. (Se i kommentar – der er også jakke med) 

Min make-up endte med at blive noget øjenskygge i de brune nuancer og så flydende eyeliner og mascara. Jeg proppede en smule rouge på kinderne for at få et lidt mere fresh look, når nu man godt kunne gå rundt og se en smule død ud i vintermørket.

Præcis kl. 18.00 kunne jeg høre det ringe på nedenunder og fik hurtigt taget min telefon og pung, for derefter at spurte nedenunder, så jeg kunne undgå, at det var min far eller Marcus – eller Michael –, der åbnede for ham. Men det var allerede lidt for sent. Både min far, bror og Michael stod i døren og kiggede interesseret på Harry.

”Det er godt med jer, jeg tror bare, jeg tager over nu,” sagde jeg højt, hvilket fik dem til at vende opmærksomheden mod mig i stedet for. Også Harry, der lod et blændende smil glide over hans læber, da han fik øje på mig. Heldigvis for mig havde jeg ikke taget for ikke fint tøj på og heller ikke fint – det var lige tilpas. Jeg hægtede min jakke ned fra stumtjeneren og tog den på, velvidende at jeg havde alles blikke på mig.

”Det er ikke spændende mennesker. Jeg går nu, og jeg ved ikke, hvornår jeg er hjemme,” sagde jeg irriteret og kiggede på Harry, der åbenbart var i gang med at give hånd til min far. Han ville nok godt give et godt indtryk, så min far ville lade mig rende rundt med sådan en som ham.

”Det må jeg sige. Fra One Direction og det hele,” hviskede Marcus i mit øre, da jeg gik forbi ham, og jeg skubbede irriteret til ham, inden jeg hev fat i Harrys overarm. ”Skal vi gå?” Han nikkede, sagde farvel til min far og førte mig derefter ud af døren.

”Du ser godt ud,” sagde han så straks døren var lukket, og ingen kunne høre os. Jeg kunne ikke lade være med at blive en smule glad – ikke på den der jeg-er-forelsket-i-dig måde, men bare smigret. Smigret over at en verdenskendt fyr sagde det. Jeg gav ham hurtigt elevatorblikket igen, så jeg kunne huske på, hvad han havde på.

”Du ser heller ikke værst ud Styles,” sagde jeg så og blinkede flirtende til ham med mit ene øje. Jeg blev ført ud i en stor, sort bil og kunne ikke undgå at ligge mærke til, at der blev taget billeder. Great, nu ville hele verden vide, hvor jeg boede henne.  Og min hue var dermed totalt unødvendig!

Vent et øjeblik.

Hvor fuck vidste Styles fra, at jeg boede her?

”Hvordan vidste du, at jeg bor her?” spurgte jeg og kiggede mistænksomt på ham. Tænk hvis han var en eller anden superagent. En ny 007. Så i stedet for: Bond. James Bond. Var det nu ændret til: Styles. Harry Styles.

Det lød egentlig ret godt i mine øre.

”Hvad snakker du om Alicia?” lød det pludselig fra omverdenen, og jeg vendte tilbage til en Styles. Harry Styles, der kiggede underligt på mig. Mine tanker var vidst blevet ført ud i livet, hvilket ikke var meningen. ”Jeg har snakket med Cassie, og hun ved godt, hvor du bor,” sagde han så som svar på mit spørgsmål og lod på den måde emnet om min sidste replik liggende. Tak Styles!

Er jeg den eneste, der godt kan lide at sige Styles?

Det ligger bare så fantastisk godt i munden, synes i ikke?

Godt i er enige.

I hvert i fald kiggede jeg bare ondt på Harry, så han forstod, at det ikke var i orden, at han gjorde sådan nogle forfærdelige ting, som at rippe min bedste veninde for oplysninger. Han kiggede bare smilende på mig og kiggede så ud af vinduet, hvor man kunne se et par paparazzier, der var trådt frem fra deres skjul nu.

Jeg måtte have været helt væk i mine egne tanker for pludselig stoppede bilen med et ryk, hvilket fik mig til at ryge frem i sædet med sele som livredder. Tak sele! Harry grinede en hæs latter, inden han begynde at spænde mig op, så jeg kom til at føle mig som en baby eller noget i den stil. Alligevel lod jeg ham gøre det, for man kunne også se det fra den anden side og føle sig som en kendis eller kongelig. Og det gjorde jeg.

Jeg fulgte i røven på Harry ind på en eller anden restaurant, jeg bestemt aldrig havde hørt om før, men den så ret.. dyr ud. Det havde jeg helt sikkert ikke råd til, men nu måtte vi se.

”Hernede!” jeg kunne tydeligt høre stemmens irske accent, der ikke kunne tilhøre andre end den skønne Niall. Hurtigt fik jeg da også øje på alle drengene, der sad ved er rundt bord. I mellem Niall og Zayn sad en ældre mand, der højst sandsynligt kun kunne være Simon. Da vi kom tættere på, kunne jeg med lethed konkludere, at det var ham.

Harry og jeg placerede os på to ledige stole, der var anbragt sådan at Louis og Liam sad i mellem os, og jeg sad så ved siden af Niall og Liam.

”Jeg er Simon,” lød det fra den ældre mand, der havde rakt hånden over Niall, så han kunne trykke den. Hurtigt tog jeg i mod den med et stort smil, da jeg godt ville give ham et godt indtryk. ”Jeg er Alicia Diamond,”

”Og du er så Harrys….?” sagde han og ventede tydeligvis på, at jeg skulle afslutte sætningen. ”…veninde,” sagde jeg og blinkede til Harry for at sikre mig, at han ikke blev stødt over det. Han sendte mig et lille smil, inden han vendte opmærksomheden mod Louis, der åbenbart var i gang med at fortælle ham noget meget morsomt, for han sad og grinede højlydt.

Aftenen skred langsomt fremad, og vi fik spist en masse god mad. Lige nu var vi i gang med at kæmpe os i gennem selve hovedretten, og jeg havde lyst til at kaste op ved tanken om, at der også var dessert. Måske skulle jeg gøre ligesom i gamle dage. Det der hvor de stak en fjer i halsen, så de kunne kaste alle de der retter op, de havde ædt, så de kunne fortsætte i alt evighed.

”Hvor kom det sidst fra?” lød det pludselig lige ud for mit øre. Selvom personen der havde snakket allerede havde sat sig helt tilbage i stolen, skulle man ikke være idiot for at vide, at det var Niall. Jeg smilede skævt til ham, inden jeg lænede mig en smule hen mod ham, dog uden de andre ville opdage det. Jeg var også en James Bond, huh?

”Det var.. frækt,” hviskede jeg og hævede mit ene øjenbryn, i mens jeg stirrede direkte ind i Nialls isblå øjne, som jeg ikke kunne lade være at blive fanget af. Jeg vidste ikke, hvad der skete, men jeg kunne ikke få mig selv til at vende blikket væk, før det var Niall selv, der gjorde det. Det var som om, mine øjne var frosset fast til hans, og mine tanker var helt forsvundet.

Forvirret rystede jeg på hovedet for at komme til mig selv. Jeg lod min hånd fjerne fra mit eget skød og lod det glide over Nialls. Jeg kunne mærke, at han spændte i sin krop, før han igen slappede af. Med næsten utydelige bevægelser tog han fat i min hånd og lagde den på plads i mit eget skød. Jeg skulle lige til at sende ham et irriteret blik, da jeg pludselig kunne mærke hans hånd på mit inderlår. Mod min vilje og standard kunne jeg mærke kuldegysningerne brede sig på mine arme og i nakken. Det var ikke noget, der normalt skete for mig, når drenge udforskede min krop på den måde. Men med Niall var det tydeligvis noget andet.

Jeg lod som ingenting og kiggede på ham med et kækt og frækt smil, som han hurtigt gengældte. Hurtigt kiggede jeg på de andre gæster ved bordet og blev en smule lettet, da de helt hundrede var helt væk i en eller anden meget interessant samtale, for de sad alle helt bøjet ind over bordet, som om det var noget ekstremt spændende, de skulle se på.

Niall lod langsomt sin hånd glide længere og længere op af mine lår, indtil de lå lige ved enden af dem, altså ved mit private sted. Han lagde sin hånd ovenpå og begyndte at presse sin hånd kraftigt imod, så jeg tydeligt kunne mærke den igennem stoffet. Igen havde han en underlig virkning på mig, der normalt ikke lignede mig. De andre gang jeg havde siddet med en dreng og lavet noget i smug eller bare generelt lavet noget, havde jeg ikke fået kuldegysninger og en underlig følelse i maven.

Med vilje slog jeg det ud af hjernen og fokuserede på den ene tanke. Det er kun er et spil der her. Kun er spil, husk det.  Jeg koncentrerede mig om den, indtil jeg følte, jeg havde fået banket den ind i knolden på mig selv.

”Nå. Men vi må nok hellere til at komme hjemad. Skal du med Niall?” lød det pludselig fra Liam, hvilket gav et sæt i os begge. Han fjernede hurtigt sin hånd fra mig og rømmede sig, inden han svarede. ”Meget gerne,” Zayn fik vinket en tjener hen og bad ham om regningen, der kort efter kom, anbragt på en tallerken. Jeg så Simon tage sin pung op og ligge et par sedler som betaling.

”Simon, det der ska..”-”Det er mig , der giver den her tur, så hold kæft og vær taknemmelig,” sagde han og blinkede drillende til mig. ”Jamen, tak så,” mumlede jeg, selvom jeg egentlig ikke havde det så godt med, at han skulle betale alt det mad for mig.

”Skal jeg følge dig hjem?”-”Skal jeg følge dig hjem?” lød det pludselig fra begge sider, hvilket fik mig til at kigge mig forvirret omkring. Både Niall og Harry stod ved siden af mig, og jeg bed mig hurtigt i læben men fik så stoppet mig selv, da jeg huskede på, at det var et tegn på nervøsitet.

”Jeg tager en taxa, ellers tak drenge,” sagde jeg så, da jeg kom frem til, at det var nemmest. De nikkede begge to og trak mig så på skift ind til et kram. Jeg vinkede et akavet farvel til de andre drenge, der vinkede igen.

”Jeg glæder mig til næste gang!” råbte Louis, lige inden de drejede om et hjørne og efterlod mig alene i den mørke gade. Jeg stod og stirrede lidt, inden jeg begyndte at gå igennem skyggerne, der tydeligt viste sig på murstenshusene.

Jeg følte mig faktisk ret meget som James Bond aka. Agent 007, som jeg gik der. Så manglede jeg bare en pistol, en radio og sådan en øresnegl. Og selvfølgelig en mission og nogle ekstreme skills.

Let us just pretend for one night. 

_______________________________________________________________________________

Hvad synes i så?

Hvad tror i, der kommer til at ske, og hvad er det for noget med hendes underlige reaktioner med hensyn til Niall? Tror i Harry finder ud af det?

Har lige været i biografen og set den nye James Bond film, så det er derfra, jeg har alt det der pladder om ham med. Hæhæ!

- Har i hørt Take Me Home? Min krop kan ikke klare alle mine følelser, så hvis jeg dør, så ved i hvorfor! Hold kæft det er dejligt!!

Ooooog og og - Bare lige for at pointere det, så har jeg fødselsdag i dag! :-D

Jeg vil gå i seng nu og falde i søvn til Take Me Home på repeat! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...