Let's have som fun | One Direction {13+}

Alicia Diamond er en vild 17 årig teenagepige. Alle i byen kender hende, og hun er kendt som byens player, der har været vidt omkring. Hun elsker at tage til fester og ender altid med at vågne op i en seng, der ikke er hendes egen. Da den berømte Zayn Malik redder hende fra en vildt irriterende dreng, der prøver at forføre hende, ender det op med at hun forfører Zayn. Hvad hun ikke ved, er, at hun dagen efter ender i seng med hans bedste ven Harry Styles, der inviterer hende til filmaften med One Direction. En idé om at udnytte drengene og lege med deres følelser tager for i hendes hoved, og hun begynder legen allerede til filmaftenen. Men vil den idé ende, som hun havde regnet med, eller vil hun rent faktisk ende med at falde for en af drengene?

138Likes
190Kommentarer
11104Visninger
AA

18. Kapitel 16.

 

 

Jeg havde dummet mig. Jeg havde virkelig, virkelig dummet mig, og aldrig havde jeg fortrudt noget så meget, som jeg gjorde nu. Jeg fattede virkelig ikke, hvad der var gået galt i mit hoved, da jeg begyndte på min lille fucked up leg. Jeg måtte seriøst have en skrue løs deroppe.

Aldrig i mit 18 årige lange liv, havde jeg været så nede og deprimeret, som jeg havde været den sidste uge. Når  jeg ikke var i skole, sad jeg bare derhjemme og åd mig fed og klam i Ben & Jerrys eller lavede mine lektier. Jeg havde ikke engang lyst til at være sammen med Cassie eller Jared, og det sagde altså meget.

Jeg havde den klammeste og ubehageligste følelse i kroppen, og hvis jeg kunne, havde jeg druknet mig selv i en vandpyt. Problemet var så bare, at der ikke var nogen vandpyt, da alt var blevet dækket af sne i stedet udenfor, og vandet var frosset til is.

Men tilbage til den følelse i min krop – det var følelsen af at have gjort noget, som jeg godt vidste, var dumt. Hele den her idé havde vendt sig om og givet totalt bagslag. Karma is a bitch, i know that now.

Irriteret stak jeg skeen ned i min is og proppede alt for meget is ind i min mund.

Det værste var, at jeg vidste, hvorfor jeg havde det sådan – og det var ikke kun pga. af, at jeg havde været en idiot over for fem fantastiske fyre. Nej, det var fordi, det var gået op for mig, at jeg var faldet så hårdt, langt og dybt for Niall, at det halve kunne være nok.

Det var ikke gået op for mig, hvor meget jeg egentlig holdte op for mig før nu, og det irriterede mig grænseløst. Jeg burde have set det fra starten af, men det var som om, at jeg havde lukket af for alt, hvad der angik følelser og skubbet det væk.

Hver gang vi kyssede, kunne jeg mærke, hvordan det snurrede underligt i min krop, og hvordan det var som om, at flere knuder af glæde sprang inden i mig. Jeg havde ikke engang lavet noget seksuelt med ham og bare det i sig selv, måtte da være et tegn på et eller andet.

Normalt havde jeg bare den indstilling, at fyre kunne bruges til at kneppe med, og så kunne de forsvinde ud af mit liv igen, men med Niall var det bare så meget anderledes, og hvis jeg kunne, ville jeg sætte en kugle for panden, fordi jeg følte mig så dum.

Trods at jeg ikke snakkede med mine venner, skulle jeg altså være sammen med Jared i dag, der havde insisteret på, at han skulle komme, og selvom jeg sagde, at jeg ikke ville have det, var der en lille del af mig, der var ret glad for, at han bekymrede sig så meget over mig, at han gad gøre sådan noget.

Som om det hele ikke var lort nok i forvejen, sad jeg også med en klam fysikrapport, så lige nu så jeg faktisk frem til, at Jared kom, så jeg havde en undskyldning for at udskyde den til natten før afleveringsdagen, som altså var på mandag. (Det var lørdag nu).

Og når man snakker om solen. Jeg kunne høre, at det ringede på nedenunder, og kort efter kunne jeg høre, at der var en, der nærmede sig mit værelse, så jeg kunne godt selv regne ud, at et af de andre mennesker i huset havde åbnet for Jared.

”Hvaså depritype?” Jamen hej til dig også Jared. Jeg lagde ikke rigtig mærke til, at han gik med Baloo i armene, før han satte ham ned på gulvet, så han begyndte at gø voldsomt og hoppe op af mit ben.

”Hej Jared,” mumlede jeg bare og hev Baloo op til mig, da jeg havde savnet ham, selvom det kun var en halv time siden, den var gået nedenunder til de andre og efterladt mig. 

Men Jared havde faktisk ret i, at jeg var depri, og det allerværste var, at det snart var juleaften, og hvem ville helt seriøst være mega depri juleaften? Ikke mig i hvert i fald, for det ville jo ikke være sjovt at sidde og hænge ind over flæskestegen, som min far havde brugt alt for meget tid på at lave.

Faktisk var det d. 22 i dag, så jeg burde tage at komme i bedre humør, og hvis jeg så skulle være fuld juleaften, så ville jeg gøre det.

Måske ikke, men jeg kunne da æde en masse af det der rødvinssovs og spise en masse konfekt med cognac(det udtales koniak, hvis i var i tvivl, men det staves mega underligt), og så kunne jeg se, om det ville hjælpe lidt på mit humør, selvom det helt sikkert ikke ville. 

”Nå, lad mig høre!” sagde Jared højt og placerede sig i min seng ved siden af mig. Jeg lukkede min computer sammen og skubbede den ned fra sengen, så den gav et højt brag fra sig, og Jared kiggede overrasket på mig, selvom han egentlig burde have vænnet sig til, at jeg ikke passede alt for meget på mine ting.

”Hvad er det, du skal høre?” spurgte jeg om, selvom jeg sikkert godt vidste, hvad det var, han mente.

”Ja, fortæl mig dog, hvorfor du er så depri,” jeg sukkede og vidste, at jeg ikke kunne komme udenom det, så jeg satte mig en smule bedre til rette, inden jeg begyndte at fortælle.

”Jo, du ved jo godt, at jeg har brugt meget tid sammen med de der fra One Direction. Jeg har så lavet noget mere eller mindre med dem alle sammen på samme tid og fået dem til at tro, at vi hver i sær havde noget kørende. Men nu fandt de så ud af det, og jeg vidste jo godt, at det ville ske på et tidspunkt, men jeg har det bare så dårligt over det, jeg har gjort. Og… og jeg tror oven i købet, at jeg måske er blevet lidt vild med den ene af dem,” jeg forklarede det hele uden at trække vejret og tog derfor en voldsom indånding, da jeg var færdig.

Jeg lod mit blik møde Jareds, der så mere overrasket ud end før, hvor jeg havde smidt min computer.

”Så det, du siger, er, at du har været en kæmpe idiot, og nu er forelsket i ham den lyshårede af dem?” jeg nikkede og lagde ikke mærke til det fact, at han vidste, hvem af dem Niall var, hvilket jeg normalt ville have gjort. Så ville jeg have mobbet ham på det groveste med, at han var gay eller sådan noget.

”Hvad skal jeg gøre Jared?” han kiggede på mig og tog så fat i begge mine hænder med mine. Så rykkede han sig lidt, så vi begge sad i skrædderstilling over for hinanden og holdte i hånden.

”Du Alicia. Jeg ved godt, at du plejer at sige, at du aldrig bliver forelsket og alt det der, men det er du jo, og det har du også fået indrømmet over for dig selv. Men jeg tror, at du skal tage det her som en lærestreg, for jeg indrømmer gerne, at det, du gjorde, var helt ude i hegnet og utrolig dumt af dig,” Jeg bed mig hårdt i læberne ved hans ord, og jeg kunne underligt nok mærke, hvordan mine øjne langsomt blev blanke, og tårerne truede med at flyde over. Jeg græd aldrig, og jeg mener virkelig aldrig, og se så på mig nu. Pga. en eller anden fucked op idé, sad jeg nu og var på nippet til at græde med min bedste ven i hænderne. Det var det modsatte af, hvad mit navn stod for og alt det der.

”Men Alicia husk, at hvis der virkelig er noget i mellem dig og Niall, så skal i nok på en eller anden måde finde ud af det. Lige nu skal du bare lige give ham lidt tid, for han er helt sikkert sur på dig,” Han kiggede på mig med et blik, der viste, at han havde ondt af mig.

”kom her,” sagde han og trak mig ind i et kram, og jeg kunne ikke længere holde tårerne tilbage. Jeg var så pisse sur på mig selv, og så var jeg også mega ked af det og totalt smadret. Jeg havde bare lyst til at spole tilbage til den nat, hvor jeg havde et one night stand med Harry – der skete jo ikke rigtig noget efter mig og Zayn -, og så ville jeg pænt have takket nej til en fucking filmaften.

”Jeg er …så..dum,” hikstede jeg og begravede mit hoved i hans skulder. ”Shh Alicia, det er okay,” sagde han med en dæmpet og rolig stemme, og jeg kunne ikke lade være med at føle mig godt tilpas ved lyden af hans beroligende stemme.

Han var virkelig den bedste ven, man kunne ønske sig, og hvis det ikke var for ham, ville jeg nok ikke være den person, jeg var i dag. Han kunne både være så utrolig flabet, underlig og sjov, hvilket han var mest til hverdag, men når der virkelig var noget, der var vigtigt, kunne han være så alvorlig. Det var som om, han altid vidste, hvad han skulle sige i forskellige situationer, og hans situationsfornemmelse svigtede ham aldrig.

”Jeg elsker dig Jared,” mumlede jeg ind i hans skulder og t-shirt, der var blevet en smule våd af mine tårer. Han trak sig en smule væk fra mig og kiggede mig direkte i øjnene.

”Jeg elsker også dig Alicia,”

***

”Nå, men hvad tid tager i så af sted?” spurgte min far og tog en bid af sin tredje burger eller noget i den stil. Marcus og Jared fulgte trop i stor stil, imens jeg kun lige var færdig med min første bruger og ikke skulle have mere.

”Vi går lige, når vi har spist,” svarede Jared og smilede stort. Vi skulle i byen sammen, og vi skulle mødes med Cassie derovre, så det skulle nok blive rigtigt hyggeligt, at vi alle sammen kunne lave noget sammen igen, da det var utrolig lang tid siden. Det var også gået op for mig, at jeg havde brugt utrolig lang tid på at være sammen med drengene, og på den måde havde haft mindre tid til at være sammen med de allerbedste.

På trods af, at jeg i starten havde nægtet at tage i byen, fordi jeg skulle på arbejde næste dag kl. 10, havde Jared til sidst fået overtalt mig, og nu var jeg egentlig ret glad for, at jeg sagde ja til det. Det var virkelig lang tid siden, jeg sidst havde drukket, og jeg manglede virkelig følelsen af alkoholen, der pumpede rundt i blodet.

Kald mig dranker, men det var rigtig nok, og desuden kunne det være, at jeg på den måde kunne få mine tanker væk fra Niall og de andre. Jeg kunne måske oven i købet få fat i en eller anden fyr, som jeg normalt altid gjorde, når jeg var i byen. Jeg kunne vende tilbage til mine gamle vaner.

”Tak for mad,” sagde jeg, da jeg så, både Jared og jeg var færdig med at spise, og vi havde pænt travlt.

Vi var hurtige til at få vores overtøj på og kort efter, var vi ude af døren og på vej ned af gaderne til diskoteket, der ikke lå så langt væk, da jeg ret meget boede i centrum, og derfor i gåafstand til de fleste ting.

Jeg havde hævet en masse penge på vejen, så jeg var sikker på, at jeg ikke ville løbe tør for alkohol lige pludselig. Jeg var seriøst blevet rig, efter jeg havde fået et job, og det var gudeskønt. Jeg kunne købe lige, hvad jeg ville, og der var ingen, der skulle blande sig i det. Nu var jeg så også blevet 18, så jeg var jo blevet voksen, og det var ærligtalt helt vildt dejligt, at der ikke var nogen, der skulle bestemme, hvad jeg skulle, om jeg skulle tage med hen til min familie, eller om jeg kunne blive hjemme.

”Cassie er derinde, så lad os bare gå derind med det samme,” sagde Jared, og jeg fulgte efter ham hen til indgangen. Han kom med lethed ind, og det troede jeg egentlig også, at jeg ville, men pludselig tog en af vagterne fat i min arm og hev mig tilbage. Jeg kiggede forvirret og en smule panisk på ham.

”Hvor gammel er du unge dame?” sagde han med en mørk og uhyggelig stemme, som jeg krympede mig lidt under.

”Jeg er 18 år,” svarede jeg straks, og han kiggede mistroisk på mig. ”Er du nu sikker på det?” panisk nikkede jeg og kiggede mig lidt omkring, da jeg ikke havde lyst til at møde hans blik.

”Må jeg se noget ID?” Fuck. Hvad skulle jeg nu gøre, jeg havde jo ikke en skid ID, og hvorfor fanden ville han overhovedet se det? Jeg havde jo været her masser af gange før. ”Jeg har ikke no- Gud jo, det har jeg sku da!” jeg afbrød mig selv midt i sætningen, da det gik op for mig, at jeg havde mit ID med. Jeg havde i et øjeblik glemt, at jeg var fyldt 18, selvom jeg lige havde gået og tænkt over det. Jeg følte mig dum.

Hurtigt fik jeg fisket det op fra min pung, der lå i min håndtaske, som jeg havde taget med, og stak det hoverende op i hovedet på ham. Der var endda billede og det hele på, så han kunne ikke sige, at det var falsk eller noget i den stil.

Irriteret nikkede han bare og vendte så opmærksomheden væk fra mig, sikkert fordi han lige havde håbet på, at han kunne få lov til at smide en ung, dum teenager hjem. – Ikke at jeg var dum, men det var sikkert noget, som han syntes.

Hurtigt fik jeg indhentet Jared, der allerede havde fået øje på Cassie, og han gik målrettet op til baren, hvor hun selvfølgelig var.

”Hej smukke!” udbrød hun højt, da hun så mig og kastede sig nærmest om halsen på mig, så det ikke var svært for mig at se, at hun allerede havde fået rigeligt at drikke. Jeg grinede af hende og satte mig så tilrette på stolen ved siden af hende.

Jeg viftede tjeneren herover og var hurtig til at bestille en rom og cola, da jeg godt ville være fuld med det samme. Hvis det stod til mig, skulle det kun tage ti minutter at blive stang stiv, men sådan var verdenen nu engang ikke.

***

Jeg havde det dårligt. Jeg havde det virkelig forfærdeligt, jeg svedte og ad. Normalt fik jeg ikke så mange tømmermænd, men i dag – ad. Jeg havde lyst til at brække mig i toilettet og bagefter hoppe ned i det og skylle mig selv ud og ned i havet, så jeg kunne drukne der.

Med et støn rejste jeg mig op fra sengen, da jeg godt vidste, at jeg ikke kunne blive liggende. Jeg skulle på arbejde, og jeg havde fyrre minutter til at komme derover. Normalt ville jeg være mega stresset, men jeg var stadig fuld, så mine tanker fungerede ikke optimalt.

Jeg havde ikke engang tid til et bad, så jeg satte bare mit hår op i en hestehale og hoppede i et par joggingbukser og en hættetrøje, da jeg alligevel skulle skifte tøj, når jeg kom over på pizzeriaet.

Jared tog hjem til sig selv i går, da han skulle til noget fødselsdag kl. 8, og Cassie var blevet der, da jeg tog hjem. Hvis jeg kendte hende ret, var hun sikkert først kommet hjem ved en 7-8 tiden, og det skulle jeg ikke nyde noget af.

Jeg tog kun lidt mascara på, inden jeg slæbte min krop hele vejen ned til køkkenet, hvor min far sad med sin avis, og Baloo lå under bordet og sov.

”Far, jeg skal på arbejde om en halv time, gider du køre mig?” Han rynkede på brynene og gav mig et elevatorblik.

”Skal du på arbejde i den tilstand?” spurgte han så, og jeg skulede til ham.

”Nej far, jeg tager nøgen derhen og siger, at jeg er for syg til at komme, og så tager jeg hjem igen,” jokede jeg, hvilket slet ikke var sjovt. Min hjerne var virkelig underlig lige nu, og jeg kunne ikke rigtig styre, hvad jeg sagde og ikke sagde. Don’t blame me, blame it in the alcohol.

Han sukkede højt og tog så en tår af sin kaffe, hvilket betød, at han godt ville køre mig. Derfor satte jeg mig ned ved bordet og stirrede ud i luften, da jeg ikke havde andet at tage mig til. Jeg havde en virkelig underlig følelse i maven, og jeg vidste ærlig talt ikke, om jeg skulle brække mig eller ikke. Det var ubehageligt, og det var lige før, jeg havde lyst til at sige, at jeg var syg.

”Skal vi så køre?” spurgte min far, og jeg kiggede forvirret op på ham. Jeg var åbenbart faldet lidt hen, for det var ikke gået op for mig, at der allerede var gået et kvarter, hvor jeg bare havde siddet ved bordet.

”mmmm,” stønnede jeg svagt (ikke misforstå) og rejste mig så op for at gå ud i entréen, hvor jeg tog sko på og en jakke over armen. Min mave gav nogle underlige lyde fra sig, og jeg rynkede på panden, da jeg synes, det var for klamt. Jeg havde det klamt. Jeg var klam.

Bilen holdt lige ude foran, og jeg satte mig foran med blikket fæstnet mod vejen, så jeg havde noget andet at tænke på, end min dårlige tilstand.

Endnu engang faldt jeg åbenbart hen, for efter hvad der føltes som 2 minutter, var jeg blevet sat af foran pizzeriaet, og min far havde forladt mig, så det nu var for sent for mig at skifte mening og tage med hjem.

Det her skulle nok blive spændende. 

---------------------------------------------------------------

GLÆDELIG JUL, DET ER D. 24! - Jeg håber i alle er i julehumør, for det er jeg godt nok ikke :-( 

Jeg ved godt, at der ikke skete så meget i det her kapitel, men det skal der jo også være plads til, hihi.

Husk at like, det ville være den bedste julegave, jeg kan få!

//Melina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...