Let's have som fun | One Direction {13+}

Alicia Diamond er en vild 17 årig teenagepige. Alle i byen kender hende, og hun er kendt som byens player, der har været vidt omkring. Hun elsker at tage til fester og ender altid med at vågne op i en seng, der ikke er hendes egen. Da den berømte Zayn Malik redder hende fra en vildt irriterende dreng, der prøver at forføre hende, ender det op med at hun forfører Zayn. Hvad hun ikke ved, er, at hun dagen efter ender i seng med hans bedste ven Harry Styles, der inviterer hende til filmaften med One Direction. En idé om at udnytte drengene og lege med deres følelser tager for i hendes hoved, og hun begynder legen allerede til filmaftenen. Men vil den idé ende, som hun havde regnet med, eller vil hun rent faktisk ende med at falde for en af drengene?

139Likes
190Kommentarer
11186Visninger
AA

14. Kapitel 13.

 

Den aften/nat med Niall havde virkelig været helt igennem uforglemmelig. Jeg havde aldrig i mit liv prøvet at ligge i en seng med en fyr, der ikke var min bror, uden at lave noget, der ikke var seksuelt på nogen måde. Niall havde virkelig været sød mod mig, sat en ny film på, da den første var færdig, hentet piller til mig, der kunne dulme smerten, og han var sågar nede og købe noget chokoladeis, da jeg pludselig fik en syg træng til det. Udover det var vi faldet i søvn i hinandens arme, og det var ikke engang akavet på nogen måde, da vi vågnede igen.

Det var bare… hyggeligt og helt igennem fantastisk.

Og det lød virkelig som om, jeg var blevet smaskforelsket i ham, men det kan jeg så sige til jer, at det var jeg ikke, han var bare meget, meget sød, og jeg var overrasket over vores hyggestund.

Lige nu kæmpede jeg mig igennem sneen, der endeløst hvirvlede ned fra himlen, og jeg var ærlig talt bange for, at jeg ville blive sneet inde på det der skide pizzeria, når jeg var færdig med at arbejde. Jeg gad virkelig ikke være spærret inde med ham den underlige mand, som jeg ikke engang kan huske, hvor min far eller fars kollega, eller hvad fanden det nu var, kendte ham fra. 

Jeg pustet lettet ud, da jeg trådte ind på pizzeriaet, der var godt opvarmet og straks hjalp minestakkel stakkels fingre tilbage til deres normale farve og temperatur. Jeg hev huen af hovedet og traskede med sko, der sagde klamme lyde pga. det smeltede sne, der var inde i dem, ind i omklædningsrummet, hvor jeg skulle skifte til mit arbejdstøj. Det bestod af nogle sorte bukser og en sort t-shirt med gult logo på, og så var det bare ekstremt grimt. Som de havde forlangt, satte jeg mit hår på i en hestehale, og jeg kunne godt forstå, at de ville have det. Hvem ville have pizza med hår i? Ikke mig i hvert i fald.

Så snart jeg var færdig med at skifte, smuttede jeg ud i selve restauranten, hvor der var ret godt fyldt op. Det var tirsdag, og jeg gættede på, at der var mange, der var taget herhen efter arbejde eller skole.

”Hola Amigo!” lød det højlydt fra ham, der ejede stedet, der hed Romeo og helt 100 var Italiensk eller Spansk. Noget i den stil, og jeg gættede på Italiensk, da det vidst nok var derfra pizza var opstået. Jeg var 99 % sikker.

”Davs du,” svarede jeg bare igen og placerede mig på en stol bag disken, indtil jeg ventede på, at jeg skulle gå ned til et af bordene med folks bestillinger. Af en eller anden grund havde jeg fået lov til at bruge min telefon, når der ikke var noget at lave, så det gjorde jeg. Og jeg havde fået en besked. Fra Harry.

Hej sveske. Har du tid til at ses med mig og drengene om en tyve minutters tid?:-)

Jeg svarede hurtigt, i frygt for, at jeg ville misse en ’ordre’ fra Romeo.

Nej, desværre, jeg er på arbejde lige nu, så det passer ikke så godt (-:

Hvor arbejder du?:-D

Andantes Pizzeria, der ligger på Oxford Street, why? J

Vi kommer og spiser! See ya :-D

Jeg sukkede højt og stoppede mobilen tilbage i lomme n på mine sorte jeans, der egentlig var ret fede. Jeg kunne ikke lide tanken om, at de skulle se mig på arbejde, og at jeg endda skulle betjene dem, gjorde bare det hele værre.

”Alicia, bord nr. 2,” lød det fra Romeo, og jeg tog straks i mod de tre tallerkner han rakte til mig, hvoraf jeg placerede to af dem på mine håndflader og den sidste et lille stykke op af armen.

 Nogle gange undrede det mig, hvor meget folk kunne spise, og hvordan de kunne få sig selv til at bruge så mange penge, på sådan noget ulækkert fastfood mad. Jeg ved godt, at jeg var på mcD på min fødselsdag, og det er jo heller ikke fordi, jeg slet ikke kan æde det, men bare ikke så meget, som nogle folk kunne.

”Værsgo,” sagde jeg og placered e tallerknerne en efter en foran de tre tøser, der sad med hver deres iPhone fremme og ikke engang mumlede så meget som tak, da de fik deres mad.

Der gik ca. en halv time, inden jeg pludselig kunne genkende nogle drengestemmer, og jeg kiggede straks hen på døren, der lige var blevet slået op. Som jeg havde forudset, var det Niall, Louis, Liam, Zayn og Harry, der var trådt ind, og deres latter fyldte straks hele pizzeriaet.

Da de havde fundet sig en plads og sat sig til rette, valgte jeg at gå ned og give dem et menukort hver, da jeg nok ikke kunne komme udenom det på nogen måde. Med elegante bevægelser, så jeg kun var ved at vælte stakken med menukort, hev jeg fem ud og snoede mig så forbi de mange borde og ned til deres. Da ingen af dem fik øje på mig, valgte jeg at gøre dem opmærksom på, at jeg stod lige foran dem.

”Hvad skulle det være?” sagde jeg med en fornem stemme og kiggede professionelt på dem, selvom jeg inderst inde var ved at dø af grin. ”Hej drenge,” sagde jeg så, da de vidst alle havde fundet ud af, at det var mig.

”Hej Alicia-dicia,” lød det fra Louis, og jeg rynkede på hovedet over hans selvopfundne navn til mig. ”Du ser godt ud i det der tøj,” komplimenterede Harry så, og jeg sendte ham straks det bedste dræberblik, jeg kunne frembringe, hvilket fik ham til at tage hænderne over hovedet med et stort smil smurt på.

”Hvad skal i have at spise?” spurgte jeg så igen, og denne gang mente jeg det og fandt min blok, til at skrive deres bestillinger ned på, frem. De lænede sig alle fem henover deres menukort og studerede det. Liam var den første til at blive klar.

”Jeg skal have en nr. 4,” Godt så, hawaiipizza, god stil dude. Så blev det Harrys tur.

”Jeg skal have en nr. 1,” Pepperoni.

”En nummer 33,” en kebab menu. Louis, du er en kebab, hvorfor spise sine artsfæller?

”Også en nr. 4,” sagde Zayn så. Jeg skrev det ned og kiggede så over på Niall, der sad og kiggede fortvivlet på sit menukort, som om han ikke kunne vælge. ”Sker der noget Niall?” sagde jeg så for at sætte lidt tempo i ham, da jeg ikke kunne stå i alverdens tid og småsludre med dem, når der også var andre kunder.

”Jamen.. Så skal jeg have sådan en kartoffelpizza dér,” sagde han og pegede på menukortet, hvorefter han lænede sig tilbage i stolen.

”Skal i have noget at drikke til?” spurgte jeg og kunne ikke lade være med at føle mig ekstremt dum, når jeg stod og betjente dem. Det var ligesom lidt noget andet, end det jeg normalt lavede med dem.

If you know what i mean.

Sorry.

“Bare store colaer til os alle sammen,” sagde Liam og kiggede hurtigt rundt på de andre for at sikre sig, at de også ville have cola, hvilket de godt ville.

Jeg gik langt om længe tilbage til Romeo, der bare stod og nynnede højlydt, hvilket han altid gjorde. Det var egentlig meget hyggeligt.  Jeg hang sedlen med bestillingerne op, og kort efter blev de hevet ned af en anden pige, der lige var startet på pizzeriaet. Eller hun var startet en uges tid eller to efter mig, så vi var egentlig ret nye begge to. 

Jeg fimsede lidt rund, tog i mod folks bestillinger, serverede for dem og vaskede en smule op, og så var det pludselig drengenes mad, jeg skulle ned med. Jeg startede med at balancere med Niall, Zayn og Harrys pizzaer og tog så Louis og Liams mad i anden omgang. Den nye pige – Felicity – havde været nede med colaen, og så vidt jeg kunne se på hendes kropssprog, så vidste hun godt, hvem de drenge var – måske oven i købet en lille fan af dem.

”Hvaså, hvornår har du fri?” lød det kækt fra Niall, da jeg stillede de sidste tallerkner foran dem. Han var allerede godt i gang med hans pizza, hvilket gjorde, at jeg var så heldig at se hans gennemtyggede mad, da han snakkede til mig. Der var sikkert mange tusinder af piger, der ville gøre alt for at se det syn, og de ville sikkert også æde hans opkast, hvis de fik chancen.  

Puha, det var bare alt for klamt til mig. Bræk. Ad.

”Jeg har først fri kl. 20,” svarede jeg så, da jeg godt kunne fornemme, at han, og sikkert også de andre, ventede på mit svar. ”Skal du med hjem og se film med os?” spurgte Zayn så og proppede et stykke pizza ind i munden. Jeg overvejede det lidt, inden jeg svarede med et skævt smil. ”Jeg tror, jeg springer over i dag drenge, jeg har så mange lektier for til i morgen, at jeg ikke har tid til andet end dem,”

”Fair nok,” lød det fra Louis, der var i gang med at proppe sig selv med pomfritter og cola på samme tid, hvilket ikke var meget mere charmerende end Nialls lille madshow.  Med et smil efterlod jeg dem igen med deres mad, da de ikke skænkede mig et eneste blik, det var kun deres mad, der var vigtig i det øjeblik.

Fyre altså.

***

Med et suk hev jeg mine matematikbøger op af tasken og smed dem med en højlydt lyd på mit skrivebord. Ærlig talt magtede jeg ikke rigtigt at lave lektier, men jeg blev virkelig nødt til det, da jeg havde sløset alt for meget til det for tiden, og jeg var ved at være godt og grundigt bagud. Og jeg havde fået advarsler fra to lærere ud af fem nu, hvilket ikke var overdrevet smart.  

Jeg slog op på en ny side i hæftet og derefter på den side i bogen, som vi skulle lave. Vi havde om noget med at låne penge, renter og alt det der lort, og det var irriterende. Men fordi Jared havde været så sød at fortælle mig, hvordan man regnede noget ud, så man fandt en procent af noget, vidste jeg, at jeg skulle dividere alle tallene med 1.880.00o og gange med 100.

Det var forvirrende, i know, hvordan tror i, jeg har det?

Da jeg var færdig med at dividere alle tallene med 1.880.000 og gange dem med 100, og derefter skrevet dem ind i den tabel, det skulle skrives ind i, gik jeg videre til næste opgave, hvilket næsten var den samme slags opgave. Det var i hvert i fald de samme tal, der blev regnet med, og de skulle også skrives ind i en tabel. 

Overraskende nok havde jeg ikke så svært ved at lave de her opgaver, og det var altså sjældent, at det skete. Jeg var normalt en af de dårligste til matematik, men selv Jared var begyndt at komplimentere mine matematiske evner, så jeg var faktisk blevet lidt stolt af mig selv, jeg havde bare ikke haft tid til at rose mig selv før nu.

Og den ros gik ud på, at jeg gik ned i stuen, hvor Marcus og min far sad og videre ud i køkkenet. Derude gik jeg straks hen til fryseren og rodede alle skufferne igennem, indtil jeg fandt, hvad jeg søgte efter. – Stracciatella is.

Jeg fandt en mellemstor skål frem og en kniv og begyndte straks at øse en masse klumper is op i den, da det var rimelig blødt fra starten af. Der var et eller andet galt med vores fryser, så tingene blev aldrig rigtigt frosne, før de blev ædt igen, men når det gjaldt is, så gjorde det mig egentlig ikke så meget.

For helt seriøst, er jeg den eneste, der virkelig hader, når man skal vente i evigheder på, at isen bliver smeltet nok til, at man overhovedet kan røre den uden at brække fingeren?

Godt så, så har vi den på plads.

Jeg rodede lidt rundt i skabet, der hang over vasken og fandt hurtigt vaflerne, hvoraf fem stykker blev tilføjet til min is.

Så fandt jeg et glas og colaen, der stod i køleskabet frem, og selvom de andre nok ikke ville blive glade for det, valgte jeg at tage hele colaen med op på værelset. Uheldigvis skulle jeg bare igennem stuen for at komme op på værelset.

Jeg skulle bruge mine Ninja Skills, og det gjorde jeg også lige indtil –

”Hvad laver du Alicia?” min fars stemme lød, og jeg kiggede straks på ham og prøvede at se ud som en, der ikke lige havde taget en hel cola.

”Jeg tager mig noget is og går så op på værelset for at lave resten af mine lektier,” sagde jeg og holdte min skål frem, samtidig med, at jeg gemte colaen bag mig, så han ikke ville kunne se den. Han kiggede lidt på mig med et mistroisk ansigtsudtryk, inden han så nikkede en gang og vendte hovedet mod tv’et igen, som Marcus også var helt optaget af.

Cykelløb, saves the day, for han ville helt sikkert ikke være så optaget af tv’et, hvis det ikke var for det.

Jeg luntede op af trapperne og ind på mit værelse, da det gik op for mig, at jeg slet ikke havde set min hund i dag. Så ned igen med mig.

Jeg var lige ved at falde ned af trappen.

”Hvor er Baloo henne?” spurgte jeg og satte mig på sofaens ryglæn. ”Han er hos mormor,” lød det uinteresseret fra Marcus, da far var helt væk i tv’et.  ”Ej, nu igen?” udbrød jeg irriteret og kiggede lige sådan på ham. Den hund var kraftedeme hele tiden hos den skabning af en mormor, og det var virkelig irriterende, at de bestemte det, når jeg havde fået streng besked på, at den hund kun var min.

”Det var sku ikke min beslutning,”

Bla, bla, bla.

Muggent hoppede jeg ned fra ryglænet og smuttede så – denne gang trampende – op på værelset igen, hvor resten af min reklameanalyse lå.

Snøft.

Det havde været hårdt nok at lave matematik, men den reklameanalyse var også bare nederen.

Så jeg valgte at tænde for tv’et, æde min is og derefter gå i seng. Så måtte jeg lave den analyse i morgen tidlig.

***

Fik jeg lavet den skide analyse?

Hvem havde også regnet med, at jeg ville nå det?

Præcis, ingen.

Lige nu var jeg sat i kapgang igennem skolegården, da jeg for alt i verden ikke også måtte komme for sent, når nu jeg ikke havde fået lavet den fucking analyse. Jeg satte tempoet yderligere op, da jeg kunne se Jared gå et lille stykke nede af gangen, og trods de mange blikke jeg fik – om det var fordi, jeg var blevet set sammen med de der One Direction drenge, eller om det var fordi, jeg så handicappet ud, når jeg løb, ved jeg ikke – løb jeg hurtigere end lynet ned til ham, og inden jeg nåede at tænke mig om, hoppede jeg op på ryggen af ham, imens jeg skreg højt.

”Jareeeeed,” Og så skete det. Det der bare ikke måtte ske.

”Hvem fanden er du?” udbrød Jared, der så viste sig ikke at være Jared. Jeg kiggede måbende på ham og smækkede så en hånd for munden, i mens jeg kunne mærke hvordan, rødmen steg op i mine kinder.

”Omg, hvor er det pinligt. Undskyld, jeg troede, du var en anden,” Fyren rystede på hovedet af mig med et irriteret blik og begyndte så at gå væk fra mig, i mens jeg bare stod og kiggede efter ham.

Aldrig i mit liv, havde jeg troet, at jeg skulle prøve noget så pinligt, som det der lige var sket.

Ærlig talt havde jeg bare lyst til at sætte mig ned i et hjørne og græde, fordi jeg var så flov over det, men det kunne jeg jo ikke. Men jeg havde virkelig ikke lyst til at gå ind til time nu, da jeg havde set, at ham fyren også var gået derind.

Jeg kunne ikke holde mine tanker væk fra det lille stunt, jeg havde lavet og vidste, at jeg var tomatrød i hovedet, fordi jeg var så flov.

Omg, hvorfor gjorde du det mod mig gud? Hvad har jeg gjort galt? Answer me!

Som den kujon, jeg nu engang var, fandt jeg min telefon frem, så straks en idé til at slippe væk herfra sneg sig ind i mit hoved.

Med nogle få tryk, var jeg inde på Zayns nummer og havde allerede ringet op til ham.

”Det Zayn,” lød det frisk i røret, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, selvom min flovhed hurtig lagde sig om mig igen og fjernede smilet. Aldrig. Havde. Jeg. Været. Så. Flov.

”Hej Zayn, det er Alicia, hvad laver du?” spurgte jeg og studerede de personer, der løb igennem gården, fordi de var sent på den.

”Jeg er bare derhjemme, så ikke så meget. Hvad da?”

”Kan du ikke komme og hente mig på skolen? Du kan få historien, når du kommer,” spurgte jeg så og krydsede fingre, som om jeg troede på, at det ville hjælpe på, at han ville sige ja. Men han sagde faktisk ja, og jeg var glad, for han boede fem minutters kørsel derfra.

Så derfor nåede jeg sjovt nok kun at stå og vente i lidt over fem minutter, inden en bil trillede ind til siden og stoppede lige foran mig. Jeg kunne straks se, at det var Zayn, der sad inde i den, så med et stort smil smurt på, steg jeg ind i den og blev lettet. Han havde varme på.

”Hvad er historien så?” sagde Zayn, imens han drejede ud på vejen igen og satte næsen mod mit hjem, selvom jeg ikke vidste, hvorfra han vidste, hvor jeg boede.  Jeg slog tanken væk og begyndte i stedet for at fortælle ham om min pinlige oplevelse.

”.. og så sprang jeg op på ryggen af ham, og så var det ikke engang ham, og nu er jeg så flov, at jeg ikke vil være i skole mere,” sluttede jeg af og kiggede på Zayn, der havde svært ved at skjule sit grin.

”Det er ikke sjovt Zayn!” udbrød jeg irriteret, da han lod et lavt grin slippe ud.

”Lidt er det da,”

”Ikke når jeg siger, at det ikke er,”

”Det er en smule sjovt, indrøm det,”

”Det er ikke sjovt, din spasser,”

”En lille bitte, bitte smule?” sagde han så og kiggede på mig med liv i øjnene og et stadigt stort smil. Så kunne jeg ikke holde masken mere, for det var sjovt. Det var virkelig, virkelig sjovt, og jeg kunne ikke benægte det, lige meget hvor meget jeg end ville.

”En lille smule måske,” sagde jeg så og lod en hånd glide igennem mit lyse hår, der i dag hang løst og hele tiden røg ned i mit ansigt. Ud af øjenkrogen studerede jeg Zayn nøje og kunne ikke lade være med at ligge mærke til, hvor flot han var. Der var ikke en ting at sætte på hans udseende – måske kun at han burde barbere sig, men selv det var flot og sexet.

”Så er vi her,” lød det fra Zayn, hvilket fim mig ud fra min Zayn-er-lækker-verden og tilbage til nuet. Selvom jeg havde lyst til at invitere ham indenfor, vidste jeg, at jeg ikke skulle virke så desperat efter det, jeg gjorde til koncerten, så jeg sagde i stedet bare tak for turen og lod ham køre hjem, så han kunne slappe af lidt mere. 

------------------------------------------------------------------------

Det var bare pinligt for Alicia, synes i ikke? Det synes jeg i hvert i fald! :-)

Tror i, at Alicia falder for nogle af drengene? Hvis ja, så hvem? 

Tror i, at hun kan få Zayn med i kanen, selvom han har Perrie, eller er det sværere, end hun lige regner med? :-)

Jeg har fået tysk stil for - god jul. Oder nicht! 

God 7. December til alle jer derude - jeg glæder mig ekstremt til d. 24 hæhæ :D

//Melina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...