Let's have som fun | One Direction {13+}

Alicia Diamond er en vild 17 årig teenagepige. Alle i byen kender hende, og hun er kendt som byens player, der har været vidt omkring. Hun elsker at tage til fester og ender altid med at vågne op i en seng, der ikke er hendes egen. Da den berømte Zayn Malik redder hende fra en vildt irriterende dreng, der prøver at forføre hende, ender det op med at hun forfører Zayn. Hvad hun ikke ved, er, at hun dagen efter ender i seng med hans bedste ven Harry Styles, der inviterer hende til filmaften med One Direction. En idé om at udnytte drengene og lege med deres følelser tager for i hendes hoved, og hun begynder legen allerede til filmaftenen. Men vil den idé ende, som hun havde regnet med, eller vil hun rent faktisk ende med at falde for en af drengene?

138Likes
190Kommentarer
11096Visninger
AA

11. Kapitel 10.

 

Hvad var klokken?

Hvor var jeg?

Hvem var sammen med?

Og så kom det hele tilbage til mig. Jeg var sammen med Liam, i hans seng, vi havde haft sex, og det så ud til, at det var midt om natten.  Uret der stod på hans natbord viste 2.34, hvilket bekræftede min teori i, at det var nat.

Uden at vide hvorfor jeg gjorde det, besluttede jeg mig for at tage hjem, selvom det var midt om natten. Jeg ville fremstå som en smule kostbar og måske også bitchy over for Liam, hvilket godt kunne gå hen og tiltrække ham mere, end han var i forvejen.

Med et skævt smil placeret i mit fjæs, fik jeg viklet mig ud af Liams arm, der lå omkring mig og listede ud af døren, så stille som det overhovedet var muligt. Jeg gik på tæer ind i stuen, hvor vores tøj stadig lå og flød, som vi havde smidt det i aftes. Hurtigt fik jeg taget mit undertøj på og derefter mit tøj.

Min mobil lå ude i køkkenet, så jeg gik derud og fik fat i den, da jeg ikke rigtig havde lyst til at gå uden den. Jeg fik hurtigt taget sko og jakke på og forsvandt så ud af døren.

Jeg var efterhånden ved at blive en smule øvet i at smutte fra fyre, før de vågnede, så jeg var dermed også blevet ret hurtig til det. Jeg stod og kiggede mig forvirret omkring og vidste ærlig talt ikke, hvordan jeg skulle komme hjem herfra. Udover det var der ekstremt mørkt, og tro det eller ej, så var jeg ikke så meget for at gå alene hjem sådan et sted som det her, hvor der ikke var så meget som en sjæl på gaden. Ærlig talt var jeg bange for, at der skulle komme en mand og hive mig med ind i busken, hvor han ville voldtage mig og bagefter kvæle mig i hans pik.

Eller måske bare stikke mig ned og løbe sin vej, det er mere sandsynligt.

I hvert i fald hev jeg min telefon frem og tastede hurtigt min kære brors nummer, da jeg vidste, at han havde meget i mod, at jeg gik alene på gaden om natten.

”Hallo?” lød det fra en søvndrukken Marcus, og jeg havde lyst til at grine højt af hans stemme, men jeg lod være, fordi jeg godt ville hjem.

”Hej du kære!” sagde jeg højt og kunne nemt forestille mig, hvordan han skar ansigt, fordi lyden af min stemme gjorde ham halvdøv på det ene øre. ”Har du tid til at hente mig hos Liam?” Et højt suk kunne høres i den anden ende af røret og kort efter, kunne jeg høre, at han slog dynen væk.

”Er du klar over, hvad klokken er Alicia?”

”Ja, den er – vent lige lidt,” Jeg tjekkede hurtigt min telefon for at se, hvad klokken var. ”Den er 2. 45 om natten,”

”Det var ikke meningen, at du skulle svare. Jeg er der om en ti minutters tid,” Så lagde han på, og jeg stod tilbage med et stort smil. Mine overtagelsesevner var virkelig gode for tiden, eller også var Marcus bare meget sød for tiden. Lad os bare holde os til den første valgmulighed, så jeg kan føle mig sej og klog.

Jeg begyndte at bevæge mig lidt væk fra Liams hus, hvis nu han skulle finde på at vågne og derefter begynde at søge efter mig, fordi han var bange for, at jeg var blevet stjålet af en sindssyg fan.

Hahaha, det kunne egentlig være lidt sjovt ikke?

Lige da kulden var begyndt at få godt fat i mig, lyste en bils lygter op, og jeg kunne med det samme se, at det var Marcus, der var kommet. Prinsen i den sorte bil.

Han holdte ind ved siden af mig og i et kort øjeblik, var jeg bange for, at han ville køre min fod af som straf for, at jeg havde vækket ham fra hans skønhedssøvn. Heldigvis var jeg ninja og nåede at fjerne den, inden den ulykke sket, og hurtigt var jeg hoppet ind ved siden af ham, hvilket ingen så, fordi jeg jo var ninja.

”Davs du,” sagde jeg og klappede ham på låret, så han irriteret fjernede det. Uden et ord vendte han bilen i en U-vending og kørte tilbage, den vej han kom fra. Jeg sad og nynnede for mig selv, imens jeg kiggede ud af vinduet.

Det hele mindede mig faktisk mistænkeligt meget om engang, hvor jeg havde været til en fest, hvor jeg så var kommet til at være sammen med nogle underlige mennesker, jeg ikke kendte, der begik indbrud, hvilket jeg overhovedet ikke var med til. På det tidspunkt havde jeg en flirt kørende med en betjent på de 22 år, som jeg havde lært at kende fra en gang, hvor jeg var kommet til at sidde bag på min venindes knallert.

Efter det der indbrud, var politiet jo ankommet, og han var der også, så det var pænt akavet, da vi så hinanden. Og jeg havde lovet ham, at jeg ikke ville rode mig ud i noget dumt, når vi var sammen, hvilket jeg jo rent faktisk heller ikke havde. Men i hvert i fald havde han fundet på en eller anden historie til sin makker, så han kunne køre mig hjem, uden han fandt det mistænkeligt. Og jeg kan godt fortælle jer, at han var ret så sur og irriteret på mig, og jeg klappede ham også på låret, ligesom jeg havde klappet Marcus, oooog jeg nynnede også.

Og for resten havde vi egentlig stadig kontakt, vi havde bare ikke skrevet sammen i et par måneder, men det havde vi prøvet før. Jeg havde bare ikke tid til flere fyre i mit liv.

Og jeg kan egentlig godt se, at den historie ikke minder, om den situation, jeg sidder i nu, men det syntes jeg, at den gjorde, før jeg begyndte at fortælle.

***

Klokken var allerede halv to om eftermiddagen, da jeg vågnede næste morgen, og jeg kunne allerede der fornemme, at jeg blev meget træt af at sove, så stå op og så sove igen.

Var det egentlig ikke også noget med, at man brugte det til tortur? Det der med, at man hele tiden vækker en person, lige når de er faldet i søvn?

Jo, jo det var rigtigt.

Først da min mobil ringede igen, fandt jeg ud af årsagen til, at jeg var vågnet. Jeg klaskede min hånd mod bordet, da jeg ville slå ud efter den og kunne ikke undgå at ligge mærke til den næsten uudholdelige smerte, der bredte sig i den. Jeg fik fat i den med den anden hånd og tog den op til øret, så jeg kunne snakke.

”Det er mig,” sagde jeg vrissent og kiggede ned på min hånd, der allerede var begyndt at hæve op. Jeg lod en række bandeord glide på række ud af min mund, da der endnu engang skød en smerte igennem den.

”Jamen hej med dig. Det er Niall, ” Han havde ikke engang behøvet at præsentere det, for jeg kunne allerede høre det på hans irske accent, og på det underlige sug, der viste sig i min mave, da jeg hørte af hans stemme.

”Mmm. Vil du noget?” Uhøflig.dk. Uhøflig var mit mellemnavn nogle gange, men jeg kunne ikke gøre for det, når hele min koncentration var samlet om min hånd, der gjorde mere og mere ondt for hvert sekund.

”Jeg ville høre, om du kunne være lidt sammen med mig?” sagde han tøvende og lidt usikkert, sikkert på grund af mit uhøflige jeg, han lige havde fået set for første gang.

”Så skal vi kraftedeme på skadestuen, om vi så skal sidde der hele dagen, deal?” sagde jeg, da jeg så mit snit til ikke at tage alene derud.

”Øhm okaaay. Så kommer jeg og henter dig, siden du skal på hospitalet…” han lagde på, og jeg kunne godt høre på ham, at han syntes, at jeg var en smule underlig i dag.

Jeg hoppede ud af sengen og begyndte at skifte tøj, selvom jeg var en smule handicappet med min hånd, som jeg ikke kunne røre ved noget med, uden jeg hylede op som en anden lorte unge. Mit tøj blev bare et par grå joggingbukser og en tanktop med en sort, kort cardigan over. Meget enkelt, men jeg skulle for fanden da også bare på hospitalet.

Jeg droppede make-uppen, da jeg ikke havde lyst til det – noter lige ned, at jeg ikke tog make-up, for det var ikke så tit, det skete. Jeg kan ikke huske, om jeg har nævnt det for jer før, men nu har jeg i hvert i fald, gjort det.

Jeg lod bare en børste glide igennem mit hår, der syntes at være blevet ekstremt langt og tykt. Jeg stod og beundrede det lidt i spejlet, indtil jeg rystede på hovedet af mig selv og fandt frem til, at det nok bare var noget, jeg ønskede så meget, at jeg troede på det.

Ligesom dem der så gerne vil have et barn, at de begynder at tro på, at de rent faktisk er gravide, men så er de det ikke, og så bliver de herre triste, når de får den dårlige nyhed af den stakkels læge.

Jeg nåede kun lige at sætte tænderne i en bolle, før det ringede på døren, som jeg skyndte mig at åbne for, så hurtigt som jeg nu kunne.

”Bare kom ind,” sagde jeg, så charmerende som jeg nu kunne med bolle i hele fjæset, og priste mig selv lykkeligt for, at min familie ikke var hjemme.  Niall grinede bare kort af mig og trådte så ind i huset. I mens jeg fik gjort mig færdig, gik han egentlig bare rundt og studerede mit hjem, hvilket ikke gjorde mig det store. Godt nok var det ikke på størrelse med hans – det kunne det umuligt være, jeg havde aldrig set hans… - men det var et flot og godt hus, jeg boede i.

Da jeg endelig fik tygget mig igennem bollen, børstet tænder, fået sko på og svunget min jakke over min arm, da jeg ikke kunne tage den på, kunne vi lette røven og komme af sted. Smerten i min stakkels hånd var blevet ekstrem nu, og jeg havde egentlig bare lyst til at tude, hvis jeg skulle være helt ærlig.

”Du må godt skynde dig derhen,” sagde jeg mellem sammenbidte tænder, fordi jeg anstrengte mig hårdt for ikke at skrige eller noget i den stil.

”Hvad har du overhovedet lavet med den?” spurgte Niall forvirret og skævede til min hånd, der var blevet endnu mere hævet og underlig at se på.

”Jeg skulle have fat i min telefon, da du ringede, men valgte at slå hånden ned i bordet,” forklarede jeg ham og studerede den fra alle leder og kanter.

”Bare det?” sagde han efter lidt tid og lød som om, han regnede med, at der blev føjet noget mere til forklaringen. ”bare det,” gentog jeg og nikkede bekræftende.

Vi ankom til hospitalet, og selvom jeg ikke vidste en skid om, hvordan folk vidste det, var der allerede samlet sig en ring af paparazzier og fans ved indgangen. Jeg sukkede irriteret og steg ud af bilen med min hånd holdt ind mod min mave for ikke at slå den endnu engang. ”Kom,” sagde Niall og lagde en hånd på min ryg, så han kunne føre mig frem af.

I det øjeblik følte jeg mig ret meget som en kendis, der blev fulgt igennem alle de sindssyge folk af ham, fordi vi skulle et eller andet sejt.

Men vi var ikke kærester.

Og vi skulle bare på hospitalet.

*At sukke højt og dramatisk*

Vi fik kæmpet os igennem mængden og nåede efter adskillige spørgsmål fra journalister og andre underlige mennesker ind af døren, hvor en sød udseende, buttet kvinde sad bag skranken. Hun smilede, da vi kom gående hen mod hende og havde vidst allerede fået øje på min hånd.

”Hvad er der så sket med dig?” spurgte hun venligt og tog forsigtigt fat i min arm, jeg havde placeret på bordet. Hurtigt fik jeg forklaret hende det og oplyst mit navn og alt det andet lort, man nu skulle gøre.

Og så satte vi os i venteværelset og snakkede om løst og fast.

Og der gik en time.

Og to.

Og tre.

”Alicia Diamond!” råbte en mandlig læge med store hænder og spejdede ud over os, der sad her. Hurtigt rejste jeg mig op og tog fat i Nialls hånd med min raske hånd. Han klemte den blidt og lod mig hive ham med efter mig.

”Det er din hånd, det drejer sig om?” sagde han og kiggede vurderende på min hånd, der ikke så for køn ud.

”Ja, jeg kom til at slå den ned i et bord,” forklarede jeg og følte mig ekstremt dum, da jeg fortalte ham det og et stort, drillende smil bredte sig på hans læber. Han begyndte at trykke på nogle forskellige steder og sagde, at jeg skulle sige til, hvis det gjorde ondt, hvilket jeg også fik gjort. Meget højt endda.

”Den er forstuvet. Jeg ligger lige den her forbinding på dig, og så skal du holde den i ro i de næste tre uger,” Great. So fucking great. 

______________________________________________________________________________

Undskyld for et kort, kedelig kapitel, men jeg ville bare godt lige publicere et kapitel, inden den bliver fjernet fra den der liste I:

Men hvad synes i så om kapitlet, og hvad tror i, der kommer til at ske? 

Og holy crap, 55 likes og 70 favoritlister!!!! Tusind tak, det betyder meget! <3

//Melina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...