I Can't Live Without You [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Igang
Sød, sjov, skør og dejlig, er hvad man kan beskrive Rosalie Stewart med for 3 år siden. Hun er en 19-årig pige som bor i New York City, hun har mistet sin far og hendes storebror i en bilulykke hvilket har taget hårdt på hende, så hun drikker, ryger og tager stoffer sometider for at få smerten til at forsvinde. Hendes mor er mere end bare bekymret for hende, og hun vælger derfor at sende hende væk, hun sender hende til London hvor at hun skal bo hos hendes fætter Justin Stewart. Hun skal bo der i et halvt år og må derfor vende sig til det nye, men hvad sker der når Rosalie finder ud af at en af Justins gode venner bor der? Og hvad sker der når Rosalie stadig ikke kan holde sig fra at drikke, ryge, og tage stoffer? Hvad kommer der til at ske når Rosalie finder ud af hvem Justins ven egentlig er? Og hvordan vil hun have det med ham?

14Likes
28Kommentarer
2293Visninger
AA

7. Skole?

Rosalie's Synsvinkel:

Klokken var omkring de 24.00 stykker, og jeg var pisse træt og for den sags skyld også pisse stiv. Det plejede som regelt at være skønt at være fuld, jeg kom altid til at glemme det hele, men sådan havde jeg det ikke idag, mine tanker forsvandt ikke hvilket pissede mig grænseløst af! Det hjalp hellere ikke specielt meget at en masse fyre havde været oppe og flirte med mig, ja selv en spurgte mig om jeg villle med hjem!...

Jeg kunne bare virkelig slå dem ned med et eller andet, de pissede mig ekstremt meget af! Jeg var så ked af det og skuffet over mig selv, at jeg ærlig talt bare havde stået og fortalt alle mine indre følelser til Justin og ikke mindst Louis.

Det eneste jeg sådan vidste om Louis var at han spillede i et verdenskendt boyband, ved navn One Directinator, eller et eller andet One Direction, eller sådan noget. Jeg kan ikke huske det, det hjælper hellere ikke ligefrem når man er fuld!

Jeg rejste mig frustreret op fra barstolen af, og smed pengene på bordet, så kunne bartenderen jo selv tage dem når han opdagede dem.

Jeg gik svingende hen mod døren. Jeg kunne snart ikke holde balancen mere, så jeg fandt et eller andet at holde fat på, jeg vidste ikke hvad, men det var også ligegyldigt.

Da jeg følte jeg havde en smule mere kontrol over mine ben igen, gav jeg slip på det jeg holdte fast ved, og begyndte at gå, det gik heldigvis lidt bedre denne her gang. Jeg nåede hen til døren, som jeg hurtigt åbnede, og den kolde vind ramte hurtigt min hud. Det var koldt, virkelig koldt!

Jeg fandt hurtigt en taxa som jeg fik prajet hen til mig. Jeg steg hurtigt ind i bilen, og blev mødt af en dejlig varme igen. Jeg gav chaufføren adressen og så var vi ellers kørt.

Jeg fandt min mobil frem, og så jeg havde 3 ubesvaret opkald fra Louis, og spørg ikke hvor jeg har hans nummer fra for det ved jeg ikke engang selv. 5 ubesvaret opkald fra Justin, og så et par beskeder.

 

"Så er vi her." Chaufføren kiggede på mig, og smilede så. Jeg nikkede og gav ham pengene, og så steg jeg ud. Jeg løb op til døren, og trykkede så på knappen hvor der stod Stewart & Tomlinson ved siden af. Jeg kunne høre en skrattende lyd inden jeg kunne høre Louis' trætte stemme. "Hallo?" Lød det fra højtaleren. "Må jeg godt komme ind, det er sgu da pisse koldt!?" Vrissede jeg. Jeg kunne høre en skrattende lyd igen, og så var døren låst op, jeg trækkede hurtigt ned i dørhåndtaget, og løb indenfor.

Jeg gik stille og roligt op af trapperne og nåede så vores etage hvor Louis stod og så forvirret på mig. "Hvor har du været?" Var det første han spurgte om. Jeg rullede med øjnene. "Hvor tror du jeg har været?" Svarede jeg flabet. "Skulle ikke undre mig hvis du har været ude og drikke dig stiv, for du ligner en der snart ikke kan stå op mere..." Mumlede han. Jeg sukkede højlydt inden jeg 'svingede' ind i lejligheden.

Jeg tog hurtigt mine sko og jakke af. "Fuck jeg er træt!" Mumlede jeg, og gik ned ad gangen, ned mod mit værelse. "Ja, få du noget søvn, for imorgen skal du begynde i skole!" Mumlede han. Et: Jeg havde ikke regnet med han havde hørt det. To: Af hvad sagde han? Tre: Pas!

Jeg vendte mig rundt og så forvirret på ham. "Skole?" Spurgte jeg dumt. Han nikkede. "Jeg skal fandme ikke i skole!! Jeg har ikke gået i skole i ca et år!" Vrissede jeg, og kunne mærke hvordan vreden voksede i mig. Fandme nej skulle jeg i skole. "Dsv Rosa, men du skal altså i skole imorgen!" Sagde han som om det var det mest normale. Ja, det var det også, men jeg troede ligesom at de havde fattet at de bare skulle lade mig være og lade mig passe mig selv. "Gu' fanden vil jeg ej! Jeg skal ikke i skole, jeg er fucking 19 år!" Råbte jeg.

Jeg kunne høre en dør åbne sig, og jeg vidste det var Justin der havde hørt vores lille samtale. "Hey, fald ned, du skal i skole imorgen, og sådan er det, SLUT!" Kunne jeg høre Justin sige. Jeg vendte mig om, og kiggede på ham med afsky, og tog så en dyb indånding. "FORHELVEDE! Fattede du ikke hvad jeg sagde tidligere? Du, i skal ikke bestemme over mig, jeg er 19 år og kan fucking godt passe på mig selv!" Skreg jeg. "Tydeligvis ikke!" Mumlede Justin. "Skri..-" "Lad vær Rosalie! Du skal starte på universitetet imorgen, og sådan er det bare!" Det var Louis der havde taget fat i min arm. Han sagde det med en blid stemme, men alligevel var den hård. Jeg vendte mig om mod Louis, og der gik det op for mig at vi stod ret så tæt, men lige nu var jeg kold!

"Jeg. Tager. Ikke. På. Den. Skole." Vrissede jeg hårdt. Han rystede på hovedet. "Så må vi jo bære dig, gå ind og sov jeg gider ikke at høre mere på dig!" Lød det ovre fra Justin af. Jeg kunne bare virkelig stikke ham ned lige nu! Hvem troede han lige at han var? "LUK!" Råbte jeg, og vendte mig fornærmet rundt og begav mig ind på mit værelse.

Jeg satte mig ned på sengen og sukkede, jeg kunne sgu da ikke tage i skole! Jeg gik ud på mit badeværelse, og fandt en skraber. Jeg tog hurtigt fat i én, og trak så lidt ned i mine bukser, så alle mine andre sår blev blottet.

Jeg fandt et sted hvor jeg kunne lave et sår til. De fleste sår jeg havde var ved at hele, og det pissede mig af, for det skulle være et symbol på smerte.

Forsigtigt lagde jeg barberbladet ned på min hofter, og med én hurtig bevægelse havde jeg skåret hul. Det føltes skønt at kunne komme af med alt min smerte.

Jeg gjorde det sammme på den anden hofte, og kunne ikke lade vær med at smile, selvom det gjorde pisse ondt, fik det alligevel smerten indeni mig til at gå væk, og det var rart!

Jeg fandt hurtigt noget toiletpapir og duppede såret med hvorefter jeg tog mit tøj af, så jeg kun stod i undertøj.

Jeg gik ind i min seng og lagde mig under den varme dyne, jeg gad ikke at børste tænder eller noget jeg ville bare sove, jeg vidste jeg skulle på det skide universitet imorgen, og jeg kunne intet gøre, for jeg vidste at de drenge var stærkere end mig, jeg var bare svag og altid bare løb væk fra problemerne, fandt et sted at drikke og drak mig væk fra dem.

Jeg kunne mærke mine øjenlåger blev tungere og tungere, og før jeg vidste af det var jeg faldet i en dyb søvn.

***

Jeg blev vækket ved at en arm daskede forsigtigt til mig, jeg åbnede irreteret øjnene, og mødte et par brune øjne - Justin's. "Du skal op, vi skal afsted om en halv time!" Mumlede han og kiggede den anden. En halv time, det kunne jeg sgu da ikke nå! "En halv time??!! Er du sindssyg det kan jeg sgu da ikke nå!?" Vrissede jeg. Han rullede med øjnene og begav sig ud af mit værelse.

Da døren lukkede sprang jeg op af sengen, og blev mødt af en kold luft, det var fandme koldt. Så jeg fandt hurtigt nogle jeans, en hvid top, og så en hvid skjorte ud over, og selvfølgelig noget rent undertøj.

Jeg tog mit undertøj af, og fik hurtigt den rene på og alt det andet tøj. Jeg tog lidt duft på, og gik så ud på badeværelset, hvor jeg fandt min tandbørste og tandpasta.

Jeg tog lidt tandpasta på min tandbørste, og begyndte så at børste tænder.

Da jeg var færdig spyttede jeg ud og skyllede min tandbørste og lagde den på plads igen.

Jeg begyndte at redde mit hår ud, og lod det hænge løst da jeg ikke gad at sætte det, jeg følte mig okay klar, og gik så ind på mit værelse igen, og så at klokken var 7.40 så jeg ville regne med at jeg nok kun havde 10 minutter tilbage, max.

Jeg begav mig langsomt ud på gangen, og lige idet jeg skulle til at gå ud i køkkenet, gik jeg ind i en person, fandens person!

Jeg kiggede op, og så til min store overraskelse det var Louis. Han smilede bare stort som om intet var sket. Jeg kiggede forvirret op. "Jeg kan godt lide når du rødmer..." Mumlede han og forsvandt ind på hans værelse. Rødmer? Jeg rødmer sgu da ikke, jeg tror aldrig jeg har rødmet før!?

Jeg løb ud på badeværelset, og så at mine kinder var helt røde, ej hvor pinligt egentlig! Jeg tror aldrig at jeg har rødmet før!? Hvorfor skulle jeg også rødme overfor Louis? Hvorfor gjorde han mig så pisse nervøs, det gjorde mig altså skide irreteret!

Jeg løb ud i køkkenet, og så Justin stå med hovedet nede i sin mobil. Da han kiggede op fik han straks øje på mig, og sukkede så. "Er du klar?" Mumlede han. Jeg svarede ikke, men kunne straks mærke en arm om mig, som trak mig med ud i gangen.

Det iværtfald ikke Justin det kan jeg lige så godt sige, så det måtte være...Louis?

Jeg kiggede op, og ja det var Louis, han sendte mig et kært smil. Vent, hvad? Kært smil, beskrev jeg det lige sådan? OMG jeg kunne brække mig over mig selv!

Jeg tog hurtigt mine sko på og en jakke og var ellers allerede ude af døren. Jeg så Louis komme efterfølgende. "Skal Justin ikke med?" Spurgte jeg uinteresseret, selvom det faktisk undrede mig. Han rystede på hovedet. "Han blev vidst ret nedern over det der skete igår!" Mumlede Louis. Jeg nikkede bare og stirrede ned i jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...