I Can't Live Without You [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Igang
Sød, sjov, skør og dejlig, er hvad man kan beskrive Rosalie Stewart med for 3 år siden. Hun er en 19-årig pige som bor i New York City, hun har mistet sin far og hendes storebror i en bilulykke hvilket har taget hårdt på hende, så hun drikker, ryger og tager stoffer sometider for at få smerten til at forsvinde. Hendes mor er mere end bare bekymret for hende, og hun vælger derfor at sende hende væk, hun sender hende til London hvor at hun skal bo hos hendes fætter Justin Stewart. Hun skal bo der i et halvt år og må derfor vende sig til det nye, men hvad sker der når Rosalie finder ud af at en af Justins gode venner bor der? Og hvad sker der når Rosalie stadig ikke kan holde sig fra at drikke, ryge, og tage stoffer? Hvad kommer der til at ske når Rosalie finder ud af hvem Justins ven egentlig er? Og hvordan vil hun have det med ham?

14Likes
28Kommentarer
2302Visninger
AA

3. Justin

Jeg sad i flyet på over til London, den værste by i hele verdenen. Der var de værste minder derfra, og jeg ville helst ikke tilbage til den by, men jeg kunne ikke gøre noget, og der var ikke noget at gøre ved det, jeg måtte jo bare håbe at den plan jeg havde virkede.

Der gik ikke lang tid før at de meddelte at vi skulle spænde vores sikkerhedssele, da det var tid til landing. Fuck det, jeg gad virkelig ikke lande, jeg gad virkelig ikke se min fætter, han var simpelthen noget af det værste!

Vi var lige landet, og jeg var på vej ind til lufthavnen, det føltes så forkert det her, og hvis jeg havde chancen ville jeg nok skride med det samme, og bare løbe min vej! Jeg kom ind i lufthavnen, jeg kunne ikke se Justin nogle steder, så det lettede en del. Jeg gik hen til det bånd hvor jeg skulle hente min kuffert, jeg kiggede rundt og fik hurtigt øje på en helt mørkeblå kuffert, som var min, så jeg tog den hurtigt, og begyndte at gå hen mod udgangen, jeg vidste at Justin ikke gad at bruge sin tid på at hente mig, men altså det er vel også klart, han burde slet ikke glæde sig til jeg kom!

Jeg blev trukket tilbage af 2 stærke arme, jeg vendte mig om kiggede ind i nogle blå øjne, som tydeligvis var Justin's, fandens han havde ikke glemt mig!

"Hej." Han lyste op i et kæmpe smil, og trak mig ind i et stort bjørnekram. Jeg var virkelig ikke til det der, det var altså bare ikke mig det der. Jeg prøvede at komme fri, men han strammede bare grebet om mig, så jeg til sidst ikke kunne få luft, så jeg lod vær med at gøre modstand! Han trak sig endelig fri, og jeg kunne endelig trække vejret igen. Han sendte mig et skævt smil, og tog så min kuffert. Vi gik hen til udgangen, og hen til en blå lille bil, hvor han åbnede bagagerummet, og lagde min kuffert ind, hvorefter han gik hen og åbnede døren til passagersædet, hvor jeg så skulle sætte mig ind. Føj, hvor her lugtede inde i den bil, man skulle kraftedme tro nogen var blevet myrdet herinde, og var rådnet op herinde! AD!

Han lukkede døren efter mig, og gik så hen og åbnede døren i hans side, og satte sig ind, der gik ikke længe før at han havde startet bilen, og vi var på vej hjem. Fuck, hvor skulle jeg brække mig, hvis jeg ikke snart kom ud fra den her bil, det var fandme klamt!

Bilen stoppede endelig, og holdte ude foran en stor gul bygning, meget charmerende bygning! Jeg steg ud af bilen, og gik med det samme hen til en brun dør, den var lidt slidt, men hva så, hvis det stod til mig havde jeg allerede sidtet i et fly tilbage til New York, men nej det kunne jeg jo selvfølgelig ikke! Jeg skulle bare have det halve år overstået med det samme, og det kunne kun gå for langsomt!

Justin kom hen til mig, og tog en nøgle frem, og låste så døren op. Vi gik ind i opgang, hvor her lugtede mindst lige så slemt som ude i bilen, så jeg tog hurtigt en hånd op til næsen, og holdte mig for næsen. "Noget galt?" Spurgte Justin, med et drillende smil. Godt, han hygger sig. "Ja, her lugter af død rotte!" Jeg var sådan set ligeglad med hvad jeg sagde, for det hørte med til min plan. Han kiggede mærkeligt på mig til at starte med, men brød så ud i grin lidt efter, jeg kunne ikke se det sjove i det! Vi gik op ad nogle trapper, og endte nok oppe på 3. etage eller noget, men jeg lagde ikke mærke til det, for jeg var træt og her lugtede af død rotte!

Han låste døren op, og jeg væltede nærmest ind i lejligheden. Her lugtede ikke specielt godt, men bedre end ude i opgangen. Jeg tog mine sneakers af, og så min sorte lederjakke. Jeg gik hen mod et værelse, jeg vidste ikke hvad for et værelse jeg skulle være i, og om jeg overhovedet havde et værelse!?

Jeg gik hen og trak ned i et håndtag, hvor at jeg mødte et rum, med en stor seng og et stort skab. Jeg gik ind, og kiggede mig lidt ekstra omkring. "Det her er Louis' værelse.." Justin's belastende stemme lød ovre fra døren af, hvilket fik mig til at sukke irreteret. "Hvem fanden er Louis?" Røg det ud af mig. "Nåårh ja, øhm jeg bor sammen med en ven, men han skal snart flytte sammen med en af hans andre venner, da han har travlt med sin karriere og vil være nemmere for ham at bo hos ham han arbejder sammen med..." Han kunne da godt have fortalt at der skulle være en ekstra irreterende en her, eller jeg vidste jo ikke hvordan at han var, men hvis han var gode venner med Justin, måtte det jo betyde at han var lige så venlig og belastende som Justin. Jeg rystede tanken af mig, og fulgte med Justin som var gået videre ned langs gangen.

Jeg gik med hurtige skridt ned til ham, han stoppede op foran en hvid dør, præcis magen til den anden dør. Han åbnede døren, og derinde stod en stor seng, 2 store skabe, en reol, og et lille natbord ved siden af sengen. Flot værelse, siger jeg jer, nej overhovedet ikke, jeg ville have mit gamle liv tilbage, fuck hvor kunne jeg ikke holde tanken ud at jeg skulle tilbringe 182 dage her ca.

Jeg gik ind på værelset og smed mig i sengen. Han grinede lidt, selvom jeg ikke kunne se hvad det sjove var. "Nå, jeg er inde i stuen, hvis der er noget så kan du bare komme ind." Jeg grinede lidt hånligt, da det var noget af det sidste jeg ville, jeg havde ikke brug for ham, og det kom jeg hellere ikke til.

Han gik ud og lukkede døren. Jeg tog min mobil op hvor jeg så på kl. den var 21.07, jeg havde fået 2 beskeder fra min mor, jeg gad ikke at åbne dem da jeg sådan set hadede min mor, hun sendte mig væk fra det sted hvor jeg havde alt jeg havde brug for, og så vælger hun at sende mig væk, og selvfølgelig er det lige det land hvor at min far og storebror døde. Det gav et stik i hjertet da jeg tænkte på det, og tårerne begyndte at presse sig på. Jeg kunne virkelig ikke begynde at tude, så jeg skyndte mig hurtigt op og stå og fandt noget nattøj frem.

Efter 10 min. lå jeg i sengen, jeg lå på twitter, egentlig havde jeg fået en del followers, jeg anede egentlig ikke hvorfor, jeg skrev jo aldrig noget, eller noget som helst det eneste jeg brugte twitter til var at tjekke ting ud.

Jeg lagde min mobil hen på natbordet, og vendte mig om så jeg lå på siden. Efter et stykke tid blev mine øjenlåger tunge, og jeg faldt i søvn.

Jeg vågnede op, pga af en larmen ude fra gangen af, jeg stivnede da jeg hørte trin hen ad gangen. Jeg var skrækslagen, jeg var fandme bange, nu tænker i helt sikkert, er hun bange for noget, men ja det er jeg faktisk og det er kun pga af min far og storebror, jeg er bange for at dø, af noget eller nogen! Jeg hørte flere skridt ude på gangen, hvilket fik mig til at stivne endnu mere. Åh gud, hvor var det her ubehageligt! Jeg rakte ud efter min mobil, og fandt min blitz frem, så det lyste næsten hele mit værelse op. Jeg rejste mig op, det her var ikke noget at jeg havde specielt meget lyst til, men jeg skulle fandme ikke lægge med tanken om at der gik en eller anden morder rundt herinde eller sådan noget!

Jeg åbnede forsigtigt døren, og kunne se en skikkelse, og kunne se at lyset var tændt ude i gangen. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, åh gud hvor var det her forfærdeligt! Jeg tvang mine ben til at tage et skridt videre, og før jeg vidste af det stod jeg og kiggede ned i stuen, men der var ikke nogen, jeg vendte mig om, og en brunhåret fyr stod lige bag mig, med et kæmpe smil plantet på læberne. Jeg skreg op i vilden sky. "SKRID!!! Hvad fanden har du gang i, du får ikke nogen ting skrid herfra, og please ikke stik mig ned, hvis du skal stikke nogen ned må du tage min fætter, han er derinde!" Jeg lagde mig ned på alle 4, og kunne høre at han stod og skraldgrinede. Lidt efter kunne jeg høre skridt ude fra gangen af, og lidt efter stod Justin i døren. Jeg rejste mig op og kiggede surt på ham. "Hvad sker der?" Spurgte han om, han lød træt, men jeg var fandme ligeglad, var han igang med at tage pis på mig eller hvad??!! Jeg kunne se den brunhårede fyr prøvede at holde et grin inde, men det gik ikke så godt for lidt efter flækkede han af grin. "Hun..hun troede jeg var en morder.." Han havde næsten tårer i øjnene af grin. Åh gud, hvad fanden var han ellers??... Lidt efter stod Justin også og skraldgrinede, jeg løftede et øjenbryn, og kiggede surt på dem begge.

"Ahahaha, Rosalie det her er min ven - Louis, ja du ved ham der bor her." Få ham ud herfra, Vent, hvad? Åh gud det her var virkelig ydmygende! "Hey." ´Lød det fra Louis, som var faldet lidt til ro igen, jeg sendte ham et irreterende blik, og maste mig igennem dem, og gik ind på mit værelse, og smed mig i sengen. Ej, nej, nej, nej hvor var det her pinligt!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...