I Can't Live Without You [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Igang
Sød, sjov, skør og dejlig, er hvad man kan beskrive Rosalie Stewart med for 3 år siden. Hun er en 19-årig pige som bor i New York City, hun har mistet sin far og hendes storebror i en bilulykke hvilket har taget hårdt på hende, så hun drikker, ryger og tager stoffer sometider for at få smerten til at forsvinde. Hendes mor er mere end bare bekymret for hende, og hun vælger derfor at sende hende væk, hun sender hende til London hvor at hun skal bo hos hendes fætter Justin Stewart. Hun skal bo der i et halvt år og må derfor vende sig til det nye, men hvad sker der når Rosalie finder ud af at en af Justins gode venner bor der? Og hvad sker der når Rosalie stadig ikke kan holde sig fra at drikke, ryge, og tage stoffer? Hvad kommer der til at ske når Rosalie finder ud af hvem Justins ven egentlig er? Og hvordan vil hun have det med ham?

14Likes
28Kommentarer
2249Visninger
AA

9. Jeg fatter ikke mine følelser

Han kyssede mig ned langs halsen et par gange, inden jeg skubbede ham blidt væk. "Lås lige døren op, Louis." Grinede jeg. Han grinte også kort og fandt så endelig hans nøgler frem.

Da han havde fundet dem frem, stak han dem ind i nøglehullet, og drejede nøglen, og åbnede så døren, først stod jeg bare og kiggede, men det kom jeg ikke så langt med, for Louis trak mig med ind.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt over hans handling, da den var ret underlig..

Jeg kiggede mig lidt omkring, her stod sådan set kun flyttekasser og en sofa. Jeg tog forsigtigt mine sko og jakke af da jeg var bange for at vælte, men jeg væltede heldigvis ikke, jeg fløj nærmest bare ind i væggen, pga Louis, han stod allerede med hænderne overalt på min krop.

Og jeg hadede at indrømme det, men jeg kunne lide det, og det var slet ikke meningen, men min krop reagerede virkelig voldsomt, og jeg vidste ikke hvorfor, hver gang jeg tænkte på Louis reagerede den kraftedme som om et eller andet levende væsen var inde i min mave.

Jeg prøvede at ryste tanken af mig, ved at være hurtig. Jeg begyndte at kanppe hans skjorte og jeg ville virkelig lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke kunne lidt synet! Han havde virkelig den lækreste hudfarve, og de lækreste mavemuskler, jeg skulle bare røre ved dem!

Jeg kørte en finger over hans mavemuskler. Jeg kunne mærke at han spændte i musklerne, hvilket bare fik mig til at smile. Han lænede sig ned og kyssede mig, igen kunne jeg ikke styre mig selv, og min hjerne slog fuldstændig fra, min hjerte bankede helt vildt hurtigt mod mit bryst, og en dejlig fornemmelse fyldte min krop, det var som om alt forsvandt rundt om os.

Jeg syntes det her var så mærkeligt, men alligevel føltes det så rigtigt!

Han tog et godt greb rundt om mig bag, og bar' mig så op, så jeg sad rundt om hans hofter. Han gik med forsigtige skridt ind mod et soveværelse.

Da vi var kommet derind smed han mig på sengen, og lagde sig hurtigt ovenpå mig, han havde sine hænder på hver sin side af mit hovede for at kunne holde sig selv oppe, så jeg ikke skulle føle hele hans vægt, hvilket var dejligt!

Han lænede sig ned og kyssede mig lidenskabeligt på læberne, det her var så forkert, at jeg skulle føle det her, ved hans berøringer, det her skulle bruges til min plan til at komme hjem, men lige nu havde jeg faktisk slet ikke lyst til at komme hjem, hjem til USA igen...

Den tanke rystede jeg hurtigt af mig, og rettede min opmærksomhed mod Louis igen, det var ikke meningen at det her skulle nydes, det her skulle bare overstås, og så skulle jeg fortælle Justin det og sige at det var min skyld, og så måtte jeg måske fortælle ham en lille løgn oveni, noget med at jeg var forelsket i Louis, og det var min skyld vi havde sex, og så skal han flippe sygt meget og sende mig væk, det var iværtfald det jeg forestillede mig, der kom til at ske, men vi må jo se, det er et forsøg værd!

Jeg kunne mærke Louis' hænder overalt på mig, og til sidst fandt den lynlåsen bag på min kjole, som han forsigtigt lynte op. Da han havde fået den lynet helt op trak han ned i min kjole, og lidt efter lå den smidt på gulvet.

Jeg lå nu kun i undertøj, mens Louis stadig havde bukser på, jeg lagde forsigtigt min hånd ved hans buksekant, og begyndte at trække lidt ned i dem, jeg kunne mærke en bule i hans bukser, hvilket fik mig til at grine lidt, og det smittede vidst lidt af på Louis, men han lænede sig bare ned og plantede små kys rundt i hele mit ansigt.

Jeg fik hans bukser helt af og smed dem på gulvet, så vi begge nu kun lå i undertøj. Jeg førte mine hænder op i hans hår, og rodede lidt rundt i det, så han fik rigtig bollehår, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at smile af, han så så sød ud? OMG, der må virkelig være et eller andet galt med mig, jeg kan fandme snart ikke kende mig selv mere...

Jeg blev revet ud af mine tanker, da en hånd kørte op og ned ad min ryg, og til sidst landede der hvor han skulle åbne BH'en. Jeg lod ham gøre det, og lidt efter lidt havde han fået åbnet min BH og havde faktisk også allerede smidt den på gulvet.

Jeg blev pludselig nervøs, nervøs for hvad han syntes om min krop, om han syntes jeg var tyk eller et eller andet, andet. Hvorfor jeg bekymrede mig vidste jeg ikke, ærlig talt vidste jeg slet ikke hvorfor jeg reagerede så voldsomt når Louis var i nærheden af mig, og at hans kropsvarme og bare selve ham rørte ved mig på den måde, fik min krop til at blive sindssyg!

"Du er smuk, Rosalie." Han havde lænet sig ned til mig øre, og hvisket det. Det var en lettelse at vide at han syntes det.

Jeg kørte en finger hen over hans mavemuskler igen, og kørte så min finger helt ned til hans underbukser, som jeg hev ud i, og lagde en hånd derned. Jeg kunne mærke hvor meget han spændte i hele kroppen. Et støn lød fra ham, og jeg kunne ikke holde et smil inde mere.

Til sidst tog han fat i mit håndled, og trak min hånd op. "Lad lige mig bestemme her.." Mumlede han og grinte. Jeg nikkede og smilede bare.

Han trak forsigtigt lidt ned i mine trusser og fik dem så helt af, hvorefter han gjorde det samme ved hans underbukser.

Han begyndte at kærtegne min kind, og før jeg vidste i det kom han op i mig, han var stor, så det gjorde lidt ondt, men det blev hurtigt erstattet af en dejlig følelse.

Han satte tempoet hvilket fik mig til at stønne højlydt. Han begyndte at grine lidt, og begyndte så at kysse mig intenst på munden. Han stønnede kort under vores kys, hvilket fik mig til at smile.

***

Jeg blinkede lidt med øjnene inden jeg slog dem helt op. Jeg kiggede mig forvirret rundt, men kunne ikke finde ud af hvor jeg var, indtil jeg satte mig op, det gik hurtigt op for mig, at jeg havde taget første skridt i min plan, så manglede jeg bare at fortælle det til Justin.

Et tilfredst smil blev plantet på mine læber. Jeg kiggede hen på pladsen ved siden af mig, som var helt tom? Hvor fanden var Louis? Var han bare sådan skredet?

Jeg rejste mig forvirret op, og kiggede mig rundt i rummet, der var den store dobbeltseng og så var der ellers bare flyttekasser. Der slog det mig, tænk hvis Harry havde været her, og så tog Louis et eller andet sted hen sammen med ham eller sådan noget!? Omg, tænk hvis Harry så mig nøgen, nøgen? Havde jeg ikke taget undertøj på igen igår?

Nå, åbentbart ikke.

Jeg fandt hurtigt mit undertøj og tog det på, derefter tog jeg min kjole på igen, da jeg ikke havde andet.

Jeg listede ud af værelset, og ledte hele lejligheden rundt, men der var ikke noget? Hvor fanden var han henne, han kunne da ikke bare efterlade mig alene i hans lejligheder, idiot man!

Jeg gik ud i køkkenet for at tage noget vand, da jeg faktisk havde en del hovedpine. Jeg fandt et glas, og gik hen til vandhanen, hvor en god seddel fik min opmærksomhed.

Jeg gik hen til den og læste hvad der stod på:

#Hej Rosalie, jeg er lige nede og købe noget morgenmad, kommer hjem om lidt.

Louis:) #

Han virkede kold i sin besked, men det kunne vel også være lige meget!

Jeg nåede ikke så langt før jeg kunne høre en hoveddør gå op, og Louis kom til syne. "Hey." Mumlede han lidt fraværende da han kom ind. Jeg nikkede bare, og tændte så vandhanen for at få noget vand i glasset.

Jeg så ud af øjenkrogen Louis forsvinde ind på værelset, jeg overvejede kort at følge efter, men lod den ligge.

 

Louis' Synsvinkel:

Jeg havde det virkelig dårlig med det jeg havde gjordt sammen med Rosalie, hvad fanden skulle jeg ikke sige til Eleanor? Jeg havde det virkelig dårligt med det! Jeg kan ikke huske hvad jeg har sagt til Rosalie eller noget, men jeg kan tydeligt huske at vi havde sex...

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg måske ikke nød det igår, for det gjorde jeg måske, men der havde jeg alkohol i blodet, og kunne ikke styre mig selv!

Jeg sad og bed mig nervøst i læben, det lignede slet ikke mig at have sex med andre når jeg var fuld, uanset hvor meget jeg havde fået, så vidste jeg godt at jeg havde en kæreste, og jeg aldrig ville gøre sådan noget imod hende, men igår glemte jeg hende, og så var det bare mig og Rosalie, og det gjorde mig irreteret, for jeg kunne ikke forstå hvorfor!? Jeg syntes ærlig talt at Rosalie var forvirrende, det ene øjeblik er hun sur, det andet er hun ked af det og irreteret, og det sidste øjeblik er hun glad? Det er fandme forvirrende, men det gør hende samtidig helt unik og interessant, jeg burde ikke at tænke sådan om hende når jeg havde Eleanor, men der var et eller andet i min hjerne der bare sagde at det var rigtigt, det havde gang i.

Jeg kiggede op, da jeg hørte skridt komme nærmere, og rigtig nok stod Rosalie i døråbningen. Jeg smilede skævt til hende, og kom faktisk i tanke om at hun slet ikke vidste at jeg havde en kæreste, det behøvede hun godt nok hellere ikke...

"Jeg tror jeg smutter nu..." Mumlede hun. Jeg nikkede, og rejste mig op fra sengen.

Jeg gik med hende ud i gangen, og betragtede hende tage sko og jakke på. "Vi ses..." Mumlede hun (Igen) Jeg gik hurtigt hen til hende. "Siger du bare: 'vi ses'?" Spurgte jeg. Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg var så dum lige nu, men hun tiltrak mig virkelig! "Ja.." Hun kiggede forvirret på mig, men hun nåede ikke at sige så meget før jeg havde lagt mine læber mod hendes, det her var så forkert, og det vidste jeg godt! Men det var som om at min hjerne ikke vil følge mit hjerte, for mit hjerte tilhørte Eleanor, og min hjerne tilhørte åbentbart Rosalie, hvilket var irreterende.

Jeg trækkede mig hurtigt fra hende da jeg hørte en banken på døren. Jeg kiggede forvirret hen på døren, og gik så hen til den og åbnede den. Jeg lavede store øjne da jeg så hvem det var - Eleanor. "Eleanor?" Mumlede jeg. Hun kiggede forvirret på mig, så jeg reddede den hurtigt. "Øhh.. jeg mener er du allerede hjemme? Jeg troede først du kom hjem om en månede?!" Hun nikkede. "Ja, men jeg sav..- Hvem er hun?"

Jeg kiggede mig over skulderen og så Rosalie, som så mindst lige så forvirret ud som Eleanor, fantastisk lige de 2 jeg ikke ville have der skulle møde hinanden.

"Øhh.. Eleanor det her er Rosalie min veninde, eller rettere sagt Justin's kusine. Rosalie det her er min kæreste Eleanor..." Mumlede jeg. Det var da fandens som jeg mumlede for tiden! 

Jeg kiggede hen på Rosalie som lignede en der lige havde set et monster eller sådan noget. Jeg fik virkelig dårlig samvigtighed og havde bare lyst til at gå hen og kramme hende, men det kunne jeg ikke når Eleanor var her...

Jeg kiggede hen på Eleanor som bare stod med et sødt smil plantet på læberne. "Hej." Hun rækkede hånden frem mod Rosalie, men hun tog den ikke. Jeg blev fandme usikker, og kiggede hen på Rosalie, som lignede en der er på randen til at græde, hvilket bare gav mig endnu dårligere samvigtighed.

Jeg burde virkelig ikke have dårlig samvigtighed, jeg burde bare være ked af det jeg havde gjordt med Rosalie, men det var jeg ikke for det føltes så rigtigt det vi lavede igår, og alligevel ikke...

Til sidst tog hun imod Eleanor's hånd, hvilket fik mig til sukke lettet. Jeg smilede lidt undskyldende til hende, men samtidig taknemlig.

Hun trækkede hurtigt sin hånd til sig igen, hvilket får Eleanor til at kigge mærkeligt på hende.

Nerviøsiteten stiger i mig igen, og jeg var ved at gå ud af mit eget gode skind, det var virkelig ikke en rar situation det her. "Nå, men jeg må nok også hellere smutte.." Lød det fra Rosalie efter lidt tids stilhed.

Jeg nikkede. "Skal jeg følge dig ned?" Spurgte jeg. Hun rystede på hovedet. "Nej, det er okay..." Hendes stemme var nærmest en hvisken, og inden jeg havde set mig om, var hun ude af døren, en trang til at løbe efter var der, men jeg måtte fokusere og forstå at jeg ligesom havde en kæreste og det der skete igår var en fejl.

Jeg vendte mig om mod Eleanor igen, og sendte hende et stort falskt smil. "Hej basse." Hun lød glad, hvilket også burde gøre mig glad, men det gjorde det ikke. "Hey...babe..." Mumlede jeg.

Hun så lidt forvirret på mig, men jeg valgte bare at trække hende ind til et kram, for at glemme det. Hun trak sig væk, og lidt efter var et par velkendte læber på mine, jeg følte ingen gnist, hvilket skræmte mig helt vildt, det var hende der var pigen i mit liv, det var hende der ejede mig hjerte, hende jeg elskede allerhøjst!

Men lige nu var det noget jeg bildte mig ind, for jeg følte bare at jeg kyssede en.

Uhh... det var ikke godt, var? Hvad tror i Rosalie siger til det, og tror i hun finder ud af hvad hun egentlig føler for Louis?

Jeg skriver et kapitel mere imorgen, bare lige en lille info:D Tak til jer der læser, jeg er så glad for det!:)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...