I Can't Live Without You [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Igang
Sød, sjov, skør og dejlig, er hvad man kan beskrive Rosalie Stewart med for 3 år siden. Hun er en 19-årig pige som bor i New York City, hun har mistet sin far og hendes storebror i en bilulykke hvilket har taget hårdt på hende, så hun drikker, ryger og tager stoffer sometider for at få smerten til at forsvinde. Hendes mor er mere end bare bekymret for hende, og hun vælger derfor at sende hende væk, hun sender hende til London hvor at hun skal bo hos hendes fætter Justin Stewart. Hun skal bo der i et halvt år og må derfor vende sig til det nye, men hvad sker der når Rosalie finder ud af at en af Justins gode venner bor der? Og hvad sker der når Rosalie stadig ikke kan holde sig fra at drikke, ryge, og tage stoffer? Hvad kommer der til at ske når Rosalie finder ud af hvem Justins ven egentlig er? Og hvordan vil hun have det med ham?

14Likes
28Kommentarer
2277Visninger
AA

17. Et rent helvede

Rosalies synsvinkel:

Well, her sad jeg så, i min seng og tænkte på Louis. Jeg savnede ham mere end noget andet!

Eleanor og ham var på vej til Italien nu, og jeg ville for alt i verden ønske at de ikke skulle af sted! Jeg ville ikke få Louis at se en hel uge, og ja det var måske kun 7 dage, men det var allerede helt tomt uden ham, så jeg ville da i hvert fald ikke tænke på hvordan det ville føles at ikke have ham her i fucking 7 dage.

Det sårede mig ret meget at siden i forgårs var Louis pludselig begyndt at blive skide kold overfor mig, hvis jeg spurgte om noget, svarede han kun ganske kort med et ja eller nej, eller også ignorerede han mig bare.

Justin var også skide kold overfor mig, egentlig burde jeg være skide ligeglad, men det var jeg ikke, for det irriterede mig helt vildt, jeg havde ingen idé om hvad fanden jeg havde gjort.

Jeg forstod måske meget meget lidt hvorfor Louis var sur på mig. Han fortrød helt sikkert det vi havde gjort, hvilket gjorde ondt, men hvem ville ikke også fortryde sådan noget når man allerede havde en kæreste?

Egentlig skulle vi sige ordentlig farvel til Eleanor og Louis i går, men Louis valgte at droppe det, hvorfor vidste jeg ikke, men jeg havde en lille idé.

En banken på døren, trak mig ud af mine tanker, og jeg løftede forsigtigt hovedet, for at se Justin stikke hovedet ind ad døren.

”Der er mad!” sagde han med en hård tone, som ærlig talt skræmte mig lidt. Jeg sukkede lidt for mig selv, og rejste mig så op, for at sætte kursen ud mod køkkenet.

Justin sad allerede og spiste da jeg kom ud i køkkenet.                                                                           

Jeg satte mig hurtigt ned, og skubbede mig ordentlig ind, for derefter at tage min gaffel og begynde at røre rundt i min mad.

Jeg var overhovedet ikke sulten, og jeg følte mig virkelig heller ikke tilpas ved at sidde her. Jeg kunne mærke Justins blik lå på mig, hvilket fik mig til at bevæge mig en smule uroligt.

”Spis din mad!” lød det irriteret fra Justin. Jeg kiggede forskrækket op på ham, han sad og kiggede virkelig irriteret på mig, og det irriterede mig virkelig grænseløst.

”Hørte du ikke hvad jeg sagde, eller hvad?” hvæsede han, jeg kiggede forbløffet på ham, før at jeg rejste mig hårdt op, så stolen bag mig væltede bag over så et højt ’bang’ lød.

”Hvad fanden er der galt med dig?” råbte jeg, så han et kort øjeblik så helt overrasket på mig, men det var hurtigt væk igen.

”Hvad fanden er der galt med dig?” vrissede han igen. Jeg løftede et øjenbryn og så en smule afventende på ham, som at han gerne måtte uddybe det der, men der kom intet fra ham, det eneste han gjorde var at sidde og stirre vredt på mig.

”Ja, hvad er der galt med mig?” valgte jeg så at spørge om, ”Ved du hvad? Bare glem det, okay!?” råbte jeg, og var hurtig til at løbe ud ad køkkenet, og ind på mit værelse, hvor jeg hurtigt smækkede døren i.

Jeg kunne mærke tårerne presse på, men nægtede simpelthen at gøre det, men alligevel kunne jeg ikke lade vær, for pludselig røg den ene tåre ned efter den anden.

Jeg gik hen til min kuffert, hvor jeg stadig havde nogle få ting liggende. Jeg åbnede den hurtigt og var hurtig til at lyne et rum ned, for at trække en lille hvid pose op.

Jeg havde virkelig brug for det lige nu, jeg kunne virkelig ikke lade vær, selvom jeg ønskede det så inderligt. Jeg havde holdt mig fra dem i flere dage nu, og det var virkelig uudholdeligt.

Jeg fandt hurtigt noget papir som lå på mit skrivebord. Jeg åbnede den lille pose og hældte indholdet ud på papiret, for derefter at finde endnu et stykke papir og rulle det sammen.

Jeg tog en saks og klippede et stort stykke at papiret, da papirrullen var alt for lang.

Jeg lagde saksen fra mig igen, og satte så papirrullen op til det ene næsebor, for derefter at sniffe alt det hvide pulver op.

En underlig fornemmelse gik igennem mig. Jeg havde aldrig haft denne her fornemmelse den var helt.. anderledes?

Mit hoved begyndte at køre rundt og mit syn blev mere og mere utydeligt, alligevel sad jeg og smilede stort.

Det var virkelig ikke nogen god fornemmelse jeg havde, for jeg blev mere og mere svimmel og det eneste der egentlig sad i mine tanker var Louis, og det var ikke ligefrem fordi at det var behagelige tanker.

Jeg begyndte at grine højt, hvorfor vidste jeg ikke. Min dør blev åbnet med et brag og jeg sprang nærmest op fra stolen, for at se hen på en virkelig vred Justin.

En kvalme kom pludselig op i mig, og mit syn blev værre.

Det var som om at min muskler blev helt slappe, og uden at kunne gøre noget, faldt jeg ned på gulvet, ”ROSALIE!” hørte jeg Justin råbe højt, inden at alt blev sort.

__________________________________________________________________________________

Undskyld for det korte kapitel!! Jeg skrev et kapitel igår og så har jeg så ikke fået det gemt, så jeg blev nødt til at skrive et nyt og det er ikke ligefrem fordi at jeg synes det var specielt sjov, såååå..

Nå, men hvad tror i der kommer til at ske nu? Hvad er der galt med Rosalie? Og jaaa.

Haha! Og nåååårh ja, nu er vores lille Zayn-babe blevet 20 år, 20 ÅR! De bliver alle sammen så hurtigt store! Nu er det snart Harrys tur, til at blive et år ældre! :'( :)

Vici! xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...