I Can't Live Without You [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Igang
Sød, sjov, skør og dejlig, er hvad man kan beskrive Rosalie Stewart med for 3 år siden. Hun er en 19-årig pige som bor i New York City, hun har mistet sin far og hendes storebror i en bilulykke hvilket har taget hårdt på hende, så hun drikker, ryger og tager stoffer sometider for at få smerten til at forsvinde. Hendes mor er mere end bare bekymret for hende, og hun vælger derfor at sende hende væk, hun sender hende til London hvor at hun skal bo hos hendes fætter Justin Stewart. Hun skal bo der i et halvt år og må derfor vende sig til det nye, men hvad sker der når Rosalie finder ud af at en af Justins gode venner bor der? Og hvad sker der når Rosalie stadig ikke kan holde sig fra at drikke, ryge, og tage stoffer? Hvad kommer der til at ske når Rosalie finder ud af hvem Justins ven egentlig er? Og hvordan vil hun have det med ham?

14Likes
28Kommentarer
2247Visninger
AA

2. Det må du ikke gøre mod mig.

Musikken var høj og bassen brummede højt. Sådan skulle det vel også være på et diskotek!? En eller anden fyr stod og dansede op af mig, hvilket jeg følte mig lidt utilpas ved, så jeg gik hurtigt væk fra ham. Jeg gik hen til baren, og fik hurtigt bestilt 2 shots. Der gik ikke lang tid før at de stod foran mig, og jeg kunne ikke lade vær med at smile.

Jeg tog hurtigt den ene efter den anden og havde bundet dem hurtigere end du sikkert kunne cykle en meter, okay hvor kom den lige fra, nå men øhm jeg har lidt nedern tanker når jeg er stiv, så lev med det.

Jeg kunne mærke min mobil vibrede, hvilken den ikke plejer, jeg mener folk plejer ikke at ringe til mig når jeg er på diskotek. Jeg tog den hurtigt op af min bukselomme, og så at der stod 'ukendt nummer'. Jeg løb udenfor, og tog hurtigt mobilen. "Hallo?" Min stemme lød ikke speciel venlig, men jeg var altså på alkohol lige nu så hvad troede personen dog? "Rosalie Stewart, kom hjem nu!" Råbte min mor. SHIT, hvorfor var hun stadig oppe kl. var 2.00. Jeg sank den klump i halsen jeg havde, det her burde mig virkelig ikke gå på, men jeg har aldrig hørt min mor så sur før.

Okay, hun havde måske en god grund til det, når jeg ligesom stak af. Jeg sagde til min mor kl. 21.00 eller sådan noget at jeg var træt, også skyndte jeg mig ind på mit værelse, låste døren og gjorde mig klar, og så ellers var jeg klar der ved 22.00 tiden, men hvordan fanden havde hun opdaget mig? "ROSALIE!?" Blev der råbt inde i telefonen. Jeg lagde hurtigt på, og fandt den nærmeste taxa som jeg hurtigt satte mig ind i, og gav chaufføren min adresse.

Jeg fatter ærligtalt ikke hvorfor at jeg gør det her, men det eneste der kommer til at ske er helt sikkert bare det sædvanlige, jeg er tit blevet busted af min mor, hvor jeg kom hjem om formiddagen, også fik jeg en skideballe og havde stuearrest i en uge, hvilket slet ikke betød noget for mig, jeg kunne mærke nervøsiteten stige, selvom jeg lige havde prøvet at berolige mig selv, men jeg kunne ikke jeg havde ærligtalt aldrig hørt min mor så vred før.

Der gik ikke lang tid før at taxen stoppede og holdte ud for mit hus, jeg gav ham de penge han skulle have, og gik så hen mod hoveddøren, jeg nåede knap nok at træde indenfor, inden min mor stod ude i gang foran mig. Hun var virkelig rasende, hun var helt rød i hovedet, og stod med det surester blik ever. Hvis jeg ikke kendte hende, var jeg blevet skræmt væk!

"Rosalie Stewart, hvor FANDEN HAR DU VÆRET??" Hendes stemme kunne høres i hele huset, jeg var kold som altid og svarede: "På diskotek, hvor fanden skulle jeg ellers være?" Jeg skulle lige til at tage et skridt, men først der gik det op for mig, hvor meget alkoholen egentlig boblede rundt i hele kroppen, og så var jeg pisse svimmel. Så jeg blev stående, og støttede mig til det lille bord der stod ude i gangen.

"Hvis du tror at du bare kan gå når det passer dig, når du har lyst så skal du tro om igen!! Og hvis du bare tror at du bare kan tage diskotek og ryge dig skæv, og drikke dig pisse stiv så kan du også godt tro om!! Du ød..-" Hendes stemme knækkede over, og pludselig brød hun fuldstændig sammen. Jeg havde aldrig set min mor sådan, hun reagerede aldrig sådan der. "Du ødelægger dig selv, Rosalie!" Hulkede hun. Jeg prøvede at holde mín facade ved lige, men det gik ad helvedes til, så jeg spurtede op på mit værelse, og smed mig i min seng, og lod bare tårene få frit løb. Det min egen mor stod og sagde gjorde ondt, min fucking egen mor stod og sagde at jeg ikke kunne passe på mig selv, eller havde noget som helst ansvar overfor noget. Det gjorde ondt, det gjorde virkelig ondt!

***

Jeg vågnede op næste morgen, med den værste hovedpine, jeg vidste godt det var tømmermænd, jeg var kraftedme også stiv igår er du sindssyg!? Det sidste jeg kan huske var at en eller anden klam dreng stod og dansede op af mig, det var virkelig ulækkert!

Jeg rejste mig op fra sengen, det skulle jeg ikke have gjordt for jeg var fucking svimmel, det hele kørte rundt i mit hovede, men jeg tog mig sammen til at gå hen og kigge mig i spejlet. Jeg fik et chok da jeg så mig selv, OMG jeg lignede kraftedme noget katten havde slæbt med ind! Min mascara sad i hele mit face, min skjorte sad helt forkert, og mit hår lignede en fugleredde. "Forhelvede!" Jeg sukkede højlydt, og gik ud på badeværelset, hvor jeg fandt noget make-up fjerner, og begyndte så at tage min mascara væk. Derefter tog jeg en børste og redte mit hår så det hang gladt ned langs mine skuldre, jeg tog også lige noget nyt mascara på. Jeg gik ind på mit værelse igen, og åbnede mit klædeskab hvorefter jeg fandt en hvid top og en sort kardigant, nogle højtaljede lyseblå bukser, og en hvid BH + nogle hvide G-strenge.

Jeg smed hurtigt det tøj jeg havde sovet i, og tog det nye på, jeg gik hen og tog noget af min nye parfume på, så nu var jeg egentlig klar til den her dag.

Jeg gik ned mod køkkenet, og stoppede op da jeg hørte min mor tale i telefon. "Ja.." Hun snøftede. Omg min mor...græd? "Tak, du er en skat, Justin!" Sagde hun. "Ja det er godt, hej." Hvad fanden snakkede hun med min fætter om? Jeg gik videre ned ad trapperne og stoppede så op foran hende. "Hvorfor snakkede du med Justin?" Hendes ansigtsudtryk ændrede sig til et alvorligt, men stadig et trist blik. "Rosa..." Begyndte hun. Jeg kiggede på hende med et forvirret blik. "Du skal bo hos din fætter i et halvt år.." HVAD? Nej fandme nej! Jeg skulle for det første ikke til London! Og jeg skulle slet ikke være sammen med min fætter i et halvt år! Jeg hadede Justin, vi var SÅ FUCKING forskellige! "NEJ!" Råbte jeg. Hvad fanden havde hun gang i? Hun kan sgu da ikke bare aftale sådan noget uden at jeg går med til det! "Rosa, det er jo kun for dit eget bedste.." "Nej, det er ej mor, jeg elsker New York, det er her jeg har mine venner, okay? Jeg skal aldrig se Justin igen, jeg hader ham!" Skreg jeg. "Rosa, jeg har pakket dine ting, og vi tager afsted om en halv time!" Sagde hun bestemt. "Mor..." Men jeg kunne ikke sige mere før at hun var gået ud i køkkenet. Jeg havde lyst til bare at sidte mig ned, og bare stortude, men det ville få mig til at virke svag.

Jeg kunne ikke gøre noget, jeg kunne selvfølgelig altid stikke af eller låse mig inde på et værelse, men før eller siden ville min mor finde mig, eller ville jeg komme ud af værelset på et tidspunkt! Så jeg kunne ikke gøre andet, end at tage til London. Jeg måtte jo bare være kold ligesom jeg er her, og så håbe på at han bliver så træt af mig at han sender mig tilbage. Jeg gider ham ikke han er slet ikke min type, han er sød, og gør aldrig noget forkert, drikker næsten aldrig, ryger ikke, eller noget som helst.

Jeg løb ud på toiletet og lod mine tårer få frit løb jeg kunne ikke holde dem tilbage mere, det var ydmygende faktisk lidt, jeg var så pisse svag under min fucking facade, og det var så fucking pinligt!

Jeg åbnede hurtigt skabet, og fandt en babereblad. Jeg tog fat i den, og trak lynte så op for mine bukser, jeg trak lidt ned af dem, og lod en finger kører ned over alle de andre sår jeg havde fået af at skrabe mig selv. Jeg skulle have den her forfærdelige smerte væk, jeg var også så pisse sur over at jeg skal til London igen, da det var der min far og min storebror, Mike døde. Det gjorde ondt at tænke på så jeg bed mig selv i læben, og snittede mig så i siden. Jeg trak ned i mine bukser ovre i den anden side og snittede også der. Jeg nød det, jeg nød at se at blodet piblede frem, jeg nød det virkelig! Det fik min smerte til at gå væk. Jeg havde altid følt at det var min skyld at min far og Mike døde, jeg ved ikke hvorfor, men det har var min lærestreg, og efter er jeg bare blevet afhængig af det, det har altid hjulpet mig igennem min smerte!

Jeg tog noget toiletpapir, og duppede forsigtigt på sårene, og trak så mine bukser op igen, og lynede dem, jeg gik ud af toiletet, og hen til mine kufferter, jeg sad bare og kiggede ud af vinduet, jeg kunne ikke lave andet, og jeg kunne ikke gøre andet, jeg kunne dsv ikke sige at jeg ikke ville! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...