In The Rain(One-shot)

Det her er mit bidrag til konkurencen: Besat. Et lille one-shot om at være besat, af syn og skygger.

2Likes
2Kommentarer
474Visninger

1. One-shot

Jeg sad i vindueskarmen, og kiggede ud. Jeg så regnen sile ned over vinduet, det fik mig til at tænke. Jeg tænkte over hvad jeg egntlig ville med mit liv, hvad der skulle blive af mig.

Jeg mærkede noget bag mig, men vente mig ikke om. Jeg vidste hvad jeg ville se, en skygge. En skygge eller et spøgelse, det er ikke noget der gør mig bange. Jeg kunne aldrig være bange for ham, han er min ven. Min eneste ven. Alle syntes jeg er mærkelig, fordi jeg kan se skygger og spøgelser.

Jeg er vel også mærkelig. Men det er ikke min skyld, det er hans. Ser i vi er på en måde tvillinger, og så alligevel ikke. Han er min ven, min bror og alt hvad jeg vil have ham til at være for mig. Vi er en person, men alligevel to. Han er en del af mig, og jeg en del af ham. Vi høre sammen, vi er en. Intet kan skille os ad. Han besatte mig i det øjeblik jeg blev født. Han så noget spcecielt ved mig, og valgte at gøre mig udødelig. For ja, det var det han gjorde. Han smedede os sammen til en person, en udødelig person. Jeg mærker et pust i nakken og vender mig om.

Det er ham, han kigger mig i øjnene. Jeg smiler, han smiler tilbage. Han bevæger sig, og øjeblikket efter sidder han bag mig med armene om mig. Jeg smiler og læner mig tilbage ind mod ham. Jeg føler hans tryghed og nærvær, han gør mig tryg. Jeg kigger ud på regnen, det stormer stadig ned. Jeg koncentrere mig og lytter efter regnen. Jeg høre dens berolignene lyd, og lukker tilfreds øjnene. Jeg elsker lyden af regn, det er en dejlig lyd. Og så minder det mig om ham.

Jeg kigger ned på gaden, og ser et spøgelse glide af sted. Det er næsten gennemsigtigt, men tydeligt. Det er en gammel mand, han ser faktisk glad ud. Jeg smiler lidt da jeg ser en gammel dame, komme hen mod ham, hun er også et spøgelse. De omfavner hinanden og smiler lykkeligt. Endeligt er de sammen igen. Det er derfor jeg stadig lever, fordi jeg ved at sådan en velkomst får jeg ikke når jeg forlader verdenen. For der har aldrig været nogen der elsker mig, ikke ud over ham. Min familie lever ikke, de kunne desuden helle ikke lide mig.

Jeg bor hos en plejefamilie. De syntes jeg er mærkelig, og holder afstand til mig. Det har jeg ikke noget imod, jeg elsker at være alene sammen med ham. Han begynder at nusse min arm, han ved altid hvad jeg tænker. Det er der en ulempe ved, for jeg har tit tænkt på at forlade denne verden. At vandre hvileløst rundt, sammen med mine venner. Men det ved jeg godt ikke kan lade sig gøre, det ville såre ham dybt og det vil jeg ikke. Jeg har set ham græde en gang før, og det skal aldrig ske igen. Det gjorde ondt langt ind i kroppen, så ondt at jeg besvimede af smerte. Ingen kunne forstå hvordan jeg lige pludselig kunne besvime. Kun ham, han forstår mig altid. Jeg ved at det ikker en god ide at forlade ham, så det gør jeg ikke. Min krop begynder at ryste, det sker tit.

Det sker når der lige er nogen der er død i nærheden. Han mærker det, og nusser min ryg. Han aer mig lige så stille, indtil det er gået over. Jeg hader at jeg kan mærke når der er nogen der er død, det føltes ækelt. Men i det mindste vil han aldrig dø fra mig, det kan han ikke hvis han dør, dør jeg nemelig også. Men hvis jeg dør betyder det ikke at han dør, han kan godt leve videre. Det er jeg glad for. For jeg ved at en dag tar jeg nok mit eget liv, jeg lever i et helvede det eneste lyspunkt er ham.

Han mærker mine tanker og begynder at nynne, jeg stopper med at tænke og lytter bare. Det lyder fantastisk, som lyden af den smukkeste sommer melodi. Vi sidder bare i vinduet, mens jeg lytter til hans stemme. Jeg falder til ro, og glemmer mine mørke tanker. Han ved det og smiler til mig, jeg smiler igen. Det her er et af de bedste tidspunkter i mit liv, når vi sidder sammen og lytter til regnen mens han nynner. Jeg kigger på regnen, jeg syntes det er smukt, det er trist lidt dystert men smukt. Jeg ser et lyn, og høre et tordenbrag. Han begynder at synge, det gør det hele perfekt.

In the rain, i saw you first.

You smile to me

I hear you voice

And my heart was beating

All the time

For you

In the rain

 

<3

Hej

det her mit første one-shot så ta' godt imod det.

Jeg håber at kunne vinde konkurrencen så vær søde at like hvis i kunne lide den,

Jeg vil rigtig gerne høre jeres mening om det, hvad der kunne være bedre eller hvad der skal laves om.

Hilsen Mils<3

ps. Det der lille sang stykke til sidst er noget jeg selv har fundet på, og jeg ved godt det ikke er særligt godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...