Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
66770Visninger
AA

9. Kapitel 8.

 

Hans hænder fandt ivrigt kanten af min trøje, så han kunne rive den over hovedet på mig, og jeg hjalp villigt med til at få den af. Min krop lå næsten helt blottet for ham, jeg var kun dækket af mit undertøj, som ikke engang bestod af mere end en blonde BH og en rød g-streng.

Med en øvet bevægelse hev han ned i min g-streng, så de let røg af og fortsatte videre ned på gulvet, hvor de skulle ligge og kede sig i det næste stykke tid, imens jeg blev færdig med min læge – og han blev færdig med mig tydeligvis. Han havde selv kun boxers på, som jeg nok hurtigt skulle få af ham, så da han havde fået åbnet min bh og smidt den samme vej som g-strengen, rejste jeg mig lidt op i sengen og hev ham ned at ligge ved siden af mig.

Jeg lagde hurtigt en hånd på hans den voksende bule, der var begyndt, og det gav et gib i ham, imens han tog lidt fat i mit hår, så han kunne hive mit hoved hen til hans mund og give mig et kys. Jeg gengældte det med det samme, imens jeg forsigtigt og i et langsomt, drillende tempo lod min hånd glide ned i hans boxers.

Han spændte nærmest i hele kroppen, da min hånd lagde sig om hans pik, og jeg smilede lidt, før jeg trak mig ud af det kys, som vi var i gang med at udveksle. Jeg smilede frækt og forførende til ham, før jeg lod min hånd glide lidt frem og tilbage, så han næsten øjeblikkeligt stønnede.

Det var tydeligt for mig, at det var noget, som han kunne lide, og da tempoet i min hånd var på det højeste, og jeg faktisk var begyndt at få en lille smule krampe i min hånd, fjernede jeg den og kiggede flabet på ham. ”..Hovsa,” sagde jeg hemmelighedsfuldt, før jeg lagde mine hænder helt oppe ved hans bryst og så lod dem glide hele vejen ned over hans krop.

”Aria..” stønnede han fortvivlet og kiggede bedende på mig, men jeg grinede blot og rettede mig en smule op foran mig, så mere af min krop var blottet for ham. Han kiggede på mig med et hungrende blik, og da jeg fik helt ondt af ham, kravlede jeg langsomt hen mod ham igen. Han kiggede spændt på mig og ventede mit næste træk, og hvis jeg ikke tog meget fejl, blev han lettet, da jeg igen tog fat om hans længde. – eller også blev han skuffet. Hvis han havde forventet et blowjob, så tog han fejl, for det var ikke noget, som jeg bare gav ud. Jeg vidste ikke hvorfor, men det havde altid været mere.. ’personligt’ for mig, hvis man kunne sige det på den måde.

Da jeg igen tog fat, fortrak hans ansigt sig nærmest i nydelse, og han rokkede uroligt frem og tilbage i sengen, hvilket blot fik mig til at sætte farten op. Han greb hårdt om sengekanten, som var han bange for, at både sengen og jeg ville forsvinde, hvis ikke han holdte fast, og jeg kyssede ham lidenskabeligt på brystkassen.

Han kastede nærmest hovedet bag over. ”Aria, for helvede da også,” stønnede han højt, imens han blev ved med at vride sig lidt, og da jeg kunne mærke, at han var tæt på at nå sit højdepunkt, trak jeg mig endnu engang væk og placerede et ben på hvert side af ham.

Han kiggede på mig med et blik, der var mere lystigt, end jeg nogensinde havde set noget før, og noget sagde mig, at det var lang tid siden, at han havde haft situationer som denne. Jeg løftede mig kort, før jeg tog fat om hans længde, så jeg kunne holde ham stille, imens jeg forsigtigt sænkede mig ned over ham.

Jeg skar lidt ansigt, imens jeg gjorde det, fordi han faktisk fyldte mig mere ud, end jeg egentlig havde regnet med. Hans størrelse havde også overrasket mig, selvom jeg egentlig ikke burde blive overrasket, for hvis man kiggede ordenligt og studerede ham grundigt, når han var iført tøj, kunne man godt fornemme, at han altså havde noget at gemme på.

Da jeg endelig var ’faldet helt på plads’ begyndte jeg langsomt at hæve og sænke mig lidt over ham i et roligt tempo, så jeg kunne vænne mig til at have ham i mig. Og da det så var gjort, satte jeg hurtigt farten op. Smerten i mit underliv gik over til nydelse, og jeg kunne også høre, at han nød det. Han lå helt stille og nød det, men flere ufrivillige og ukontrollerede støn slap gispende ud af hans mund og nåede mit øre.

”Fuck, Aria, fuck, fuck, fuck,” stønnede han højt og kunne åbenbart ikke lade være med at stønne ord ud. Jeg havde på fornemmelsen, at det ville tænde ham ekstra meget, hvis man snakkede lidt frækt til ham imens, så jeg lænede mig lidt forover og ned mod hans øre, imens jeg blev ved med at såkaldt ride ham.

”Du må gerne stønne mit navn højere – skrige det ud, hvis det er det, du har lyst til,” hviskede jeg lavt i hans øre, og han bed sig hårdt i læben, så jeg fortsatte: ”er det det, du kan lide? Når jeg snakker til dig? Når jeg stønner i dit øre?” jeg gjorde, som jeg sagde og lod nogle lave støn slippe ud. Da jeg fangede hans blik, kunne jeg let se, at han var helt væk. Hans øjne var tågede af liderlighed, og han fokuserede nærmest ikke. Han var helt væk i sin egen nydelse, og jeg gjorde det kun bedre for ham ved at fortsætte mit arbejde.

 

***

 

Jeg bevægede mig igen rundt ude i kulden, fordi jeg var på vej hjem fra Tyler, som næsten ikke ville lade mig gå igen. Han havde også prøvet at give mig en cafétur som ’tak’, men det havde jeg hurtigt afslået, så han ikke ville tro, at det ville gå hen og blive noget personligt.

I øvrigt vidste jeg lige præcis, hvor jeg havde ham nu – han var fuldstændig væk i den måde, som jeg havde behandlet ham på og vist, at jeg havde nogle evner, selvom han første gang mødte mig på den skadestue, hvor han arbejdede. Okay glem det, jeg havde fra starten af vist ham, at mine evner lå omkring.. seksuelle emner. Huh?

Jeg havde været så heldig, at jeg kunne tage et bad hos ham, for hvis der var noget, som jeg ikke rigtig brød mig om, så var det at have sex og så skulle tage hele vejen hjem bagefter. Nej tak, det var ikke lige det, som jeg holdte mest af.

Bedst som jeg gik i mine egne tanker med musikken skruet op på det højeste af det højeste, lød der pludselig et højt dyt ved siden af mig, så jeg sprang mindst fyrre meter op i luften. Nej, det gjorde jeg ikke helt, men jeg gav et højt hvin fra mig, som ellers ikke var noget, jeg gjorde særlig tit.

Irriteret rettede jeg på mit hår, før jeg kiggede hen mod den bil, der havde dyttet af mig og nu var stoppet op. Jeg mistænkte personen for at være en voldtægtsmand, for jeg genkendte ikke sådan helt umiddelbart bilen. Jep, det var helt klart en voldtægtsmand, for i samme sekund blev vinduet rullet ned på en underlig langsom måde.

”Hva, skal du have et lift, Aria? Det ser koldt ud?” Harrys krøller- og hoved kom til syne, og jeg himlede med øjnene. Nej, så var det i hvert fald ikke en voldtægtsmand. Det kom selvfølgelig an på, om han havde vilde fantasier om mig om natten og blot havde ventet på, at han ville fange mig alene, men jeg tvivlede virkelig meget på det.

”Hvis du insisterer,” sagde jeg hurtigt og ville i den grad ikke afslå så godt et tilbud. Når det var dræbende koldt udenfor, og jeg i forvejen følte, at mine hænder var i gang med at falde af, så ville det da.. fuck.

”Det gør jeg. Du kan sætte dig ind ved siden af mig, Louis sidder bagi,” ja tak, krølle, jeg havde godt opfattet, at Louis sad bagi. Det var ikke fordi, at jeg var blind eller noget i den stil, vel? Åh, måske var det det, han troede, at jeg var. Det kunne være, at det var derfor, han var så venlig overfor mig altid? Lol, just kidding.

”Hvorfor sidder han deromme?” spurgte jeg så henkastet som muligt, og Harry kiggede lidt på mig med et ’hej-med-dig-Aria’ smil. ”Han sad der med Eleanor, som vi lige har kørt hjem,” sagde han roligt og satte bilen i gang igen, imens jeg forgæves forsøgte at få min selehalløj til at ramme det der ’hul’ halløj, som man skulle proppe det ned i. Og egentlig så lød det så forkert, men jeg forsøgte ligeså forgæves at få min hjerne til ikke at fokusere på det. Til sidst slap jeg selen og lod være med at spænde den overhovedet.

”Hvad med dig? Hvordan kan det lige være, at du lugter så meget af.. fyr? Mandeparfume?” Harry rynkede lidt på næsen og sendte mig set spørgende blik, der tydeligt viste, at han godt havde en fornemmelse af, hvad jeg lige havde lavet.

”Ehm..” startede jeg men tav så, imens jeg lod en hånd finde mit hår, som jeg ivrigt snoede rundt om min højre pegefinger, ”jeg var henne hos en, der hedder Tyler,” sagde jeg så og kiggede hjælpeløst på ham, fordi han godt vidste, hvad der var sket. Det var sikkert. OG hihi, jeg kunne se Louis i bakspejlet, der ivrigt kiggede ud af vinduet, for fuck hvor var det spændende!!! Eller noget.

”Det var ham, du snakkede med, da vi mødte dig i opgangen, remember? Men ih, det lader altså ikke til, at I bare har ligget og set film og nusset arme og udvekslet kys. I må da godt nok have været tæt, hvis du skulle ende op med at stinke så meget af parfume,” Harry sende mig et drillende blik, og jeg himlede, for anden gang siden jeg bare fik øje på bilen, med øjnene.

”Det er godt, at du kan regne den ud Styles. Når nu vi er i gang, skal vi så snakke om, hvordan det gik til? Alle detaljer og små saftige vendinger, som virkelig siger spar to? Eller hvad det udtryk nu hedder?” okay, der ødelagde jeg totalt meget mit lille move, fordi jeg ikke kunne huske udtrykket. Spar hvad? Hvad var det nu?

”Hold nu bare mund, Aria. Skal man til højre her for at komme hjem til dig?” spurgte Harry, og siden jeg stadig havde musik i ørerne, dog lidt lavere, nåede jeg ikke at opfatte det, før jeg hørte, at Louis åbnede kæften for første gang på denne biltur.

”Ja. Du skal til højre af den her vej og så til venstre igen, og så er det nummer 12, hun bor i,” sagde han hurtigt, og jeg følte i et skræmmende øjeblik, at han kendte min adresse bedre, end jeg selv gjorde. Jeg havde nemlig en god tendens til altid at glemme, hvilket nummer jeg boede i, og det kunne Louis allerede udenad. Da jeg bare i starten flyttede ind, havde jeg brugt freaking tre uger på at lære at huske det bare engang i mellem, hvis ikke jeg havde brugt mere tid.

”Lige præcis det, som Louis sagde,” jeg vendte mig halvt om i sædet for at fange hans blik, men Louis var hurtig til at kigge væk igen og ignorere mig, som om at jeg slet ikke sad og gloede på ham. Jeg skulle lige til at fyre en spydig bemærkning af, men endte så med droppe det, da han ikke var det værd. Det var bare den her del af hans opførsel, der kunne irritere mig utroligt meget. Okay, hele delen af den kunne irritere mig mere end grænseløst.

”Superrrr. Så det er her, du bor?” Harrys stemme gjorde, at jeg hurtigt vendte mig om i sædet og kiggede ud af vinduet, hvorefter jeg ivrigt nikkede. ”Det har du nemlig helt ret i! Tak for turen, Harry. Vi ses!” jeg gav ham et kort kys på kinden, fordi det var for svært at kramme i en bil, før jeg greb min taske og hoppede ud af bilen uden et ord til Louis. Dog steg en stor trang til at lave en flopper på ruden ind til Louis op i mig, men jeg valgte hurtigt at opføre mig voksent og dermed beherske mig, selvom det var virkelig fristende.

Kulden ramte mig endnu engang, fordi der var så skide varmt inde i den forbandede bil, som jeg lige var kommet ud af. Dette var så også grunden til, at jeg hurtigere end nogensinde før halvløb op til min dør, som jeg lukkede mig ind af, før jeg fortsatte op af trapperne i et lidt mindre tempo, fordi der rent faktisk var rimelig varmt i opgangen.

Da jeg kom indenfor, smed jeg min taske på jorden og havde rent faktisk overskud til at hænge min jakke flot op på knagen, hvor den hørte til. Træt efter dagen smed jeg mig på sofaen. Jeg havde egentlig stadig tømmermænd, og det gik op for mig, at jeg slet ikke havde haft tid til at have min tømmermændsdag. Først havde Wendy tvunget mig ned og på café, og så var vi jo ligesom stødt på One Direction, som inviterede (Harry gjorde) os over til dem. Og så må vi endelig ikke glemme mit kaffestunt, og derefter var jeg jo taget hjem til min mor, hvor var stødt på 2/5 fra One Direction (Harry og Louis), og så var jeg taget hen til Tyler. Og så.. var jeg taget hjem igen. Gud. Klokken var altså næsten aftensmads tid eller deromkring, og jeg havde ikke spist??!?!?!?!??!?!? Hvor sygt var det lige? Det lignede da bare overhovedet ikke mig altså.

Med lynfart fordi jeg var en ninja, stod jeg ude i køkkenet og kiggede ind i køleskabet, hvor jeg så kunne konstatere, at jeg snart skulle have købt ind. Dog fandt jeg en pakke brød og henne ved min frugtagtige del, hvor der stod alle mulige ting (som plejede at være frugter – men man ved jo aldrig), fandt jeg en avocado, der skreg på at ville spises. I så fald skulle den da, når nu den ikke gad leve mere.

Jeg tog to stykker brød ud fra pakken, hvorefter jeg skar avocadoen midt over og fjernede den der.. kugle-kerne-agtige ting, der sad inde i midten. Så pillede jeg skralden af og skar den forsigtigt i skiver. Jeg gjorde det forsigtigt af en eneste grund, og den grund var, at jeg dybt seriøst plejede at skære mig i fingrene, når jeg skar i sådan noget. Det var det samme med tomater og agurker og løg. Det var bare ikke mig..

Det lykkedes mig at få skåret avocadoen i skiver, så jeg kunne ligge skiverne ovenpå mit brød, hvorefter jeg tog lidt salt, peber og citronsaft over. Det var virkelig noget af det mest lækre, jeg nogensinde havde smagt! Nam, nam, nam!

 

***

 

Okay, lige pt. var jeg på arbejde, og hvis I ikke vidste, at jeg havde et arbejde, så ved I det nu. Jeg arbejdede i en tøjbutik, og det var egentlig røvsygt, men siden jeg havde søde kollegaer, og jeg kunne komme i tanke om værre arbejde at lave, så var jeg tilfreds. Og grunden til, at jeg ikke havde arbejdet på det seneste, var, at butikken havde været under ombygning eller udvidelse eller noget i den stil – det havde jeg ikke helt styr på, hvis jeg skulle være ærlig.

Nå, men i hvert fald var jeg i gang med at folde noget tøj sammen, da min kollega, Rachel, kom hen til mig med et smil på læben og nogle jakker, som hun forhåbentlig selv skulle hænge op på rækkerne.

”Du, Aria, hvad sker der lige for, at du er blevet totalt famous?” lød det drillende fra hende, og jeg vendte mig brat om og kiggede forvirret på den lyshårede pige. ”Hvad snakker du om? Hvordan ved du det? Hvad er det overhovedet, at du ved?” jeg kludrede rundt i min egen sætning, men det var da klart, når tøsen forvirrede mig så helvedes meget. Der var ingen, der havde fortalt mig, at blondiner kunne forvirre folk – det burde være dem, der blev forvirret, ikke sandt?

”Der går da alle de der rygter omkring dig og ham den lækre fyr fra One Direction? Hvorfor har du ikke fortalt mig noget?” hun puffede drillende til mig, men jeg syntes egentlig slet ikke, at der var noget som helst morsomt i situationen. Og det var jeg sikker på, at der var en anden person, der heller ikke ville synes. *Host* Louis *Host*.

”Hvad?! Hvornår fandt de ud af, at det var mig? Hvordan har de overhovedet fundet ud af mit navn? Åh gud, går jeg ikke bare stadig under ’den mystiske brunette’, eller hvad det nu var, de omtalte mig som?” jeg kiggede panisk på hende, og hendes ansigt afslørede, at hun om muligt var endnu mere forvirret, end jeg følte mig.

”Så du hænger ud med dem? Og har været sammen med L-” ”SH! Nej, det har jeg ikke, Rachel! Hvordan kan du tro det? Jeg kender dem som venner, det kan jeg ikke benægte, men jeg har ikke været sammen med Louis. Hvordan- hhahahaha,” jeg slog en falsk latter op, før jeg fortsatte: ”okay, nej. Men bliver der så skrevet om mig?” jeg kiggede ind i hendes blå øjne, og hun nikkede lidt, da hun havde slugt det, som jeg havde sagt. ”Tjek din Twitter,” sagde hun så, før hun koncentrerede sig om de jakker, som hun skulle hænge op.

Mine hænder slap den trøje, som jeg var i gang med at folde yndigt sammen og i stedet hev jeg min mobil frem, som vi egentlig ikke måtte bruge i arbejdstiden, men det gik nok en enkelt gang, ikke? Godt. Mine fingre bevægede sig måske lidt for øvet over skærmen, men jeg kom ind på Twitter, og da jeg så, hvor meget mine mentions var gået amok, var det lige før, at jeg faldt bagover. I overført betydning altså. Jeg havde ikke engang lyst til at kigge det igennem, men jeg kunne ligesom godt fornemme, at det var directioners, der nævnte mig, huh?

”Åh min kære gud, altså. Skal jeg så til at få vildt meget hate, fordi der går rygter om, at Louis har været deres skønne Eleanor utro med mig? De elsker jo Eleanor!” brokkede jeg mig og lagde min mobil tilbage i lommen, så jeg ikke kom til at tjekke alt igennem på Twitter. Så ville jeg i hvert fald kunne blive ved hele mit liv, og mit liv ville jeg gerne bruge til at leve. Hvis folk var i tvivl.

”Det tror jeg desværre, at du skal..” sukkede Rachel og kiggede næsten bebrejdende på mig, før hun smilede lusket, hvilket inderst inde skræmte mig lidt. ”Men hey, hvordan kan det være, at du ved, at directioners elsker Eleanor?” spurgte hun så, og det var først der, jeg fik lyst til at slå mig selv ned med en skovl, eller det, der var værre.

”Jeg indrømmer det! Jeg kom måske – kun måske – til at stalke dem lidt en dag. Men det er da normalt er det ikke? Hvem ville ikke også gøre det, hvis de hang ud med One Direction? Jeg mener, helt ærligt! Jeg skulle bare lige se lidt om dem, så jeg kendte dem lidt bedre… Jeg gør det ikke meget bedre vel?” sukkede jeg, da det gik op for mig, at hun bare stirrede på mig, som skulle jeg holde kæft.

”Desværre, nej. Du har simpelthen stalket dem – du er busted. Men interessant, det må jeg da nok sige, at det er,” hun grinede af mig, da jeg surmulende stak underlæben ud. ”Øv,” sagde jeg og sænkede samtidig hovedet, så hun ikke kunne lade være med at grine af mig.

Der havde været rimelig stille hele formiddagen, så da døren indtil butikken blev åbnet, kiggede vi begge overglade derhen med et smil klasket på. Og dog holdt det ikke så længe, før jeg nærmest sprang ned bag bordet, som jeg foldede tøj ved.

”SSSHHHH! Jeg er her ikke, og jeg har aldrig nogensinde arbejdet her, og de må virkelig ikke opdage mig!” hviskeråbte jeg til Rachel, der kiggede på mig, som om jeg var sindssyg, hvilket jeg absolut ikke var. Hun satte sig på hug ved siden af mig. ”Hvad har du gang i? Er de ikke dine venner, eller hv-” ”no time for questions!” hvæsede jeg, så hun forbavset rejste sig og vaklede frem af.

”I siger bare, hvis I har brug for hjælp, ikke?” sagde hun venligt til de fem fyre, der lige var trådt ind af døren. De svarede høfligt, og specielt Louis havde travlt med at svare hurtigt og klart, så jeg blev overraskende vred lige med det samme. Jeg knyttede næverne, og jeg skulle lige til at rejse mig, da jeg nærmest blev hevet op.

”Aria, kan du forklare mig, hvad du laver nede på gulvet, når du er på arbejde?” jeg kunne let høre, at det var min chef, og jeg fik nærmest kuldegysninger under hans greb, selvom han slap mig lige så snart, jeg var kommet op og stå. Jeg bed mig lidt i læben og trak på skuldrene. ”det ved jeg ikke. Eller jo, men nej,” jeg kludrede rundt i det hele af nervøsitet, og han kiggede skeptisk på mig og forventede et ordentligt svar.

”Jeg gemte mig!” udbrød jeg sukkende, og hans øjenbryn røg hel top til skyerne og længere endnu. ”Du gemte dig?” gentog han, og jeg nikkede ivrigt. ”Ja! For dem.. der,” min stemme døde hen, da jeg vendte mig om  og så, at jeg blev kigget på af fem kendte bandmedlemmer, der ikke burde overhøre vores samtale.

”Aria, hvorfor i alverden gemte du dig for dem?” spurgte han frustreret, så min opmærksomhed igen lå på ham. Jeg bed mig i inderlæben og havde mest af alt lyst til bare at synke ned i hul og aldrig komme tilbage igen. ”Fordi jeg ikke ville have, at de skulle se mig, men det har de så gjort nu, okay? Jeg skal nok folde resten af det her tøj sammen og opføre mig pænt, er det okay?” jeg sendte ham et lidende blik, som jeg vidste, at han ikke kunne stå for, før han nikkede og langsomt begav sig væk fra mig.

”Hvorfor i alverden gemte du dig for os?” lød det, ligeså snart han var forsvundet ud af syne. Jeg vendte mig om og begyndte igen at folde tøj sammen. ”Er det med vilje, at du citerer min chef eller hvad?” spurgte jeg flabet, fordi jeg ikke havde særlig meget lyst til at svare ham på hans spørgsmål. 

”Svar mig nu bare, Aria,” vrissede Zayn, og det overraskede mig, at det var ham, der vrissede af mig, hvis det nu alligevel skulle være nogen. Irriteret drejede jeg igen rundt, så jeg stod lige foran dem. ”Fordi, Zayn, fordi. Vidste I godt, at der går rygter om, at mig og Louis knalder bag om Eleanors ryg? Og vidste I også godt, at folk rent faktisk kender mig nu og kender mit navn. Det var det, som jeg fik smidt lige i hovedet, så undskyld mig, hvis jeg ikke lige efter har lyst til at ses med jer,” sagde jeg så surt, som jeg kunne.

Louis stivnede fuldstændig i den bevægelse, han havde gang i, som altså var at hive en trøje ud og studere den lidt. Han vendte sig om og så så anspændt ud, som nogen overhovedet kunne gøre, da han kiggede hen mod mig – dog ikke mine øjne. Den fyr ville åbenbart bare ikke have øjenkontakt med mig. Jeg havde jo ikke gjort ham noget? Doh.

”Så må du hygge dig med Tyler, ikke? Jeg håber, at han kan tilf-” ”Ssh, ikke her Harry!” udbrød jeg højt og var lige ved at springe på ham, så jeg kunne smække en hånd foran hans mund, men jeg undlod dog den idé. Det, der undrede mig endnu mere, var, at Louis så direkte vred ud, da Harry nævne Tyler, og jeg kunne ikke få det til at give mening.

”Lad os nu bare smutte og lade hende være i fred. Jeg forstår godt hendes synsvinkel,” sagde han (Louis) så pludselig, og jeg blev nærmest helt forbavset over at høre hans stemme – det var jo ikke ofte, at han snakkede i mit selskab, medmindre han var sammen med Eleanor. Så var det en helt anden sag.

”Vi ses, Aria!” lød det sødt fra Niall, som jeg ikke kunne lade være med at smile gevaldigt meget over. Han var virkelig kær, og slog kærhedsskalaen, og det var der rent faktisk noget, der hed i word, for jeg skulle engang skrive det. Okay, jeg ville rent faktisk tjekke, om der var noget, der hed det. Jeg vinkede lidt til dem, før jeg igen fokuserede mod bunken af tøj, som snart ikke var en bunke mere. 

                                                                                                                                                             

Hej mennesker! 

Hvad siger I? 

Jeg har noget at sige! Hvis ikke I havde fundet ud af, hvorfor dette var en 13+ movella, så kan det måske være, at I har fundet ud af det efter starten af dette kapitel?

Men ellers har jeg ikke andet at sige end 'ENJOY' 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...