Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
67529Visninger
AA

8. Kapitel 7.

 

Jeg var faktisk direkte sur, da jeg vågnede næste morgen. Og ja, det var stadig fordi, at Louis opførte sig som et svin overfor mig. Det var egentlig ikke fordi, at jeg havde følelser for ham, men han tændte mig virkelig, når han blot så meget som gav mig en helt uskyldig berøring.

Hans opførsel var bare helt utroligt uacceptabel, og jeg fik mere og mere lyst til at give ham den lussing, som jeg havde snakket om, at jeg ville. Jeg blev næsten så sur, at jeg kunne mærke det igennem hele min krop. Irriteret stod jeg op og sparkede til den creme, der af en eller anden grund lå i vejen. Oven i det hele havde jeg det også ad helvedes til, fordi jeg havde fået så meget at drikke, hvilket også var grunden til, at Louis havde fulgt mig hjem.

For en sikkerhedsskyld satte jeg mit hår op i en hestehale, så jeg i hvert fald, lige meget hvad, ikke ville brække mig ned i det, for det var ikke lige det, der tiltrak mig mest, hvis jeg skulle være helt ærlig. Min fod var desuden også helt smadret, eftersom jeg havde rendt rundt i stilletter, og det havde jo som sagt ikke været det bedste for min elskede fod.

Mit liv syntes helt uoverkommeligt, da det pludselig ringede på døren, og jeg bandede voldsomt indvendigt, da jeg gik hen til dørtingen, hvor jeg kunne spørge om, hvem det var.

”Ja?” spurgte jeg og kunne umuligt lyde mere irriteret, end jeg gjorde lige der. Jeg havde tømmermænd, min fod gjorde ondt, og Louis - på trods af, at han ikke var her – pissede mig totalt meget af, så jeg var fandeme undskyldt og havde lov til at snakke sådan.

”Let røven og kom ned. Selvom du var til fest i går, så skal du på café med mig, og i øvrigt er klokken to om eftermiddagen. Og jeg brænder dit hus ned, hvis du nægter, så kom nu bare,” hun lød om muligt endnu mere sur, end jeg gjorde, og noget sagde mig, at jeg nok bare skulle tage mig sammen og gå ned til hende.

Jeg havde stadig mit nattøj på og kun taget min vinterjakke uden over min nat t-shirt, da jeg gik ned med min taske over armen. Gentagende gange gabte jeg på vej ned af trapperne, og på et tidspunkt var det så meget, at jeg ikke kunne se noget, så jeg overså det sidste trappetrin og næsten snublede ned.

”Har du nogensinde overvejet at tage kursus i, hvordan du står på dine ben?” kom det fra Wendy, da jeg åbnede døren. Det var først der, det gik op for mig, at man kunne se igennem døren, da den var af glas, og jeg himlede med øjnene af hende. ”Det går fint, tak. Hvad vil du mig?” spurgte jeg, da vi begyndte at gå.

”Jeg følte bare for, at du burde fortælle mig lidt om din aften,” sagde hun så og drejede mig hen på den nærmeste café, der var. Nervøst satte jeg mig ned. ”Hvad mener du? Altså, jeg ved godt, at jeg glemte at invitere dig med i byen og alt det der, men-” jeg blev afbrudt af, at Wendy skar mig af med hånden, så jeg tav.

”Det er ikke dét, jeg mener. Det er det her, jeg mener!” udbrød hun og smed en avis/sladderblad foran mig. Jeg skulle lige til at spørge hende om, hvad fanden hun snakkede om, da jeg fik øje på forsiden. Jeg læste først overskriften, hvilket straks fik mig til at gå videre til artiklen.

Har Louis Tomlinson skiftet Eleanor Calder ud?

I går aftes blev den verdenskendte popstjerne, der udgør en af de dem drenge fra One Direction, spottet sammen med en mørkhåret pige sent på natten. Vi troede i starten, at det selvfølgelig var Eleanor, han befandt sig med, men da vi fik zoomet ind på billedet, var det ikke svært for os at se, at dette ikke var hans søde kæreste, som han længe har været sammen med.

Det hele blev straks mere underligt, da – skulle vi kalde dem parret – stoppede op ude foran en dør, der højst sandsynligt må være der, hvor pigen bor, og umiddelbart begyndte på at skænderi, der i den grad ikke giver nogen mening, hvis man ikke ved, hvad den dybere mening er - for det var klart en diskussion, som de havde haft før.

Endnu underligere blev det, da Louis pludselig smækkede døren op og hev pigen indenfor – og ligeså hurtigt lukkede døren i igen. Fem minutter senere blev Tomlinson set forlade stedet med en meget vred og forvirret mine. Er Louis forvirret over sine egne følelser? Er der kommet en ny? Hvad tror I?

Da jeg havde læst den igennem op til flere gange, og Wendy var ved at blive utålmodig, kiggede jeg op. ”Det er løgn,” sagde jeg så med det samme. Wendy skævede ned til det billede, der var lagt ind til artiklen og kiggede skeptisk på mig.

”Det er da i hvert fald dig, der går der, for det kan jeg godt se. Jeg er ikke din bedste veninde for ingenting – og omvendt. Jeg kender næsten alting i dit skab, så forklar mig venligt lige, hvad det så går ud på, hvis den artikel ikke har ret?” spurgte hun og sendte mig et smil, før hun bestilte to varme kakaoer til os.

”Jeg blev alt, alt for fuld, og så fulgte han mig hjem. Og jeg begyndte vidst at råbe op om noget omkring, at vi jo har været.. sammen, og så ved jeg sku ikke lige, hvad der skete, men han ville ikke have, at der var nogen, der skulle høre det, såå..” jeg trak på skuldrene for at vise, at jeg var færdig med forklaringen, selvom Wendy så langt fra overbevist ud.

”Det siger du jo.. Okay vent lige lidt, hvorfor kigger ham der med det mørkebrune hår så meget her hen?” sagde hun og prøvede at ligne en, der ikke snakkede om en anden person til mig. Forvirret vendte jeg mig om, så diskret, som jeg nu engang kunne præstere, og da jeg så, hvem det var, drejede jeg mig endnu hurtigere tilbage.

”Fuck. Gem mig. Red dig selv. Gør et eller andet, bare flygt!” hvæsede jeg og skulle lige til at rejse mig, da en hånd, der var stor, blev lagt på min skulder. Jeg kiggede op i et eller andet håb om, at det ikke var Harrys grønne øjne, der ville møde mine, men mit håb førte ikke til det, som jeg håbede på. For de grønne øjne var der, og de mødte mine.  Doh.

”Hej Harry,” sukkede jeg højt, så han gerne skulle forstå, at jeg ikke orkede ham, men det lod tydeligvis ikke til at virke, for han smilede bare stort.

”Hej Aria. Du ser. Øh.. godt ud..” han lavede små pauser i sin sætning, fordi han var ved at dø af grin over mit udseende. Han behøvede virkelig ikke at gøre det værre, end det var, for jeg vidste udmærket godt, at jeg nok ikke lige lignede Englands næste topmodel eller noget i den stil.

”Fuck dig selv,” sagde jeg mut og tog glad i mod den kakao, som jeg fik tildelt. ”Undskyld, undskyld. Vil I med over og sidde? De andre er der henne også, så det kunne være hyggeligt. Og hej for resten – jeg fik vidst ikke præsenteret mig selv ordenligt. Jeg er Harry,” han rakte hånden frem mod hende, og hun tog den med det samme, før hun gjorde mine til at rejse sig. Først forstod jeg ikke hvorfor, men det gik op for mig, at vi så åbenbart skulle gå hen og sidde sammen med.. dem.

Okay, vent. Nej, nej, nej, nej, når Harry sagde dem, hvad mente han så? Jeg kendte allerede svaret på forhånd, men da jeg pludselig blev revet i bag fra, nåede jeg ikke rigtigt at tænke mere over det. ”Er det ham der fyren derhenne, der er Louis?” lød det fra Wendy, der lavede et nik i retningen mod et bord, som Harry gik hen mod. Mit blik gled over dem alle sammen, og da det til sidst fald på en lidt for velkendt fyr, som Wendy også havde udpeget, nikkede jeg. ”Hils på idioten,” sagde jeg blot, så hun hurtigt tog det som et svar på, at det var ham.

”Se hvem jeg lige fangede!” sagde Harry stolt og lavede en underlig armbevægelse hen mod os. Zayn, Niall og Liam kiggede og et smil bredte sig over deres læber med det samme, da de fik øje på os (nok mest mig), men da Louis fik kigget op fra sin mobil, der åbenbart var meget spændende, falmede det smil, som han ellers var i gang med at få frem.

Han kiggede på mig med et hårdt blik, før han vendte blikket væk fra os og koncentrerede sig utroligt meget om den kaffe, som han havde foran sig. ”Han virker da godt nok..-” ”jeg ved det,” jeg afbrød Wendy, før hun overhovedet nåede at fuldføre sin sætning, fordi jeg godt vidste, hvad hun ville sige.

”Slå jer ned,” sagde Liam venligt, da vi egentlig bare stod og kiggede lidt på dem med vores kakao i hånden. Wendy var en del hurtigere end mig, og før jeg nærmest kunne nå at blinke, havde hun sat sig ved siden af Niall, så der kun var en plads tilbage lige overfor Louis, så det skulle nok blive skide sjovt.

”Hva, Aria, har du tømmermænd?” kom det drillende fra Niall, som havde siddet og studeret mig lidt. Jeg himlede med øjnene og rakte, barnlig som jeg var, tunge til ham. ”Nej, for ved du hvad Niall, jeg går tit rundt og ligner et lig, der lige er stået op fra graven, efter mit skellet er blevet skilt ad 100 gange på en meget brutal måde,” gav jeg så igen, og han kiggede forvirret på mig.

”Tag det som et ja, Niall,” hjalp Liam ham, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over det. Selvom Louis sad og lignede en, der mest af alt ønskede sig væk, fordi jeg var her, kunne jeg da godt have det sjovt alligevel, kunne jeg ikke? Jo, det syntes jeg da nok lige, at jeg kunne. Bare fordi han var en idiot. Okay nej, han var ikke en idiot som sådan, for det var sådan man ville lyde, hvis man var heartbroken og alt det pis, men faktisk var det bare hans opførsel i det hele taget, der irriterede mig. Det var ikke sådan, man skulle opføre sig lige meget hvad. Men han var jo også en fyr, hehe.

”Ja, gør det,” sagde jeg, da jeg endelig besluttede mig for at svare. Harry kiggede underligt på mig. ”Ehm.. Jeg forstår ikke, hvad du sagde det til?” sagde han så. ”Jeg sagde, at Niall skulle tage mit svar som et ja til, at jeg har tømmermænd?” sagde jeg, som om at det da var logik for enhver person.

”Det er så fem minutter siden, at vi snakkede om det, Aria,” sagde han underligt, og jeg trak på skuldrene. ”Jeg er bagstiv, okay? I det mindste kom jeg da nogenlunde sikkert hjem i seng,” det sidste sagde jeg kun for at stikke til Louis, og det lykkedes mig faktisk, for det gav et lille sæt i ham, før han igen kiggede ned i mobilen.

”Nogenlunde? Louis fulgte dig da hjem, ikke?” Niall rynkede på panden og kiggede forvirret frem og tilbage mellem mig og Louis. ”Jo, det gjorde han. Desværre..” det sidste sagde jeg lavt, så det kun var Zayn, der havde mulighed for at høre det, men han valgte heldigvis ikke at grave mere i det.

”Gjorde du ikke Louis?” Niall kiggede strengt hen på Louis, der kiggede op med et undskyldende smil. ”Hvad sagde du?” spurgte han dumt om, selvom jeg i hvert fald godt vidste, at han havde hørt det – han havde bare ikke lyst til svare Niall, fordi det omhandlede mig.

”Jeg spurgte bare, om du fulgte Aria hjem, for det sagde du da, at du ville?” mumlede han uforstående. Louis nikkede lidt og kiggede udelukkende på Niall. ”Jo, det gjorde jeg da,” sagde han så og tog en stor tår af hans klamme kaffe, der desværre så virkelig lækker ud.

Det var faktisk lige før, at jeg havde lyst til at skubbe til bordet, så den – nok lunkne – kaffe, røg ud over ham. Bare fordi, at det kunne være sjovt at se hans reaktion og for at vise, at han burde tage sig lidt sammen og være den voksne her. Jeg var faktisk i teorien også voksen, men han var ældst, og jeg opførte mig da voksent! Ikke? Måske bortset fra, at jeg overvejede at kaste kaffe ud over ham, men det var så den anden side af sagen.

”Godt så. Du må for resten lige forklare Eleanor, at det, der står i aviserne, ikke er rigtigt,” tilføjede Liam roligt, og Louis spændte straks i kæberne. Det var der højst sandsynligt ikke andre end mig, der lagde mærke til, for der var ingen andre, der vidste, hvad der var sket. Ikke engang Wendy, for hende havde jeg løjet over for lige før. Så vidt jeg huskede.  Tømmermændene tog min hukommelse, siger vi lige. Selvom det nok mere var alkoholen.

”Det ved hun godt, hun stoler på mig, og så har hun jo også mødt.. Aria,” han tøvede lidt ved mit navn, men besluttede sig vidst så for, at det ikke var noget giftigt, der ville sende kaffen efter ham eller bringe ulykke over resten af hans liv. Så ond var hverken mit navn eller jeg, det kunne vi ligeså godt få på det rene.

”Godt så, jeg skulle bare være sikker,” sagde Liam, i selv samme sekund som jeg fik en sms. Og det kunne jeg mildt sagt let mærke, fordi min mobil vibrerede i baglommen (min røv vibrerede) af mine natbukser, som jeg stadig havde på. Det havde jeg lykkeligt glemt alt om, så tak til min mobil for at påminde mig.

Jeg fiskede, uhøflig som jeg var, mobilen frem og mindede mest af alt om Louis, der også sad med sin mobil fremme. Det have han jo som sagt gjort, lige siden vi tog plads omkring bordet. Jeg åbnede den sms, som jeg havde modtaget fra min mor.

”Hej skat. Kan jeg ikke få dig til at komme hjem forbi og hente penge, så du kan handle ind for mig? Jeg ligger syg, og far er på arbejde indtil klokken ti, så det ville være super dejligt, hvis du gad gøre mig den tjeneste.

Knus.”

Jeg vidste egentlig ikke, hvorfor det var, at hun altid stillede sine sms’er op, som om det var et brev, hun skrev eller noget i den stil. På trods af alt var jeg altså hendes datter, hun kunne godt sende mig mere personlige sms’er, i stil med: ”Heyo bitch, kommer du ikke og handler ind for mig, så jeg kan få noget at æde?” okay nej, det skulle hun helt sikkert ikke skrive. Så lød hun mere som Wendy, og siden hun ikke rigtig brød sig om Wendy (hun havde kun mødt hende en gang!!), ville hun nok ikke skrive ligesom hende.

For en gangs skyld var der ikke noget, jeg hellere ville end at handle ind for min mor. Lige nu var det lige før, at jeg ville sige ja til at sælge min krop, hvis det blot betød, at jeg kunne slippe væk fra One Direction og denne her café, som i øvrigt lavede lortekakao. Okay nej, det gjorde den faktisk ikke, men lige nu gav jeg caféen et møgfald, fordi den tillod at lukke de fem drenge ind. Faktisk bare Louis. Det blev mere og mere akavet og anspændt i mellem os, og det ville virkelig ikke gøre mig noget, hvis han bare kunne bestemme sig for, om han ville have mig eller Eleanor. Eller os begge to, det var jeg ligeglad med. Jeg havde altså ondt af Eleanor, men på den anden side var det ikke min skyld, hvis han valgte at knalde udenom. Og jeg var egentlig også ligeglad med, om han lå og knaldede med hende også, han skulle bare beslutte sig for, om han ville have noget sex kørende med to på en gang, for ellers ville jeg ikke spilde min tid på ham. Så kunne jeg vide, om jeg skulle fokusere på at få Tyler som en slags sexven, kald det hvad du vil.

Jeg lagde mobilen i min jakkelomme, så der ikke var mulighed for, at min røv ville vibrere igen. Det var altså lidt ubehageligt, hvis nogen skulle spørge. Med et stort, ægte smil klistret om munden, fordi jeg skulle vende ryggen til drengene om lidt, gjorde jeg mine til at rejse mig. Og det var med en ond plan i tankerne.

”Undskyld mig, jeg bliver nødt til at gå. Min mor er syg, så jeg skal handle ind for hende,” jeg kiggede undskyldende på dem og lavede sadface, så de rent faktisk troede, at jeg var ked af det. Så rejste jeg mig op og en lille smule med vilje, kom jeg lige til at rejse mig ind i bordet, så Louis’ kaffe faretruende rykkede sig lidt. Da det ikke lykkedes, lod jeg som om, at jeg var ved at falde, så jeg igen fik rykket til bordet, og det gik videre til kaffen, der denne gang vaklede, indtil den faldt lige hen mod Louis, der ikke nåede at opfatte noget, før han sprang op med et halvt skrig.

”Gud, det må du undskylde!” sagde jeg, og jeg kunne let høre, hvor falsk det klingede, men der var vidst ikke andre end Wendy, der havde regnet mit selvopfundne stunt ud, for Niall havde travlt med at grine så højt, at hele caféen kiggede hen i mod os, Zayn var gået efter noget papir sammen med Liam, og Harry havde travlt med at sidde og kigge måbende på Louis, der var ekstremt vred. Det vidste jeg, at han var, men jeg var sikker på, at han ikke havde regnet mig ud. Næsten.

”Det er jeg altså bare så ked af, det er jeg virkelig, men jeg bliver nødt at gå nu. Skal du med, Wendy?” spurgte jeg og sendte hende et blik, der tydeligt viste, at hun bare skulle følge sin chef (mig) og gå med ud. Og det gjorde hun; hun rejste sig med et strengt blik på mig, før hun kiggede hen mod Louis, der rent faktisk ville møde hendes øjne.

”Det må du virkelig undskylde. Aria har det med at være meget klodset,” sagde hun, og jeg vidste, at hun kun sagde det for at irritere mig. Ikke at det lykkedes. Kun lidt, men ikke meget. Louis kiggede opgivende op, før han smilede sødt og venligt til hende. ”Det er fint nok, det skal du skam ikke undskylde for, når det ikke var din skyld. Du må hygge dig,” sagde han og gav hende hånden. Hun gengældte hans smil og lignede mest af alt en, der ville blive stående, hvis ikke det var fordi, at jeg rev hende med ud.

”Puha. Ham blev jeg godt nok træt af til sidst,” brokkede jeg mig, da vi kom udenfor i den isnende kolde luft, der lagde sig som et tungt, koldt tæppe omkring både arme og ben – og alt, hvad der ellers var i mellem. Hehehehe.

”Hvad fanden skulle det der lille nummer til for?” spurgte hun og kiggede forvirret på mig. Jeg trak på skuldrene og kiggede uskyldigt på hende. ”Kan du ikke se, hvordan han opfører sig overfor mig, selvom det faktisk er ham, der har lavet en fejl?” spurgte måbende, og hun trak på skuldrene, før hun langsomt nikkede.

”Okay jo, det kan jeg da godt, men behøvede du virkelig at hælde kaffe udover ham? Er du godt klar over, at det kunne være gået virkelig galt, hvis den kaffe stadig havde været brandvarm?” skændte hun, og jeg kunne ikke lade være med at sammenligne hende lidt med en mor, der prøvede at opdrage sine børn.

”Det var det jo så heldigt, at den ikke var. Men faktisk så skal jeg købe ind for min mor, for det ikke skal være løgn. Vi ses, ikke?” jeg kiggede på hende, før jeg gav hende et kram, som hun hurtigt gengældte. Og så, som vi altid gjorde, udvekslede vi et lille kys på munden, før jeg gik den ene vej, og hun gik den anden.

Siden Wendy ligesom bare havde fået mig hen på den nærmeste café fra mig af, og mine forældre, som tidligere nævnt, ikke boede særlig langt væk, tog det mig ikke lang tid at gå hen til den bygning, de boede i. Og vi skal lige påpege, at det altså også var den bygning, som og Harry og Louis boede i, så jeg krydsede sku fingre for, at Louis ikke ville hjem og skifte tøj.

Jeg ringede på og blev hurtigt lukket ind. Pustende bevægede jeg mig op af trapperne og blev i den grad enig med mig selv om, at jeg virkelig burde tage mig sammen og komme i bare en anelse bedre form. Bare da jeg bevægede mig op af fire trapper, var jeg ved at gå fysisk ned. Okay nej, men det var hårdt, og det burde det altså ikke være.

”Hej skat!” lød det fra min mor, der vidst tullede rundt ude i køkkenet. Jeg gik da ud fra, at det var køkkenet, for siden jeg havde været flere gange i overboernes (Louis og Harry, I ve’) hus, end jeg havde været her, så var jeg ikke sikker på, hvor de forskellige rum egentlig var.

”Hej mor. Har du skrevet en indkøbsseddel?” spurgte jeg med det samme, da jeg fik fundet hende, og ja – i køkkenet! Hun var faktisk overraskende bleg, så det var let at se, at hun var syg. Men hvorfor skulle hun dog også lyve om sådan noget? Det var vidst kun mig, der gjorde det. TSH.

”Her. Jeg har skrevet hvor meget, jeg skal bruge af alle ting, så jeg håber, at du kan finde ud af det. Ellers ringer du bare. Tak skal du have,” hun trådte et skridt frem og gav mig et kys på kinden, som jeg hurtigt gengældte, fordi jeg var så skide kærlig.

”Og så skal-” ”ja, ja, hej mor. Jeg bliver nødt til at tage den her,” afbrød jeg og hev min ringende mobil op fra lommen. Ubevidst gled et smil over mine læber, da jeg så Tylers navn komme til syne. Han kunne vidst alligevel ikke helt undvære mig, huh?

”Hej Tyler,” sagde jeg roligt og forførende, da jeg tog mobilen, selvom jeg egentlig ikke rigtig var så rolig. Hvis jeg skulle være helt ærlig, baksede jeg rundt med min jakke, der havde sat sig først i dørhåndtaget, da jeg ville lukke døren efter mig.

”Hej Aria. Jeg kom til at tænke lidt på, hvad du går rundt og laver i dag?” wow, wow, han var godt nok direkte, hva? Ikke fordi, at det gjorde mig noget, for det var da helt fint, det var ikke det. ”Ehm. Lige nu sidder jeg faktisk fanget i en dør, og så skal jeg købe ind. Men ellers – JA! Jeg kom fri – nå, men ellers så laver jeg ikke så meget,” betroede jeg ham og blev ved med at stå ude foran døren, som jeg praktisk talt stirrede ind i.

”Kunne du have lyst til at ses?” spurgte han så og lød ærlig talt en anelse nervøs. Et smil poppede frem på mine læber, da jeg vendte mig rundt. Dog forsvandt det smil ligeså hurtigt, da jeg fik øje på to – desværre – velkendte skikkelser, der var på vej hen mod mig.

Jeg glemte næsten, at jeg havde Tyler i telefonen, fordi jeg var ved at dø af grin over Louis’ tøj, der var fuldstændig vådt, imens Harry blot smilede til mig. ”skulle du ikke ud og købe ind?” spurgte han flabet, og jeg nikkede hurtigt og viftede med sedlen, før jeg kom i tanke om Tyler.

”Åh, undskyld Tyler. Hvad spurgte du om? Om jeg kunne ses? Ja. Jeg ringer til dig, når jeg har købt ind, er det okay? Og ehm.. Hvis du har lyst, så kan vi godt tage hjem til mig..” sagde jeg ekstra flirtende, bare for at være flabet. Louis spændte kort i sine arme, før han bare ignorerede mig. Harry fnes bare af mig, før han vendte sig om, så han kunne fortsætte op af trapperne med Louis bag ham.

”Det kan vi godt. Du ringer bare,” lød det fra mobilen, som jeg ærlig talt ikke koncentrerede mig særlig meget om. Alligevel formåede jeg at få sagt et jep, før jeg lagde på. Weeee, hvis ikke jeg tog meget fejl, så ville jeg om få timer i hvert fald få en ske i gryden. – hvis I forstår sådan en lille en, tihi. 

                                                                                                                                                             

Så hvad siger I? Hvad synes I om Arias kaffe-stunt? Og hvad tror I, der kommer til at ske? Forresten ville det gøre mig glad, hvis I smed et like - hvis I altså kan lide den! Dankeeee. 

Det ville forresten være rart, hvis I gad tjekke min søsters historier ud. Hun hedder MelinaBrinch, hvis I lyster :) 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...