Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
68163Visninger
AA

7. Kapitel 6.

 

Jeg havde haft en meget, meget, meget, meget, meget, meget, me- okay, I har fattet det. Jeg havde haft en meget lang dag hos Wendy, fordi jeg havde sovet hos hende der dagen før. Altså, man blev da også bare træt af at snakke om Tylers sexethed, ikke? Og fuck ja, vi rocker med de der selvopfundne ord, just so you know.

Men jeg var lige kommet hjem fra Wendy, og jeg var faktisk utroligt træt, fordi hun havde holdt mig vågen i utroligt lang tid om natten. Okay, vi havde faktisk holdt hinanden vågne, men jeg skulle lige spille uskyldig her, så jeg havde en grund til at være træt, hvor det ikke var min egen skyld.

Fik jeg overhovedet sagt, hvad klokken var? Den var allerede otte om aftenen, fordi vi havde sovet til klokken to om formiddagen/eftermiddagen, så havde vi fået frokost, og så havde vi begge to taget et utroligt langt bad – hver for sig, hvis I var i tvivl – og så havde vi spist aftensmad. Ergo var det aften, og jeg var stopmæt. Hvis jeg proppede en lille ting til ned, ville jeg hænge over toilettet og knække det hele op igen.

I samme sekund, som jeg fik smidt mig i sofaen, smækket benene op, lagt et tæppe om mig og tændt for fjernsynet, ringede min mobil på bordet. Den skide mobil var virkelig begyndt at gå mig på nerverne, fordi den altid ringede til mig i tide og utide.

”Hvad vil du mig?” vrissede jeg ind i telefonen, selv uden jeg vidste, hvem det var, der ringede til mig, da det var et nummer, som jeg ikke kendte. Personen ringede, når jeg var klar til afslapning, hvad fanden, altså. Det var ikke bare lige sådan noget, man gjorde.

”Rolig tiger,” grinede en stemme i røret. ”Ja, ja, hvem er det? Du forstyrrer mig midt i min afslapningsseance,” brokkede jeg mig surt, imens jeg zappede mellem kanalerne.

”Det er Harry-” ”Hvordan har du mit nummer?” afbrød jeg hurtigt. Jeg havde da aldrig nogensinde givet ham mit nummer. Der var jo ligesom nok en grund til, at jeg ikke havde givet det ud til ham, ikke? Okay, nej, det var der måske ikke, men det var da irriterende, hvis han bare nakkede det.

”Louis gav mig det,” okay, blame it on Louis then. Den nar. Han var altså dum gange fyrre indenfor et enkelt døgn kun. Prøvede han bevidst på at provokere mig fuldstændig, så han til sidst ville få en flad eller hvad? – Det rimede. Ej, det var nok at overdrive, hvis jeg slog ham, der skulle der nok mere til. Det lød bare nice i sammenhænget.

”Nå. Jamen så okay da. Men hva så, hvorfor ringer du?” spurgte jeg venligere, da det gik op for mig, at han ikke rigtig bar skylden for noget af det. Okay jo, han ringede mit i min afslapningstid, men det vidste han vel ikke, vel? Fuck, hvor var jeg altså bare venlig.

”Skal du med i byen?” spurgte han så, og jeg blev helt overrasket. Ville han have mig med i byen? Som i.. jeg kunne drikke mig pisse stiv i byen? Som også betød, at jeg ikke kunne slappe af? Gud, det var et svært valg. ”Hvem skal med?” spurgte jeg, så jeg kunne få tid til at tænke lidt mere.

”Mig, Niall, Liam, Harry, Louis..-” fuck ham, lalalalalala. Nej, det sagde jeg ikke, det tænkte jeg. ”-Josh, Eleanor, Perrie..” okay, jeg var på bar bund, og Louis skulle med. Hvem var Josh? Og Perrie? ABABA! Det var vidst nok Zayns kæreste, for jeg var måske kommet til at stalke dem lidt – men åbenbart ikke nok, for jeg anede ikke, hvem Josh var.

”Hvem fanden i helvede er Josh?” udbrød jeg forvirret, ”og i øvrigt er jeg træt,” tilføjede jeg så, før han kunne nå at svare. Jeg strakte mig lidt i sofaen, så tæppet irriterende nok gled af mig og lande helt lydløst på gulvet. Jeg orkede ikke engang at læne mig lidt udover kanten af sofaen, så jeg kunne få fat i det igen, for så doven var jeg.

”Det er vores trommeslager. Skal du med og overvinde din dovenskab eller hvad?” spurgte han med en træt stemme, som overskuede han ikke at skulle overtale mig. ”Fint, fint, fint så. Kun fordi, jeg kun er ung en gang og ikke har lyst til at være et nederen, indelukket, asocialt menneske,” sagde jeg så, fordi jeg heller ikke orkede at tage en diskussion op. Og jeg havde ikke noget i mod alkohol. ”Men du giver alkohol!”

”Ja, ja. Jeg henter dig om en time, er det okay?” spurgte han så. Taget i betragtning af, at jeg lå på min sofa og lignede et nedkørt dovendyr, fik jeg svaret et okay, før jeg så lagde på. Hvad regnede han egentlig også med? Når jeg havde fortalt ham, at jeg lå og var midt i min afslapningsseance, kunne han vel regne ud, at en time var kort tid, hvis jeg skulle blive klar. Jeg var da ikke pige for ingenting, for fanden. Heldigvis for mig selv havde jeg jo været i bad hos Wendy, så der havde jeg lige gjort mig selv en tjeneste. High five.

Med et grynt fik jeg rejst mig og nærmest væltet ind på mit soveværelse, hvor jeg smækkede mine døre til skabet op, så jeg kunne kigge efter noget tøj, som jeg kunne tage på. Jesus, jeg måtte virkelig snart få opdateret det forbandede skab. Jeg havde jo snart haft det meste på mindst hundrede gange.

Jeg endte med få fat i en rød kjole, hvor der var et slags ’huller’ i, op langs mine sider, så jeg altså dermed ville have bar hud, som blev afsløret, men det var der vel nok godt nogen, der kunne lide. Og det mindede mig om, at jeg faktisk nok snart burde skrive til Tyler og få lavet en aftale med ham. Jeg savnede ham. Han var sexet, og han havde ikke givet mig sex endnu. Fuck, der lød det som om, at det bare var det eneste, jeg brugte ham til.

Da jeg fik skubbet mine tanker om Tyler væk og havde fået kjolen trukket over hovedet, satte jeg mig hen foran mit spejl, så jeg kunne få proppet lidt makeup i mit dejlige ansigt. Og kan I høre, hvordan selvtilliden bare ruller derud af? Okay, i hvert fald tog jeg mit normale hverdagsmakeup på (foundation, rouge, mascara), så tilføjede jeg en eyeliner, der lå i en streg ovenover øjet og noget mere mascara – og bare få at få et ekstra lille.. specielt look, så tog jeg en lys øjenskygge på med en smule glimmer i.

Og damn, damn, mit hår satte jeg op i en høj hestehale, hvor der kun var lidt af pandehåret, der hang løst ned over mit højre øje. Virkelig svært at forklare, men det var nogenlunde sådan, at det så ud. I hvert fald en høj hestehale, så ved I det.

Da jeg var færdig, var der gået præcis en time og 2 minutter, så Styles var for sent på den. Sådan behandler man simpelthen bare ikke en kvinde, havde han ikke lært det endnu, eller hvad? For at være helt ekstra klar pakkede jeg hurtigt en taske, hvor diverse ting og sager, som jeg kunne få brug for (hihi), lå i. Til sidst fik jeg forsigtigt stablet mig i nogle høje sorte stilletter, som min fod faktisk protesterede imod, fordi den ikke var helt klar, men jeg blev nødt til at have stilletter på i byen. Et must, ok?

Så nåede jeg heller ikke længere, før min mobil ringede, og siden jeg ikke have gemt Harrys nummer, og det var et nummer, der ikke var kodet ind, tog jeg den hurtigt op til øret. ”Kommer,” sagde jeg, og så lagde jeg på. Jeg trissede ud af døren, som jeg flot lukkede efter mig, før jeg gik ned til den store og nok også dyre bil, der holdt og ventede på mig. Jeg følte mig kendt! Okay vent, jeg skulle spørge Harry..

”Må jeg spørge om noget?” spurgte jeg, ligeså snart jeg fik sat mig ind på sædet og smækket bildøren i efter mig. Harry kiggede på mig med et skævt grin. ”Også hej til dig, men ja, hvad har du på hjerte?” spurgte han nysgerrigt, imens han startede bilen. ”Hmm. Dav. Er der ikke paparazzier? Sådan.. der følger efter dig eller noget, så de tror, at jeg er din nye kæreste eller sådan noget?” spurgte jeg overvejende.

”Jo. Det er der nok..” svarede han tøvende. ”Øv.” fik jeg sagt, før jeg egentlig nåede at tænke over, hvad jeg sagde. Panisk fandt mine hænder min mund. ”Ej, undskyld, det var ikke ment på den måde!” udbrød jeg skingert, da det gik op for mig, hvor meget jegegentlig lød som en bitch. Det var ikke fordi, at der var noget galt med ham jo, han var bare slet ikke min type.

”Det går, det går,”

 ”Er du såret?”

”Kun min stolthed,” svarede han hurtigt. Okay, så jeg havde såret hans stolthed? Det kunne vel ikke være så slemt, kunne det? Nej, det betød vel bare, at jeg var en kvinde, der kunne stå op i mod mænd. Og jeg var faktisk en kvinde, for jeg var over 18 – BURN!

”Ehm.. skal du ikke også drikke?” spurgte jeg så undrende. Han rynkede på panden, så hans øjenbryn blev trukket let sammen mod hinanden.

”Jo, og såååå?” spurgte han uforstående og kiggede kort på mig, før han igen blev nødt til at holde øjnene på vejen, medmindre han gerne ville have både mig og ham dræbt, og siden det ville dræbe nogenlunde af millioner andre piger også, hvis vi døde (hvis han døde), så gik jeg ikke ud fra, at det var det, han ville.

”Hvorfor kører du så i bil? Hvordan har du tænkt dig at komme hjem igen, når du ikke må køre bilen? Altså, du skal så meget ikke begynde på det der spirituskørsel, for enten så slår dig selv ihjel, ellers slår du nogle andre ihjel og i værste tilfælde bliver du opdaget af politiet,” sagde jeg alvorligt.

”Er det virkelig det værste tilfælde af de tre muligheder, du lige har nævnt?” grinede Harry højt, og jeg sukkede lidt. Selvfølgelig var det da ikke det, doh. ”Nej, men jeg tænkte ikke lige over kombinationen og rækkefølgen, jeg sagde det i, Harry,” svarede jeg mut, fordi jeg ærligtalt følte mig en anelse dum.

”Nå. Men Perrie drikker ikke særlig meget i hvert fald, så hun er i stand til at køre bilen. Derfor er der ingen, der kommer til skade, hverken mig eller andre, og jeg får dermed heller ikke en bøde,” sagde han stolt. Jeg nikkede som svar, da jeg ærlig talt ikke orkede at åbne munden. Indeni lå jeg åbenbart stadig hjemme på sofaen og dovnede den.

”Jeg har glemt at slukke mit fjernsyn..” mumlede jeg for mig selv, da det gik op for mig. ”Du har hvad for noget?” gentog Harry, da han åbenbart havde dårlige ører, og ikke kunne høre hvad jeg sagde, selvom jeg sad under en halv meters afstand væk fra ham.

”Mit fjernsyn står tændt derhjemme,” sagde jeg igen, og han kunne ikke lade være at grine af mig, før han stoppede bilen op, som tegn på, at vi var her.

”Fortæl mig lige, hvorfor fanden du hentede mig, når det ville tage mig ti minutter at gå her hen?” spurgte jeg undrende, og Harry sendte et skævt smil til ham, som uden tvivl var charmerende, det ville ingen kunne sig mig i mod. ”jeg skal vel være lidt gentleman, når nu du er single,” han blinkede kækt, og jeg skulle anstrenge mig for ikke at grine.

”Det er godt, krølle,” sukkede jeg bare med et skævt smil. ”Let nu din fine røv og gå ud af bilen, så vi kan komme ind og få fat på de andre,” sagde han så. Wait a second, komplimenterede han lige min bagdel? Det forstod jeg egentlig godt, den var da meget flot, ikke? Hvis jeg selv skulle sige det, så var den da meget fin.

Jeg åbnede bildøren og fik sikkert stablet mig selv på mine elskede stilletter, før jeg lukkede den i igen. Det, der irriterede mig mest ved det hele var, at lige da jeg vendte mig om, blev jeg blændet af en blitz, der kom helt op i fjæset på mig. Det kunne da ikke være mere irriterende. Og flot, nu ville folk tro, at jeg måske datede Harry. Pff..

”Belastende,” hviskede jeg til Harry. Jeg blev nødt til at strække mig lidt op mod hans hoved, selvom jeg havde stilletter på, fordi jeg var så lav/han var høj. Det var faktisk lidt med vilje, at jeg gjorde det, for det ville nok let kunne blive photoshoppet til så meget andet, som det ikke var, og jeg ville lige have lidt sjov og rulle med stjernerne. Man måtte da godt udnytte det en lille bitte smule, ikke?

”Du gør det ikke bedre,” mumlede Harry, og gjorde det ti gange værre ved at ligge en hånd på min ryg, da vi gik ind af døren. Han prøvede nok stadig at være en gentleman, og det var han da også, men det var måske ikke lige situationen at gøre det i. Men jeg var jo som sagt heller ikke bedre selv, så egentlig burde jeg slet ikke sige noget i den her sag. Og for resten – jeg tænkte.

”Klap, klap, godt pointeret. Hvor er de andre?” spurgte jeg ivrigt, i det sekund vi trådte indenfor. Jeg kiggede mig lidt rundt, men siden der var mange fyre, der havde nogenlunde det samme slags hår, som One Direction fyrene, og der også var den del med blondt og brunt hår herinde, så var det altså svært. Ikke engang kæresterne kunne jeg finde. Bravo.

Harry tog fat om mit håndled og hev mig med uden tanke for, at jeg altså havde stilletter på, og man derfor ikke bare lige pludselig kunne rive mig med sig. Men det var nu okay, han var en fyr, selvfølgelig forstod han ikke sådan noget, altså. Det skulle jeg i hvert fald ikke regne med.

Der gik ingen tid, så stod vi ved et bord, som jeg selv mente, at jeg havde kigget hen mod, men på en eller anden måde var det lykkedes mig at overse den gruppe af mennesker, der bestod af fyrene og de to tøser.

”Aria!” udbrød Niall med den sjoveste pigestemme nogensinde, der indikerede, at han allerede havde fået alt for meget drikke. Det førte så også til, at alles øjne havnede på mig, og jeg fik derfor mere opmærksomhed en Harrybassen. Hvorfor syntes jeg virkelig, at det var sjovt?

”Niall dog!” sagde jeg hurtigt igen, før jeg blev hevet ind i et underligt kram af ham. Det var faktisk lidt sært, for det var altså ikke fordi, at vi kendte hinanden, men sådan var Niall åbenbart. Måske kun når han var fuld, det kunne jeg jo så selvfølgelig ikke sige. Men hey – hvor meget kunne han lige drikke på kort tid? Havde de været her længe, eller hvad skete der lige?

”Hej Eleanor,” sagde jeg venligt, efter jeg akavet havde givet de andre drenge et vink. Eleanor lyste lidt op og lænede sig henover bordet for at give mig et forsigtigt kram. Det føltes mere normalt, siden det var hende. I ved.. Sådan var piger nu engang bare en gang i mellem, kender I ikke det? I hvert fald var det ikke underligt eller noget.

Mit blik søgte ubevidst hen mod Louis, der overraskende sad og kiggede direkte hen på mig. Jeg skulle lige til at lade mine øjne møde hans, siden han ikke gjorde mine til at fjerne sit blik, men blev afbrudt ved et lille ’Hej’ ved siden af mig. Jeg vendte mig forvirret om og stirrede lige ind i noget flotte øjne, der tilhørte en blondine, som stod sammen med.. Zayn. Perrie. Klik. Det gav mening.

”Åh gud, hej! Undskyld jeg glemte at hilse. Aria,” skyndte jeg mig hurtigt at sige, og blev faktisk lidt ærgerlig over, at jeg helt havde glemt at hilse på hende. Jeg ville gerne have lidt flere veninder, hvis jeg skulle være ærlig, men det her var da ikke en særlig godt start, hvis jeg skulle være ærlig. Hun smilede lidt og lavede en afværgende bevægelse med hånden for at slå det hen. ”Det er okay. Jeg hedder-” ”Perrie,” afsluttede jeg hendes sætning, og hun grinede lidt, før hun nikkede for at give mig ret.

”Nå, Perrie, vil du med op og have noget at drikke? Selvom Harry fortalte mig, at du ikke skal drikke så meget..” jeg kiggede på hende med de bedste dådyrøjne, jeg overhovedet kunne præstere, og selv vidste jeg godt, at det altså ikke var særlig meget, men derfor kunne man altid gøre et forsøg.

”Selvfølgelig,” hun slog en perlende latter op, der fik min latter til at lyde som en ko, der blev slagtet, så jeg blev helt misundelig på hende. Det var snyd, men det betød da bestemt ikke, at jeg var utilfreds med mig selv, nej langt fra! Men.. ja.

Vi kom hurtigt op i baren, hvor jeg smækkede mig ned på en stol og straks bestilte to gange det stærkest, som de havde og en cola, som Perrie bad om. Jeg måtte få fat på Harry bagefter, når jeg var færdig med at drikke, så han kunne betale, for det havde han lovet mig. Nu skulle der drikkes. Og snakkes med Perrie. Og Wuuuuuuupti Også Eleanor, for hun havde lige joinet os. Tøser dog<33

Jeg bundede let de to glas, som jeg havde fået bestilt, og derefter fik jeg overtalt Eleanor til shots. Wu to the fucking huu! Dermed bestilte jeg en masse af dem, faktisk så mange at Eleanor var ved at springe fra, men jeg fik hende til at gå til den alligevel. Så ville jeg måske også lige blive bedre venner med hende, og det burde jeg vel egentlig ikke. Hvis hun vidste, at jeg havde haft sex med Louis..

                                                                                                 

***

 

”Harreeeeeeeeeeeh!” udbrød jeg højt, da jeg endelig fik taget mig sammen og gik ned til ham, så jeg kunne på ham til baren og betale for al det alkohol, som vi havde fået drukket. Jeg tror, at vi havde siddet der i to-tre timer uden af rejse os, og well, ja, Eleanor var blevet så fuld, at hun havde taget en taxa hjem.

”Hva så?” Harry grinede og greb mig, da jeg næsten faldt over mine fødder, så jeg kunne sætte mig mellem ham og Louis. Desværre Louis, ham var jeg stadig sur på, men der var ikke rigtig plads til mig andre steder. Øv. Perrie havde nemlig nakket pladsen i den anden sofa-ting.

 

Louis’ synsvinkel:

Aria var virkelig fuld – mere end den dag, hvor jeg var kommet til at være sammen med hende. Hun slængede sig nærmest henover Harry, da hun ville sætte sig i mellem os, og Harry kiggede interesseret på hende. Lysten til hende stod ham nærmest ud af øjnene, og det irriterede mig en smule. Jeg vidste ikke hvorfor.

”Du skal betaleeee,” hun kiggede på ham med det mest flirtende blik, hun kunne præstere, som hurtigt fik ham til at ryste på hovedet og rejse sig. Siden hun havde lænet sig op af Harry, var hun lige ved at falde, men jeg var hurtig og greb hende hårdt i armen.

”Aria, du er for fuld,” sagde jeg hårdt, hvilket også var det første, jeg havde sagt til hende den aften. Jeg var stadig sur over den måde, hun havde behandlet mig på, da vi havde snakket om det, så hun havde fået det til at lyde som om, at jeg vildt gerne ville være Eleanor utro, og det var noget pis. Måske havde jeg været lidt unfair overfor hende, men ikke så meget at hun blev så sur og sagde, at jeg skulle skride.

”Åh jesus, er vi på talefod? Den havde jeg sku ikke lige set komme,” sagde hun ironisk og rev sig lidt væk fra hende, så jeg himlede med øjnene. ”Jeg følger Aria hjem, hun er alt for fuld,” sagde jeg til de andre, og de nikkede bare forstående, så jeg kunne hive hende med mig op.

Til mit eget held protesterede hun ikke, før vi kom udenfor, og der rev hun sig også tilbage med så voldsom en kraft, at jeg fik sluppet hende næsten med det samme. Jeg snurrede forvirret rundt. ”Aria, lad nu være med at gøre situationen endnu værre, når du er så fuld der,” sukkede jeg.

”Abababa Louis, DU irriterer mig. Styrer du selv lige, hvornår du er sur på mig, og hvornår du ikke er, eller hvad? Selvom vi virkelig ikke har kendt hinanden i særlig lang tid, så irriterer du mig virkelig meget!” råbte hun højt, så jeg virkelig krydsede fingre for, at der ikke var paparazzier og andet i nærheden.

”Dæmp dig lidt, Aria,” mumlede jeg og tog igen hårdt fat i hende, så hun gik med. ”Louis, du pisser mig virkelig af, ved du godt det?” udbrød hun højt, men prøvede denne gang ikke at trække sig fri - måske fordi hun havde indset, at jeg var stærkere end hende.

”Ja, det kan godt være og i lige måde,” sagde jeg hårdt til hende. Jeg havde slet ikke lyst til at være så hård overfor hende, og egentlig vidste jeg ikke, hvorfor jeg var det. Måske fordi hun selv lagde op til det, men det var jo tydeligvis mig, der havde lagt op til det. I hvert fald ifølge hende.

Uden yderlige diskussion fordi ingen af os tydeligvis orkede at diskutere mere, fik jeg fulgt hende helt hjem til døren, til hvor hun boede. ”Vi ses, Aria. Og lad være med at ligge på ryggen, for så kan du blive kvalt i dit eget bræk, hvis det endelig er,” advarede jeg, imens jeg stod og kiggede på, at hun fumlede med låsen, for til sidst at få åbnet døren.

”Og jeg skulle tage i mod gode råd fra dig, som-” hun hævede stemmen højt, og før jeg fik nået at tænke mig om, smadrede jeg døren op, hev hende indenfor og pressede mine læber mod hendes, imens jeg smækkede døren voldsomt i bag os. Jeg var ikke sikker på, hvad det var, der fik mig til at gøre det, og det irriterede mig grænseløst, at hun rent faktisk havde en eller anden effekt på mig.

I starten prøvede hun at skubbe mig væk, men til sidst gav hun op, og i stedet hev hun mig bare endnu tættere på og kyssede mig ivrigt tilbage. Jeg lagde den ene hånd ved siden af hendes hoved, så jeg ikke fik mast hende for meget. Vores tunger begyndte rytmisk at lege med hinanden, indtil det pludselig gik op for mig, hvad jeg havde gang i.

Arias synsvinkel:

Pludselig rev Louis sig væk med et ryk og kiggede på mig med et hårdt blik, som jeg ikke forstod. Jeg kiggede undersøgende på ham, men han gav mig intet tilbage andet end et hårdt blik. ”Gå i seng, Aria. Jeg tror, det er bedst, hvis du lade dit gode øje til mig gå til spilde,” vrisse han så, før han vendte om, gik ud af døren og smækkede den i med så meget kraft, at jeg let kunne fornemme, hvor sur og vred han var. Fucking nar også.

                                                                                                                                                                

damdamdamdam. hvad siger I? Kommenter please - det betyder SÅ meget for mig med kommentare!

der udover ville det betyde virkelig meget for mig, hvis jer, der kan lide den og ikke har liket gad like! Det ville også gøre mig rigtig glad! 

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...