Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
68930Visninger
AA

6. Kapitel 5.

 

Jeg havde det rigtig underligt, da jeg vågnede. Jeg følte, at mine øjenvipper klistrede sammen, og det var nok grundet den mascara, som jeg havde sovet med, selvom det var noget af det, jeg hadede mest. Typisk også altså. Jeg drejede mig lidt under tæppet, som jeg egentlig ikke rigtigt huskede, at jeg havde lagt over mig.. os.. Shit.

Med ultra mega høj hastighed spærrede jeg øjnene op, da det gik op for mig, hvad der var sket dagen før, og hvad vi egentlig lavede. Og med begrebet vi, mener jeg Tomlinson og jeg. Fucking lort også. Jeg kunne vel egentlig i princippet godt være ligeglad, men jeg ville virkelig ikke komme i mellem ham og hans kæreste, for så godtet menneske var jeg.

Forvirret vendte jeg mig om, så jeg stødte direkte ind i en overkrop, som højst sandsynligt nok tilhørte Louis, siden det var ham, jeg lå sammen med, da jeg faldt i søvn. Så ville det nemlig være logik for burhøns, at det var ham. Problemet her var bare, at den overkrop ikke var dækket med en trøje, og det var hans nedre regioner nok heller ikke. Jeg kunne godt række frem og mærke, men så ville jeg nok give ham et mindre hjertestop, og jeg havde ikke lyst til at forklare politiet, hvorfor han var død.

Jeg gik endnu mere i panik, da det gik op for mig, at jeg heller ikke selv havde noget tøj på, og jeg vidste jo egentlig heller ikke, om de andre drenge var stået op, for hvis de var, så ville jeg være på spanden. Big time. Det hele ville lige blive endnu mere smukt, hvis Eleanor så kom daskende forbi.

Da Louis ikke havde tænkt sig at stå op, rykkede jeg selv dynen fra min krop, efter jeg havde tjekket, om der var nogen risiko for at blive opdaget, og da jeg fandt det nogenlunde sikkert, rejste jeg mig og greb ud efter mit undertøj, som jeg hurtigt tog på.

Først da jeg havde det på og var nogenlunde dækket, vendte jeg mig og lagde dynen over Louis, før jeg skubbede hans tøj ind under sofaen, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvor fanden jeg ellers skulle ligge det. Det skulle i hvert fald bare af banen, så hurtigt som muligt, og det den letteste mulighed. Så måtte jeg bare krydse fingre for, at der ikke var nogen, der fik et rengøringsflip og ville støvsuge.

Jeg åndede lettet ud, da det var nogenlunde klaret og tog så fat i den trøje, jeg havde haft på i går. Med rolige bevægelser tog jeg den over hovedet med den samme lettede fornemmelse, indtil der pludselig lød et fnis fra døren. Jeg snurrede forskrækket rundt og gloede lige hen på Harry, der grinede lavt.

”Hvad laver du, Aria?” jeg kunne nemt høre, hvor meget han prøvede at holde sit grin inde, og jeg var tæt på at fare hen og knalde ham en, fordi han var så dum. Han lurede på mig man. Bedrøvet stak jeg underlæben ud og kiggede på ham med et såret blik, men det havde selvfølgelig ikke den ønskede effekt. Spasser.

”Ja, hvad ligner det, jeg laver? Jeg faldt i søvn på sofaen, så nu tager jeg mit tøj på igen, fordi jeg tog det af i nat, fordi det var varmt fordi..” – ”kan du sige fordi flere gange, eller skal jeg hjælpe dig med det?” jokede han, før han fortsatte: ”har du sovet på sofaen? Sammen med Louis?” han hævede et øjenbryn og kiggede afventende på mig.

Der gik panik i mig for tredje gang eller noget den morgen, så jeg snublede utroligt meget i ordene, da jeg prøvede at formulere mig. ”Nej, nej, Harr, nej, hvad, nej! Hvordan kan du dog, nej, åh, Harry dog?” fumlede jeg, ”der er to sofaer, jeg har sovet i den ene!” endte jeg så med at sige, da jeg havde gennemtænkt sætningen hundrede gange i mit hoved.

”Der er kun en dyne?” fortsatte han. ”Harry, Louis er en gentleman i forhold til visse andre, der lurer på en pige, når hun skifter tøj, og han gav mig lov til at sove med dynen, så derfor har jeg lige proppet den på ham, okay? Jeg håber, din hjerne kan forstå en simpel forklaring,” vrissede jeg irriteret, og det var udelukkende kun noget, jeg gjorde, når jeg var virkelig nervøs. Mit hjerte bankede faktisk også 12392049 slag i sekundet, fordi jeg havde det som om, at Harry havde regnet det ud.

”Rolig, tiger. Jeg ville bare drille lidt. Vækker du dovendyret? Niall og Liam laver morgenmad,” sagde han så og forsvandt ud af rummet, så jeg igen kunne trække vejret nogenlunde roligt. Så drejede jeg mig hen mod Liam og besluttede mig først for at tage mine bukser på, før jeg ville vække ham. Det kunne godt gå hen og blive en lille smule akavet.

Da jeg så havde mit tøj på, trådte jeg hen mod sofaen, hvor Louis lå og snorkede og i øvrigt havde savl ned over kinden, hvilket var rimelig ulækkert. Ej, det gjorde mig ikke noget, jeg var ikke så sart en sjæl overhovedet. Egentlig vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle gribe situationen an, men det endte med, at jeg bare gav ham en flopper på kinden.

Jeg var faktisk ved at dø af grin, da han gav et spjæt fra sig, så dynen gled ned og afslørede rimelig meget alt. Louis åbnede forskrækket øjnene og rev dynen op over sig igen. Med et grin trådte jeg et skridt frem og lagde mine læber tæt på hans øre. ”Dit tøj har jeg gemt under sofaen,” hviskede jeg, før jeg rejste mig og gik ud i køkkenet, hvor de andre drenge sad.

”Hva så Aria, har du sovet godt på sofaen?” lød det drillende fra Zayn, ligeså snart jeg trådte et enkelt skridt hen mod dem. Jeg himlede med øjnene, før jeg nikkede og slog mig ned ved siden af Niall, der ivrigt rakte mig en bolle, som jeg glædeligt tog imod. Jeg var sulten. Men jeg havde også dyrket fitness i nat. Og ja, den må i rigtig gerne misforstå, for det var også det eneste, den lagde op til.

”Fint, tak. Håber I sov godt i jeres senge,” jeg tog fat i en kniv, som jeg stak lige ned i nutellaen. Jeg tog så meget på, som overhovedet muligt og proppede det så sjovt nok over på min mad, det kort efter mere lignede nutella med brød end brød med nutella.  

”Kan det være der eller hvad?” grinede Niall og prikkede mig i siden, hvilket førte til, at jeg lavede en underlig bevægelse med min arm, så jeg nær havde pandet Liam en. Det ville virkelig være synd for ham, for han havde slet ikke gjort mig noget på nogen måde, med hensyn til visse andre. *Host*Harry, Zayn *host* Niall, Louis *host*. Liam var sød.

”Når nu du spørge så venligt, så ja. Det er lige tilpas, tak Niall,” sagde jeg ironisk, før jeg tog en stor bid af bollen, og mine tænder blev druknet i nutellaen, fordi den overfaldt dem og sugede dem med ned i dybet. Okay, det smagte i hvert fald virkelig, virkelig godt.

Jeg skulle lige til at tage endnu en bid, da det ringede højt på døren (bortset fra, at det nok ikke var højere, end det normal gjorde, fordi man ikke rigtig kunne bestemme, hvor højt, man ville ringe på.) Det måtte jeg opfinde en dag, og så ville jeg blive mega kendt for det også. Det ville da bare være et plus.

Louis trissede forbi køkkenet, kun iført boxers, så han kunne høre, hvem det var, der ringede på. Det forstod jeg egentlig godt, for jeg var også nysgerrig, selvom det ikke engang var mig, der boede her. Vi andre gumlede videre på morgenmaden, og jeg tog en bolle til, så Harry også lige pointerede, at jeg havde nutella om munden, som jeg brude fjerne – but I didn’t! Jeg var sikker på, at det ville gå galt igen, så jeg kunne ligeså godt bare fjerne det hele til sidst.

”Du er så.. gud hej!” Liam afbrød sig selv, hvilket måske var meget klogt, for noget sagde mig, at han skulle til at fyre en kommentar om, der mindede rimelig meget om de andre drenges, og siden han havde holdt sig på talefod med mig, så var det godt, at han fik stoppet sig selv. Okay, vent hvad? Hej? Hvem sagde han hej til?

Undrende vendte jeg mig om, og først fik jeg kun øje på Louis, der stadig så ret omtumlet om, og desuden ikke ville møde mit blik. Nar. Ej det mente jeg ikke, han syntes nok også, at det var rimelig akavet. Så fik jeg øje på den alt for kønne pige, der stod halvt bag ham og lod blikket glide over alle, indtil det landede på mig og ellers bare lå fastlåst.

”Hej…?” jeg tav, så der blev plads til, at hun kunne sige sit navn, og hun trådte hurtigt frem mod mig og gav mig hånden. ”Eleanor,” sagde hun sødt, før hun fnes lidt og skævede ned til min mund, og det gik op for mig, at jeg stadig havde nutella rundt om munden. Hurtigt fik jeg det tørret af med håndryggen, som jeg så tørrede af i noget papir. Det ville have været lettere bare med papir.

”Jeg er Aria,” sagde jeg så, og hun grinede lidt over min paniske måde at fjerne nutellaen på. ”Dig har jeg hørt en del om, så det er hyggeligt at møde dig,” indrømmede hun så, og jeg kiggede overrasket på hende, før jeg kiggede hen på Louis, der mest af alt lignede en, der ville forsvinde væk, og han kiggede irriteret på Eleanor. Nok fordi hun havde sagt det.

Jeg løsrev mig fra mine tanker og koncentrerede mig igen om Eleanor, der stod og så sød ud foran mig. Faktisk fik jeg helt ufattelig dårlig samvittighed over, at jeg havde haft sex med hendes kæreste, når hun var så sød. Screw me. Og det mente jeg, for jeg vidste selv, hvor ked af det jeg ville blive, hvis det var min kæreste, der var mig utro. Ergo skulle Eleanor ikke vide en fucking skid.

”Nå, så håber jeg da, at det er godt,” mumlede jeg venligt og satte igen tænderne i min mad, der råbte og skreg på mig, fordi den rigtig, rigtig gerne ville spises. Det var løgn, men jeg foretrak at se sådan på det. Louis sagde en eller anden underlig lyd, før han gik ind for at tage noget tøj på.

Det var rigtig underligt, og desuden savnede jeg min søde veninde. Wendy<3 min søde skat, hun var så dejlig, og hun mindede så utroligt meget om mig. Hun havde været 2 måneder i USA, det sidste stykke tid, men var kommet hjem igen for en uges tid siden. OG JEG HAVDE STADIG IKKE SET HENDE. Luder. Hun havde ikke haft tid til mig. Men det ville jeg tvinge hende til meget, meget snart.

Eleanor satte sig ved siden af mig og faldt straks i snak med Niall, selvom han havde travlt med at spise mere mad. Jeg var egentlig ikke helt mæt, men jeg havde overraskende nok ikke lyst til mere nutellabrød (HA! Selvopfundet ord!), så jeg lod være med at tage mere, da jeg ikke havde lyst til at spise noget af det andet pålæg.  

Da Louis kom ind igen, var det første han gjorde at gå hen og ligge hænderne på Eleanors skuldre og blidt kysse hende på kinden, så hun rødmede lidt. De var meget søde, og jeg burde ikke have sex med Louis, så det måtte jeg lade være med en anden gang – alligevel kunne jeg ikke lade være med at synes, at det var lidt for sødt. Sødt og rosenrødt, det var bare ikke mig. Det blev for omklamrende, og hvis der var noget, som jeg ikke kunne lide, så var det, når det hele blev for omklamrende. Bvadr.

Det eneste, der irriterede mig lidt var, at Louis helt og aldeles undgik nogen form for kontakt med mig. Ikke så lidt som et blik selv mod mine fødder, fik jeg, og det var sært. Sådan plejede han ikke at være, så fucking knytnæveslag til ham, selvom jeg ikke kunne finde på at gøre det. Okay, jo, det kunne jeg godt, men det ville være underligt bare at fyre sådan en af. Og måske havde han det bare underligt i dag, når hans kæreste var her. Men alligevel kunne han sku da godt lige skænke mig et blik. Dickslap.

                                                                                                    ***

 

Jeg lå og var helt ynkelig over mig selv, selvom jeg egentlig ikke havde nogen grund til det. Jo, måske fordi jeg havde det dårligt med, at jeg havde kneppet med Louis, når hans kæreste var så sød. Det var ligesom også derfor, at jeg foretrak ikke at møde kærester til de fyre, som jeg eventuelt havde været sammen med.

Nå, som sagt lå jeg og havde ondt af mig selv, og det gjorde jeg med et afsnit af Teen Mom, en 2 liters cola og en avocadosandwich x 3 fra Joey and the juice foran mig. Det lød måske lidt underligt, at jeg havde købt tre af dem, men det gjorde jeg altid, når jeg ville have ondt af mig selv, for de smagte nemlig vildt, mega godt.

Og så pludselig ud af den blå luft vandrede der en stor bøhmand ind, tog mine sandwich og voldtog mig. Ej, det var en joke, men monsteret, der var min mobil (som jeg elskede rigtig højt)ringede og brummede højt på bordet, så jeg irriteret tog den. Desværre viste min skærm mig et navn, som jeg ikke rigtig havde lyst til at se, for det var bare sært. Men hvad fanden, hvis han ville snakke med mig, så lad gå da. Jeg var jo også svær at modstå, ikke?

”Hva så, Louis?” spurgte jeg, imens jeg tog en bid af min sandwich. Har I øvrigt lagt mærke til, hvor meget jeg spiste den dag? Det var helt utroligt, og jeg havde ikke godt af det. Måske skulle jeg begynde på at løbe lidt på det løbebånd, jeg rent faktisk havde herhjemme. Det var ikke engang en joke, jeg havde bare stillet det lidt af vejen = nede i kælderen.

”Aria, vi bliver nødt til at snakke,” sagde han med det samme. Jeg rynkede på panden. Ja, gu’ fanden havde vi brug for at snakke, han ringede til mig, og det var vel ikke helt uden grund. ”Let dit hjerte, min ven,” det lød utydeligt, fordi jeg stadig havde mad i munden, men det var vel fint nok.

”Jeg står foran din dør, så jeg kommer lige op, er det-” ”hvad hvis jeg ikke lukker op?” afbrød jeg ham hurtigt, for han skulle da overhovedet ikke regne med, at han bare kunne komme daskende i tide og utide altså. Det var mit hus for fanden. Og desuden havde jeg også lavet en aftale med min lille Wendy babe, og det var altså om en times tid. Fuck. Jeg var et stresset menneske.

”Aria, kan du ikke godt bare-” ”jeg lukker dig ind,” shit, jeg var god til at afbryde ham i denne samtale, ikke? Og det der med, at jeg ville lukke ham ind, fløj bare ud af mig, fordi jeg pludselig var i så forbandet meget tidsnød, og når jeg var under pres, så tænkte jeg ikke rigtig logisk. Men Louis havde lagt på, så jeg kunne ikke nå at ændre mit svar, og kort efter ringede det også højt på døren. Vil gerne kommentere det samme om ordet ’højt’, som sidste gang det ringede på døren, men det behøves vidst ikke.

Bedrøvet, eller ikke, åbnede jeg for døren, så Louis kunne komme ind, imens jeg selv begyndte at gå på jagt i huset efter en elastik, så jeg kunne sætte mit hår op i en hestehale, fordi det egentlig havde brug for at blive vasket, men så meget overskud havde jeg ikke. Desuden følte jeg ikke særlig meget for at være i bad, når jeg åbenbart skulle snakke med Tomlinson.

”Aria?” ”Mhmm, jeg er ude på badeværelset,” mumlede jeg, imens jeg stadig rev skuffe eller skuffe ud, så jeg kunne finde en forbandet elastik. Hvor var alle mine elastikker flygtet hen? Var jeg virkelig så forfærdelig at blive ejet af?

”Hvad laver du?” jeg havde ikke bemærket, at Louis var kommet så tæt på, før hans stemme var ude på badeværelset – og dermed nok også resten af hans krop. Surprise, Aria! Forskrækket over hans pludselige ankomst, kom jeg til at tabe den kurveting, som jeg havde taget op fra en skuffe. 0-1. til Tomlinson, desværre.

”Jeg prøver at finde en elastik, men sådan nogle er jeg åbenbart ikke i besiddelse af længere,” sukkede jeg irriteret, før jeg vendte mig om mod ham. Han kiggede på mig – for første gang den dag – før han sukkede opgivende og skubbede en sort ting hen mod mig, der var.. En elastik!

”Hvor fandt du den?!” udbrød jeg højt, for jeg syntes ærlig talt ikke, det var fair, at den skulle lege sådan gemmeleg med mig. Hvad var det lige for en opførsel, altså? Jeg skulle måske begynde på at opdrage mine elastikker, det ville nok hjælpe lidt på det.

”Den lå på dit bord, men kan vi ikke-” ”Tak, tak, tak! Du er min gud! Du har virkelig reddet mit liv, ved du godt det?” jeg var tæt på at kaste mig om halsen på ham, men så kom jeg i tanke om, at det måske ville blive opfattet som en lille overreaktion. Jeg mener, det ville være at overreagere, hvis ikke man hed Aria, fordi det sådanne ting, der kunne gøre min dag virkelig god. Trist liv alligevel, når det var så lidt, der kunne gøre den god. Tsh.

”Så lidt, men-” ”Jeg er SÅ stresset, Wendy kommer, så-” ”ARIA!” udbrød han pludselig højt, så jeg kiggede på ham med store øjne. Han kunne da godt være lidt venlig i sin måde at snakke på, altså. Og hvad havde jeg nu gjort? Frustreret rettede jeg mig op og kiggede på ham. ”Hvad er der?” spurgte jeg hårdt, fordi han var så underlig.

”Det, der skete i går..-” ”var en fejl, ja jeg ved det godt, Louis. Jeg har virkelig haft dårlig samvittighed over, at vi kneppede – eller havde sex, hvis jeg skal sige det fint – for Eleanor er virkelig sød. Så vi er enige,” jeg undrede mig egentlig lidt over, hvorfor jeg ikke havde regnet ud, at det var det, han ville snakke med mig om. Det kom heller ikke bag på mig.

Louis nikkede lidt for sig selv, før han igen åbnede munden: ”Du skal virkelig lade være med at få mig til sådan noget, er du klar over, hvad det gør?” sagde han så, og lød en anelse irriteret. Chokeret kiggede jeg på ham og overvejede rent faktisk at slå ham.

”Hey, hey, hey, Tomlinson. Nu synes jeg lige, at du klapper hesten og trækker vejret en enkelt gang! Det her kan umuligt kun være min skyld, makker!” udbrød jeg, og han hævede et øjenbryn, men jeg gav ham ikke lov til at svare, ”jeg ved virkelig ikke, om det er mig, der har forstået noget fuldstændig forkert her, men så vidt jeg ved, så er man to til at have sex, for fyren, dig, skal have et hul, mig, at stikke stangen op i. Medmindre det er voldtægt, og så vidt jeg husker, så var det vidst ikke voldtægt,” spyttede jeg nærmest ud mod ham.

”Hold nu bare din fucking kæft, Aria, hvordan kan det være min skyld, når du bare gør alt for, at jeg skal kneppe dig?” han hævede stemmen langt mere end nødvendigt, og jeg vippede kort tilbage på hælen. Han var desuden også rigtig grov i sproget, var?

”For satan da også altså, du siger det som om, at jeg skreg, du skulle kneppe mig. Hvis ikke jeg har en helt dårlig hukommelse, var det mig, der var øverst det meste af tiden,” jeg lagde hænderne over kort og kiggede udfordrende på ham, fordi han da umuligt kunne have noget at sige mod det.

”Stop nu. Pointen er, at du flirter så meget med mig, at der ikke er anden udvej,” sagde han så, og selvom jeg var ved at grine af, hvor komisk det var, ar jeg lige ved at grine højlydt, fordi det var så skide latterligt, men samtidig mærkede jeg vreden, der bare steg voldsomt meget op i mig, og noget indeni mig alarmerede mig om, at jeg nok skulle smide ham ud.

”Ud,” vrissede jeg koldt og stirrede lige ind i øjnene på ham, i håb om at det ville hjælpe på at få ham ud. ”Ari.-” ”Fucking ud nu, før jeg nosser mig sammen og fortæller Eleanor alt. Er det det, du gerne vil have, eller hvad sker der?” jeg trådte et enkelt skridt frem mod ham på så truede en måde, som jeg overhovedet ikke var sikker på, at det var, men det havde da den ønskede funktion.

”GÅ FUCKING NU DIN FUCKING VEJ, DIN FUCKING NAR!” endte jeg med at råbe højt, så han til sidst nærmest snappede efter mig, fordi han prøvede at få et ord ud, før han vendte om på hælen og med hurtige, faste skridt forsvandt ud fra min lejlighed.

Og dog nåede jeg ikke at høre døren smække, før jeg hørte et forvirret: ”hvem er du?” ude i gangen, og jeg kunne næsten regne ud, at det var Wendy, der var kommet før tid. Jeg bandede lavmælt for mig selv og småluntede ud mod dem, hvor de begge stod og gloede på hinanden.

Uden et ord hev jeg Wendy brutalt indenfor og lagde så min ene hånd på Louis’ ryg, så jeg kunne skubbe ham ud. ”Og vi siger farvel nu, hej, hej.” sagde jeg surt og lukkede døren i efter ham. Så vendte jeg mig om mod Wendy, der stod og så ikke så lidt forvirret ud.

”Det der var da Louis Tomlinson, var det ikke?” spurgte hun forvirret om, og på måden hun stod på med armene over kors og vægten støttende på højre ben, vidste jeg, at hun krævede en forklaring. ”Jo, det var det, og det er virkelig ikke noget, du behøver interessere dig om,” prøvede jeg kort, før jeg begyndte at gå. Men nej nej, søde Mrs. Wendy hev mig tilbage. ”Aria,” sagde hun strengt og stædigt.

”Okay.. Kan du huske, jeg fortalte om dengang, hvor jeg havde et helt vildt godt one night stand? Ja, det er måske lidt ham.. Det.. vi mødtes lidt til en fodboldkamp, som jeg skulle til, fordi Patrick spillede. Og så skete det måske også lidt i går, da vi var henne til filmaften hos de andre drenge fra One Direction, og det var noget rigtig lort, for jeg har fundet ud af, at hans kæreste faktisk er ret sød, og så-” ”wait, wait, wait. Siden hvornår er du begyndt at bekymre dig om andres kærester?” spurgte hun mistænksomt om.

”Det ved jeg ikke, men så var han her for at snakke med mig, og så sagde han, at det var min skyld, og jeg havde lige sendt ham ad helveds til, da du så troppede op. Oh shit, det gjorde jeg til en dejlig kort version af historien. Kan du lide den?” spurgte jeg stolt om og smilede stort. Hvis jeg skulle være ærlig, så syntes jeg, at den var nice. Altså versionen.

”Nej, egentlig ikke. Men sig mig, hænger du så ud med One Direction nu eller hvad?” hendes blik var ekstremt dømmende, og jeg var lige ved at blive irriteret. De var jo flinke nok, BORTSET FRA NÅR JEG BLEV BESKYLDT FOR VOLDTÆGT. Næsten voldtægt.

”Lidt.. Nej.. Jeg har været sammen med dem et par gange,” indrømmede jeg så, før jeg fik hende til at følge efter mig ud i køkkenet. Der greb jeg to faxe kondier og kastede den ene lige i favnen på hende, og fordi hun var rimelig elegant, greb hun den rent faktisk.

”Interessant. Så held og lykke med den der dims,” sagde hun så. Jeg rynkede brynene og sendte hende det mest underlige blik, som jeg overhovedet kunne præstere. ”Dims..?” spurgte jeg uforstående, og hun sukkede, som var jeg det mest uintelligente menneske, der nogensinde havde gået på denne jord. Det var altså, Louis, der var det.

”Nok ham Lewis-”

”Louis,”

Louisfyren, der lige er gået ud af din dør,” sagde hun så og tog en stor tår af sodavanden. Jeg trak på skuldrene. ”Det klarer jeg nu meget godt – han er med sin kæreste, og jeg er.. med mig selv, som altid, du ve’. Jeg bliver sku ved med at køre vores stil med søde fyre hjem fra byen. Jeg har egentlig en fyr/ung mand i ærmet lige for tiden. Tyler, han er læge. Og så er han SÅ damn sexet..” og så begyndte snakken ellers at køre på fuld skrue ind til langt ud på natten. 

                                                                                                                                                               

Undskyld,hvis dette kapitel er fyldt med fejl, men jeg sidder ude ved hesten, så jeg kan ikke rigtig nå at rette det igennem!

Nå, hvad synes I om Louis' reaktion og måde at opføre sig over for Aria på? Og hvad synes I så om Arias reaktion til Louis' reaktion? For det lød slet ikke underligt, nej.. 

Men enjoy! 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...