Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
69342Visninger
AA

4. Kapitel 3.

 

Mine arme var seriøst ved at falde af, da jeg for mindst 117 gang den dag, da jeg vadede op af trapperne til tredje sal, hvor mine forældre havde valgt, at de skulle flytte ind. Og det var altså tæt på mig. De var flyttet til London, og de havde absolut valgt en lejlighed, der lå 10 minutter væk fra min. Dooh.

Men i det mindste var jeg ikke stødt på Louis Tomlinson, siden han havde kørt mig hjem, og det var jeg taknemmelig for! Hvad for sandsynligheden også for det, når jeg ikke havde mødt ham igen, før den møgkamp i Doncaster?

”Der står mere dernede, gider du ikke hente en kasse til? Jeg har simpelthen så ondt i ryggen,” min mor kiggede undskyldende på mig. ”Dårlig undskyldning,” snappede jeg, men vendte alligevel om og begav mig endnu engang ned af trapperne.

Da jeg kom ned og ud til den lastbil, der holdte med stadig fem kasser i, var jeg lige ved at skrige. Jeg havde slet ikke meldt mig til det her, og jeg vidste faktisk ikke engang, hvordan det var endt i den her forfærdelige situation. Jeg så bestemt nok ikke særlig sexet ud, for jeg havde et par sorte gamacher på, der var alt, alt, alt for store og udover det havde jeg min fars kæmpe grå hættetrøje og en skrig pink hue, hvor noget af mit hår blev afsløret, fordi det var faldet ud af min fletning. Og så svedte jeg.

Louis’ synsvinkel:

”Prøv lige at se den der hue der,” Harry grinede en lille smule og lavede et nik med hovedet hen mod en pige, der havde en fuldstændig skrigende pink hue på. Jeg kiggede lidt på hende, før det gik op for mig, at hun stod ude foran vores lejlighed.

”Jeg tror, at hun flytter ind i samme bygning som os, Haz,” sagde jeg så til ham, imens jeg trak min hætte længere op omkring hovedet, så jeg var sikker på, at jeg ikke ville blive genkendt af nogen. Lige nu tror jeg, at både mig og Harry var enige om, at vi gerne ville hjem og slappe af, da vi havde været rundt til flere interviews i løbet af formiddagen.

”Åh..” lød det blot fra ham, og jeg smilede lidt for mig selv, imens vi nærmede os lejligheden – og pigen med den pink hue. Jeg kunne ikke lade være med at kigge nysgerrigt på hende, jo tættere vi kom, men da vi kom helt tæt på, ville jeg ønske, at vi for en kort stund boede et andet sted.

Jeg prøvede desperat at rive fat i Harry, så vi kunne gå direkte forbi hende, som viste sig at være Aria, men Harry havde andre planer, så han rev sig undrende fri af mit greb og gik hen til hende. Da han prikkede hende på skulderen, gik det op for mig, at det ville være endnu slemmere for mig selv, hvis jeg stod med ryggen til, så jeg skyndte mig op ved siden af Harry.

”Hvad er der – shit.” det var stort set sådan, hendes sætning lød, og det skete ligesom først, da hun fik vendt sig og fik øje på mig. Af en eller anden grund var hun irriteret, det var nemt at se og høre, så det var endnu en grund til, jeg ønskede mig langt væk.

”Hey. Skal du flytte ind her?” Harry smilede charmerende til hende og på en mystisk måde, fik jeg lyst til at fyre min albue ind i siden på ham. Hendes blik flakkede skiftevis fra mig til Harry, før hun vendte sig om igen.

”Nej, det skal mine forældre,” hun vendte sig om med en kasse i hænderne, der så alt for stor ud, og da et irriteret støn, der viste, hvor tung den var, undslap hende, tog jeg hurtigt fat om kassen.

”Lad mig tage den. Hvilken sal?” spurgte jeg hurtigt, før det ville gå op for mig, hvor dum jeg var, for det ville uden tvivl virke lidt som om, at jeg prøvede at imponere hende, og det gjorde jeg ikke på nogen måde. ”Eh.. Jeg fører an,” endte hun bare med at sige, før hun gik i forvejen. Harry prøvede straks på at imponere hende og tog en af de andre kasser, før han fulgte efter os.

Da Aria gik op af trapperne, kunne jeg ikke lade være med at søge blikket hen mod hendes røv, og det var virkelig ikke meningen, det var det virkelig ikke. Men gamacherne, so hun havde på, blev strækket en anelse ud, når hun løftede sine ben for at gå op af trapperne, hvilket medførte, at de blev mere gennemsigte, så en turkis g-streng blev afsløret.

Selvom jeg havde Eleanor, måtte jeg indrømme, at hun var en meget køn og tiltrækkende pige. Attraktiv. Hun var så fandens fræk at se på, og jeg vidste endda også, hvad hun gemte indenunder tøjet, men samtidig kunne hun også have det der søde lillepige-look, og det var en god kombination.

Jeg var så langt væk i mine egne tanker om hendes udseende og krop, at næsten ramlede ind i hende, da hun stoppede op ude foran en dør. ”Vær forberedt på mine forældre…” mumlede hun uvilligt, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Hun virkede som en rigtig teenagepige, der var ved at være godt træt af sine forældre.

Jeg smilede til hende, før jeg fulgte efter hende endnu engang, og faktisk følte jeg mig mest af alt som en lille hundehvalp, der fulgte efter sin mor. Hun gjorde tegn til, at vi skulle sætte kasserne inde i stuen, og hvis jeg ikke tog meget fejl, skulle hun lige til at genne os ud igen, da hendes mor kom til syne.

Hun kiggede forvirret frem og tilbage i mellem os; først Harry, så Aria, så mig, Aria igen og sådan kørte den ellers, indtil Aria rømmede sig.

”Mor det er.. Harry og Louis..” sagde hun så og kløede sig lidt i nakken. Jeg kunne næsten læse på hendes blik, at hun håbede på, at hendes mor ikke opdagede, at det var mig, der havde kørt hende hjem til London den dag, hvor jeg havde mødt hende til kampen.

”Nå hej! Er det dine venner, Aria? Vil I ikke have noget kaffe eller noget? Jo, det synes jeg altså, at I skal,” hun slog begejstret hænderne hårdt sammen, så det gav et klask fra sig, der fik Harry til at give et sæt fra sig. Så vimsede hun ud i køkkenet, hvor hun begyndte at rumstere lidt.

”Great…” lød det ironisk fra Aria, og hendes blik var kun rettet mod mig, da hun snakkede, som var det min skyld, at vi var i denne situation nu. Jeg drejede mig om mod Harry og hev ham helt tæt på, så jeg kunne hviske i hans øre.

”Vi skynder os at drikke den skide kaffe, og så smutter vi altså op på vores egen sal, til vores egen lejlighed,” hviskede jeg bestemt. Han erklærede sig hurtigt enig, men det skulle åbenbart ikke være det eneste. ”spørg hende om hendes nummer,” hviskede han tilbage. Jeg lavede store øjne. ”Nej,” – ”Jo,” – ”Nej,” – ”Jo,” suk.

”Aria, må jeg snakke med dig?” sagde jeg så og gik hen til hende, ”alene,” tilføjede jeg så, da jeg lagde mærke til, hvordan Harry overbegloede os. Aria kiggede på mig med et sært forførende blik, og det burde faktisk ikke undre mig. Man kunne fornemme, at det bare lå til hende at være sådan.

Hun åbnede døren op til et ledigt rum, hvor der tydeligvis var i gang med at blive malet, for stanken sprang lige i næsen på mig og gav mig en ubehagelig følelse.

Arias synsvinkel:

Jeg havde pludselig fået al min selvtillid tilbage, og det var rart. Aria was back. Hun havde aldrig været væk, ssshhhh, det var bare Louis, der gav mig en underlig følelse. Måske var det fordi, at jeg rent faktisk havde haft ham i min seng. Uden noget tøj på. Jeg mener.. ja.

”Så.. hvad vil du snakke med mig om?” jeg kiggede på ham med et charmerende blik og lukkede med blide bevægelser døren i efter os. Louis spændte i kæberne, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt ekstra til ham.

”Det var bare, krølle derude der.. Du ved.. spurgte om dit nummer,” sagde han så, imens hans blik søgte jorden. Jeg hævede mine øjenbryn og trådte et skridt nærmere. Han fulgte nøje mine bevægelser, men rykkede sig alligevel ikke, da jeg forsigtigt bevægede mig tættere på.

”Så.. det skulle han bruge dig til?” jeg lagde hovedet på skrå og lod min tunge fugte mine læber, og jeg kunne se, at han fulgte min tunges bevægelse lige med det samme. Han nikkede lidt, før han rystede på hovedet, forvirret over sig selv, og trådte lidt tilbage.

”Ja, for han prøvede at tvinge mig til at spørge dig, og det ville være lidt..” – ”det ligger på din mobil fra den aften, hvor vi kneppede. Du skal bare finde det rigtige navn, det ligger under,” det gav et gib i ham, da jeg sagde ’kneppet’, og det samme gentog sig, da jeg lagde en pegefinger på hans overarm og lod den glide hele vejen ned til hans håndled. Han skælvede en enkelt gang og fik kuldegysninger, før han rev sig væk. ”Stop det der, jeg har en kæreste,” vrissede han så, men den eneste grund til, at han vrissede det ud, var fordi, at han var forvirret.

”Jeg lod også bare en pegefinger glide over din arm. Det er jo ikke min skyld, hvis du tolker det forkert vel?” jeg smilede frækt til ham, før jeg igen vendte mig om og åbnede døren. Jeg vuggede lidt med røven, da jeg gik ud, og selvom jeg ikke kunne se det, var jeg næsten sikker på, at Louis kiggede efter mig.

”Så har jeg lavet noget kaffe til jer! Aria, kan du ikke lige smutte ned efter noget kage?” min mor kiggede bedende på mig og holdt en tohundredekroneseddel frem foran mig – sikkert fordi, hun ikke havde andet. Jeg himlede med øjnene, før jeg greb sedlen. ”Men så køber jeg kraftedme også en stor cola med hjem til mig selv, som ingen, og jeg understreger ingen skal røre!” jeg kiggede på alle med en løftet pegefinger, før jeg forsvandt ud af døren og ned på gaden, så jeg kunne købe den latterlige kage og min elskede cola <333.

 

                                                                                                             ***

Louis synsvinkel:

Harry og jeg var endelig sluppet op i vores egen lejlighed, og det første Harry gjorde, var at lukke døren hårdt i og tage fat i mig. ”Hvorfor fanden havde du så svært ved at spørge om hendes nummer? Jeg mener altså, helt ærligt,” han kiggede undrende på mig.

”Du kan jo ikke bare spørge en eller anden om hendes nummer. Har vi noget kakao?” jeg forsøgte at snakke udenom, men Harry ville ikke lade mig slippe: ”hun blev også ved med at glo på dig, og det var også lige fra starten af, da vi mødte hende..” han kiggede på mig, og jeg kunne tydeligt se, at han forventede svar.

”Jeg ved det ikke, har vi ikke det..” – ”Hvorfor er du så underlig?” udbrød han pludselig midt i min sætning, og jeg himlede lidt med øjnene. Der var kun en grund til, at jeg blev så irritabel, for det plejede jeg ikke at blive på ham, men så var han også selv uden om, at han fik svaret at vide.

”Jeg har fucking kneppet hende, okay? Er det svar nok?” vrissede jeg og kiggede ham lige i øjnene. Hans ansigt viste straks, at han ville ønske, at han ikke havde spurgt.

”Eh.. Jeg tror, at vi har kakao i skabet, hvor der også står te,” mumlede han så, før han forsvandt ind på værelset. Det havde ellers været min plan, at Harry ikke skulle vide noget, men det var svært, når han var min bedste ven, for han vidste seriøst alting om mig. Og han kunne også se på mig, når der var noget, jeg ikke fortalte ham.

Der gik omkring ti minutter, før Harry kom ud igen med et stort smil og mobilen op til øret. Jeg kiggede forvirret på ham, og han fjernede kort mobilen fra øret. ”Vi skal over til Zayn,” mumlede han så. Selvom vi lige var kommet hjem og i øvrigt havde brugt en time hos Arias forældre, der i faktisk var rigtig flinke, så skulle vi altså hen til Zayn. Som vi også havde tilbragt formiddagen sammen med.

 

Arias synsvinkel:

Oh fucking hell yeah. Her sad jeg på skadestuen igen, fordi jeg skulle have tjekket min lortehånd. Det havde måske ikke været så smart endda, at jeg havde båret kasser op til mine forældres nye lejlighed hele dagen i går, men det tænkte jeg jo ikke på, da jeg gjorde det. Wrong.

Jeg tænkte på det, fordi jeg ikke syntes, at det var fair, men jeg tænkte ikke på det, fordi jeg troede, at min hånd nok ikke var klar til det. Den havde ikke gjort ondt, ergo kunne den bruges. Bortset fra at smerten kom i dag, men fuck to the it. Fuck it.

Men jeg vidste faktisk, at Tyler var på arbejde, for jeg havde spurgt ham, så sød som jeg var. Og han havde gjort alt, hvad han kunne for, at han kunne tjekke min hånd i stedet for en anden. Og det lykkedes. IIIIIH, KLAPSALVER!

”Aria Springsteen?” jeg genkendt hurtigt Tylers stemme og rejste mig, ”du kan bare følge med mig,” sagde han og sendte mig et meget svagt smil, så han ikkeville afsløre, at vi kendte hinanden og så hinanden som noget.. seksuelt? Gav det mening oder was?

Jeg fulgte hurtigt efter ham ind i et af de rum, der var på skadestuen, og han lukkede døren i, før han vendte sig og kiggede på mig medet kækt smil og et strålende blik.

”Aria..” mumlede han kort, før jeg gik helt tæt på ham. Jeg lagde hovedet på skrå og strøg min pegefinger over hans kind. Det var bare om at gå lige på i stedet for at vente. Jeg havde aldrig været typen, der skjulte, hvad jeg ville have fra en fyr, så ville jeg kneppe ham, var det lige før, at jeg gik hen og lagde ordene i munden på ham.

”Vi har så kort tid..” mumlede han så, før han tog fat om mit dårlige håndled. Jeg bed mig lidt i læben, før jeg rev mig væk fra ham og lænede mig helt frem til hans hals, så min ånde ramte hans hals. Det gav et lille gib i ham, og jeg kunne ikke lade være med at smile af det.

”Det er netop det, vi har, sååå… hvor kom vi fra sidst?” hviskede jeg hæst i hans øre. Jeg kunne fornemme, at det havde en eller anden form for effekt på ham, når jeg hviskede på den her måde.

”Aria, tror du ikke at.. du ved.. det er bedre, hvis vi mødes uden for arbejdstiden? Jeg bliver fyret, hvis det her bliver opdaget,” prøvede han at sige, men hans stemme fadede lidt ud, da jeg lod min hånd ligge sig på hans skridt. Jeg smilede frækt til ham.

”Mm, du kunne jo bare sige, at.. det tog lang tid at undersøge min hånd?” mumlede jeg, før jeg lod min hånd bevæge sig lidt over den langsomt voksende bule, der pressede mod bukserne. Han bed sig hårdt i læben og lod sin hånd glide ned på min hofte.

”Det kunne man selvfølgelig nok..” svarede han så, og lysten til at drille ham endnu engang skød op i mig. Derfor trak jeg mig væk med et drilende smil spillende om læberne.

”Ved nærmere eftertanke er det måske en god idé, hvis vi mødes en dag, hvor du ikke er på arbejde, kan du tjekke min hånd?” jeg holdte min hånd frem, og han kiggede først afventende på mig, som forventede han, at jeg ville give efter for ham, men nej. Han skulle vide, at det var mig, der ville have kontrollen, for jeg nød det.

Så sukkede han og tog fat i min hånd, så han kunne kigge på den. Han gjorde det samme som sidst, og da jeg ikke reagerede helt så kraftigt som forrige gang, men blot lavede nogle sære ansigtsudtryk, konstaterede han, at jeg fortsat skulle holde den i ro, fordi det åbenbart var for tidligt, at jeg var begyndt at bruge den. Det var da også bare mine forældres skyld, altså.

”Tak for det,” jeg smilede stort og forførende til ham, og han gengældte det med det samme. ”Skrives vi så ved, eller?” han lød lidt tøvende, da han spurgte, og jeg kunne ikke lade være med at synes, at det faktisk var rimelig kært, at han spurgte.

”Det gør vi da,” jeg trådte et skridt frem og gav ham et kys på kinden, og han drejede nærmest hovedet hen mod mine læber, så de ville ramme hurtigere. Så trak jeg mig væk, og med et sidste smil forsvandt jeg ud af døren. Han var vældig tiltrækkende, det var helt sikkert, men der var en ting, jeg godt kunne være lidt nervøs for – om han var typen, der blev forelsket. For det var de fleste, og det var ikke det, jeg ledte efter. Jeg blev ikke forelsket, sådan en type, var jeg ikke, jeg skulle bare have mine behov tilfredsstillet.

Selvom det havde været oktober og nu var gået over til november, kom det stadig bag på mig hvor koldt det egentlig var blevet, og det mindede mig endnu engang om, hvor inderligt jeg hadede vinter. Jeg frøs ad helvedes til, og det var som om, at jeg altid skulle være forkølet gennem hele fucking vinteren – og det var noget møg.

Jeg gik hurtigt i håb om at få en lille smule varme, da jeg pludselig blev afbrudt i min gang.

”Eh.. Aria?” jeg snurrede nærmest så hurtigt rundt med en voldsom armbevægelse, så jeg næsten fik ramt personen bag mig med min arm. Jeg skulle lige til at undskylde, da jeg så, hvem der stod foran mig. En krøllet fyr, der sjovt nok hed Harry, og så må I selv gætte jer til, hvem den anden fyr var? Surprise.

”Stalker I mig eller sådan noget?” mumlede jeg irriteret, eftersom de virkelig var overalt. Man skulle tro, at de fulgte efter mig, bortset fra, at kendte mennesker nok ikke gjorde sådan noget.

Harry grinede lidt. ”Nej, det gør vi ikke. Du er der bare.. sådan.. puf,” sagde han og lød så dum, at jeg kom til at grine. Jeg skulle til at give ham et akavet klap på skulderen, samtidig med jeg trådte et skridt bagud, men i stedet trådte jeg kun tilbage, så min fod skred under mig, og jeg vrikkede hårdt om. Hvis ikke det var fordi, at et par stærke arme greb mig, ville jeg helt sikkert have ligget på jorden og brokket mig grænseløst meget.

Vi stod i 5 meget, meget, meget lange sekunder, før Louis slap sit greb om mig. Og ja, I kunne sagtens sige, at jeg vidste, at det var ham, fordi krølle stod foran mig, men det var faktisk ikke derfor, at jeg vidste det. Jeg kunne mærke det på hans arme, og fuck hvor lød det dog… romantisk.

”Er du okay?” lød det så, og jeg drejede mig om, så jeg stod med ryggen til krølle og kiggede ind i Louis’ lyse øjne. Så bed jeg mig i læben og nikkede blot, selvom en smerte langsomt bredte sig omkring min ankel.

Jeg vendte mig om og prøvede forsigtigt at støtte på min fod, men da jeg lagde vægten på den, var det som om, at den knækkede sammen under mig, og jeg var lige ved at skrige højt, fordi det gjorde så ondt. – men fandme nej til, om jeg skulle tilbage til den skadestue, som jeg havde tilbragt en del af min seneste tid på.

”Du er vidst ikke helt okay, hva?” lød det kækt fra Harry, der sendte mig et charmerende smil, der desværre ikke havde nogen effekt overhovedet. Jeg kunne godt fornemme på det hele, at han ville have mig med i kanen, men det fik han ikke, for underligt nok var han en af dem, som jeg ikke ville vælge at være sammen med. Han var bare ikke min type.

Jeg trak på skuldrene. ”det er fint nok,” sagde jeg så og prøvede igen, denne gang med lidt mere held. Louis sukkede lidt. ”Harry, kan du ikke lige gå hjem igen og hente den krykke, som vi har derhjemme? Det er jo fem minutter her fra, og det der ser ikke lige så godt ud.. Eller vil du bare have et lift? Vi kan godt hente bilen,” han sendte Harry et sigende blik, der vidst nok viste, at han bare skulle makke ret.

”Jeg ved det ikke, det er sødt af jer, men jeg bor lige herhenne..” mumlede jeg og pegede hen ad gaden. Der var stadig t par hundrede meter, men stadig. Det var jo ikke særlig langt. Alligevel endte det med, at Louis sendte Harry hen efter krykkerne, så vi var efterladt helt alene.

”Louis, jeg kunne virkelig bare være gået hjem, det ville have været meget, meget lettere. Og nu er vi også i en underlig situation, fordi vi har..” Louis smækkede en hånd for min mund, før jeg kunne nå at sige det, og jeg veg forskrækket tilbage – dog uden at støtte særlig meget på min fod.

”Du skal ikke sige det højt her, der kan være paparazzier og lignende over alt,” sagde han så, og jeg forstod straks, hvorfor han tyssede på mig. Som verdenskendt sanger skulle folk nok ikke vide, at han havde haft en one night stand med en så almindelig person som mig. Løgn. Jeg var en heldig person at have et one night stand med. Lad os bare holde det ved, at folk slet ikke skulle vide, at han havde haft et one night stand overhovedet. Jep.

”Nå, nå da. Jeg..” mere nåede jeg ikke at sige, før jeg fik stukket et par krykker i hånden. Harry smilede triumferende til mig, og jeg takkede ham hurtigt. Så sendte jeg Louis et sidste langtrukkent blik, før jeg gik. Hvorfor var jeg begyndt at støde på ham hele tiden?

 

                                                                                                       ***

 

Af en eller anden grund var jeg sindssygt udmattet, da jeg gik i seng samme aften. Noget sagde mig, at alle mine kræfter var blevet brugt på, at jeg skulle transportere mig rundt på krykker, og det var altså hårdt. Jeg faldt næsten i søvn lige så snart, jeg lagde hovedet på puden – og man kunne vidst ikke sige, at den var drømmeløs.

Jeg havde mit blik rettet mod en person, og det var ham. Han så sød ud, og han var blevet mit mål denne aften – om så han ville det eller ej. Jeg var Aria, jeg fik altid den fyr med mig hjem, som jeg ville have, og i dag skulle ikke blive nogen undtagelse. Jeg svajede hen til ham på mine tårnhøje stiletter. Jeg prikkede ham lidt på skulderen, så han vendte sig om og kiggede opmærksomt på mig.

”Vil du med ud og have en smøg?” jeg lavede et kast med hovedet mod udgangen, og han smilede lidt, før han rystede en anelse afvisende på hovedet. ”Jeg ryger ikke,” sagde han så, men mit forførende smil blegnede ikke, for jeg havde skam mere at sige.

”Det er aldrig for sent at starte, det ved du godt, ikke?” jeg kiggede drillende på ham, og han kunne ikke lade være med at grine højt af mig, hvilket jeg ærlig talt selv syntes var rimelig godt gået af mig. Da han blot smilede, svarede han endelig efter en langtrukken pause: ”Det tror jeg ikke, at jeg har lyst til. Jeg vil virkelig gerne lade være med at ryge,” fortalte han så.

”Jamen altså. Vi er vel alle mennesker, ikke? Og vi skal alle dø på et eller andet tidspunkt, så jeg ser ikke, hvad problemet er? I sidste ende er der ingen, der er her,” jeg kiggede udfordrende på ham for at se, om han kunne give igen, men det virkede ikke sådan, får han grinede og nikkede anerkendende.

”Jeg vil ikke have en smøg, men jeg kan godt gå med dig ud,” sagde han så og hoppede mere elegant, end jeg nogensinde ville komme til, ned fra stolen og landede perfekt. Typisk også. Jeg lagde en hånd på hans arm, da vi gik ud, og det gav et sæt i ham, før han igen slappede af. Han var vidst allerede lidt vild, bare ved at se på mig. Det tegnede godt.

                                                                                                                                                               

Sååå, hvad siger I? Nu begynder vi at komme en lille smule mere igang. 

Dette kapitel er ikke rettet, da jeg skal hen til en veninde nu og sidder på stationen pt :( 

//Mirah xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...