Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
68711Visninger
AA

22. Kapitel 21.

Jeg vidste stadig ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv, for Eleanor havde nægtet at snakke med mig. Det var ikke fordi, jeg ikke forstod hende, men det var så frustrerende, at jeg hverken kunne gøre fra eller til. Hun var så skide sur, og jeg forstod det så godt. Det var heller ikke meningen, at hun skulle finde ud af, at der på noget tidspunkt havde været noget mellem Aria og jeg, men det kunne jeg så godt glemme alt om nu.

”Louis, har du lyst til noget morgenmad?” Harry bankede forsigtigt på min dør, før han åbnede den og gik ind. Jeg kiggede hen på ham med et tomt blik, før jeg trak på skuldrene. ”Jeg er lidt ligeglad, men tak fordi du spørger,” sagde jeg og sendte ham et kort smil. Egentlig havde jeg forventet, at han ville gå ud igen, men i stedet sendte han mig et medfølende blik og gik hen mod min seng, så han kunne sætte sig på kanten af den.

”Lou, er du okay?” spurgte han og kiggede indtrængende på mig med et bekymret blik. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på ham med et underligt blik og hæve et øjenbryn. ”Harry, hvad tror du selv? Min kæreste har lige fundet ud af, at jeg har været hende utro, så jeg er ikke okay, nej,” sukkede jeg og kiggede ned på mine hænder, da jeg sagde det. Jeg var uendelig flov over, at jeg selv kunne sidde og sige, at jeg havde været hende utro.

”Ja, okay.. Men Louis, jeg kom til at tænke på noget her i går aftes, fordi jeg ikke kunne sove. Tror du måske ikke, at dine følelser er begyndt at blive lagt over på Aria?” sagde han og tav, som om han håbede på, at jeg selv kunne forstå, hvad han videre havde tænkt. Da det ikke var tilfældet, gjorde jeg tegn til, at han skulle fortsætte.

”Første gang du var sammen med hende, var jo et one night stand, hvor du var fuld.. Og der var du også sammen med Eleanor, så vidt jeg ved. Og der har det været en fejl, og jeg kan huske, at vi to snakkede om det sammen, så det ved jeg. Anden gang blev du måske overrasket over, at hun pludselig var inde i dit liv og så videre, right? Men jeg kom til at tænke på, at du flere gange har været sammen med hende i ’perioder’, og siden du har haft tid til at tænke det igennem, når I ikke har haft de perioder, så har det jo været et valg, du har truffet. Kan du se, hvad jeg mener? Så har det jo ikke været en fejl på nogen måde, for du har jo godt været klar over, hvad du har lavet,” sagde han, og det irriterede mig, at det gav mening.

”Kan du se mig være forelsket i en anden end Eleanor?” spurgte jeg undrende og kiggede ham lige i øjnene. Han bed sig lidt i læben, imens han tænkte en smule over det. ”Jeg kan i hvert fald godt se dig være sammen med Aria. I øvrigt ville du ikke reagere sådan på Tyler, hvis ikke du følte bare en lille smule for hende,” påpegede han, og jeg sukkede.

”Måske. Men jeg elsker jo stadig Eleanor, gør jeg ikke? Ellers ville jeg da ikke reagere på den her måde over, at hun er sur,” jeg kiggede hjælpeløst hen på ham, og det var lige før, at jeg fik en kæmpe trang til at græde, fordi jeg havde fået lavet lort i det hele. Det var mig, der havde fået lavet alt det her med Aria og Eleanor til noget rod. Nu var både Eleanor, Aria og jeg selv såret, så det kunne jo ikke være gået mere galt, når planen var, at ingen af os skulle være det.

”Selvfølgelig elsker du hende. Du har været sammen med hende i et år, det kan jo ikke undgås, at du elsker hende på et eller andet plan. Men måske er det ikke på samme måde mere? Og hold kæft mand, det lyder som om, at jeg prøver at få splittet jer ad, men Aria er bare også min veninde, så jeg prøver også at få dig til at forstå, hvordan hun har det,” forklarede han, og jeg sukkede.

Med et bump lod jeg mig falde tilbage, så mit hoved ramte puden på en overraskende hård måde. Jeg var så forvirret, og det var lige før, at jeg havde en trang til at gå ud og drikke mig fuld – blot så jeg kunne slippe for mine tanker. Det ville være så meget lettere – lige indtil jeg blev ædru igen.

Harry skulle til at sige noget, da jeg ikke svarede, men det blev afbrudt, da det ringede på døren. Jeg var hurtig til at springe op fra sengen i håb om, at det var Eleanor. Jeg småløb ud til døren og åbnede den op, kun for at møde hendes blik. Altså, Eleanors – præcis, som jeg havde håbet.

Hun så dog ikke ud, som jeg havde håbet, for hun lignede en, der ikke havde lukket et øje, og så var det let at se, at hun havde grædt utrolig meget. Det gjorde ondt på mig at vide, at det var mig, der havde fået hende til at være så ked af det.

”Eleanor-” ”Nej, Louis, nu vil jeg gerne snakke. Eller.. Jeg vil faktisk ikke snakke, jeg er bare kommet for at fortælle dig face to face, at der ikke er noget os mere. Hvis der er noget, som jeg ikke kan klare, så er det utroskab, men det, der gør det endnu værre, er, at jeg jo egentlig havde regnet det ud før, men så løj du for mig. Du løj for mig omkring det og fik mig til at tro på dig, fordi jeg var så latterligt forelsket i dig,” det var lige før, at det lød som om, at hun havde gennemgået, hvad hun skulle sige, for det lød helt som noget, hun bare remsede op.

”Eleanor, nej, vil du ikke nok lytte på mig?” bad jeg, men hun rystede voldsomt panisk på hovedet, som svar på det. ”Nej, det vil jeg ikke. Jeg er næsten sikker på, at det er Aria, du har følelser for nu, for jeg lagde godt mærke til, hvor meget du hadede, når ham Tyler rørte ved hende. Jeg burde have taget det som et meget stort tegn, men det gjorde jeg ikke – netop fordi jeg stolede på dig. Så nej,” afsluttede hun fast, og jeg kiggede opgivende på hende. Hun ville ikke give mig en chance lige meget hvad, det kunne jeg nemt høre på hendes tonefald.

Før jeg kunne nå at svare på det, hun sagde, var hun bakket flere skridt bagud og var forsvundet ned af trapperne. Jeg kiggede mundlam efter hende, før jeg smækkede døren hårdt i, så det gav et sæt i Harry, der nu også var kommet ud.

”Det var Eleanor, der ville fortælle mig, at vi i den grad ikke var et par mere,” hvæsede jeg og fortsatte direkte videre ind på mit værelse. Nu var jeg da i hvert fald sikker på, at jeg skulle i byen i aften. Både fordi jeg havde haft lyst til det i længere tid, men også fordi jeg havde brug for at tænke i andre baner end Eleanor-Aria baner. Dem havde jeg tænkt for meget i.

 

***

 

Arias synsvinkel:

Faktisk var jeg en lille smule stresset. Harry havde, som den søde ven, han nu engang var, inviteret mig over og spise, fordi han påstod, at Louis havde forladt ham til fordel for en natklub. Det gjorde ikke mig noget, for jeg skulle ikke nyde noget af at ses med ham lige nu.

Nå, men grunden til, at jeg var stresset, var, at jeg havde lovet at være hos Harry klokken seks, men nu var klokken fem minutter over, og jeg var kun lige gået ud af min dør. Arbejdet havde givet mig totalt overarbejde. Eller.. det var nogle kunders skyld, fordi de ikke gad lade mig være, så de snakkede og snakkede, da jeg fik fri. Det var belastende på det groveste.

Jeg havde skruet fuldstændig op for min musik, og det resulterede så i, at ”One More Night” af Maroon 5 spillede højt i min øre, men på en behagelig måde. Det lød virkelig underligt, at det kunne spille højt på en behagelig måde, men det kunne det altså.

Før jeg var klar over det, stod jeg foran Harry og Louis’ lejlighed, og jeg ringede på med en let bevægelse. Harry var hurtig til at lukke op, og jeg undrede mig faktisk en del over, at han ikke engang spurgte, hvem det var. Jeg mener.. det kunne jo være hvilken som helst fan, der havde fundet ud af, hvor han boede, ikke? Det ville jo ikke være godt, for så ville der inden længe være en million directioners foran hans lejlighed. Sådan da. Cirka antal. Lol.

”Hej Ariaaaaa!” kvidrede Harry, da jeg kom ind af døren. Jeg kunne ikke lade være med at smile en anelse over ham, og jeg faldt nærmest ind i hans arme, fordi jeg snublede over dørtrinnet. Så formåede jeg altså at få kombineret et kram og en redning af et fald på en gang. Jeg var så skide smart og praktisk, at det halve kunne være nok jo.

”Dav med dig du gamle,” sagde jeg uden tanke for, at jeg faktisk var ældre end ham. Jeg tog mit overtøj af og hængte det på en knage, før jeg skubbede mine sko ind til siden og vente mig om mod Harry. Umiddelbart havde jeg regnet med, at han ville se glad ud, men da han havde et seriøst blik i ansigtet, blev jeg forvirret.

”Er der noget galt?” spurgte jeg undrende, imens jeg gik i forvejen ind i stuen, hvor tv’et kørte. Mit blik faldt kort ud af vinduet, hvor der allerede var blevet mørkt, på trods af klokken kun var 17. Jeg kunne ikke beskrive, hvor meget jeg glædede mig til, at det blev sommer igen. Sommer var min ven for evigt og altid.

”Ehm, altså.. Der er nok ikke decideret noget galt, og jeg tror ikke helt, at du har noget i mod det, men altså..” begyndte Harry og satte sig ved siden af mig i sofaen. Jeg rynkede på panden over hans underlige opførsel.

”Fjolle altså, du forvirrer mig,” sagde jeg med et nervøst grin, og det fik Harry til at sende mig et kort, men falsk smil. Og ih, hvor lignede det altså bare ikke Harry at være på den måde, så jeg var bange. Det var lige før, jeg frygtede, at han havde fået kræft og snart skulle dø eller noget der hen af.

”Der var vidst en af drengene, der fik afsløret, at dig og Louis har været sammen sammen,” lagde han ud, og jeg mærkede hele min krop stivne. ”og sagen var så, at Eleanor var i huset, men det var der ikke andre end Louis, der vidste, så hun hørte det,” sagde han så, og jeg spærrede øjnene op.

”Åh nej,” var det eneste, jeg kunne sige, og Harry nikkede en anelse. Jeg kunne godt lide Eleanor, så jeg havde ondt af hende, og jeg var også trist, fordi hun garanteret uden tvivl hadede mig nu – noget, som jeg ville ønske, at hun ikke gjorde. Men Louis fortjente i den grad, at hans kæreste fandt ud af det, så ham havde jeg ikke ondt af.

”Nemlig. Men det værste kommer nu. Eller.. værste og værste. Men Eleanor nægtede at svare eller snakke med Louis, indtil hun pludselig ringede på vores dør, og der kunne man bare se, hvor ked af det, og såret hun er. Men der sagde hun så til Louis, at det var slut i mellem dem, og at hun inderst inde havde vidst det hele tiden. At der var noget imellem dig og Louis,” afsluttede han, og jeg sad bare og kiggede måbende frem for mig.

Var det slut mellem Eleanor og Louis? Seriøst? Var de ikke sammen mere som et par? Jeg var i chok. Jeg var glad, men jeg var også totalt meget i chok, for jeg anede seriøst ikke, hvordan jeg skulle reagere. På en måde havde jeg jo vænnet mig til, at Louis var i et forhold, og at det hele bare var noget rod.

”Joker du med mig?” endte jeg med at spørge Harry om, og han rystede voldsomt på hovedet, så krøllerne bevægede sig blidt. ”Nej, jeg mener det altså. Og nu er han taget ud og drikke, så deeet,” sukkede han, og jeg vidste godt, hvad han mente.

Det var stadig helt underligt for mig, men alligevel var jeg lettet på et eller andet punkt. Det var som om, at det nærmest ville gøre det lettere, at han ikke havde en kæreste, selvom det nok ikke ville ændre på, at han ikke ville ses med mig. Altså.. okay, nu var jeg virkelig forvirret. Jeg kunne ikke finde ud af, om det var en god ting, eller om det var en dårlig ting.

”Nå, fuck det. Jeg har noget mad, der står og venter på os, og hvis jeg kender dig ret, så har du ikke noget i mod at skulle spise noget mad, vel?” han klappede mig på låret og grinede, da jeg ivrigt sprang op, da ordet ’mad’ forlod hans mund. Jeg var en meget madglad person, men det vidste I måske godt i forvejen.

”Hvad er det for noget mad?” spurgte jeg ivrigt, imens jeg gik forrest ud i køkkenet. Faktisk var det begyndt at føles som om, at jeg boede her. Og det var altid en underlig tanke, at mine forældre boede i lejligheden lige neden under. Det var da altid noget, at jeg ikke havde været her så meget, at jeg følte, at det var dem, jeg boede hos. Det ville bare være underligt.

”Spaghetti Carbonara,” annoncerede han, og i det øjeblik kunne jeg have faldet ham om halsen og kysset ham over hele kroppen. Jeg ville endda være gået med til at give ham et blowjob, siden jeg var overbevist om, at Taylor ikke havde givet ham sådan et, men før jeg nåede at give ham tilbuddet, havde han fået knipset foran mig, fordi jeg var gået i stå.

”Hvad tænker du på, siden du rødmer?” Harry kiggede forvirret på mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine en smule over det. ”Det tror jeg ikke, at vi skal snakke om, søde Harry. Nu sætter jeg mig ned overfor dig, så tager jeg noget mad, og så spiser jeg det. Og du gør præcis det samme,” grinede jeg og var overrasket over, at jeg egentlig rødmede. Det lignede ikke mig at rødme, så det var da en stor ting. Babam. Dagens store overraskelse. Eller.. Something like that. Harry kiggede underligt på mig, før han rystede opgivende på hovedet af mig, som var jeg mærkelig.

 

***

 

Harry var i bad, og jeg sad i hans sofa, og klokken var tolv. Jeg burde egentlig snart til at tage hjem, selvom Harry insisterede på, at jeg bare kunne sove her, men det passede mig ikke. Jeg skulle på arbejde klokken tidligt næste morgen, og jeg skulle også i bad, inden jeg skulle på arbejde, så derfor ville det være bedst, hvis jeg var hjemme. Bum.

Men sagen var, at jeg ligesom ikke bare kunne skride, imens han var i bad, for så var jeg da sikker på, at han ville blive lidt ked af det. Man kunne jo ikke bare gå uden at sige farvel, vel? Godt så. Så derfor var det, at jeg sad i sofaen og se tv med en skål, der var fyldt med slik. Jeg havde brug for slik, ellers ville jeg dø.

Jeg skulle lige til at rejse mig for at få fat i fjernbetjeningen, der af en eller anden grund lå på den anden side af sofabordet, men så langt kom jeg ikke, før jeg hørte en lyd ude fra entréen af. Eller, det var faktisk fra døren ude ved entréen. I ved. Den man kommer ind af fra opgangen og så ind i lejligheden.

Faktisk blev jeg rimelig nervøs, fordi jeg ikke vidste, hvem det kunne være, men da døren smækkede i, og jeg kunne se Louis, blev jeg rolig igen. Det var ikke fordi, jeg vidste, hvad jeg skulle sige til ham, omkring at ham og Eleanor havde slået op, men så vidste jeg da, at det ikke var en eller anden bøhmand, som ville slå mig ihjel eller voldtage mig og bruge mig til kvindehandel. Ad.

”Hej Louis,” sagde jeg roligt, da jeg fandt det akavet, at jeg ikke sagde noget, når han var kommet hjem. Det ville være lidt underligt, hvis han opdagede mig af sig selv, og jeg så ikke havde sagt noget. Han drejede overrasket rundt med sådan en hastighed, at han var ved at snuble over sine egne ben, fordi han var fuld.

”Dig,” sagde han på en underlig måde, der fik mig til at rynke på panden. ”Ja, det er mig?” sagde jeg uforstående, da han væltede ind i stuen. Han både stank af og lignede en, der havde fået alt for meget at drikke, så jeg blev en smule skræmt.

”Det er din skyld det hele!” råbte han højt, og det kom bag på mig, så jeg fløj op fra sofaen. Han gik helt hen til mig med hurtige skridt, og selvom jeg prøvede at gå baglæns og væk fra ham, var der pludselig ikke mere plads, og jeg stod op af en væg.

”H-hvad snakker du om L- av!” jeg afbrød mig selv, da Louis greb fat om min arm. Han skræmte mig virkelig meget, og der skulle ellers meget til, at jeg blev skræmt. ”Det er din skyld, at hun har slået op. Hvis ikke det var for dig, så..” han lød ekstremt vred, og jeg prøvede ihærdigt at gå i et med væggen – det lykkedes bare ikke særlig godt.

”Louis, det er ikke min skyld, at hun har slået op med dig! Jeg har jo aldrig fortalt hende, at vi to har været sammen. Av Louis, det gør ondt!” råbte jeg hårdt, da han strammede sit greb. Han rystede på hovedet og skulle til at sige noget, men han kom ikke så langt, fordi to hænder hev ham væk.

”Hvad fanden har du gang i Louis?” Harry lød virkelig vred, men jeg tog mig ikke af det. Jeg svarede ham ikke engang, da han spurgte, om jeg var okay. I stedet skyndte jeg mig at gå min vej ud mod entréen, så jeg ville slippe for at høre på Louis, der råbte af Harry, og Harry, der prøvede at få ham til at slappe af.

Han havde skræmt livet ud af mig, fordi jeg faktisk var i tvivl om, hvad han kunne finde på lige der. Med et suk og et bankende hjerte tog jeg mit overtøj på, og før de to andre nåede at opdage det, skyndte jeg mig ud af døren. Mit liv var virkelig underligt for tiden, og jeg havde fundet en sang, der passede perfekt på Louis. I knew you were trouble. I ved.. den der af Taylor Swift. Damn, den var so skræddersyet til ham.

 

_________________________________________________________

Mirah har så stolet ekstrem meget på en som mig, og det burde hun virkelig ikke, men det gjorde hun alligevel. Med andre ord, så bad hun mig rette hendes kapitel igennem og publicere det, fordi hun skulle i sommerhus - så, hvad synes I? Fantastisk som altid! Men man kan heller ikke rigtig forvente andet af den skat.

Er jeg den eneste, som synes, at hun fortjener en helt bunke likes, som hun kan sidde og smile som en idiot over? Nå okay, men smid lige et like alligevel. Det vil hun sætte pris på, og det vil hendes gode, vidunderlige, sjove og helt igennem fantastiske veninde også - for sådan en er hun så heldig at have.

Like, like, like! Vi skal få Mirah til at smile, hihi.

Amanda D. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...