Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
69217Visninger
AA

21. Kapitel 20.

 

Undskylder på forhånd for fejlene! 

Jeg var døende over det hele. Seriøst. Louis’ opførsel var så fucking latterlig og barnlig og lam, og jeg kunne alligevel ikke gøre noget ved det. Det var som om, at jeg bare fulgte ham; når han havde lyst, så kyssede vi lige lidt, men når han så ikke havde lyst, så rørte vi ikke hinanden. Det var så røv irriterende, at jeg ikke rigtig kunne sige fra, altså. Hvad fanden var det for noget?

Faktisk, for det ikke skulle være løgn, så lå jeg i min seng og svømmede i sygdom, fordi jeg var blevet syg. Det måtte have noget med den dreng at gøre, for han havde kun haft problemer med sig, som jeg åbenbart ikke kunne slippe fra – irriterende nok. Problemerne havde forfulgt mig mere end normalt, siden jeg havde mødt ham, så det burde jeg ikke have gjort.

Ja, mit liv ville have været så meget lettere, hvis jeg havde valgt ikke at tage i byen dengang for hundrede år siden og have et one night stand. Hvis ikke jeg havde gjort det, så ville mit liv stadig være normalt. Så ville jeg garanteret bare have Tyler, og ellers ville det i det mindste være en anden, som jeg ikke ville forelske mig i. Det måtte være noget med de kendte fyre der. Fuck dem. Bortset fra Olly, for han var sød og venlig. Og smilende.

Nå, men fik jeg overhovedet fortalt jer, hvad jeg fejlede? Nej? Jeg havde feber og var svimmel, så det halve – eller kvarte – kunne være nok. Ved nærmere eftertanke ville det være nok, hvis der slet ikke var noget, for jeg havde jo problemer alligevel. Suk, mit liv var i en hård periode.

Louis var i mine tanker, og det var alt ved ham. Helt fra hans tænder, til den måde han rørte ved Eleanor på. Det ville bare ikke forlade mit blik, og det var virkelig til at blive sindssyg af. Jeg ville ikke have billeder af ham og en anden i mit hoved, for der hørte de ikke til.

Imens jeg lå i mine drabeligt deprimerende tanker, ringede min mobil, og jeg langede ud efter den med en ligeså drabelig hurtig bevægelse. Det gjorde jeg så kun, fordi jeg fik et chok over, at den ringede, men så fik jeg da også fat i den, så det var to fluer med et smæk. Så smart jeg var, altså, det var lige til at blive glad over.

”Ja, det er hos den døende kvinde?” mumlede jeg ud, før jegnåede at tænke over, hvem jeg snakkede med. Heldigvis havde jeg ingen grund til bekymring, fordi jeg, beroligende nok, hørte Wendys stemme i den anden ende at røret. ”Okaaay, skal jeg være skræmt?” sagde hun og lød så frastødt, at jeg ikke kunne lade være med at grine.

”Nej, Men det er jeg sikker på, at du ville blive, hvis du så mig lige nu, for jeg er forfærdelig. Ynkelig, siger jeg dig. Ynkelig,” sukkede jeg og trillede om på maven, så jeg ville ligge bedre. Man måtte da godt byde sig selv at ligge godt, når nu alt andet ikke gik så godt, right?

”Hm. Det ser jeg frem til så, for jeg er på vej hen til dig,” sagde hun glad og smaskede hørligt på det tyggegummi, hun havde i munden. Jeg sukkede. ”Jeg er syg og deprimeret, så jeg tror hurtig, at du skrider igen. Men jeg vil bare blive liggende her.. og vente på dig,” mumlede jeg, som om der overhovedet var mulighed for andet. Jeg kunne ligesom ikke rigtig gøre så meget andet, kunne jeg vel? Nej, så er vi enige.

”Ja, ja,” sagde Wendy blot, før hun lagde på og endnu engang beviste, hvorfor hun var min bedste veninde. Der var ikke andre, der ville gøre det, fordi de regnede med, at jeg ville blive sur. Jeg var næsten sikker på det da. Jeg ville nok også blive en anelse fornærmet, fordi jeg syntes, at det var ubehøvlet. Det var bare noget andet med Wendy, for hun var min skat, og vi vidste alt om hinanden. Ja. Sådan var det nemlig sammensat.

Med et suk fik jeg rejst mig fra sengen, fordi jeg måske godt ville være bare en lille smule vågen, når Wendy kom. Det ville ikke være så ultra fedt, hvis jeg lå og sov, vel? Eller.. Jeg havde faktisk ikke sovet i flere timer, men I ved, hvad jeg mener. Sådan.. ja.. Jeg følte mig så skide akavet, så det halve – eller skulle vi sige kvarte igen – kunne være nok.

 

Louis’ synsvinkel:

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle synes om situationen med Eleanor, Aria og jeg. Da Tyler havde været her, havde jeg kysset Aria, og jeg vidste ikke engang, hvorfor jeg gjorde det. Jeg mener – helt ærligt? Hvem ville dog gøre det, hvis de alligevel ikke ville videre med det på den måde? Jeg ville blive pisse sur, hvilket vidst også var det, som Aria var blevet.

Og endnu en ting til: Aria var forelsket i mig. Det var jeg helt sikker på, at hun var, for ellers ville hun ikke opføre sig, som hun gjorde. Når hun så Eleanor og jeg sammen, blev hun helt anspændt i kroppen og ville ikke kigge på os. Hun nægtede det simpelthen, men når hun så gjorde det, blev hun sur. Hun fik altid travlt med at komme væk, hvis jeg sagde noget til Eleanor, eller hvis jeg fik hende til at grine. Også hvis jeg fx havde min hånd på hendes lår, og det beviste, at hun havde følelser for mig.

Men kunne jeg bebrejde hende? Svaret var nej, for det kunne jeg da ikke tillade mig. Jeg havde leget rundt med hende til højre og venstre, og jeg var skuffet over mig selv. Skuffet fordi, jeg vidste, at hun havde følelser for mig Fordi, jeg vidste, at jeg ville have det forfærdeligt, hvis Eleanor gjorde det samme med mig. Det ville være forfærdeligt, og jeg gjorde det, selvom jeg vidste det. Hvad var jeg for et menneske? JA, jeg var som sagt skuffet over min opførsel.

En ting til, som jeg var helt vildt forvirret over, var, at jeg selv reagerede på måder, som jeg ikke burde. Da jeg så Aria sammen med Tyler, havde jegbare lyst til at gå helt amok og smide ham ud – hvilket jeg så også fik gjort til sidst, men det var de selv uden om. Jeg havde fået bevist, at hun ikke havde været vild med Tyler, men hvad nu hvis vi var i den situation, at hun havde været? Så havde jeg reageret på samme måde, og så ville jeg have endnu flere problemer, fordi Aria så ville stå uden Tyler. Kan I følge mig?

Eleanor var min kæreste, og det var hende, jeg var elskede. Det var hende, jeg nærede al min kærlighed for, og det var hende, jeg ville have med mig rundt i offentligheden, det var jeg sikker på. Det var bare som om, at det var blevet anderledes her fortiden. Jeg forstod det ikke, men jeg tænkte ikke på Eleanor på samme måde, som jeg altid havde gjort, og det skræmte mig så helvedes meget.

Nå, men jeg var lige vågnet, og Eleanor lå nu ved siden af mig og sov roligt og trygt. Hun var blevet i går og overnattet, selvom jeg egentlig havde haft en eller anden underlig trang til at være alene. Jeg kunne ikke forklare, hvorfor jeg havde haft det, og det var også derfor, at jeg ikke havde bedt hende om at tage hjem – jeg kunne ikke rigtig tillade mig det.

Med et lydløst suk fik jeg sat mig op og svunget benene udover sengekanten, så jeg kunne komme ud af værelset og hen i køkkenet, hvor jeg kunne høre, at de andre befandt sig. Og med de andre mente jeg drengene, som også havde besluttet sig for at blive og overnatte.

”Godmorgen til dig, Louis. Du ser træt ud,” pointerede Zayn, da jeg kom ud i køkkenet, og jeg sukkede – denne gang med lyd på. ”Det er jeg faktisk også, og jeg aner ikke engang, hvorfor jeg er det,” svarede jeg, imens jeg slog mig ned på en stol overfor Niall, der kiggede på mig med et underligt blik.

”Er du sikker på, at I ikke har haft travlt her i nat?” lød det drillende fra Liam, og det overraskede mig, da både Niall og Harry bare kiggede på ham, som om han var dum. Det plejede de ikke – tvært i mod plejede de altid at spille med på den, eller blot gøre den bedre.

”Hun er da gået, er hun ikke?” kom det forvirret fra Zayn, og jeg skulle lige til at afbryde ham og sige, at Eleanor altså lå inde i min seng, men så langt kom jeg ikke, før Harry sprang op ved lyden af hans ringetone. Vi kiggede alle sammen på ham med et virkelig underligt blik, fordi det havde set så sjovt ud, før vi begyndte at grine af det.

 

***

 

Arias synsvinkel:

Wendy havde i hvert fald slået sig ned i min lejlighed, og hun følte sig fandeme også hjemme i en høj grad. Men hvornår følte hun sig ikke hjemme, og hvornår havde jeg noget i mod det? Aldrig, så det var jo helt fint, altså.

”Skat, du er ikke deprimeret, fordi du er syg – har jeg ret?” spurgte Wendy, imens hun var godt i gang med at få spist sig en mandarin, der var vildt saftig. Den savlede, hvis jeg skulle bruge mit eget, kendte udtryk. Jeg havde selv opfundet det, fnis.

”Ja, du har ret. Jeg er fucking, freaking forelsket i Louis, okay? Seriøst, Wendy, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for det hele virker så forkert. Det er jo ikke mig at blive forelsket, er det? Nej.. Det ved du jo også godt, for det har jeg ikke været, imens vi har kendt hinanden. Aldrig. Ikke engang tæt på!” jeg kiggede opgivende på hende og proppede nogle chips ind i munden.

”Nej, men nogen gange har plejer altså brug for at dø, min skat. Selvfølgelig bliver du forelsket i ham, når han er sådan overfor dig. Jeg tør vædde med, at han har fået dig til at føle dig som den eneste ene, når I har været sammen, fordi I ikke har snakket med eller Eleanor, eller fordi, hun slet ikke har været i nærheden, har jeg ret? Det har virket som om, at han kun har haft dig, og der er ikke nogen, der har været så sød over for dig, og lavet små middage til dig eller rent faktisk lavet andet end sex. Normalt er det kun sex, men i det her har der været så meget mere end det, fordi I lavede andre ting end sex,” sagde hun og skræmte mig.

”Hvorfor har du altid så fucking meget ret i alting, Wendy? Du virker så klog, og det er du bare ikke. Er det bare mig, der er så dum, at det får dig til at fremstå som en kernefysiker, eller hvad sker der lige?” sukkede jeg og kiggede bebrejdende på hende, fordi hun virkede klogere end mig. Det skulle hun ikke, for det var ikke fair.

”Jeg ved bare, hvordan du har det, fordi jeg kender dig. Det betyder ikke, at jeg er klog,” sagde hun ærligt, og ja, der beviste hun for anden gang den dag, hvorfor hun var min bedste veninde. Det var det der med, at hun ikke engang benægtede, at hun var dum. Hvor sødt var det lige, altså?

”Hmm.. Ja, okay. Men hvad skal jeg gøre ved det? Er der overhovedet noget, jeg kan gøre ved det, eller hvad? Jeg mener.. jeg kan jo ikke rigtig tvinge ham til at gå fra Eleanor og være sammen med mig, vel?” sukkede jeg, og hun smilede lidt. ”Nej, det er da klart, at du ikke kan det. Men hvis jeg var dig, ville jeg altså nok snakke med ham og fortælle ham, hvor stor en idiot han er. Det har du ikke rigtig gjort, og der kan vi i hvert fald begyndte at snakke om, at du ikke er, som du plejer,” sagde hun, og hun havde ret. Jeg plejede altid at have et stort temperament og fortælle folk, hvornår de opførte sig dårligt.

”Jeg vil helst ikke sige det igen, vel? Men du har ret. Og jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har sagt de to ord efterfulgt af hinanden, men jeg kan ikke lade være, for du har åbenbart ret i alt det, som du siger i dag. Men til gengæld har jeg ret i, at du står og drypper med mandarinsaft på mit gulv,” sagde jeg og kiggede frastødt på det.

”Okay, ja, det har du. Men du skal stadig have snakket med Louis, lover du mig det?” spurgte hun med en klar stemme, imens hun begyndte at gå ud af rummet med en hånd under mandarinen. Jeg var rimelig sikker på, at det var et desperat forsøg på at holde mere saft væk, men hendes hænder var altså ikke helt vandtætte, så deeet..

 

Louis synsvinkel:

Drengene snakkede og snakkede derud af, uden jeg deltog ret meget i samtalen. Jeg havde en indre diskussion med mig selv om, hvorvidt jeg skulle ringe til Aria og sige undskyld for, at jeg var så stor en idiot, eller om jeg skulle lade være. Det var klart for en hver, at hun fortjente en undskyldning, men altså. Jeg var splittet.

Var der en del af mig, som mente, at jeg selvfølgelig skulle gøre det, fordi jeg havde dårlig samvittighed over min opførsel, og fordi jeg havde været så fucking unfair og klam, men så var der den andel del, der mente, at jeg skulle lade hende være, fordi det ikke var min skyld, at hun var blevet forelsket i mig. Og så var den del også overbevist om, at det blot ville blive værre, hvis jeg gjorde det. Så ville hun blive mere ked af det måske – det var i hvert fald det, jeg prøvede at overbevise mig selv om.

Jeg ville ikke have de følelser, som jeg havde indeni. Lige meget, hvor meget jeg prøvede at benægte det, så vidste jeg på et eller andet punkt godt, at jeg følte bare lidt for meget for hende, end hvad godt var. Det var ikke fordi, jeg på nogen måde var forelsket i hende, ville jeg mene, for jeg havde stadig noget for Eleanor, og det var det, jeg ville holde fast i. Jeg havde ikke mistet følelserne for hende, jeg skulle bare ligge de skjulte følelser for Aria på hylden. Så ville det være godt igen, hvis jeg ikke tænkte mere på hende. For satan. Jeg burde have vidst, at det var en dårlig idé at ses med Aria helt fra starten af. Det ville være nemmere, hvis vi aldrig havde haft et one night stand, for så var vi aldrig faldet i snak endnu engang. Det var der hele problemet rigtigt lå, desværre. Jeg var frustreret.

”Ehm, drenge må jeg spørge om noget? Hvad er det, der er med Aria? Det er som om, at hun er totalt underlig med hensyn til dig, Louis, og Eleanor,” kom det så fra Zayn, og jeg blev straks helt anspændt, da han nævnte hende. Det var som om, at de andre drenge på en måde vidste, at der var noget, men Zayn virkede en anelse uvidende. Det var heldigt.

”Hvad der er med dem? Zayn er du helt dum?” spurgte Harry måbende, og jeg rynkede på panden, da han sagde det. Han lød som om, at man skulle være virkelig dum for ikke at vide, at der var – eller havde været – et eller andet. Vidste han det godt?

Zayn kiggede forundret på ham, og også han rynkede på panden. ”Hvad fanden mener I med det?” spurgte han og lod afventende blikket glide rundt på os alle sammen. Da der ikke var nogen, der svarede, lød der til sidst et opgivende suk fra Niall, som hurtigt blev støttet af Harry.

”Zayn for fanden da også. Har du været på Mars de sidste par måneder, eller hvad sker der? Louis og Aria har på en måde været sammen i en længere periode, men siden der er nogen, jeg nævner ingen navne, der har opført sig rimelig idiotisk, er det gået galt. Og Aria er nu forelsket i den søde fyr foran dig,” forklarede Niall.

”Så du siger.. Louis har kneppet uden om Eleanor med Aria i en længere periode? Som.. at de har haft et slags forhold, der gik ud på sex? Og så failede det, og Aria er forelsket? Holy fuck..” sagde han langsomt for at få det hele til at falde helt på plads. Så var der mig. Jeg var helt i chok over, at de vidste det. Det var sygt, for de kendte mig bedre, end jeg havde regnet med.

”Og Louis har altså også et eller andet for hende, for ellers ville han ikke gå udenom Eleanor,” fastslog Harry. Længere nåede de ikke, før vi kunne høre en lyd henne ved døren – først der kom jeg i tanke om, at Eleanor stadig var i huset. Og ja, gæt selv, hvorfor jeg kom i tanke om det? Fordi jeg drejede rundt og så hende stå i dørkammen og kigge på os med alle sine ting pakket ved siden af sig.

”Fuck dig, Louis,” hvæsede hun, før hun fløj igennem rummet og hen til døren. Før jeg kunne nå at gøre noget, havde hun smækket døren i efter sig, og en ubehagelig stilhed bredte sig rundt i rummet. Jeg kiggede diskret rundt på dem alle, og de virkede mere eller mindre som om, at de var i chok, selvom det nok var mig, der burde være det.

Okay, jeg var faktisk i chok, så det var fint. Jeg var chokeret over, at Eleanor havde hørt det hele. Med et suk rejste jeg mig op og fik frustreret skubbet stolen så hårdt bagud, at den kurrede mod gulvet.

”Fuck!” vrissede jeg højt og slog hårdt min hånd imod den hårde træ væg. Jeg var virkelig på spanden, og jeg var så forbandet og inderligt sur på mig selv. 

_________________________________________________________

DRAMA, DRAMA, DRAMA, DRAMA - OG TO KAPITLER TILBAGE!!

Hvad synes I om det hele? Og hvordan tror I liiiiiige, at det kommer til at gå i de sidste to kapitler? Ja, hvad tror I overhovedet, at der vil ske i dem? Comment! 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...