Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
68873Visninger
AA

20. Kapitel 19.

Jeg var i chok. Intet mindre end chok, fordi Louis havde kysset mig for to dage siden og givet udryk for, at han ikke kunne klare, når jeg var sammen med en anden. Og hvad tror I så, at han valgte at gøre nu? Ja, I gættede rigtigt – han var nu sammen med Eleanor foran mig til et slags lukket arrangement, og jeg havde lyst til at flå hovedet af ham. Det var kun fordi, jeg rent faktisk godt kunne lide Eleanor, at jeg ikke havde sagt noget. Jeg var et splittet menneske.

”Er du okay?” Zayn kiggede undersøgende på mig, og det gik op for mig, at jeg var faldet i staver over maden – med sure tanker. Jeg var endda fuldstændig lige glad med, at Ed Sheeran og Olly Murs også sad her – det ragede mig en papand, når jeg var sur.

”Ja. Jeg er helt okay, tak,” sagde jeg hurtigt til Zayn, men desværre virkede min stemme ikke så varm, som jeg gerne ville have den til at gøre. Han kiggede længe på mig med et undersøgende og indtrængende blik, før han langsomt nikkede. ”Okay.. Men du siger til, hvis der er noget, ikke?” sagde han og kiggede bestemt på mig.

Var det virkelig så tydeligt? Kunne man virkelig så let se på mig, at jeg ikke følte mig tilpas? Jeg følte ellers, at jeg var blevet rimelig god til at skjule sådanne ting, men det gik jeg så ud fra, at jeg ikke var. I værste tilfælde var jeg på niveau med det, som jeg plejede at være – og det ville sige, at jeg ikke var god til at skjule det.

”Jo, det skal jeg nok,” sagde jeg med det, der føltes som et overbevisende smil, men efter samtalen her lige for to sekunder siden, kunne jeg godt gætte mig til, at det ikke var særlig overbevisende. Endnu værre blev det, da Harry sendte mig det samme undersøgende blik.

For ikke at få øjenkontakt med ham, kiggede jeg ned i min tallerken, hvor der stadig lå en hel del mad på, men jeg var ikke sulten på nogen måde. Jeg havde mistet appetitten, da jeg kom og så, hvordan Louis og Eleanor stod og nussede og puttede med hinanden.

Hvis jeg skulle være ærlig, så var jeg rasende på Louis, fordi han ikke bare kunne få nogle boller og opføre sig som den voksne her, som han rent faktisk var. Det var ham, der klokkede rundt i det konstant, og det lod ikke engang til, at han fortrød det.

Det var lidt som om, at han havde det sjovt med at vide, at han havde to piger, som gerne ville have ham, for det måtte man jo indrømme, at jeg også gerne ville. Lige meget hvor meget jeg ville benægte det, så ville jeg jo inderst inde gerne. Ellers ville jeg være røv ligeglad med ham og Eleanor lige nu, og det var jeg jo ikke lige frem. Og det var da selvom, jeg ville ønske, jeg var.

Louis sad med hånden på Eleanors lår, og det kunne jeg se, fordi Eleanor havde insisteret på at sidde ved siden af mig. Selvom jeg godt vidste, at hun jo slet ikke havde gjort noget med vilje, kunne jeg ikke lade være med at blive irriteret over, at hun absolut skulle insistere på det – hun havde endda ignoreret Louis, der hellere ville sidde et andet sted.

”Aria?” lød det pludselig ved siden af mig, og jeg kiggede forvirret rundt for at se, hvem det var, der snakkede til mig, for jeg genkendte ikke stemmen umiddelbart. Da jeg så Ed grine, gik det hurtigt op for mig, at det var ham, der havde snakket til mig.

”Åh, undskyld. Jeg hørte ikke, hvad du sagde, så hvad sagde du?” mumlede jeg og blev ekstremt irriteret over den rødmen, der steg op i mine kinder. Jeg kunne mærke, at jeg blev helt varm i hovedet, fordi alle kiggede på mig, som om jeg var det mest spændende, se nogensinde havde set.

”Jeg spurgte bare, hvor gammel du er, og hvad du laver og så videre,” gentog han med et venligt smil, som jeg hurtigt gengældte. Han var utrolig flink, lige præcis som jeg havde forudset. Altså.. han mindede lidt om hans musik, for han var lige så rar som den, heh.

”Ehm. Jeg er 19, og jeg arbejder i en tøjbutik, selvom jeg nok snart skal til at finde noget bedre..” sukkede jeg, da det gik op for mig, hvor lamt det lød. Det virkede som om, at alle havde masser af penge undtagen mig, og så arbejdede jeg i en tøjbutik. Det var da bare vildt kikset.

Hvad arbejdede Eleanor egentlig med? Havde hun et arbejde? Okay, jeg var faktisk nysgerrig her, for hun studerede vidst nok, men hvordan havde hun råd til huslejen? Var det bare mig, der var helt blank og ikke vidste så meget om det? Hm. I hvert fald ville jeg ikke spørge hende i frygt for at virke dum.

”Er der ikke et eller andet, som du gerne vil uddanne dig til?” spurgte Olly så, og det gik op for mig, at vi var begyndt på en samtale om mig og mit liv. Det var da også bare skønt og lige det, jeg ønskede mig. Føl ironien her, thanks.

”Øh..” stammede jeg, imens jeg døde over alle de blikke, der var rettet mod mig. Altså, Louis’ var selvfølgelig ikke, men derfor havde jeg stadig 7 blikke rettet mod mig. Øv også, for det var det værste, når folk udspurgte mig om mine livsplaner; der var ikke rigtig nogen.

”Jeg ved det ikke helt,” indrømmede jeg så, og mit blik fandt hurtigt bordet endnu engang, fordi jeg ikke havde lyst til at se deres reaktion, men da Ed grinede lidt, kiggede jeg op endnu engang.

”Nå, du lyder sku lidt ligesom mig. Jeg havde heller ikke nogen, indtil jeg blev sanger,” sagde han med et smil og tog en tår af sin cola. Lettet smilede jeg til ham og tog også en tår af min sodavand – bare så det lignede, at jeg følte mig tilpas.

Efter dette blev opmærksomheden heldigvis ledt fra mig og hen på nogle andre, og da jeg så hvorfor, var det slet ikke så heldigt alligevel. Jeg kiggede i samme retning som Liam, og det var først der, at det gik op for mig, at Louis og Eleanor var ved at æde hinanden ved siden af mig.

Før jeg nåede at tænke mig om, havde jeg fået rejst mig med en hård og voldsom bevægelse, så stolen skramlede tilbage mod gulvet. Det fik alle til at kigge hen på mig, men jeg var lidt ligeglad i det øjeblik.

”Øh?” lød det fra Zayn, men jeg rystede bare irriteret på hovedet. Jeg var godt klar over, at jeg ikke kunne sætte mig ned og lade som om, at der intet var sket, så det var også derfor, at jeg kiggede kort på Louis og Eleanor, før jeg med hurtige, lange skridt forsvandt ud af rummet. Jeg kunne ikke holde ud at kigge på det, og jeg anede ikke, hvad der egentlig foregik op i Louis’ hoved. Han tænkte da i hvert fald ikke optimalt.

Irriteret gik jeg ind på det nærmeste værelse, der, til mit held, tilhørte Harry. Jeg ville egentlig ikke rigtig kunne overskue at skulle sidde inde på Louis’ værelse, når det var ham, der var problemet. Faktisk var det lige før, jeg overvejede at gå nedenunder til min mor og far, for der ville drengene forhåbentligt ikke komme ned og bryde ind, vel?

Dog nåede jeg ikke så langt, før døren forsigtigt blev åbnet op ind til mit værelse, og kort efter fik jeg øje på det søde blonde/mørkeblonde hår, der tilhørte ingen ringere end Niall. Han var virkelig så nuttet, at jeg havde lyst til at tage ham med hjem.

”Aria..” begyndte han og smutte helt ind, så han kunne lukke døren efter sig. Så gik han hen til sengen, hvor jeg sad og satte sig ved siden af mig, for derefter at tage fat i min hånd. Varmen fra hans fik mig til at slappe underligt meget af, og jeg følte mig helt rolig.

”Jaaaah..” svarede jeg ham akavet, og det fik ham til at sende et underligt blik i min retning med et skævt smil tilføjet. ”Du ved godt, at vi drenge har regnet ud, at der er noget mellem dig og Louis, ikke?” sagde han, og det fik mig til at stivne.

PANIK, PANIK, PANIK, PANIK, PANIK, AAAAAH, PANIK!

”Der er ikke noget,” sagde jeg en anelse for hårdt og lagde ekstra tryk på ordet ’er’. Niall bed sig lidt i læben over det, før han svarede: ”nej, men så var. Vi er ikke dumme, så du behøver ikke benægte det, og hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke forstå, hvad han har gang i. Det er næsten tydeligt for alle, at han ikke føler det samme for Eleanor mere, men derfor vælger han at lege rundt med jer begge. Ingen af jer fortjener det,” sagde han roligt.

Han havde ret i, at Louis var dum. Og jeg forstod godt, at han ikke kunne forstå ham. Og ja, han havde ret i, at Eleanor fortjente det her lige så lidt, som jeg gjorde. Alt i alt havde han faktisk bare ret i det, han sagde.

”Det har du ret i,” mumlede jeg uden at have tal på, hvor mange gange jeg havde sagt eller tænkt ”ret i” inden for de sidste få sekunder. Niall smilede lidt til mig og aede mig venskabeligt på kinden.

”Jeg kan godt snakke med ham, hvis det er?” foreslog han, og det fik mig til at ryste panisk på hovedet. ”Nej, det skal du ikke. Jeg må vidst hellere selv snakke med ham om det, for han er ikke fair. Han kyssede mig her forleden, da jeg havde Tyler med herhenne. Det var bare Louis, Harry, Tyler og jeg, der skulle spise her, og han havde det vidst ikke så godt med Tyler,” sagde jeg og blev overrasket over, at jeg overhovedet snakkede med Niall om sådan noget her. Normalt var jeg ikke den snaksaglige type, og da slet ikke om det her emne, men det skulle åbenbart ændre sig nu. Pis.

”Han er bare et svin. Den eneste grund til, at han havde så meget i mod Tyler, er, at han føler et eller andet for dig. Det gør han uden tvivl, for ellers ville han sku ikke gå bag om ryggen på Eleanor. Den type er han ikke normalt, og det kommer bag på mig, at han overhovedet gør.. har gjort det,” rettede han sig selv, og jeg sukkede.

”Ja, ja. Nu til et andet problem, Nialler: hvad skal vi så gøre nu? Hvis jeg går ned igen, så spørger folk bare om, hvad det var, jeg blev sur over,” sukkede jeg, og Niall kiggede skeptisk på mig. ”Det har du ret i, søster. Mon ikke din kloge hjerne roder sig ud af det? Der plejer altid at komme med et par dumme kommentarer, og så er den der,” drillede han, og jeg puffede fornærmet til ham.

”Hey! Det var ikke fair, Niall!” grinede jeg, og han smilede bare stolt over, at han havde fornærmet mig på det plan. Niall havde rejst sig, og siden jeg ikke selv kunne tage mig sammen til at rejse mig, blev det først gjort, da han rakte hånden ned til mig.

”Så er det op med dig, tykke. Du er vidst blevet lidt doven, hva?” sagde han, og jeg skulede ondt til ham i håb om, at han ville brænde op i helvede. Og det der mente jeg selvfølgelig ikke, for han var sød. ”Jeg fornemmer, at du er i et rigtigt godt humør i dag, hva?” svarede jeg ham kækt, og han grinede.

”Ja, og det er du også lige om lidt. Du kan bare komme og sidde på skødet af mig,” sagde han med et blink, og selvom jeg var usikker på, om han mente det, så ville jeg gøre det. Hellere sidde på skødet af ham end at sidde ved siden af Eleanor. Faktisk var det irriterende, at det skulle gå ud over Eleanor, for hun var vel en sød pige. Hun skulle bare have en anden kæreste.

Med et smil fulgtes jeg med Niall ned af trapperne, og alle kiggede på os, da vi kom ind i stuen igen. I stedet for at sætte mig på mit sæde, gik jeg med Niall hen til hans, og jeg blev helt lykkelig, da han rent faktisk klappede på hans lår, som et tegn til, at jeg skulle sætte mig.

Jeg gjorde det med det samme, og jeg kunne ikke rigtig lade være med at fnise lidt over, hvor irriteret Louis så ud, da Niall lagde hans stærke arme om mig. Han var da bare lige en god ven for mig. Og han fik mig til at glemme, at Olly, Ed, Eleanor og de andre drenge sad og kiggede underligt på os. Ok, Harry gjorde ikke, men han kendte også lidt til situationen. Han støttede mig i hvert fald, og det var jeg næsten sikker på, at Niall også gjorde nu.

 

                                                                                      ***

 

Det var blevet senere på aftenen, og vi sad nu og så tv. Jeg hang stadig sammen med Niall, der vidst ikke havde noget i mod det, for han blev ved med at tage kontakt til mig, når jeg ikke tog til ham. Så ja, jeg lå op af ham og kiggede på tv’et, hvor der kørte Disney Channel.

”Kan du virkelig godt lide at se det der?” grinede Niall, da endnu en film/serie kom på, og jeg nikkede ivrigt. ”Ja, jeg elsker Disney Channel. Ser I aldrig det, når I er syge eller keder jer eller noget?” spurgte jeg måbende og kiggede rundt på alle undtagen Louis. De rystede langsomt på hovedet.

”Nej, der må vi desværre skuffe dig, Aria,” grinede Harry, og jeg kiggede bedrøvet på ham. Og det var ham, som jeg havde troet, der var min ven. Som stolede på mig og lyttede til mig og havde samme holdninger som mig – og så så han ikke Disney Channel! Det var en skændsel mod min vennestandard. Men ja, ham måtte jeg vil takke med, gik jeg ud fra.

”Harry, jeg troede, at vi var venner,” sagde jeg fornærmet, og han kiggede forvirret på mig, fordi dumpappen ikke forstod, hvad jeg mente. ”Hvad snakker du om? Vi er da også venner?” han lød helt bange, og det fik mig til at grine højt af ham.

”Harry?” ”ja?” han så stadig forvirret ud. ”Du er dum,” endte jeg så med at konkludere, og han himlede med øjnene af mig.

”Nu troede jeg lige, at du skulle til at forklare mig noget spændende, men der tog jeg vidst fejl,” sukkede han, og jeg nikkede stolt. Jeg fik snørret ham om min lillefinger eller noget i den stil. Hvis man så kunne se igennem fingrene med, at det slet ikke var det, jeg gjorde.

Jeg var virkelig træt, og det gjorde det bestemt ikke bedre, da jeg fik kigget hen på Eleanor og Louis, der sad i en stor klump. Og ja, nu var den stor, fordi jeg var sur på dem begge to, og de irriterede mig. Så var man røvstor.

Mit blik faldt på dem, og da Eleanor smilede stort til mig, gjorde jeg mit bedste for at sende et ligeså stort smil tilbage, selvom det var svært. Dog virkede det som om, at jeg fik overbevist hende nogenlunde, for hun kommenterede det ikke. Jaa, jeg var heldig, right?

Humøret, som Niall havde formået at holde højt hos mig, sank lige

det samme, da jeg bemærkede, at Louis kiggede på mig me det underligt blik. Så følte han åbenbart lige for, at han skulle irritere mig en anelse, så han skulle da lige lade sin hånd glide fra Eleanors hofte og hele vejen ned over hendes velskabte numse, som jeg var jaloux på. Den var jo tydeligvis bedre, end min var, og det var ondt og dumt. Så ja, derfor var jeg jaloux af helvedes til, og jeg følte mig helt ærligt som et lille barn, der ikke fik sin vilje.

”Okay, jeg smutter nu. Er der nogen, der skal have et lift hjem?” Olly rejste sig og rettede lidt på sin trøje, der var krøbet en smule op, og jeg kiggede overvejende på ham. Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle tage i mod tilbuddet, for ellers skulle jeg gå hjem senere på aftenen, og det følte jeg ikke rigtigt for. Og mit svar blev blot hjulpet på vej af Louis, der fik Eleanor til at hvine højt op. Der skulle jeg i hvert fald ikke være, så ville jeg få nok.

”Jeg vil gerne have et lift, hvis det er muligt!” udbrød jeg og sprang op fra Niall, der kiggede lidt forvirret på ham. Så kiggede han hen på Eleanor og Louis, og det gik vidst op for ham, hvorfor det var.

”Jamen okay så. Det kan du sagtens. Jeg ville også få ondt af dig, hvis du skulle gå hjem senere. Det er jo virkelig dårligt vejr,” sagde Olly glad, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over, at han ikke rigtig havde bemærket stemningen, der var blevet ændret en anelse.

”Well.. Jamen så.. hej, hej,” sagde jeg akavet til drengene, og den eneste, der fik et kram, var Niall, fordi han lige var den, der sad tættest på mig. Så der var han da bare heldig. Olly sagde også hurtigt farvel til dem alle sammen – og det inkluderede desværre også Louis, selvom jeg prøvede at fortælle ham, at han ikke skulle. Det var så også der, jeg fik konkluderet, at jeg ikke var tankelæser. Pis.

”Nå, kommer du?” Olly smilede igen stort til mig og gik ud mod entréen. Jeg fulgte lige bagefter ham med et lille nik. ”Jep,” sagde jeg og fik mit overtøj på, på en yders klodset måde, imens jeg gav ham adressen. Og ja, jeg tænkte også over, hvor meget jeg hadede at være forelsket.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Okay jeg undskylder allerede for alle de fejl, der garanteret er.

Nå, men Louis er en nar, Aria er forelsket og Niall er sød. Hvad siger I?

GODT NYTÅR!

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...