Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
69343Visninger
AA

18. Kapitel 17.

Det var tidligt næste morgen, og det kunne jeg fortælle, fordi det stadig var mørkt udenfor. Og den eneste fucking grund til, at det stadig var virkelig, virkelig mørkt, og jeg var vågen, var, at min mobil ringede højt inde fra stuen af. Og ja, så tænker I selvfølgelig virkelig meget over, hvorfor jeg ikke bare ignorerede det og sov videre? Jo, for Aria her, hun blev jo nysgerrig efter, hvem der ville snakke med hende så pokkers tidligt, ikke?

Så derfor så stod hun nemlig op af sengen og gik ind i stuen. Okay, hvis vi lige snakker ordenligt her, så stod jeg op af sengen og gik med hurtige skridt ind i min stue, fordi jeg vidste, at mobilen snart ville stoppe med at ringe, og jeg ville jo ligesom gerne nå at tage den, ikke?

”Ja, klokken er..” jeg tjekkede mit ur, ”.. 05:43, og-” ”jeg er ikke anholdt nej,” lød det fra en grinende Harry, og jeg havde lyst til at slå mig selv i hovedet. Faktisk var det mere Harry, jeg havde lyst til at slå i hovedet, men jeg var sød, så jeg gav mig selv skylden. Dejligt menneske jeg var, huh? Jo tak.

”Det var nu heller ikke det, som jeg havde tænkt mig at sige..” surmulede jeg, da det faktisk var lige præcis det, som jeg havde tænkt mig at sige. Jeg ville have spillet lidt smart, men det gik ikke særlig godt, for han røbede mig. Nu havde jeg så heller ikke regnet med, at det var Harry, der ringede. Hvad lavede han overhovedet vågen på den her tid af døgnet?

”Jo, det var det,” sagde han så, og det gik op for mig, at han stadig snakkede om den mini anholdelse, jeg ville have lavet. Eller.. Ja, I ved, hvad jeg mener. Jeg havde nok nørdet en anelse for mange serier, men det gad vi ikke snakke om, for det var pinligt, når jeg var blevet busted.

”Ja, ja. Til sagen, Harry. Du skal være heldig, at jeg ikke allerede har sendt-” ”politiet?” ”-hold kæft. At jeg ikke allerede har sendt en lejemorder efter dig, fordi du vækker mig så fandens tidligt,” sagde jeg så, og det irriterede mig faktisk en anelse, at han blev ved med at bore i det politi-noget.

”For fanden da også, jeg tænkte slet ikke på, at det var så tidligt. Jeg har ikke rigtig sovet, fordi jeg har set en serie hele natten. Ja, det skal jo nydes. Men jeg kom til at tænke på, om du ikke kom over på en middag snart? Ja, sammen med ham Tyler der? Så tænkte jeg på, at dig, Louis, Tyler og jeg kunne spise sammen og bare være som gode venner,” Harry lød helt kæk, og jeg kunne ikkelade være med at tænke, at han havde en bagtanke med det hele. Han lød alt for kæk.

”Du, Harry, du lyder lidt.. kæk her til morgen? Er der noget, du særligt tænker på ved at invitere os, så det kun bliver os fire? Jeg mener.. der er jo så mange andre, som I kunne invitere over, og når du ved, at de fyre ikke kommer særlig godt ud af det med hinanden, sååå..” begyndte jeg, og det fik Harry til at grine.

”Du er fiks, du er, Aria,” medgav han så med et grin, og jeg grinede selv med, da jeg ikke kunne holde det inde. Det var da nok en af de første gange, at Harry roste mig på den måde. ”Ja, så er jeg sku rimelig skarp alligevel, ikke?” sagde jeg så, og det fik Harry til at smile. Og ja, jeg kunne høre, at han smilede. Ok, måske kunne jeg fornemme det, men det var same shit.

”Jo, det er du, men du er stadig ikke den hurtigste knallert på havnen,” sagde han så, og det fik mig til at hæve øjenbrynet på en udfordrende måde, selvom han ikke kunne se det. ”Nej, det er godt med dig, Harry, men jeg tror, at jeg smutter igen. Så kan jeg måske tænke over, hvordan jeg bliver den hurtigste knallert på havnen i din verden,” sagde jeg og uden flere ord, lagde jeg på.

Det var nok rigtig dumt, det jeg var ude i, men jeg kunne ikke lade være. Jeg havde Harry med mig – det på trods af, at ham havde været så meget i mod, at jeg havde noget med Louis i starten. Han havde hadet det, men alligevel støttede han mig åbenbart nu. Så selvom jeg ikke var den hurtigste knallert på hans havn, så blev jeg alligevel glad og følte mig elsket.

Og nu var jeg utroligt, ufatteligt træt, men jeg kunne simpelthen ikke beskrive, hvor glad jeg var. Eller.. jeg var ikke engang glad, det blev bar sjovt at se, hvordan Louis ville opføre sig, når Eleanor så ikke var der. Så ville han nok ikke rigtig skulle koncentrere sig om at skjule det for nogen.

Ja, så ville han måske nok have rigtig travlt med at være sur på Tyler. Og ja, jeg var faktisk rigtig ond overfor Tyler, for så gik hans dårlige humør udover ham. Altså.. Louis’ dårlige humør, hvis I forstår. Jeg følte mig faktisk virkelig, virkelig ond, fordi jeg brugte Tyler på den måde.

Mine ben havde af en eller anden grund fået transporteret mig hen til en stol foran mit spisebord, og det var så her, hvor jeg sad nu, imens jeg overvejede to ting. Den ene ting var, om jeg skulle gå i seng igen og sove videre, alt imens jeg også tænkte på, hvad jeg skulle have til morgenmad. To yderst fornuftige ting, det må I lige give mig.

Til sidst overvandt trætheden mig, og jeg fik transporteret mig selv ind i min seng. Fordi jeg var venlig og ikke ville være lige så ond som Harry var, lod jeg være med at ringe til Tyler og informere ham om, at han havde en aftale den næste dag. Det ville jeg vente med.

 

***

 

Tylers synsvinkel:

”Aria, det kan du ikke tillade dig, jeg har simpelthen ikke tid? Hvad er det, du ikke forstår?” vrissede jeg ind i telefonen, så samtlige læger kiggede på mig inde i køkkenet, som jeg frustreret gik rundt i. Aria fnøs irriteret ind i røret, og det var lige før, at jeg kunne forestille mig hende trampe frustreret i gulvet.

”Det kan du da ikke bare sige, Tyler! Vi er blevet inviteret over af nogle venner, nu må du altså lige tage dig selv i dit ikkeeksisterende hår og finde ud af et eller andet!” råbte hun højt, så jeg ikke kunne lade være med at hæve øjenbrynene af det. Lige nu irriterede hun mig virkelig meget, for hvad var det, der kunne være så skide fantastisk vigtigt ved en skide middag?

”Jeg er da ligeglad. Det er ikke mine venner, og vi er ikke engang i et forhold, så hvorfor fanden kan du ikke bare tage der over alene, hva? Jeg skal arbejde, Aria, forstår du det? Undskyld mig meget, at jeg ikke er dig, der bare kan fare rundt alle mulige steder og takke ja til alle mulige opgaver. Det er jeg ked af,” svarede jeg hårdt tilbage og kiggede ud af vinduet, imens jeg snakkede. Jeg kunne høre et par af mine kollegaer komme ind, men de blev stille, da de hørte mit hårde tonefald.

”Ej, men nu har jeg jo aftalt det med dem, Tyler. Kan du ikke godt gøre det for mig? Jeg vil jo bare så gerne have dig med hen til dem, og de vil så gerne lære dig at kende, fordi de kender mig så godt. Kan du ikke tage det som en god ting i stedet for det der? Så sig, at du.. jeg ved det ikke.. er syg eller noget i den stil? Kan du ikke godt bilde dem det ind?” hun lød pludselig helt bedrøvet og trist, og jeg kunne ikke lade være med at sukke højt. Jeg hadede, når hun brugte den stemme, for jeg kunne ikke modstå den.

”Vi ses, Aria,” sagde jeg hårdt og lagde så på, før hun nåede at sige mere. Hun var så pisse tæt på at overtale mig, men så alligevel ikke. Det gav simpelthen ikke mening, at hun var så vild efter, at jeg skulle med. Hvis det var fordi, de gerne ville lære mig at kende, så var det jo nemt at arrangere en aftale en anden dag, og så kunne hun jo selv ses med dem denne gang.

”Problemer med kæresten?” kom det kækt fra Johnny, som var en af mine kollegaer. Jeg vendte mig surt om og himlede med øjnene. ”Hørte du mig ikke sige, at vi ikke var i et forhold, eller hvad?” vrissede jeg, så han tog hænderne opgivende over hovedet. ”Ja, der er vidst problemer med kæresten,” sagde han så for at provokere mig. Og ja, det gjorde det, så det endte med, at jeg gik ud af rummet.

 

Arias synsvinkel:

Jeg følte virkelig, at jeg var syg, og det var ikke på nogen fysisk måde. Det var lige før, at jeg mente, at jeg var syg på en psykisk måde, fordi jeg blev så irriteret over, at Tyler arbejdede. Jeg arbejdede da også lige nu faktisk, men jeg var bare fri om aftenen, og jeg havde ikke tænkt på, at han ikke ville være det. Hvorfor havde jeg dog også valgt en forbandet læge?

Men jeg blev nødt til at få ham med, for ellers gav det ingen mening for mig at spise med de to, og det måtte Harry kunne forstå. Så hvis Harry måske kunne snakke med Tyler om det, så kunne det være, at han kunne sige noget… og nej, det var udelukket, for så godt kendte de slet ikke hinanden. Nix.

Jeg skulle finde en måde, hvorpå jeg kunne få ham væk fra arbejdet. Faktisk irriterede det mig lidt, at han ikke bare kunne sige til det fucking arbejde, at han var syg. Han plejede altid at gøre alt, han kunne for at være sammen med mig, og hold kæft, hvor følte jeg mig bare virkelig egoistisk. Der var altså et eller andet galt med mig.

Ja, selvfølgelig var der det, for jeg var blevet forelsket i en verdenskendt fyr, der havde en kæreste, og nu prøvede jeg oveni det hele at gøre ham jaloux med en helt almindelig læge? Det værste tegn på sygdom var dog, at jeg var blevet forelsket, og det var slemt. Det gjorde jeg altså ikke lige normalt. Og jeg måtte virkelig, virkelig tage mig sammen, før jeg rent faktisk troede mig, at jeg var syg. Det havde jeg ikke lyst til at være.

Jeg var sur over, at Tyler havde lagt på, og det var jeg kun fordi, at jeg nu ikke vidste, om jeg havde ham med i aften eller ej. Det blev jeg nødt til at finde ud af, men det blev nok rimelig svært, når han arbejde. Jeg kunne næsten gætte mig til, at han ikke havde pause mere, for så var jeg næsten sikker på, at han villet have ringet tilbage.

Lige da jeg skulle til at give fuldstændig og ligge mig ned i min sofa, bippede en sms ind på min mobil, og jeg kiggede panisk ned på den. Mit hjerte bankede hurtigt, da jeg læste navnet, men jeg blev lykkelig, da jeg så, hvad der stod i sms’en.

”Jeg er på. Skriv hvornår jeg skal hente dig, så henter jeg dig. Kys.” det var det, han havde skrevet som det eneste, så jeg var sikker på, at han nok havde haft lidt småtravlt, da han skrev. Og jeg var så lettet, at man skulle tro, at det var løgn.

Faktisk følte jeg mig virkelig ond, fordi jeg var lettet over det, men det havde vi vidst fået slået fast. Nu skulle jeg vidst lige tage mig lidt sammen til en lang aften i selskab med de dejlige hoveder. Og det gik lige op for mig, at jeg skulle være alene med 3 fyre, så halleluja. Det skulle da nok blive virkelig sjovt.

 

***

 

Jeg var i gang med lige at ligge sidste hånd på mig selv. Faktisk havde jeg været rimelig nervøs omkring, hvad jeg skulle have på, for jeg vidste ikke, hvor fint det var. Altså, jeg kunne ikke vide, hvad de troppede op i, og hvad de forventede, at jeg kom i, vel? Det gjorde mig helt ærligt en anelse nervøs. I sidste ende var jeg dog bare endt op med det helt nemme look; et par lyseblå bukser med et brunt, flettet bælte og dertil en beige t-shirt med skriften ”You’re not my master.”

Det var næsten lidt ironisk, at jeg tog den trøje på til denne lejlighed, var det ikke? Det var lige før, at jeg syntes, det var sjovt. Nå, men til det tøj havde jeg lagt en makeup, der bestod af et tyndt lag foundation, rouge, streg over øjet og en del mascara. Mine øjne var mørkere, end de plejede at være, men jeg syntes faktisk, at det klædte mig. Det gjorde mig mere sexet at se på, hvis jeg selv skulle indrømme det. Og ih ja, så var den røde læbestift lige den sidste detalje – det var en, som Tyler havde sagt, at han ville købe til mig, hvis ikke jeg selv gjorde det.

Når man snakkede (tænkte) om solen, så ringede det på døren, og det var jo ikke svært at gætte, hvem det var, vel? Han ville jo hente mig her, så det var bare det, jeg gjorde. I stedet for at lukke ham ind, var jeg hurtig til at tage min læderjakke på og smutte ned af trapperne, da jeg havde fået låst døren efter mig. Jeg havde ikke synderligt meget brug for et indbrud, huh?

”Pift, pift!” lød det fra Tyler, og jeg smilede stort og gav ham et flygtigt kys på læberne, da jeg havde sat mig ind. Jeg fik det faktisk helt dårligt ved at bruge ham på den her måde, når han tydeligvis var helt væk i mig, men der var ikkerigtig så meget at gøre… Eller jo, men det gad vi ikke snakke om.

”Undskyld det der tidligere.. Og tak fordi, du fik fri. Hvad sagde du?” spurgte jeg nysgerrigt, samtidig med at mit blik var undskyldende. JA, jeg havde faktisk ondt af, at jeg havde fået ham til at ’pjække’ fra arbejde på den måde, for jeg vidste godt, hvor meget han elskede sit arbejde.

”Ej, det er okay, du. Jeg sagde, at jeg ikke havde det særlig godt, og det var okay. Jeg er jo aldrig syg, så det går nok denne ene gang. Ikke?” han lagde en hånd på mit knæ, som han gav et klem, imens han startede bilen. Det skulle nok blive en sjov aften, og jeg håbede virkelig meget, at Tyler kunne lide sushi. Ellers var der nogen, der havde et problem med at få aftensmad.

”Du.. Kan du godt lide sådan noget sushi der?” spurgte jeg og prøvede at lyde så indirekte som muligt, selvom jeg ikke rigtig kunne. Det var ikke en af mine stærke sider – lige som så meget andet. Tyler kiggede på mig med et kort smil om læben og grundet det smil, var jeg skide bange for, at han ville grine af mig og sige, at han ikke kunne fordrage det.

”Jeg elsker det overalt på hele jorden, så ja. Man kan vidst godt sige, at jeg kan lide sushi,” grinede han, og det fik mig til at ånde utroligt lettet op. ”Det var godt, for det er vidst det, som vi skal have her til aften,” forklarede jeg så, og det fik ham blot til at grine lidt, imens han skruede op for radioen, hvor en god sang blev spillet.

 

***

 

”Hej Harry. Fuck, du dufter godt, har du rent faktisk været i bad?” spurgte jeg med en påtaget overraset mine, da jeg havde trukket mig ud af hans kram. Harry himlede med øjnene. ”Du får det til at lyde som om, at tanken om at gå i bad aldrig nogensinde kunne strejfe mig,” sagde han fornærmet, og jeg grinede, imens jeg gik længere ind i huset.

”Man ved jo aldrig med dig, gør man vel?” sagde jeg med et kækt blink, før jeg hev Tyler efter mig. Han havde bare ikke at forlade mig her til aften, så ville jeg blive sur. Han var her med mig, så der var ikke nogen, der skulle forlade mig. Nixen bixen.

”Louis! De er kommet, så jeg henter lige maden, er det okay?” råbte Harry højt bag mig, så jeg ikke kunne lade være med at skrige skingert af chok. Det var ikke tit, at folk gav mig så stort et chok, at jeg skreg, men det lykkedes altså Harry. Jeg måtte huske og fortælle ham, at han skulle være et stolt menneske nu.

”Harry, kan jeg ikke hente det?” lød en brokkende stemme pludselig, og jeg kunne let høre, at det var Louis. Og han virkede ikke som den særlige venlige Louis af slagsen, og det gav mig en underlig tør fornemmelse i halsen. Harry rystede på hovedet. ”Du har brug for at lære dem lidt at kende, Louis. Gør det nu, så er jeg hjemme om lidt, og du kan snakke lidt med dem. Det har du måske også lidt brug for,” sagde han så, og før der var nogen, der nåede at sige noget, var han nærmest fløjet ud af døren, hvilket efterlod mig og Tyler alene overfor Louis.

”Så deeeet.. det er da meget hyggeligt,” mumlede jeg og begyndte at trille tommelfingrer, imens jeg tjekkede huset ud. Og jeg havde ingen grund til at tjekke det ud, for jeg havde set stedet mindst fem millioner gange før. I hvert fald så mange gange, at jeg ikke behøvede at tjekke disse små detaljer ud.

”Ja, det er meget muligt,” vrissede Louis surt, før han vendte om på hælen og gik ud af stuen. Tyler kiggede på mig med et hævet øjenbryn og et lille grin. ”Ja, han var sku da i godt humør,” sagde han så, hvilket fik mig til at grine. ”Ja, det tvivler jeg ikke på;” fnes jeg så.

________________________________________________________________________

Da dam... fortsættelse til middagen kommer, lol ahaha!

Hvad synes I?

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...