Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
68664Visninger
AA

15. Kapitel 14.

Jeg trådte overrasket et skridt tilbage fra Louis, der stod og så så skide alvorlig ud, som han nogensinde havde gjort, og samtidig lignede han virkelig en, der var fuldstændig splittet. Mit blik gled over ham med et forvirret blik, for jeg fattede virkelig brik af, hvad han lavede her.

”Kom indenfor, hvis du vil…?” sagde jeg så, da han ikke rigtig gjorde noget tegn på, at han ville bevæge sig videre i hans liv. Han spændte kort i hans arme, før de faldt slap ned langs hans side, og han rystede på hovedet.

 ”Jeg vil ikke ind,” begyndte han, ”jeg skal bare sige noget, som er gået op for mig. Efter jeg kom hjem og snakkede med Eleanor, gik det ligesom langsomt og i sneglefart op for mig, at jeg ikke ved, hvad jeg har gang i. Og.. ja, jeg vil bare sige, at jeg ikke kan ses med dig på den måde mere,” sagde han, og selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, så ramte ordene mig med et slag, der nærmest tog luften ud af mig.

”Eh..” sagde jeg, og jeg gik totalt i panik, da jeg mærkede, hvordan det pludselig brændte bag mine øjenlåg, og hvordan det stak i mig. Det var overhovedet ikke det, der var meningen, og jeg blev virkelig forvirret over det – jeg havde aldrig haft det på den her måde, og jeg var direkte bange for følelsen – jeg vidste godt, hvad den indebar.

”Det.. hvorfor? Du har jo ikke haft dårlig samvittighed før, og der så du jo også Eleanor hele tiden,” sagde jeg forvirret, imens jeg desperat prøvede at undgå øjenkontakt med ham. Jeg havde virkelig ikke lyst til at skulle kigge ham i øjnene, for jeg var bange for, hvordan jeg ville reagere på det. Det ville garanteret være på en måde, som jeg helt sikkert ikke skulle reagere på.

”Nej, men jeg så, hvor ked af det hun var i dag, og der gik det op for mig, hvad for et svin jeg egentlig er,” forsvarede han sig, og jeg bed mig i læben, da han sagde det. Det var da ikke kun hende, han var et svin overfor. Han havde da også været den største nar over for mig, men jeg ville ikke vise, at jeg var såret. De slags følelser hørte virkelig ikke hjemme hos mig. Der skulle de bare ikke være.

”Det er flot, Louis,” jeg prøvede at vrisse, men min stemme knækkede over i samme øjeblik, som jeg begik den fejl at lade mine øjne ramme hans. Jeg kunne mærke, hvordan mine øjne blev våde, og Louis hævede chokeret sine øjenbryn, da han lagde mærke til.

”Aria, du er vel ikke blevet forelsket i mig, er-” ”lad være, Louis, bare lad være. Nej, det er jeg ikke, men jeg vil bare minde dig om, at der er andre her, der har følelser – også selvom man ikke hedder Eleanor. Så undskyld mig. Bare gå,” sagde jeg og lukkede bedende øjnene i.

”Aria-” ”LOUIS! Skrid, okay? Jeg har brug for at være alene,” og med de ord smækkede jeg døren lige op i ansigtet på ham. Jeg kunne næsten se for ham, hvor chokeret, han måtte se ud på den anden side af døren. Han stod garanteret og gloede dumt på den, imens han overvejede, om han skulle ringe på igen, eller om han bare skulle gå igen.

Hvis jeg var ham, ville jeg nok bare tage mig sammen og gå, for han havde ikke noget at gøre her, hvis ikke han ville sige, at han ikke mente det, som han lige havde sagt. Jeg prøvede desperat og irriteret at skubbe den følelse væk, som jeg havde indeni, men det var som om, at den bare overhovedet ikke lystrede den mindste smule, og det var til at blive psykopat af.

Med et suk smed jeg mig i sofaen og tændte for fjernsynet, da jeg havde fået moveret min krop ind i stuen. Jeg var lige pludselig kommet i et utroligt dårligt humør, og jeg havde lyst til at være sammen med Wendy, selvom jeg lige havde set hende. Og for det ikke skulle være løgn, så havde jeg også en underlig lyst til at være sammen med min mor.

Helt ærligt, hvem ville gerne være sammen med sin mor? Hm. Måske vidste hun, hvad der var galt med mig lige nu.

Jeg tog min mobil, som lå på bordet, og før jeg nåede at stoppe mig selv, var jeg i gang med at ringe op til min mor, der garanteret ville blive glad for, at jeg ringede.

”Hej Aria, det er mor,” sagde hun med hendes velkendte morstemme, og jeg kunne ikke lade være med at smile en lille bitte smule, fordi jeg blev helt glad. ”Hej mor. Laver du noget specielt lige nu, eller må jeg gerne komme over?” spurgte jeg så efter lidt tøven. Faktisk havde jeg virkelig meget lyst til det.

”Du må da hellere end gerne komme her over. Far er her også, og vi skal have pyntet lidt op i huset til jul, men det går jeg ikke ud fra er noget problem, er det vel?” kvidrede hun, og det var ikke svært at høre, at hun var blevet glad, da jeg spurgte. ”Det er fint, så hjælper jeg til. Jeg skal lige have noget tøj på, og så kommer jeg,” sagde jeg så og følte mig straks helt lettet over, at jeg ikke skulle være alene. Jeg havde ikke brug for at være alene lige nu, kunne jeg godt mene.

Jeg lagde igen mobilen fra mig og rejste mig fra sofaen, hvor jeg lige havde lagt mig, og så gik jeg i krig med at tage tøj på. Og det var slet ikke nogen krig, for jeg tog nogle helt normale joggingbukser på sammen med en sweater og et pink halstørklæde, fordi jeg elskede pink. Mit hår lod jeg bare hænge vådt og slasket, som det var, og det var nok mest fordi, jeg ikke orkede at gøre noget ved det.

Derefter tog jeg blot min læderjakke på med både mine nøgler og mobil i, og da jeg så var hoppet i mine air max, var jeg ellers ude af døren. Det var koldt udenfor, men det kom ikke bag på nogen, når vi trods alt var i december måned. Der ville være noget galt, hvis ikke der var koldt udenfor.

Turen på vej derhen var kortere, end jeg huskede den, og jeg blev lettet, da jeg stod foran hoveddøren og skulle ringe på. Dog fortrød jeg nærmest, da mit blik gled over selve den der lille kasse, hvor man skulle ringe på. Louis’ og Harrys navne lyste nærmest op i fjæset på mig, og jeg blev nødt til at tvinge mig selv til at hæve blikket og ringe på hos min mor og far. Det var så underligt på en måde, for jeg plejede mest at være i denne bygning, når det var med en eller begge to af de drenge.

Min mor lukkede op for mig uden at spørge, hvem det var, så jeg var faktisk helt i chok. Det kunne være, at det var en eller anden voldtægtsmand, og så tog hun åbnede hun bare op for ham. Jeg måtte belære hende om, hvad det var for noget, hun kunne risikere at gå lige ind i. Jeg ville altså ikke have, at min mor blev voldtaget, hvis I var i tvivl.

”Hej mor og far!” råbte jeg ind i lejligheden, da jeg havde fået slæbt mig op af de uendeligt mange trapper. Døren smækkede jeg i efter mig, før jeg begyndte at tage min jakke, sko og halstørklæde af og hang det på knagen.

”Hej med dig, skat. Hvor er det hyggeligt, at du kommer her. Fik du bare lige lyst til at komme og besøge os?” spurgte hun og lød så glad, at jeg nærmest blev helt stolt af mig selv for at have ringet til hende og spurgt, om jeg gerne måtte komme over.

”Ja, det gjorde jeg. Og jeg havde nok heller ikke helt lyst til at være alene, for jeg blev lige.. nedgjort lidt, eller hvad fanden man nu siger,” sagde jeg så, og hun hævede nysgerrigt et øjenbryn. ”Blev lidt nedgjort? Hvordan det?” spurgte hun så og satte hænderne i siden, imens jeg gik forbi hende og ind i stuen.

”Det er lige meget mor. Jeg tror ikke helt, at du har lyst til at.. vide det,” sagde jeg med et halvt grin, som fik hende til at kigge underligt på mig. I må lige forstå mig her; jeg kunne da ikke sætte mig ned og fortælle hende om, at Louis havde været min bolleven, vel? Det ville være sært, og hun ville uden tvivl tro det værste om mig nogensinde.

”Nej, fortæl mig det. Du ville ikke komme herhen på grund af noget, hvis det ikke var fordi, der var en fyr inde, og hvis ikke det var fordi, at du var ked af det,” sagde hun så, og jeg kiggede lamslået på hende. Var jeg ked af det? Var jeg det? Jeg var irriteret og havde en underlig følelse indeni, men var man ikke kun ked af det, når man var forelsket? Altså.. hvis man blev ked af det over sådan noget.

”Er jeg ked af det?” røg det forbløffet ud af mig, så min mor rynkede på panden. ”Ja, det er du da. Ellers ville du da ikke straks suse hen for at være sammen med nogen. Du vil jo gerne have dine tanker distraheret, så fortæl mig nu, hvad det er, der er galt, min skat,” sagde hun og gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig i sofaen. Til min glæde havde hun stillet nogle småkager frem.

”Okay..” sukkede jeg, ”du kan godt huske de to fyre, som bor ovenover jer, ikke? Det har måske lidt noget at gøre med ham den brunhårede. Altså.. Ham uden krøllerne,” startede jeg, og hun nikkede. Hun var tydeligvis glad over, at jeg havde valgt at snakke med hende om det.

”Ja?” sagde hun for at få mig til at fortsætte, og det gjorde jeg så. ”Han er kendt, og det har jeg sagt til jer, men i hvert fald har han en kæreste, der hedder Eleanor, og faktisk er det pisse lige meget, hvad hun hedder, men mig og Louis har været… sammen mange gange, kan man vidst godt kalde det. Og jeg undskylder, hvis I troede, at jeg var jomfru. Men i hvert fald har han været Eleanor utro, og det har virket som om, at han godt kunne lide at være sammen med mig – og ikke kun på den måde, men så troppede han op i dag, efter vi har været i sommerhus, og så sagde han, at han ikke gad ses med mig mere på den måde. Og så blev jeg irriteret, og nu er jeg i dårligt humør, og jeg ved ikke hvorfor,” jeg stoppede mig selv, inden jeg kom for godt i gang, og da jeg kiggede op, smilede min mor underligt nok.

”Det var virkelig dumt af dig at gå bag hende pigens – Eleanor – ryg. Men når det så er sagt, så er du altså forelsket i ham. Ellers føler du et eller andet for ham, for ellers ville det ikke genere dig den mindste smule, at han ville holde sig til Eleanor. Og når jeg så også har sagt det, så er han da lidt af en nar, er han ikke? Jeg mener – hvis du begyndte at ses med ham, og hvis man nu sagde, at I endte som et par, så ville du ikke vide, om han var dig utro, ligesom han var Eleanor uro med dig,” sagde hun, og jeg rynkede på brynene.

Det var underligt for mig at kombinere mit og Louis’ navn og tænke på os som et par, for det var ikke sådan, det skulle være. Vi var ikke et par, og det ville vi heller ikke blive. Han havde Eleanor, og jeg havde.. ingen. Wendy måske.

”Mor, jeg tror altså virkelig ikke, at jeg er forelsket i ham,” begyndte jeg at protestere, men min mor afbrød mig med en pff bevægelse. ”Selvfølgelig er du det. Du har altid haft virkelgi svært ved at vise dine følelser, og jeg tror virkelig, at du har godt af at prøvede at indse, hvad du egentlig føler for nogle fyre. Nu er det så bare dumt, at ham her har en kæreste..” sukkede hun, og jeg følte nærmest, at jeg snakkede med en af mine veninder. Det var sært at have det sådan med sin mor, hvis I vil vide det.

”Jeg er ikke vild med ham. Så ville jeg jo være en eller anden lalleglad idiot, når jeg er sammen med ham, eller også ville jeg være vildt glad, når jeg har været sammen med ham,” sagde jeg, og min mor hævede et øjenbryn, der blot viste, at hun var langt fra overbevist.

”De gange hvor jeg har snakket med dig, og du har været sammen med ham, der har du altså virket meget gladere, end du er normalt, Aria. Det kan godt være, at du ikke selv kan fornemme det, men jeg tør væde på, at der er flere, der har lagt mærke til det, hvis de har været sammen med dig, efter du har været sammen med ham,” sagde hun så, og jeg kunne tydeligt høre, hvor meget hun mente det. Og det irriterede mig.

Lige da jeg skulle til at plapre løs igen og protestere, så hun kunne se mig tygge en småkage, fik jeg en sms, som jeg fandt meget mere spændende i det sekund.

”Hey. Har du helt glemt mig, eller hvad sker der?” beskeden var selvfølgelig fra Tyler, og jeg blev helt overrasket. Jeg havde ikke hørt fra ham i virkelig lang tid, men en idé tog form i mit hoved, da det gik op for mig, at han havde skrevet til mig. Og det var helt sikkert en plan, som jeg ville kunne bruge, når nu han var så besat af mig – Tyler altså.

”Bestemt ikke. Jeg spillede kostbar og ventede på, at du skrev,” skrev jeg tilbage med det samme, selvom jeg det var en af de største løgne, jeg nogensinde havde fyret af. Jeg havde stort set ikke tænkt på ham, men det havde jeg da i hvert fald ikke tænkt mig at fortælle ham på noget tidspunkt. Jeg var skide smart lige nu, og det var jeg lige så stolt af.

 

                                                                                                    ***

 

”Hej med dig, Tyler,” sagde jeg og lod ham trække mig ind i et kram, da vi mødtes ude foran mit hus. Vi skulle videre hen til, ja jeg jokker ikke, en bowlinghal, hvor både Tyler, Niall, Harry, Liam, Zayn, Louis, Eleanor, Perrie og Danielle skulle være der.

Og så tænker I sikkert, hvorfor i alverden jeg skulle derhen og så endda med Tyler? Men sagen var den, at Harry havde inviteret mig, og jeg kunne da ikke takke nej, og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at tage min søde læge med mig vel? Og i øvrigt havde han godt nok heller ikke været svær at overtale ham til at tage med. Det var vidst en underdrivelse, når jeg sagde det på den måde.

”Hej smukke,” sagde han og placerede sine læber på min kind, før jeg trak mig væk fra ham. Han var virkelig, virkelig sød, og ja, han var god i sengen, så det var bare win win. Jeg var egentlig pisse træt, fordi jeg – for 5 dag i træk – havde været ude og drikke mig så bankelam, som jeg overhovedet kunne, men jeg ville gerne vise Louis, at jeg havde det skide sjovt uden ham – og at jeg sagtens kunne score andre end ham.

”Jeg har bilen med, så jeg tænker vel bare, at vi kører derud, ikke?” sagde han og begyndte uden mit svar at lede mig hen mod hans let genkendelige, sølv bil. Det var som om, at han altid havde den med sig, lige meget hvor han var, men det gjorde mig ikke særlig meget, for jeg magtede ikke at gå eller tage offentlig transport – det havde måske også noget at gøre med, at jeg virkelig stank til det.

”Jo, det kan du bande på, at vi gør. Du ser godt ud i dag, ” komplimenterede jeg ham, da jeg havde fået givet ham elevatorblikket et par gange. Han så virkelig godt ud, det måtte jeg give ham - men det var vel også derfor, at jeg var begyndt at ligge an på ham i første sted, var det ikke?

Han smilede stort til mig. ”Jo tak, og jeg siger da glædeligt i lige måde,” sagde han og blinkede med det ene øje, så jeg bare smilede stort. Han var virkelig en flink, lækker og sød fyr, og det må I snart have fattet, men jeg ville lige minde jer om det igen. Men han var bare ikke typen, som jeg fik sommerfugle i maven over på nogen måde, og det var noget rigtig lort, for jeg var rimelig sikker på, at han var begyndt at have følelser for mig. Og det skulle han ligesom helst ikke.

”Tak. Er du nervøs for at møde alle de andre? Hvis nu man tager i betragtning, at de er virkeligt kendte?” spurgte jeg så, da vi sad inde i bilen, og Tyler havde fået den startet. Han bed sig lidt i læben, som tydeligt afslørede, at han altså var nervøs, og så trak han på skuldrene.

”Det er jeg vel. Jeg er bange for, at jeg ikke lever op til deres forventninger,” indrømmede han så, og jeg var lige ved at grine af det, ”men hvis de bare er halvt så søde som dig, så skal det nok gå fint,” sagde han flirtende, imens jeg havde travlt ved at more mig over det, han sagde. Som om, at han ikke levede op til deres forventninger. Han skulle da bare vide, hvad Louis kunne finde på at rende rundt og lave. Kunne være skide morsomt, right?

”Bare rolig, du har intet at skulle leve op til. De drenge er de underligste mennesker, jeg nogensinde har mødt, så jeg tror godt, at du kan hamle op med dem. Bare fordi de er kendte, betyder det ikke, at de er mere værd end os andre, bare rolig. Det kan jeg godt skrive under på,” fnøs jeg, og han kiggede forvirret på ham.

”Er det noget, du sådan uden videre kender noget til..?” spurgte han nysgerrigt, og jeg havde lyst til at slå mig selv hårdt i panden, da det gik op for mig, hvordan det lød. Jeg var jo nærmest ved at afsløre, at jeg havde oplevet, at de kunne være et par idioter, og det skulle jeg ligesom ikke.

”De er bare underlige, skat,” slog jeg det hen og tilføjede det sidste, blot så han ikke ville tænke så meget over det. Jeg vidste nemlig godt, at han blev overdrevet glad og smigret, når jeg kaldte ham skat, og spørg mig ikke hvorfor. Men det var smart, at jeg bare kunne bruge det mod ham helt uden videre.

”Okay så. Du fik det bare til at lyde sådan, så jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om der var noget, som du ikke havde fortalt mig,” drillede han, og jeg smilede falskt, før jeg tændte for radioen i bilen.

Jeg ville da først dø, hvis jeg skulle holde en hel biltur ud sammen med ham, hvor der ikke var noget musik. Og det var ikke fordi, jeg ikke kunne være sammen med ham uden musik, men vi havde intet at snakke om, fordi han seriøst havde fortalt alt om ham de sidste par gange, hvor vi havde været sammen.

Nu var jeg skide spændt på, hvordan det ville gå, når vi kom hen til bowlinghallen – jeg skulle se Louis’ reaktion, og nej; jeg var ikke forelsket.

_______________________________________________________________________

Undskyld virkelig meget, hvis der er fejl og alt muligt andet shit, men det er jul, og jeg er doven, så derfor har jeg lov til ikke at rette det igennem, ok? :D Og undskyld, hvis det irriterer, men har bare intet overskud for tiden, og jeg er så skide træt altid. Fuck my life, haha.

Men jaaa, det er snart jul, og I har fået en 'for-julegave'; den er ikke sådan officielt på pause mere! JAAAA. Så nu går vi rigtigt i gang igen, og JEG glæder mig!

Hvad synes I så? Har I regnet Aria plan ud?

Derudover vil jeg gerne lige dedikere dette kapitel til min elskede Amanda (Amanda D), fordi hun er så skide fantastisk, og fordi jeg ved, at hun elsker denne movella her, haha. Men i hvert fald er hun bare en lille skat, der hjælper mig og wuuuuu - alt godt til hende!

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...