Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
67546Visninger
AA

14. Kapitel 13.

 

UNDSKYLD, DET ER IKKE RETTET IGENNEM! x 

Arias synsvinkel:

Jeg bed mig hårdt i læben og kiggede indtrængende på Louis, da han lagde mobilen fra sig. Derefter stirrede han ud af vinduet, og jeg kunne ikke lade være med at kigge nervøst på ham. Det tegnede bestemt ikke godt, at han bare sad og så så skide forstenet ud, og det tegnede da slet ikke godt, at Eleanor havde ringet.

”Louis?” jeg lagde en hånd på hans arm, og han reagerede ikke på andre måder, end at hans blik flygtigt flakkede hen til mig. Han sukkede højt, før han rystede hånden af sig, så han kunne starte bilen. Jeg kiggede ned på mine egne fødder, fordi jeg ikke havde den fjerneste idé om, hvad jeg skulle sige, og fordi jeg følte mig så fandens akavet lige nu.

”Hvordan fanden kan hun vide, at jeg ikke er sammen med drengene?” sukkede han og snakkede mere for sig selv, end han snakkede til mig, og jeg var i tvivl om, om jeg overhovedet skulle svare ham på det. Alligevel endte det med, at jeg kiggede hen på ham.

”Måske er hun ikke helt så dum, som du tror. Hun undrer sig måske over, hvorfor vi begge to er ude af byen,” sagde jeg så, og han nikkede lidt. Jeg forstod ikke, hvorfor det gjorde mig så skide irriteret, at han blev så nedtrykt over, at hun højst sandsynligt havde busted os. Det burde ikke gøre mig så irriteret, at han blev ked af det. Han var sku også selv uden om det.

”Måske har du ret. Det er bare noget lort. Det er jo ikke ligefrem fordi, at jeg har været hel smart. Jeg har slet ikke gennemtænkt det, når jeg også elsker hende jo,” sukkede han, og jeg mærkede irritationen stige op i mig, imens han snakkede.

”Helt ærligt, Louis, hvis du er så skide fucking forelsket i hende, hvorfor fanden er det så, at du bliver ved med at lalle rundt med mig, hva? Jeg forstår ikke, at du brokker dig over, at du er hende utro, når du nemmere end noget andet bare kan sige til mig, at jeg skal skride. Droppe det. Vent, faktisk er det ikke mig, der burde lade være, for det er dig, der bliver ved med at invitere mig med alle mulige steder,” sagde jeg så, da det gik op for mig.

Han stoppede bilen op, da vi holdte for rødt, og så kiggede han på mig med et overraskende og måbende blik. Han havde måske ikke regnet med, at jeg havde tænkt mig at sige noget i den stil, og hvis jeg skulle være helt ærlig, så var det heller ikke meningen, at jeg skulle komme ud. Det var mine tanker, og tanker var altså noget, der normalt sad inde i hovedet. Og det var også normalt meningen, at de blev derinde.

”Aria, vil du svare mig på en hel ærlig ting?” sagde Louis pludselig, imens jeg sad og kiggede ud af vinduet. Louis satte bilen i gang igen, da der blev grønt, og jeg sukkede højt. ”Ja, det vil jeg gerne? Ligner jeg måske en, der lyver?” vrissede jeg af ham, så han blev endnu mere overrasket, før et skævt smil bredte sig over hans læber.

”Aria, er du forelsket i mig?” han smilede kækt på mig og lignede en, der havde vundet i lotto, selvom han ikke havde ret i det, som han sagde. Så kunne jeg jo fortælle ham, at han ikke kunne få alle piger til at falde på knæ for ham. Jeg brugte ham sku bare til sex, var det ikke fint?

”Louis, hvem tror du helt ærligt, at jeg er?” jeg kunne virkelig ikke lade være med at fnise overdrevet meget, imens jeg svarede - helt ærligt, hvad troede han selv? Hvordan kunne han under nogen som helst omstændigheder tro, at jeg var blevet forelsket i ham?

”Jamen jeg bliver da nysgerrig, når du begynder på det der,” han prikkede mig drillende i siden, så jeg ikke kunne lade være med at give et hvin fra mig, selvom jeg prøvede at surmule, ”det kan da godt være, at du har fået små følelser for mig, når du bliver så sur over, at jeg er deprimeret over Eleanor. Er du sikker? Er du helt sikker?” han blev ved med at prikke til mig, og jeg kunne desværre ikke lade være med at grine.

”Hvis jeg skal være blevet forelsket i noget, så er jeg sku nok mere blevet forelsket i din pik,” surmulede jeg ned i mit halstørklæde, og det fik Louis til at slå en høj latter op på trods af, at han ville have store problemer, når han kom hjem og skulle snakke med Eleanor. Jeg var næsten sikker på, at hun havde regnet den ud.

”Min pik er også meget dejlig, er den ikke? Det må du af alle mennesker næsten vide,” drillede han, og jeg kunne ikke lade være med at himle med øjnene af ham. Det var simpelthen fuldstændig umuligt for mig at være sur på ham, når han begyndte på at bruge den charme mod mig. Det var simpelthen ikke fair, for så varder jo ingen, der kunne skælde ham ud.

Louis kiggede triumferende på mig og var sikkert skide stolt over, at han havde formået at vende situationen 100% til hans fordel. Det var så det tredje af hans talenter, for jeg havde da allerede opdaget de to andre; hans sangtalent, som var det, han jo nok var kendt for, og derudover også hans måde at.. kneppe på. Vi siger det lige ud her, kan I tro.

”Er der egentlig noget, du ikke kan, Louis?” spurgte jeg så og kiggede på ham, imens jeg lænede hovedet tilbage i sædet. Han kiggede underligt på mig, imens han drejede ned af en vej, som vi nok skulle ned af for at kom hjem. Ja, jeg tænkte virkelig klogt, jeg vidste det godt.

”Ja, der er da masser ting, jeg ikke kan. Jeg kan fx ikke hoppe på tungen, imens jeg danser pardans,” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at grine højt af hans underlige eksempel. Han var underlig, og det irriterede mig utrolig meget.

 

                                                                                                 ***

 

Jeg var træt og udkørt og alt muligt andet, men alligevel mente Wendy, at hun skulle komme over til mig og høre alt om min og Louis’ weekend. Egentlig gjorde det mig faktisk ikke særlig meget, for hun havde taget pizza med, og jeg elskede pizza overalt på jorden. Specielt fordi, jeg skulle arbejde utroligt meget hele dagen i morgen, og det var udelukkende fordi, at jeg havde haft fri i weekenden.

Kan I fornemme, hvor meget jeg gjorde for den skide fyr, der egentlig kun rendte rundt og var idiotisk, imens han var hans kæreste utro bag hendes ryg? Hvis jeg skulle være helt ærlig, så syntes jeg faktisk, at han burde være pisse beæret over det, men det var han åbenbart ikke. Så fuck ham da. Det mente jeg ikke.

”Aria, er du sikker på, at du ikke er forelsket i ham?” Wendy lød bekymret og afbrød mig i at komme ud med de frustrationer, som jeg nærmest råbte ud i hovedet på hende – kun fordi hun kunne tage det.

Jeg kiggede chokeret på hende, fordi det var præcis det samme, som Louis havde sagt, og jeg var endnu engang ved at dø. Hvem troede de helt ærligt, jeg var man?!

”Wendy, du skuffer mig, når du siger sådan noget. Du lyder helt præcis som Louis, han troede af en eller anden grund også, at jeg var forelsket i ham, og det er da bare det sidste, jeg er,” fnøs jeg, og hun bed sig i læben med et tvivlsomt blik, der skuffede mig endnu mere. Hun burde altså støtte mig.

”Måske fordi, der er noget om snakken?” foreslog hun, og jeg spærrede øjnene op og rystede voldsomt på hovedet af hende. ”Nu stopper du altså! Jeg er bestemt ikke forelsket i nogen, forstår du det? Du ved da godt, at jeg ikke er typen, der bliver forelsket, gør du ikke? Jeg er skuffet, Wendy! Skuffet siger jeg dig! Ræk mig en småkage,” tilføjede jeg så til sidst, da det gik op for mig, at der var mange flere småkager i kagedåsen foran os.

Wendy bed sig lidt i læben og blinkede med hendes mørke vipper, før hun greb fat om den juledekorerede æske, så hun kunne række mig en småkage. Jeg tog glædeligt i mod den, og jeg kunne nærmest allerede fornemme, hvor godt den ville smage og passe ind i min mund. Helst ingen misforståelser her, selvom jeg selv tænkte så fucking perverst, at jeg misforstod den. Øv.

”Du virker altså rimelig forelsket i ham. Eller i det mindste bare som om, at du føler et eller andet for ham. Du bliver irriteret, når han snakker om Eleanor, og det plejer altså at være et tegn,”  mumlede hun.

”Ja, selvfølgelig føler jeg da noget for ham. Han er min bolleven for satan, der skal være kemi,” sagde jeg så, og hun himlede med øjnene – hun havde tydeligvis ventet, at det var nu, jeg ville plapre løs om, at jeg var ih og åh så forelsket, hvilket jeg ikke var.

”Hvad laver han så nu?” spurgte hun i stedet, og jeg trak på skuldrene. Egentlig var jeg rimelig ligeglad med, hvad han lavede, for han havde bare sat mig af, og så var han kørt. Hvor var jeg dog heldig, at han sagde ordentligt farvel. Ej okay, det gjorde han faktisk, for han gav mig et kort kys på munden sådan halvt, da han trak mig ind i et kram. Han måtte jo ligesom ikke blive opdaget, så ville han sku have et problem.

”Det ved jeg da virkelig ikke, Wendy. Han er garanteret henne og snakke med hans dejlige kæreste,” jeg smilede falskt til hende, og hun hævede sine øjenbryn igen, så jeg godt vidste, hvad hun tænkte.

”Aria, du-” ”jeg tror lige, at jeg henter noget mere sodavand, ikke?” afbrød jeg hurtigt og havde nærmest allerede rejst mig fra sofaen og var på vej ud i køkkenet. Jeg gad ikke høre hendes pladder om, at jeg var vild med en fyr, som jeg ikke var vild med. Hvis det endelig skulle være, så kunne jeg da let ’bytte ham ud’ med Tyler, altså. Lige nu var Louis bare bedre i sengen, og det var grunden til, at jeg valgte ham.  Bum basta, ingen diskussion.

Jeg var hurtigt ude i køkkenet, så jeg kunne hive en faxekondi ud fra det. Både Wendy og jeg forgudede faxekondi overalt på hele jorden, så det var nærmest kun den sodavand, jeg var i besiddelse af. Faktisk var jeg altid i besiddelse af en faxekondi på en eller anden måde – der var bare altid en et sted i mit hus.

”Jeg går ud fra, at vi bare drikker af flasken?” sagde jeg, da jeg kom ind, og jeg var allerede ved at åbne den store flaske, så jeg kunne drikke noget af den. Jeg havde brug for det, for Louis var tydeligvis mere afhængig af cola end kondivand. Derfor var det lang tid siden, at jeg havde fået min daglige drik, som jeg havde brug for.

Wendy kiggede på mig med et underligt blik, før hun nikkede. Hun vidste skam godt, at vi altid drak af flasken, så det var ligesom ikke derfor, at hun sendte mig underlige blikke, og det var røv irriterende.

”Hold nu op med at kig sådan der på mig, man! Jeg lover dig, Wendy. Jeg lover dig, at jeg nok skal fortælle dig, hvis jeg nu bliver forelsket i ham. Så drik noget kondivand og æd noget pizza uden at tænke på mit forhold, okay?” sagde jeg, og efter lidt mere tøven nikkede hun heldigvis og greb ud efter sodavanden, som jeg stadig havde i hånden.

 

Louis synsvinkel:

Jeg havde nærmest helt ondt i maven, da jeg kørte hen til Eleanor. På den ene side var jeg sikker på, at hun vidste, at jeg havde været af sted med Aria, men på den anden side var der også en chance for, at hun bare vidste, at jeg ikke havde været sammen med drengene. Så kunne jeg redde mig selv ved at sige, at jeg havde haft brug for et par fridage. Hvorfor jeg ikke bare fortalte det til hende, skulle jeg så lige have fundet ud af..

Med et suk stoppede jeg bilen ude foran hendes lejlighed, og før jeg nåede  at løbe skrigende bort, skyndte jeg mig ud af bilen og gik hen til hoveddøren, så jeg kunne ringe på. Der gik ikke lang tid, før Eleanor lukkede mig ind, og da hun hørte, at det var mig, blev hun bestemt ikke glad.

Aldrig nogensinde havde jeg gået så langsomt op af trapperne, og aldrig nogensinde havde det føltes så hurtigt. Jeg vidste, at det var fordi, at jeg var nervøs, og fordi jeg slet ikke havde lyst til at skulle snakke med hende. Helt ærligt – jeg var forelsket i hende, og jeg anede ikke, hvad jeg lavede med Aria. Seriøst. Jeg havde altid været fyren, der var så skide meget i mod utroskab, og nu var jeg selv svinet i et forhold.

Til sidst stod jeg foran døren, og med en dyb indånding trådte jeg indenfor i den velkendte lejlighed, hvor jeg havde tilbragt utallige timer sammen med Eleanor. Jeg skubbede mine sko af og smed dem hen i hjørnet, som jeg altid gjorde, før jeg gik ind i stuen, hvor jeg fandt hende.

”El..” sagde jeg tydeligt for ikke at lyde så nervøs, og det fik hende til at kigge op på mig med rynkede bryn. Det var tydeligt for mig, at hun ikke rigtig vidste, hvad hun skulle tænke eller tro, og denne gang var det til min fordel. Så villehun være lettere at få overtalt om, at der ikke var noget.

Jeg satte mig hurtigt hen ved siden af hende, så jeg lettere ville kunne kigge på hende, imens jeg snakkede.

”Eleanor, hvad er det, du tror, at jeg har lavet?” spurgte jeg så ærligt, for det havde jeg brug for at vide. Jeg ville gerne vide, hvad hun egentlig troede, at jeg kunne finde på, selvom jeg var lidt nervøs for svaret. Hun kiggede på mig med blanke øjne og trak på skuldrene.

”Jeg ved det da ikke, Louis. Men du har ikke været der sammen med drengene, for de var herhenne en dag for at holde mig med selskab. Helt ærligt, hvis du vil være sammen nogen uden at blive opdaget, så skulle du måske få dine kære venner med på idéen. Men jeg ved da virkelig ikke, hvem du var sammen med. Hvor skulle jeg vide det fra, hva?” hendes stemme lød langt fra ligeså hård, som hun ville have den til at lyde.

”Lyt på mig. Jeg fortalte dig ikke, hvem jeg var sammen med, fordi jeg bare havde brug for at komme lidt væk fra ’hverdagslivet’ med en af mine gode veninder,” sagde jeg, og jeg kunne ikke lade være med at få helt forkerte billeder i hovedet, som jeg hurtigt måtte skubbe væk, ved ordene ’gode veninder’.

”Det var Aria, ikke?” spurgte hun så, og til min ærgrelse kunne jeg godt se, at hun ikke var helt overbevist endnu. Det krævede en del mere, det var jeg næsten overbevist om.

 

Eleanors synsvinkel:

Jeg var forvirret over, hvorfor Louis havde løjet for mig, men det, han sagde, gav god mening. Han var gode veninder med Aria, det vidste jeg godt, og jeg kunne jo også godt lide hende, men jeg vidste ikke, om jeg kunne stole på hende. Det var et dilemma, for jeg stolede på Louis. Så hvis jeg stolede på Louis og egentlig godt kunne lide Aria, så burde jeg ikke have nogen mistanke. Så burde jeg bare undre mig over, at hanikke havde fortalt mig det, men det kunne selvfølgelig godt være, at det var fordi, han var bange for, at jeg ville sige, at jeg ikke ville have det – selvom det aldrig ville falde mig ind.

”El, stol nu på mig. Tror du helt seriøst, at jeg ville være dig utro?” han kiggede undrende på mig, og jeg fik dårlig samvittighed over, at tanken overhovedet havde strejfet mig. Louis var den fyr, som jeg kendte, der var mest i mod utroskab, så det var ikke noget, han selv ville gøre. Nej. Nej, nej, det ville han ikke.

”Undskyld, Louis! Jeg blev bar så forvirret over, at du ikke fortalte mig det. Selvfølgelig kunne du ikke finde på at være mig utro,” mumlede jeg og kiggede ned på mine fødder, men han tog bare fat i min ene hånd.

”Hey, det er okay, babe. Jeg burde nok have fortalt dig, at jeg var sammen med Aria. Du kender hende jo godt, så du ved vel, at der ikke er noget i vores venskab,” mumlede han og rykkede sig tættere på. Han havde ret. Han måtte godt have gode veninder, og det måtte gerne være Aria, som jeg havde mødt.

Jeg løftede blikket og kiggede hen på ham med et skævt smil, som han gengældte, før han lagde sit hoved en smule på skrå. Så rykkede han sig det sidste stykke hen til mig og pressede sine læber mod mine, så jeg ikke kunne lade være med at smile og kysse ham igen.

Per refleks udviklede jeg kysset og lænede mig en smule indover ham, men han trak sig væk med et underligt blik, som jeg ikke kunne læse. Jeg blev ekstremt forvirret over det, for det var første gang, at han nogensinde havde afvist mig i at udvikle vores kys til noget mere. Indeni havde jeg lyst til at råbe og skrige af ham, og det var på trods af, at vi lige havde snakket.

”Jeg bliver nødt til at smutte,” sagde han kort, ”jeg er ked af det, men jeg skal hen til drengene. Og den her gang skal jeg faktisk, det lover jeg dig,” sagde han så, og det fik mig til at slappe en lille smule af igen. Hvis jeg ville vide, om det var rigtigt, kunne jeg altid ringe til ham – så plejede man normalt at kunne høre de andre drenge i baggrunden.

Med et suk fik jeg sagt farvel til ham, og det gav et lille sæt i mig, da jeg hørte, hvordan døren smækkede i ude i entréen. Hvis jeg skulle være helt ærlig, så var jeg ikke sikker på, om jeg skulle være mere rolig, end jeg var, før han kom herhen. Hvis jeg skulle være helt ærlig igen, så stolede jeg ikke helt hundrede på ham, selvom jeg burde.

Arias synsvinkel:

Jeg lullede lidt rundt derhjemme og havde endelig fået smidt Wendy ud, som blev ved med at plapre løs om, at jeg var vild med Louis fucking Tomlinson, hvilket jeg altså virkelig ikke var. Hun måtte lige tage sig lidt sammen, altså. Jeg troede, at jeg havde fået hende til at holde kæft, men der tog jeg da i den grad fejl. Hun var besluttet på at genere mig til evig tid.

Lige da jeg var kommet ud af badet og havde taget et håndklæde rundt om mit hår, så det ville tørre, ringede det på døren. Om min krop havde jeg taget en badekåbe over, så den også ville blive dejlig og tør – det var rart. Nå, det ringede i hvert fald på døren, og jeg gik derud med rynket pande.

Jeg anede ikke, hvem det var, der pludselig havde lyst til at komme og besøge mig, for jeg havde lige set både Louis og Wendy, og jeg havde ikke andre venner. Det var en løgn, men da ikke andre, der ville komme anstigende uden at spørge mig, om jeg var hjemme og havde tid.

Efter lidt tid fik jeg sat gang i mine ben og hevet håndklædet af hovedet, så jeg ikke ville se helt så dum ud, selvom mit hår på trods af alt faldt vådt nedover mine skuldre – men det var bedre end et grimt håndklæde omkring det.

Jeg åbnede hurtigt døren, og det var først der, det gik op for mig, at der blev ringet fra selve døren af, og ikke hoveddøren nede fra gaden af. Jeg blev endnu mere forvirret, da jeg så, hvem der stod ude foran døren. Og det blev ikke bedre, da jeg så personens udtryk, som ikke så rart ud. 

_____________________________________________________________

Okay, så hvad synes I? Jeg ved godt, at det måske ikke er så godt, men jaa.

Men hallelujah, I fik et kapitel, selvom  jeg havde tænkt, at det først skulle komme d. 24, hæhæ!  Men jeg er I så pisse godt humør, at jeg skrev det færdigt så jaaa! :D 

Hvem tror I, det er, der er kommet hen til Aria?

Undskyld fejl! x 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...