Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
66802Visninger
AA

12. Kapitel 11.

 

Er syg, så har ikke rettet det igennem, sorry! :( 

Jeg var på arbejde, og jeg orkede virkelig ikke et sekund mere af det. De sidste 8-9 timer havde jeg lullet rundt i den her butik og hjulpet ubeslutsomme kunder, ved at hjælpe med valget mellem to trøjer, der alligevel ikke klædte dem. Hvad fanden var pointen? Okay, jeg skulle have penge, men doh. Det var et træls arbejde i længden, og jeg kedede mig.

Endnu en teenager på omkring de 14-15 stykker kom vadende ind og direkte hen til en af de dyreste pelsveste, og 1..2..3.. jeg vidste det! Jeg havde fået sådan en sær hobby med at tælle, hvor lang tid der gik, før pigerne vendte om, fordi de ikke havde ret, og hende her var ikke en undtagelse fra reglen. Er det ikke det, det hedder? Whatever.

”Kan jeg hjælpe dig?” spurgte jeg venligt og gik hen mod hende, fordi hun bare stod i midten af butikken og stirrede forvirret rundt over det tøj, der var her. Hun kiggede på mig, før hun lavede store øjne, og jeg stønnede højt indvendigt, fordi jeg godt vidste, hvorfor hun gjorde det. Det var sket fyrre gange inden for den seneste tid, og det trippede mig meget.

”Er du ikke.. Aria? Aria Springsteen? Der har været sammen med Louis?” spurgte hun stort, og jeg satte straks min bedste facade op, som jeg var blevet rigtig god til med hensyn til det her emne. Jeg fortjener et klap på skulderen, tak.

”Jo, det er mig, men jeg har aldrig været sammen med Louis – det er bare rygter. Jeg er venner med dem, så det er bare det,” sagde jeg roligt og smilede sødt til hende. Hun nikkede langsomt og sendte mig et usikkert smil, som var hun bange for, at jeg ville bide hende. Det ville jeg da også. Jeg var et vilddyr. MIAW. Det ville Louis nok kunne styre, hehe.

”Undskyld, hvad sagde du?” jeg kiggede på pigen igen, da det gik op for mig, at hun havde snakket til mig. Hvis hun havde vidst, hvad der havde cirkuleret rundtinde i mit hoved for meget kort tid siden, så havde hun sku haft travlt med at komme ud af denne her butik.. Så overvej, hvis hun var tankelæser. Puha.

”Det er lige meget, jeg tager over. Du har fri,” min anden kollega Flora reddede mit liv, og jeg havde lyst til at falde på knæ og kysse hende, selvom jeg dog lod være, når nu vi stod midt ude i butikken.

”Tak. Jeg er smuttet,” jeg skulle lige til bare at gå ud af butikken, da det gik op for mig, at jeg lige skulle om bag i og hente min taske, for ellers ville jeg komme grædende hjem, når jeg fandt ud af, at jeg havde glemt min mobil. Okay faktisk skulle jeg hen til Louis i dag, men jeg ville gerne lige i bad inden, hvis jeg skulle være helt ærlig.

Jeg smilede stort til Flora, da jeg gik forbi hende og direkte ud i kulden, men fuck nu det, for mit bad skulle varme mig om lige om ti minutters tid. Min lejlighed lå nærmest lige om hjørnet i forhold til mit arbejde, så jeg elskede det virkelig overalt. Altså ikke arbejdet i sig selv, men at det lå så tæt på, for det var den største luksus, jeg nogensinde havde prøvet.

Selvom det var en kort gåtur, så hundefrøs jeg, da jeg endelig stod i min lejlighed, men det kom vidst ikke bag på nogen; jeg havde kun en tynd, sort trøje på med lange ærmer, og det havde nok noget at gøre med, at jeg havde løbet ned på arbejdet, fordi jeg havde haft så travlt. Rigtig trist, altså. Så der havde jeg ikke nået at få min jakke med, ville jeg lige påpege, hvis I ikke havde opfattet den.

Jeg gik direkte ud på badeværelset, hvor jeg bare smed mit tøj på gulvet, så jeg kunne komme i bad. Jeg tændte først lige for vandet, så jeg rent faktisk ville blive våd (hehehe), når jeg stillede mig derind. Vandet gjorde mig helt varm indeni, og der gik ikke lang tid, før jeg slet ikke frøs mere.

Imens jeg stod under bruseren, aftalte jeg med mig selv, at jeg ville tvinge Louis herhen, af nogle simple grunde: 1. han var manden, han skulle gøre alt for kvinden. 2. jeg bad ham om det, og jeg gad ikke ud i kulden igen. 3. jeg havde kakao. 4. der var ikke nogen fire, men det kunne vi da hurtigt finde ud af…

Jeg skubbede tanken væk, men var stadig indstillet på, at jeg ville tvinge ham til at komme herhen, for fandeme nej til, om jeg skulle ud i kulden igen. Det klædte mig bedst, når jeg var varm og ikke havde røde kinder og rød næse. Det var ikke fordi, at jeg havde lyst til at ligne Rudolf, selvom jeg faktisk elskede julen. Sidespor.

Da jeg kom ud af badet, var jeg kommet på den fjerde ting, fordi min underbevidsthed åbenbart havde arbejdet med det punkt, og nu skød svaret altså op til overfladen; 4. vi ville i hvert fald ikke blive forstyrret af Harry, if you know what I mean.

Imens jeg praktisk talt rendte rundt kun med et håndklæde om mit hår, gik jeg ind på mit værelse med min mobil i hånden, så jeg kunne ringe Louis op. Mine gardiner var by the way nede, så der var ikke nogen, der ville kunne kigge på min dejlige, smukke, nøgne, sexede, frække- der var godt nok meget selvtillid der, Aria. For meget, bavdr.

Jeg ringede Louis op, og den sagde en biblyd to gange, før den blev taget. ”Hallooooo?” Louis trak det underligt ud, så jeg stirrede underligt ud i luften, fordi han ikke var der, så jeg kunne stirre underligt på ham.

”Også hej til dig. Hvad siger du til, at vi lige bytter rundt på det, så du kommer herhen i stedet?” jeg blinkede sødt for mig selv velvidende, at han ikke kunne se det. Louis sukkede så højt, at man skulle tro, jeg havde bedt ham om at løbe London rundt ti gange, og det var da bare ikke fair, når han garanteret bare havde ligget og dovnet den fuldstændigt hele dagen.

”Okay, jeg siger det anderledes; du har ikke noget valg, du skal komme herhen, og du skal ikke brokke dig. You get it?” sagde jeg så i stedet for, og han grinede. ”Ja, ja. Jeg skal nok, mor. Skal jeg bare komme nu, eller hvad? Jeg keder mig, og det har jeg rimelig meget gjort hele dagen, for alle har forladt mig,” sagde han så.

”HA! Jeg vidste det! Det var lige præcis det, jeg tænkte! Fuck, jeg er god,” jeg gav mig selv et klap på skulderen. Louis grinede af mig. ”Så du sad og væddede med dig selv om det, eller?” gættede han. Jeg grinede lidt af mig selv, fordi det faktisk lød rimelig sjovt.

”Lad være med at mobbe. Bare tag af sted, så vil jeg tage noget tøj på,” sagde jeg og tænkte ikke nærmere over, hvad jeg sagde, før han sagde en underlig gryntende lyd.

”Aria, har du ikke noget tøj på?” spurgte han undrende, og jeg bed mig lidt i læben, før jeg alvorligt fortsatte. ”Nej, det har jeg ikke, og faktisk så er jeg ikke typen, der sender nøgenbilleder, at du ved det,” fortalte jeg ham strengt, og han grinede ikke engang.

”Ehm. Okaay.. Jeg tror bare, at jeg tager hen til dig nu, ikke?” sagde han og fik mig til at fremstå som en total idiot, hvilket jeg virkelig, virkelig ikke havde lyst til. Jeg var ikke dum.

”Ja, ja,” sagde jeg ligegyldigt, før jeg lagde på og gik hen til mit skab. Det skal lige siges, at jeg før det, havde sat min iPhone til mine højtalere og sat Olly Murs’ sang ”Dance with me tonight” på, så jeg dansede faktisk nærmere rundt, imens jeg fandt et turkist sæt undertøj, et par sorte joggingbukser og en stor hvid t-shirt. Ingen sagde, at jeg skulle være lækker, vel? Næh.

Jeg viklede mit håndklæde ud af mit hår, for det kunne jeg nemlig, fordi jeg simpelthen havde så meget hår, at det kunne vikle håndklædet ind i det. Eller noget i den stil. Så da jeg skulle til at gå ud i køkkenet for at finde min mad, ringede det på døren, og jeg skyndte mig ud for at åbne, før jeg igen smuttede ud i mit elskede køkken.

Louis’ synsvinkel:

Da jeg kom indenfor i entréen, stod hun som ventet ikke og ventede på mig. Det var ikke noget, som lå til hende, og det kom ikke bag på mig, da jeg kunne høre høj musik ude fra det, jeg huskede som køkkenet. Jeg var ikke helt så sikker på, om det var køkkenet, for jeg kunne stadig godt tælle på to måske endda en (?) hånd, hvor mange gange, jeg havde været her.

Siden hun stod og hørte høj musik, imens hun kiggede ned i en slags kogebogsting, stod hun foroverbøjet over bordet, hvilket betød, at hendes bagparti straks fangede mit blik. Men hvem kom det dog egentlig bag på, når jeg tændte på hende, på den måde, som jeg gjorde?

”Hvad så, Aria?” jeg lagde mine hænder på hendes hofter bagfra, så hun sprang op med et forvirret hvin, og jeg kunne ikke lade være med at grine voldsomt meget af det, fordi hun lød som en gris eller noget i den stil. Hun vendte sig om, og et smil gled over hendes læber, da hun så mig.

”Fuck dig, Tomlinson,” sagde hun, men lød langt fra sur. Hun lød nærmere glad for, at jeg var her, og jeg var ærlig talt lidt bange for, om hun lagde mere i det – selvom hun ikke var den type, og det var det eneste, der overbeviste mig om, at der ikke var mere i det fra hendes side af.

”Det der mente det ikke,” påpegede jeg, og hun sukkede dramatisk, før hun igen vendte sig om og kiggede ned i bogen. Det kom bag på mig, hvis hun rent faktisk overvejede at ville lave noget hjemmelavet mad. Kunne hun lave mad?

”Hvad er det, du vil lave?” jeg stillede mig ved siden af hende, og hun sukkede lidt. ”Frokost. Men jeg tror bare, at jeg bestiller en pizza i stedet. Jeg er ikke så gode venner med madlavning,” hun grinede lidt, så der kom en sød lille rynke på hendes næse, som jeg ikke kunne stå for.

”Jeg tænkte nok, at du ikke kunne finde ud af at lave mad,” indrømmede jeg, og hun kiggede fornærmet på mig.

”Doh. Hvorfor i alverden er det så lige, at du har tænkt på det?” sagde hun så, stadig fornærmet. Jeg smilede lidt og lod min hånd glide kort over hendes røv. ”Det var det første, der gik igennem mit hoved, da jeg så dig stå og kigge i en kogebog,” sagde jeg lavmælt i hendes øre, og hun kunne ikke lade være med at grine, før hun vendte sig om og hoppede op på køkkenbordet og skubbede bogen væk.

”Er du sikker på, at det var helt det første?” sagde hun med et forførende grin, og jeg stillede mig hen til hende, så hun kunne ligge hendes hænder bag min nakke og støtte panden mod min. Jeg grinede hæst, før jeg lod mine læber ramme hendes.

Hun kyssede hurtigt med og lod hendes fingre nusse min nakke blidt, imens jeg selv lod mine ligge på hendes hofter. Lige da jeg skulle til at udvikle kysset, trak hun sig væk fra mig og med et drillende smil, skubbede hun mig lidt væk, før hun hoppede ned fra køkkenbordet.

”Vi skal bestille pizza,” sagde hun bestemt og skulle til at tage sin mobil frem, men jeg stoppede hende, da jeg så det.

”Skal vi ikke bare gå ned og bestille en? Så kan vi også gå en tur,” sagde jeg hurtigt, og hun trak på skuldrene. ”Hvis du insisterer og virkelig gerne vil have det, så kan vi vel godt, selvom jeg rent faktisk ikke havde haft nogen planer om at bevæge mig udenfor,” sagde hun så, og jeg kunne ikke lade være med at grine, før hun fortsatte. ”- og hvis du virkelig gerne vil have en chance for, at vi skal blive set sammen,”

”Vi er venner,” begyndte jeg.

”Med fordele,” insisterede hun, og så gik diskussionen ellers.

”Venner-”

”Bollevenner,”

”Fordele,”

”Venner,”

”Præcis,”

”Hvad?”

”Jeg snød dig,” jeg grinede af mig selv, fordi jeg fik snydt hende til at sige, at vi bare var venner, og hun kløede sig forvirret i håret og forstod i hvert fald ikke helt, hvad der lige var sket.

”Hvad?” sagde hun, da hun havde stået sådan i to minutter eller deromkring, og jeg grinede højt, imens jeg tog mit overtøj på, så vi kunne komme ned og få noget pizza. ”Ikke noget blondie. Med den hjerne skal du måske tænke på, hvilken pizza du vil have, imens vi går ned til pizzeriaet,” drillede jeg, og det resulterede i, at jeg fik et slag på brystet, før hun åbnede døren op, efter hun selv havde fået sko på.

 

***

 

Arias synsvinkel:

Jeg proppede det sidste stykke pizza ind i munden, før Louis tog bakken fra mig og smed den ud af den skraldespand, der stod ved siden af den bænk, som vi sad på. Taknemmeligt smilede jeg til ham, men ligeså hurtigt fik jeg rynket på panden, da han tog min hånd, efter han havde trukket en hue over hovedet.

”Louis? Vi er udenfor i offentligheden?” jeg kiggede på ham med et sært blik, og han kiggede bare på mig som om, at det da var helt normalt, at han tog min hånd i offentligheden. Men det måtte han sku da selv om, hvis det var. Jeg lænede mig tilbage, men der gik ikke særlig lang tid, før Louis lænede sig hen mod mig og placerede hans læber lige på min hals, imens han hånd slap min.

”Louis for helvede! Prøver du at få dig selv OG mig slået ihjel?” vrissede jeg forvirret, men gjorde alligevel ikke noget ved det, da en god fornemmelse bredte sig i mig. Han smilede mod min hals, før han rystede på hovedet. ”Bestemt ikke. Jeg udfordrer bare skæbnen lidt. Hvis folk spørger, så er det redigeret,” sagde han med en forførende stemme, der allerede der, fik en kildende fornemmelse i mit underliv frem.

Jeg grinede svagt for mig selv, før jeg skubbede ham væk fra mig. ”Louis, alt handler ikke om seksuelle ting, ok? Nyd livet lidt,” drillede jeg, og han kiggede skuffet på mig, men holdt sig væk. Hvilket betød, at jeg altså vandt, muhahaha.

”Hvordan går det med Eleanor?” spurgte jeg så, selvom jeg godt vidste, at det nok ikke var det, man skulle bringe op som emneskift. Men fordi jeg var mother fucking awesome, så gjorde jeg det, som man normalt ikke gjorde. Yup, det var sådan, det var.

”Hvorfor spørger du o-” ”fordi jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan du har det med din kæreste,” afbrød jeg ham hurtigt, og han kiggede skulende på mig. Jeg var overbevist om, at det ikke var noget, han gad snakke om. Og da slet ikke med mig for den sags skyld.

”Aria!” protesterede han, men jeg kiggede bare på ham med et blik, der viste, at han skulle svare, og han sukkede højt. Han mindede mig mest af alt om et lille barn, der ikke måtte få noget slik, og det var ikke et kompliment til ham. Han kunne da bare åbne op og snakke, altså!

”Louis, snak nu bare. Jeg spørger bare. Det er bare et helt simpelt spørgsmål,” jeg kiggede på ham og kunne ikke kontrollere det smil, der gled over mine læber, da hans øjne ramte mine. Det lød som noget forelskelsesbras, men.. nej.

”Okay. Det går meget fint, hvis du endelig vil vide det Aria. Det går udmærket,” sagde han så og kiggede på mig med et fornemt blik, som jeg ikke kunne lade være med at fnise af. Og hvis vi skal have noget på det rene, så var det altså ikke tit, at jeg fnes.

”Det var da bare super skønt og dejligt. Hvordan går det med jeres sexliv?” spurgte jeg drillende, og et hvin undslap mig, da han lænede sig hen mod mig og sætte hænderne i min side, så han kunne kilde mig.

”St-stop!” hvinede jeg, imens jeg vred mig under hans hænder, og da han endelig stoppede grinede han også selv af det og hævede et øjenbryn. ”Nå, så der er vidst en, der er kilden, hva?” grinede han, og jeg stak såret underlæben ud, fordi han havde opdaget mig. Det var ikke en del af planen.

”Du må ikke bruge det i mod mig,” bad jeg så, og han grinede højt af mig, før han lagde hans hånd på mit lår, men jeg skubbede den hurtigt væk, så han forvirret kiggede på mig.

”Du kan da ikke mene, at jeg ikke må gøre bare det?” protesterede han, og jeg kiggede opgivende på ham, imens jeg rystede på hovedet.

”Det er ikke det. Jeg prøver bare at redde din røv,” mumlede jeg så og lavede et kast med hovedet hen mod en dame, der stod og så meget.. mistænkelig ud. Hun stod med front mod os og prøvede tydeligvis at ligne en, der ikke var paparazzi eller sådan noget, men det gik ikke særlig godt.

”Shit..” mumlede Louis og rykkede sig en smule mere væk fra mig, og jeg nikkede for mig selv. Jeg håbede virkelig ikke, at hende damen havde fået noget billede eller noget på et forkert tidspunkt. Så ville Eleanor rive hovedet af både Louis og jeg, og det følte jeg ikke rigtig for.

”Okay, skal vi måske bare tage at komme hjem?” selvom vi var lidt i en presset situation, kunne jeg ikke lade være med at kigge drillende på ham, og han vidste godt, hvilken bagtanke jeg havde i hovedet, da jeg sagde det. Han smilede skævt og nikkede så. ”Ja, lad os det,” 

                                                                                                                                     

Undskyld for ventetiden! Men her er det, og det er ikke så spændende, godt eller langt, i know. 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...