Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
67539Visninger
AA

11. Kapitel 10.

 

Har ikke haft tid til at rette det igennem, så jeg undskylder for de mange fejl, der nok er! xx

Jeg var næsten så træt, at jeg ikke kunne holde mine øjne åbne, og jeg gabte utallige gange, imens jeg lå og kiggede ind i tv’et. Det eneste, der afholdt mig fra at sove var Louis’ fingre, der bevægede sig op og ned over min arm, så det kildede blidt på den.

”Er du træt?” Louis stemme nåede ind til mig, da jeg endnu engang gabte højt, og jeg nikkede med en underlig gryntende lyd, fordi jeg kom til at smile, imens jeg gabte. Louis grinede lidt, før han blidt trykkede lidt til mig, så jeg ville rykke mig. Jeg havde ligget op af ham med hovedet hvilende på hans bryst, så det var nok derfor, at han havde rykket til mig, så han kunne komme op og slukke for fjernsynet.

”Hvornår kommer Harry hjem?” spurgte jeg forsigtigt, da han havde slukket tv’et og var på vej hen mod sengen igen. Louis tænkte sig kort om, før han trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke, men jeg går ud fra, at han sover derhenne, så vi har god tid til at komme op i morgen og sådan noget,” sagde han roligt og lagde sig under dynen ved siden af mig.

Selvom vi rent faktisk havde fået vores tøj på, kunne jeg let mærke al den varme, som hans krop gav mig under dynen. Han hev mig helt ind til ham, fordi jeg ikke selv havde gjort mine til det, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over det, for så var jeg da først sikker på, at han ikke kunne holde sig væk fra mig.

Mine øjne gled nærmest i, men alligevel kunne jeg ikke præstere at forhindre mit næste spørgsmål i at glide ud gennem mine læber. ”Hvad gør du med Eleanor?” spurgte jeg, og da han straks blev helt spændt i kroppen fortrød jeg. I et forsøg på at få ham til at slappe af, nussede jeg blidt hans brystkasse.

”Jeg ved det ikke.. Aria?” jeg kunne mærke, at han kiggede ned på mig, så jeg kiggede op og mødte hans øjne med et undrende blik. Af en eller anden grund kunne jeg ikke lade være med at føle et lille sug i min mave, og jeg bed mig hårdt i læben for at få den til at gå væk.

”Mhmm?” spurgte jeg så, og nu var det hans tur til at være lidt tøvende. Han slappede langsomt lidt af i kroppen igen, og det gjorde mig i det mindste rolig.

”Jeg kan af en eller anden grund ikke rigtigt holde mig fra dig, men jeg vil virkelig ikke have, at Eleanor skal vide noget. Er det for meget at forlange, eller? Der er bare noget over dig, der er så forbandet sexet og tiltrækkende, og det gør virkelig, at jeg bare.. gør det. Men jeg vil ikke give slip på Eleanor, for det er hende, jeg elsker som min kæreste,” han strøg mig over håret, imens han sagde det, og selvom jeg mærkede et lille stik indeni, ignorerede jeg det.

”Det er i orden, Louis, selvfølgelig er det det. Men betyder det så, at du dropper din bitchy attitude og behandler mig nogenlunde ordneligt og rent faktisk værdiger mig et blik?” spurgte jeg for at drille ham, og han sukkede højlydt, før han grinede af det. ”Ja, det betyder det,” sagde han så med et grin.

”Det lyder dejligt. Måske jeg kan slippe for at skulle hælde kaffe over dig en anden gang så,” hvis han havde kigget på mig, ville jeg have blinket, men siden det ikke var tilfældet, klukkede jeg bare lavt for mig selv.

”Ja, for resten så hader jeg dig stadig for, at du gjorde det, fister,” sagde han, og jeg skød surmulende underlæben frem, selvom han ikke kunne se det. ”Fister lyder som en dreng,” protesterede jeg, og han grinede højt af mig, så jeg virkelig følte, at jeg var sjov den her nat. ”Måske er du en dreng, hvem ved om-” ”hvis der er nogen her, som kan svare på det, så er du i hvert fald en af kandidaterne,” sagde jeg alvorligt, og jeg kunne mærke, at han ligeså alvorligt nikkede.

”Okay, godnat. Jeg har brug for søvn, vi har også et interview i morgen,” mumlede han så og vente mig om på siden, så han sørgede for, at vi lå i ske. Mine øjne lukkede sig hurtigt i, fordi jeg var så træt, og selvom jeg egentlig lå sammen med en person, der havde en kæreste, havde jeg det rigtig, rigtig godt.

Jeg havde sådan en underlig trang til bare at smile, imens jeg sov, og jeg forstod ikke hvorfor. Måske var det bare tanken om, at jeg vidste, at Louis havde svært ved at holde sig fra mig – og rent faktisk ikke kunne. I øvrigt var det også første gang i rigtig lang tid, at jeg var faldet i søvn med en fyr på den her måde, hvor vi havde ligget og set film først og sådan først. Det var overraskende hyggeligt, det måtte jeg ærligt indrømme. Det var til tider som denne, at jeg kunne blive lidt ærgerlig over, at jeg ikke var den type, der havde en fast fyr.

Da jeg skulle til at vende mig lidt om, fordi jeg ikke kunne sove, mærkede jeg blot Louis’ greb om mig blive strammet, og jeg smilede ukontrolleret over det.

”Lig nu med mig,” mumlede han træt ind i mit øre, og der gik kuldegysninger igennem hele min krop, da han gjorde det. Jeg løftede min arm bagud og strøg ham kort over kinden. ”Okay..” hviskede jeg så, før jeg forsigtigt prøvede at tage fat i dynen, så jeg kunne lirke den helt op over skuldrene på os begge to. Louis løsnede sit jerngreb om mig kort, så jeg kunne gøre det, men lige da jeg havde gjort det, lå hans arm igen om mig. Der var virkelig en, der havde lyst til at putte i løbet af den her nat, fornemmede jeg ligesom hurtigt.

 

 ***

 

Harrys synsvinkel:

Det var virkelig tidligt næste morgen, men siden jeg ikke kunne sove mere hos Niall, havde jeg besluttet mig for bare at tage hjem uden at vække de andre. Jeg undrede mig faktisk over, hvorfor både Louis og Aria var taget så tidligt hjem, og Wendy havde endda sagt, at Aria ikke var typen, der gik tidligt fra sådan noget film halløj.

Kulden havde bidt sig fat i mig, imens jeg gik udenfor, så jeg blev helt lykkelig, da jeg fik låst mig ind og gik op af trapperne. Jeg var træt, fordi Niall havde brugt rigtig, rigtig lang tid på at holde os andre vågne, fordi han ikke ville være den eneste, der var vågen, så jeg skulle bare op og fortælle Louis, at jeg var hjemme, og så skulle jeg sove, det var helt sikkert.

Jeg låste mig ind, så jeg stod i entréen, og da jeg fik øje på en ekstra jakke, der ikke plejede at hænge på knagen, rynkede jeg lidt på brynene. Louis havde da ikke ligefrem købt en ny jakke eller noget for nyligt, havde han? Dog besluttede jeg mig for at skubbe det væk, fordi jeg var for træt til at tænke over det, og siden der stadig var helt mørkt og stille over det hele i lejligheden, gik jeg ud fra, at Louis stadig lå og sov.

Da jeg havde fået smidt mit eget tøj, gik jeg hen mod Louis’ værelse og åbnede døren hurtigt. Jeg var i gang med at rode lidt op i mit hår, imens jeg snakkede.

”Louis, jeg er hjemme n…” min stemme døde hen, da jeg kiggede hen på sengen, og Louis som akkurat skulle til at åbne øjnene op. ”jeg er hjemme nu, men det snakker vi om senere, tror jeg bare…” endte jeg med at sige, før jeg bakkede baglæns ud af rummet og lukkede døren i efter mig.

Jeg kunne ikke forstå, hvad jeg lige havde set, og kneb øjnene hårdt i, i håb om, at synet ville forsvinde fra mig, men jeg kunne ikke få billedet væk. Og jeg kunne ikke forstå det. Det var noget så underligt og forkert at se Louis ligge så tæt med Aria med armen om hende. Han lå i ske med hende og så så fredfyldt ud, og det var så meget ikke det, der lignede ham.

Forvirret rystede jeg på hovedet, før jeg styrede ind på mit eget værelse for at gå i seng. Så langt nåede jeg dog ikke, før jeg hørte en stemme bag mig. ”Harry?” Louis’ stemme var utryg og usikker, og jeg var udmærket klar over, at han godt vidste, at jeg vidste det. Jeg vendte mig om. ”Har du en forklaring?”

 

Louis’ synsvinkel:

”Har du en forklaring?” Harrys stemme lød forvirret, sur og skuffet, og jeg vidste med det samme, at det var helt sikkert, at han vidste, hvad der var sket. Det havde jeg egentlig også regnet med, men det var bare lidt mere bevist nu, og jeg fik det bekræftet – desværre.

”Ehm… Det har jeg.. ikke,” jeg sukkede og bed mig hårdt i læben samtidig med, at mit blik fandt gulvet, fordi jeg ikke kunne lide at kigge ham i øjnene. Han sukkede højt. ”Hvad fanden tænker du på, Louis? Du har Eleanor, eller er det slut med hende, uden du har fortalt os noget?” vrissede han.

”Nej! Nej, jeg elsker Eleanor, det er bare.. Aria.. hun er bare så sexet og tiltrækkende og alt det der.. Jeg kan bare ikke holde mig fra hende!” forsøgte jeg, men Harry himlede blotmed øjnene af mig. ”Det kan du sku da ikke bare sige, er du klar over, hvad det kommer til at betyde for dig, os og i øvrigt også dit forhold med Eleanor, hvis det kommer ud?” han havde allerede hævet stemmen betydeligt meget, og jeg prøvede desperat på at dæmpe ham lidt, så Aria ikke ville vågne.

”Jeg ved det godt, Harry! Men der er ikke nogen, der vil vide det, hvis du holder din mund – vil du ikke nok? Det er så svært for mig, og måske har jeg bare lige brug for.. at prøve lidt anderledes end Eleanor. Please Harry, vil du ikke nok?” jeg kiggede bedende på ham, og jeg kunne se, hvordan han diskuterede med sig selv, og jeg kunne også godt se, at han var vred.

”Hvad fanden er der galt med dig Louis? Du er slet ikke dig selv, du ville for helvede da ikke gøre det her mod Eleanor, ville du? Vær du meget glad for, at jeg er din bedste ven, og at jeg støtter dig, selvom det her er noget af det mest latterlige, nogen nogensinde har gjort,” råbte han højt og smækkede hånden mod væggen.

”Tak..” mumlede jeg, og det eneste svar, som jeg fik, var en dør, der blev smækket lige i hovedet på mig, og derefter bare stilhed. Da jeg vendte mig om, fik jeg øje på en spinkel skikkelse, der stod henne i døren ind til mit værelse med et trist blik, og jeg sukkede højt. Så gik jeg hen mod Aria, der ikke lignede en, der følte sig særlig godt tilpas.

”Skændtes I?” spurgte hun fortvivlet, og jeg trak på skuldrene, selvom jeg nikkede. Hun nikkede langsomt og kiggede lidt ned mod gulvet, imens hendes mundviger buede let ned af, så jeg kunne se, at hun ikke brød sig o, at hun egentlig var grunden til, at de skændtes.

”Det er okay, det er ikke din skyld,” fortalte jeg hende straks, men hun nikkede bare. ”Jo, det er det jo. Hvis ikke jeg begyndte at hænge ud med jer, så ville I jo ikke skændes, vel?” pointerede hun, og selvom jeg ikke brød mig om at indrømme det, så havde hun ret.

”Stop nu,” jeg tog fat om hendes håndled og trak hende hen til mig, og endelig mødte hendes brune dådyrøjne mine, og hun smilede skævt, da jeg rykkede mit hoved tættere på hendes. Forsigtigt pressede jeg mine læber mod hendes, og selv ved dette lille og rolige kys, kunne jeg mærke lysten, der altid skød frem i mig, når jeg var sammen med hende, kyssede hende.

Hun trak sig lidt væk, før hun gik hen for at tage fat i det tøj, som hun havde haft på dagen før. Forsigtigt trak hun hendes bukser op over hendes ben og lukkede dem let i. Da hun tog den t-shirt af, som hun havde lånt til at sove i, kunne jeg ikke lade være med at lade mit blik glide over hendes krop. Hun var slank og spinkel, men ikke tynd på den der uhyggelige måde, hvor det var alt for meget.

”Du stirrer,” betroede hun mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af det, så hun forvirret kiggede på mig, imens hun lod hendes egen trøje falde på plads. ”Det siger du ikke, Aria, for det vidste jeg jo slet ikke, at jeg gjorde,” grinede jeg lavmælt, og hun himlede med øjnene.

”Jeg tror, at jeg smutter nu. Jeg skal hjem og have et bad og alt det der.. Og i øvrigt så brokker min fod sig over, at den har været for meget i bevægelse,” grinede hun og vrikkede lidt med den, så jeg kunne se, at den faktisk var relativt hævet og øm.

 

Arias synsvinkel:

Jeg holdt foden lidt frem mod Louis, som rynkede på panden, da han så den. Så tog han fat i et par bukser, som han havde hængende over den stol, der stod herinde.

”Jeg kører dig bare,” sagde han roligt, og jeg rystede med det samme på hovedet af det. Harry og ham var lige kommet op og skændes på grund af alt det lort, som jeg havde været med til at skabe, så jeg ville ikke have, at det skulle blive endnu værre, end det var i forvejen. ”Nej,” sagde jeg bestemt, men han afbrød.

”Du har lige sagt, at din fod brokker sig over, at den har været for meget i bevægelse, så du modsiger altså lidt dig selv, når du så siger nej til, at jeg skal køre dig for at skåne din fod,” pointerede han, og det gik op for mig, hvor dum jeg havde været.

”Der skød jeg vidst mig selv i foden, huh?” jeg grinede lavt, før jeg nikkede som tegn på, at han godt måtte køre mig hjem. Ikke fordi, jeg var i tvivl om, at han ville have gjort det alligevel, men stadig. Så var det i det mindste med min tilladelse. Louis smilede stort, før han gik forrest ud i entréen. Forsigtigt drejede jeg hen til den dør, som tilhørte Harry, og før Louis kunne nå at sige noget, stod jeg inde på værelset.

”Harry?” jeg kiggede på Harry, som sad på kanten af sin seng kun iført boxers, men det var ikke rigtig det, der fangede min opmærksomhed. Det, der fangede den, var, at han vendte sig om med et rimeligt skuffet ansigtsudtryk.

”Hvordan kan du få dig selv til det, Aria? Du er da rimeligt meget på talefod med Eleanor, er du ikke? Jeg synes virkelig, at det er lavt gjort, det synes jeg virkelig. Jeg forstår slet ikke, hvordan du ikke kan få det dårligt med dig selv over, at du knepper med Louis, når han har en kæreste,” han råbte slet ikke, men kiggede blot skuffet på mig, og det gjorde nærmest endnu mere ondt.

”Der skal to til sex..” begyndte jeg, selvom jeg godt vidste, at det ikke var nogen undskyldning på nogen måde. Han himlede med øjnene. ”det er ikke nogen undskyldning. Jeg ved bare, at Louis aldrig ville have gjort det for bare to måneder siden. Det ville aldrig være faldet ham ind,” han kiggede på mig med det samme blik, og jeg bed mig hårdt i læben.

”Lad være med at kigge sådan det på mig, Harry. Undskyld. Jeg tager hjem nu,” ”vil du så ikke bede Louis om at snakke med mig, når han har sagt farvel?” spurgte han, og jeg bed mig endnu hårdere i læben. ”Louis kører mig,” da jeg ikke havde lyst til at se hans blik og/eller hans reaktion, skyndte jeg mig at vende om og gå ud af værelset, hvor en irriteret Louis ventede.

”Hvad fanden skulle det der til for?” spurgte han halvirriteret, og jeg gengældte det hurtigt med et irriteret blik, som han tydeligvis ikke forstod. ”Det er altså ikke kun dig, han er sur på, at du ved det, det er også mig,” sagde jeg så hårdt, før jeg igen kiggede på ham. ”Ved du hvad? Jeg tror virkelig bare, at jeg går, for jeg har brug for det,” jeg tøvede, ”vi ses,” sagde jeg så.

”Hmm. Hvis du er sikker,” mumlede han så og gik et skridt frem mod mig, så han kunne give mig et blidt kys på kinden, som jeg ikke kunne lade være med at smile lidt over det, før jeg vendte om og gik ud af lejligheden.

Jeg var i gang med at snige mig som en ninja ud, uden jeg ville blive opdaget af mine forældre, men lige da jeg gik forbi deres etage, gik døren der ind til op, og selvom jeg et kort øjeblik overvejede at løbe resten af vejen ned og lade som om, at jeg aldrig havde været der, nåede mine tanker ikke at blive til handlinger.

”Gud, hej med dig, Aria. Kom lige ind, jeg skal faktisk snakke med dig, og jeg forventede ligesom, at du var her,” min far stod og kiggede på mig meden skraldepose i hånden, som han garanteret skulle ned med, og jeg sukkede højlydt, før jeg trådte til siden, så jeg kunne gå ind i lejligheden.

Det undrede mig faktisk rigtig meget, at han ligefrem havde forventet, at jeg var her, og jeg fattede brik af det. Hvordan kunne han ligefrem forvente det? Det var altså ikke særlig tit, at jeg var her, hvis jeg skulle være ærlig. Jeg havde været her et par gange, men så voldsomt mange gange var det vel ikke, huh?

”Hej mor,” sagde jeg, da jeg kom ind og satte mig i sofaen, så jeg kunne vente på, at min far ville komme op igen, efter han havde været nede med skraldet. Hun kiggede op med et halvt smil, men hendes blik var underligt, og jeg kunne godt fornemme, at der var noget, de skulle spørge mig om. Og jeg var virkelig nysgerrig efter at vide, hvad jeg havde gjort den her gang.

”Okay Aria, er der noget, du gerne vil fortælle os?” spurgte min far så, da han var kommet ind i rummet. Jeg kiggede forvirret frem og tilbage på dem. ”Øh? Burde jeg have noget at fortælle?” spurgte jeg og lød så lost, som man overhovedet kunne lyde.

”Jeg vidste ikke, at du ikke var jomfru mere,” sagde min far så, og jeg var lige ved at dø af grin, da han sagde det. Jeg var 19 år gammel, hvad regnede han egentlig helt præcist med? Jeg bed mig i læben for ikke at grine, før jeg kiggede alvorligt op på dem.

”Jeg er altså 19 år gammel, I to. Og hvordan har I egentlig overhovedet fundet ud af sådan noget?” jeg kiggede forvirret på dem, og det gik langsomt op for mig, hvordan de vidste det.

”Gud, stønner jeg så højt?!” jeg smækkede en hånd for munden, lige da jeg havde sagt det, fordi det virkelig ikke var noget, man burde sige, når det var ens forældre, som man sad og snakkede med. Min mor lavede en underlig grimasse, da jeg sagde det, og jeg fik faktisk helt ondt af hende.

”Aria, du burde da virkelig ikke sige sådan noget.. Bruger du beskyttelse? Passer du på? Er det ham fyren, som har en kæreste, for det hørte jeg nogen diskutere om?” jeg nikkede til det hele, men jeg svarede ikke rigtig på det sidste, fordi jeg havde lyst til at dø.

”Jeg går nu. Jeg skal hjem og passe min krop, fordi jeg.. ja. Det skal jeg bare. Jeg skal i bad, så hej hej,” før de nåede at sige noget, var jeg fløjet ud af døren og havde smækket den i efter mig med et ordentlig bum. Situationen var blevet for akavet til, at jeg kunne holde den ud, ergo var jeg skredet.

 

***

 

”Hvad sagde Harry?” spurgte jeg nysgerrigt, imens jeg forsigtigt lagde mobilen mellem mit øre og min skulder, så jeg samtidig kunne proppe varerne ned i kurven. Louis tøvede lidt, før han svarede, og han lød faktisk overraskende glad, da han så gjorde det.

”Han sagde, at han ikke ville blande sig i det, og du må gerne komme her hjem. Men han vil bare helst ikke have, at han skal høre os, for han kan ikke lide selve tanken om alt det der om Eleanor og så videre. Jeg nikkede lidt for mig selv, og jeg kunne ikke lade være med at fnise af det, han sagde.

”Ja, mine forældre hørte os vidst også i går. Jeg vidste ikke, at jeg var så højlydt,” fortalte jeg ham så, og det resulterede i to forargede blikke fra et par gamle, gråhårede nisser, der nok ikke var vant til at få stukket en kæp i hullet. Faktisk havde jeg ondt af dem, men jeg gik ud fra, at deres tid bare var ovre.

”For helvede da også. Men du var heller ikke helt stille, det kan jeg da godt fortælle dig,” medgav han så, og jeg sukkede højlydt af ham. ”det var nu heller ikke fordi, at du var særlig rolig. Du gik da også til den, så hvordan skulle jeg kunne lade være?” gav jeg igen. De to damer kiggede igen forarget på mig, og denne gang var der endda en af dem, der gav et fnys fra sig, så jeg himlede med øjnene af hende og gik hen mod grøntsagerne.

”Næh.. Du siger noget. Kommer du snart over igen?” spurgte han så, og jeg kunne ikke lade være med at fnise dumt af ham, da han sagde det. Nu var jeg næsten sikker på, at jeg havde ham, og så havde jeg ikke brug for Tyler. Det var ikke fordi, at Tyler var dårlig i sengen, men Louis var bare lige det skridt bedre, end han var. Og jeg var helt med på den, hvis Louis var. Mission skjul det for Eleanor skulle bare holdes i gang. 

___________________________________________________

Okay her er det, og som sagt er det ikke rettet, fordi jeg sidder ude ved hesten og ikke kan nå det. Men håber at I kan se igennem fingrene med de fejl, som jeg er sikker på, at der er, haha! 

Men hvad synes I ? xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...