Friends with benefits - One Direction (13+)

Hvem havde troet at et helt normalt one night stand, skulle ende med at vende rundt på Arias liv og væremåde – pigen, der aldrig bliver forelsket? Det havde ingen regnet med, og især ikke Aria selv. Hun havde i den grad aldrig forudset, at et ud af de op til flere one night stands skulle vise sig at være et mere unormalt et af slagsen, med en meget unormal person, folk ville give liv for at være sammen med. Og sidst men ikke mindst, bliver hun overrasket, da hun igen støder på ham, og en underlig seksuel kemi fra start af finder sted.

510Likes
642Kommentarer
67547Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

”ARIA! Du skal stå op, jeg keder mig!” der blev rusket i min dyne, hvor der var fucking seje zebraer på, hvilket fik mig til at sukke irriteret. Ikke at der var zebraer på, men fordi der blev rusket i min dyne. Jeg hadede at blive forstyrret i min satans dejlige søvn, der var helt drømmeløs.

”Hvad nu?” udbrød jeg irriteret, før jeg hev dynen op over hovedet, sådan som jeg altid gjorde, når jeg ikke gad stå op. Det var en lørdag morgen, og jeg var faktisk ædru en lørdag morgen denne gang, så jeg ville godt nyde, at jeg ikke lå og knækkede mig ud over badeværelset, men nej, det fik jeg jo så ikke lov til.

”Jeg keeeeeder mig, og i morgen skal vi tilbage til Doncaster!” hun lød helt glad ved tanken om Doncaster. Sød lillesøster jeg havde mig, der indirekte sagde, at hun ikke kunne lide at være her. Ej, det var løgn, hun elskede faktisk at være hjemme hos mig.

”Darcy, jeg er bare virkelig, virkelig træt her til morgen. Kan du ikke ligge dig ved siden af mig, så vi kan sove lidt længere sammen?” forsøgte jeg mig, men selvfølgelig gik den heller ikke. Hun rystede på hovedet og hev lidt i min dyne igen. Frustreret fjernede jeg dynen, og det resulterede bare i, at kulden ramte mig med et slag.

Mine mundvige var helt sikkert buet voldsomt ned af, da jeg svang benene udover sengekanten og tog fat i joggingbukserne, jeg havde smidt på gulvet om aftenen, da jeg gik i seng.

”For resten ikke? Så skal du tilbage til Doncaster, jeg skal bare hen og se fodboldkampen. Og så mor, far og Patrick selvfølgelig, men jeg bor jo i London, ikke?” jeg sendte hende morgenens første smil, og selvom det var minimalt, opfattede Darcy det og sendte mig et stort smil til gengæld.

Jeg hev en hættetrøje over hovedet, før jeg rejste mig helt op, så jeg kunne strække min krop på en meget akavet måde, som Darcy også grinede af. For hendes skyld var jeg familiehyggelig og grinede med hende, selvom jeg hellere ville kvæles i mit eget spyt, hvis jeg blev spurgt ad. Og det gjorde jeg sandsynligvis ikke, men chancen var der, så det var da meget godt at have gjort sig få tanker omkring emnet.

”Jeg synes, at vi skal tage ud og spise brunch!” lød det ivrigt fra Darcy. Jeg rystede på hovedet, imens jeg nærmest slæbte mig hen mod stuen, så jeg kunne ligge mig på sofaen. Ikke fordi det gjorde så meget forskel, om jeg lå i sengen eller på sofaen, men så var jeg i det mindste ude af soveværelset.

”Darcy, jeg er virkelig ikke et rigt menneske. Vi aftale i går, at vi ville tage ud og spise i aften, fordi vi skal tage toget til Doncaster i morgen tidlig, ikke?” jeg greb ud efter fjernbetjening, men endte klodset nok med at hamre hånden ned i bordet i stedet for.

”Jamen..” – ”ikke noget jamen. Vi skal ikke ud og spise nu og av for fuck i helved, jeg har slået min hånd!” jeg forvrængede mit ansigt i smerte. Kunne man forstuve sin hånd på et bord? Var det muligt?

”Gør den ondt?”

”Nej, jeg sidder og klynker over det for sjov. Gu fanden gør det ondt, jeg har det som om, at den falder af om lidt!” vrissede jeg. Jeg fik faktisk rimelig dårlig samvittighed over, at jeg snerrede til Darcy, men når hun havde vækket mig tidligere end tidligt, når jeg slog min hånd, og jeg generelt ikke var et morgenmenneske, var det bare en rigtig lortemorgen for mig.

Darcy kiggede skræmt på mig, før hun hurtigt forsvandt ud af stuen. Om det var fordi, at hun var blevet ked af det, vidste jeg ikke, og jeg var også i tvivl om, om jeg egentlig burde følge efter hende. I hvert fald valgte jeg lige at lade være, så jeg kunne sidde og ømme mig.

Hvis ikke jeg tog meget fejl, var den allerede blevet en smule hævet, og der var noget der sagde mig, at jeg burde tage på skadestuen, hvis det blev værre. Men hvordan i al hede hule verden kunne man slå sin hånd på den måde på et bord? Et fucking bord!

Fuck at være 19 år gammel og bo alene, jeg var blevet ufattelig klodset, siden jeg var flyttet til London. OH! Måske var det ikke min alder og det med at bo alene, der var farligt. Måske var det London? Fuck yeah, det måtte bestemt være løsningen.

”Her,” Darcy kom pludselig gående hen mod mig med noget i hånden, og da hun kom helt tæt på, kunne jeg se, at det var en ispose, som jeg kunne ligge på min hånd. Jeg blev helt varm indeni, da hun forsigtigt tog fat i min hånd og lagde den på den.

”Tak min skat! Har du fået noget morgenmad?” spurgte jeg, imens jeg var ved at skrige over, hvor kold posen var, og det havde jeg altså ikke regnet med. Og lad være med at dømme mig og sig, at det var klart, når den lige havde ligget i fryseren – jeg var næsten lige stået op og var stadig rundt på gulvet, okay?!

”Nej, hvad må jeg tage?” hun kiggede ivrigt på mig. Jeg tænkte mig kort om, og hvis jeg skulle være helt ærlig, havde jeg ikke den fjerneste idé om, hvad jeg havde derude, så jeg endte med at trække på skuldrene. ”Tag hvad du har lyst til,” sagde jeg så, og hun forsvandt hurtigt ud i køkkenet.

Endnu engang lænede jeg mig frem – med den anden hånd forrest – for at tage fat i fjernbetjeningen, og jeg meget omhyggelig med at kigge på, om jeg fik fat i den. Jeg ville hest ikke have to skadede hænder, de skulle jo bruges til en masse. Hvis I forstår sådan en lille en.

I takt med at jeg sad og så tv, blev smerten i min hånd værre, indtil den til sidst nærmest var helt uudholdelig, så jeg sprang op fra sofaen med en underlig lyd, der mest af alt lød som en kat, der blev trukket i halen eller sådan noget.

”Darcy du bliver her, jeg skal altså lige en tur på skadestuen med den her hånd, for den gør godt nok ondt. Jeg hopper lige i noget tøj, og så går jeg okay?” jeg kiggede lige ind i hendes blå øjne, og hun nikkede voldsomt overdrevet for at vise, at han godt forstod.

Så fortsatte jeg ind på mit værelse, hvor jeg satte mig foran mit makeupspejl. Da jeg tog fat i min makeup, gik det op for mig, at det var den højre hånd, jeg havde slået, og det var endnu mere frustrerende. Også især fordi, det var den hånd, man plejede at bruge til alt. Til at ligge makeup, spise med, skære brød med, lave mad med, skrive på mobilen med (hvis du kun brugte den ene hånd) og sidst men ikke mindst til handjobs. Og dem fik jeg endda tit ros for.

Med meget ultra forsigtige bevægelser fik jeg lagt min foundation rimelig ordenligt og fortsatte derefter med at tage noget rouge på, det var dog ikke særlig svært. Den helt store udfordring kom, da jeg skulle ligge min mascara på det højre øje. Til venstre øje brugte jeg normalt altid venstre hånd, men til højre øje var det altså højre. Og det var det så ikke lige i dag.

På en meget uintelligent måde hvor jeg sad med åben mund og opspærrede øjne, fik jeg lagt en smule på, så det ikke så helt fucked ud, men det tog mig så også lige syv minutter, og når jeg normalt kun skulle have en lille smule på, tog det mig like et minut.

Jeg fik med mere lethed mine joggingbukser af og nogle sorte gamacher på. Det ville straks have været noget andet, hvis jeg skulle skifte trøje, så det valgte jeg altså at lade være med. Jeg redte hurtigt mit bølgede/halvkrøllede hår igennem. Så fik jeg ud til entréen, hvor mine vans stod.

”Jeg smutter Darcy, min hånd eller håndled dør snart!” råbte jeg igennem huset til hende. Jeg greb min taske med alle mine praktiske ting i, som stod i entréen, før jeg gik ud af døren, som jeg smækkede i efter mig. Trist nok for mig kunne jeg ikke køre bil. Jeg havde kørekort men ingen bil, så det var virkelig deprimerende. Bortset fra at jeg boede fem minutter fra skadestuen.

Efter de, som sagt fem minutter, stod jeg på skadestuen. Faktisk sad jeg, for der var jo den her ulidelige ventetid, bortset fra ham manden i receptionen havde sagt, at der ikke ville gå lang tid, fordi de ikke havde så travlt. Og så var det, at jeg sprang ind over skranken og oversnavede ham som tak. Streg lige det igen. Men jeg sagde tak og smilede sødt.

Der gik kun omkring en halv time, hvor jeg var ved at dø af smerte, kedsomhed og mig selv, inden mit navn pludselig blev nævnt højt af en læge, der stod og kiggede rundt i venteværelset. I det jeg rejste mig, var jeg nærmest ved at dø over, hvor godt han så ud. Under hospitalstøjet kunne man se, hvor veltrænet og pumpet hans krop var, og så havde han det flotteste, mest charmerende smil! Og så havde han helt kort hår og nogle brune øjne med nogle lange, mørke vipper.

Jeg gik hen mod ham på en lidt mere sexet måde, end jeg normalt gik på, og man skulle være dum, hvis ikke kan kunne se, at han tjekkede mig ud på det groveste – specielt mine bryster, men dem var jeg også selv ret stolt af, hvis jeg skulle være ærlig!

”Du kan bare følge med mig, så kan vi få kigget på.. var det din hånd?” spurgte han og kiggede ned på mig. Jeg lod mit flirtende blik møde hans, før jeg nikkede og blinkede en enkelt gang med øjnene. Han drejede ind i et rum, og jeg fulgte, sød som jeg var, lige efter ham og satte mig på den… feltseng halløj, som han bad mig tage plads på.

Han havde vidst ikke rigtig svært ved at se, hvad det var for en hånd, jeg havde slået, for han tog straks fat i den og hev mit ærme op, så han kunne komme til.

”En lidt for vild tur i byen?” gættede han og kiggede på mig med et lumskt smil. Jeg bed mig selv hårdt i læben for ikke at begynde og grine – og det var ikke på grund af mig. Det var mere den der situation med, at jeg skulle sige, at jeg fucking havde slået den ned i et glasbord. Men først besluttede jeg mig for at lave lidt sjov med ham..

”Næh..” jeg rystede på hovedet og kiggede ned, så jeg var sikker på, at han ville spørge ind til det. Der gik da heller ikke mere end to sekunder, før han lagde en finger under min hage og fik mig til at kigge op igen. Hans blik så undrende, men stadig.. drillesygt ud. Nok omtrent ligesom mit.

”Hvad har du så lavet med den? Den er hævet og lidt blålig?” han fjernede sit blik igen, før han trykkede forskellige steder på min arm. En enkelt gang gav jeg et sæt fra mig og lavede en underlig grimasse, som han heldigvis ikke så.

”Hvad jeg har lavet?” jeg vidste godt, at jeg måske gik lidt over stregen, men han gjorde ikke noget, da jeg lagde en finger på hans bryst. Han kiggede op på mig med et splittet blik. På den ene side havde han lyst til at spille med på min leg, og på den anden side vidste han godt, at han ikke kunne.

”Jeg kom til at gå lidt for vidt med et handjob i går, og så kan det altså godt gå galt,” sagde jeg med en dæmpet, sexet stemme. Han stoppede midt i en bevægelse på mit håndled og kiggede på mig med det sjoveste ansigtsudtryk nogensinde. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt.

”Rolig nu. Jeg slog hånden ned i mit bord i morges,” jeg blinkede til ham, og han så nærmest helt lettet ud, da han fandt ud af, at jeg bare tog pis på ham. Man kunne sku da heller ikke forstuve hånden ved at give et handjob, kunne man? Og nej, det var ikke en af de ting, jeg havde lyst til at afprøve.

”I et bord simpelthen.. Hvor gammel er du.. Aria?” han kiggede ned i nogle papirer, garanteret efter mit navn. Jeg fugtede kort mine læber med min tunge, før jeg svarede. ”19. Og hvad med dig…?” den sidste pause viste ligesom, at jeg ledte efter hans navn.

”Tyler.. 22,” han tøvede tydeligt med at sige det, for han var jo egentlig ikke helt i sin ret til at snakke om sådan noget med sine patienter. ”sig til, når det gør ondt, okay?” sagde han så. Jeg nikkede lidt som svar, og kort efter begyndte han at bøje mit håndled i alle mulige retninger.

”AV FOR FUCK I HELVED!” udbrød jeg højt, da han bøjede min hånd op af, så det gjorde underligt ondt i håndledet. Han nikkede lidt for sig selv og noterede noget ned.

”Ja, du har officielt forstuvet din hånd på et bord, smuk.. Aria,” rettede han hurtigt sig selv. Jeg hævede et øjenbryn.

”Du må gerne kalde mig smukke, det er helt i orden,” sagde jeg med en sød stemme, der tydeligvis havde en eller anden effekt på ham, for han vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre af sig selv.

”Jeg henter lige en forbinding,” fik han fremstammet, og jeg kiggede på ham hele vejen ud af rummet. Da han forsvandt ud af syne, var jeg lige ved at lade en latter slippe ud for mig selv. Jeg havde den her underlige effekt på en del fyre, og det var nærmest en nydelse at se. Så var der i det mindste én ting, jeg var god til midt i min uintelligenthed.

Jeg kiggede lidt rundt og fik hurtigt øje på et papir, der ikke så ud som om, at det skulle bruges igen, og derefter vandrede mit blik videre til en kuglepen. Hurtigt tjekkede jeg, om der var nogen ude på gangen, før jeg næsten elegant hoppede ned fra sengen, jeg sad på og gik hen til bordet, hvor papiret lå.

Selvom det var svært, skriblede jeg mit nummer ned og rev det lille stykke af, som jeg så gemte i hånden. Da jeg kunne høre skridt ude på gangen, fløj jeg nærmest tilbage til sengen, og jeg nåede lige akkurat at sætte mig afslappet, før døren gik op igen.

”Så kom frem med din hånd,” sagde Tyler, der havde en forbinding i hånden. Jeg gjorde, som han bad mig om, og selvom det gjorde ondt, da han strammede forbindingen en lille smule, holdt jeg det inde ved at bide mig selv i læben.

”Sådan der. Så skulle det gerne holde op med at gøre alt for ondt indenfor 3-4 uger,” uden at tænke over det klappede han mig på låret, men det var som om, at det gik op for mig, at han havde gjort det, for han fjernede akavet sinehænder igen. Jeg lagde hovedet lidt på skrå. ”det er okay,” sagde jeg, før jeg tog fat i hans hånd og igen placerede den på mit lår igen, denne gang lidt længere oppe.

”Det.. det.. det kan jeg ikke.. Aria,” stammede han usikkert, men fjernede ikke sin hånd den mindste smule. Jeg lod en pegefinger glide ned over hans hals og kiggede undrende på ham.

”Og hvorfor kan du ikke det? Der sker jo intet ved det..” jeg lænede mig frem mod ham, så min ånde uden tvivl ramte ham blidt på halsen. Jeg tog fat i hans hånd og rykkede den lidt højere op endnu engang, og jeg kunne nærmest mærke, hvordan han bare sitrede i hele kroppen efter at få lov til at røre ved mig – ikke få lov af mig, men sig selv.

Pludselig var det som om, at han besluttede sig, for han rejste sig og trådte helt hen til mig, imens han bevægede sin hånd ind mellem mine ben, uden på mine gamacher. Jeg vidste ærlig talt ikke, hvorfor jeg var så skide liderlig, men det var jeg. Alligevel havde jeg tænkt mig at lege lidt med ham, for det rimelig sjovt.

Han lænede sig ned mod mig, garanteret for at kysse mig, men jeg kom i forkøbet og lod blot mine læber strejfe hans, før jeg kyssede ham på halsen. Han lagde sin ene hånd på mit bryst og masserede det blidt, og jeg skulle virkelig anstrenge mig for ikke at stønne lidt. Da han skulle til at tage sin hånd ned i mine gamacher, skubbede jeg ham lidt væk med et frækt smil.

Så tog jeg den krøllede seddel fra min hånd og proppede i lommen på hans skjortehalløj.

”Tak for.. behandlingen,” åndede jeg nærmest i hans øre, før jeg vendte om og gik ud fra rummet. Jeg synes personligt selv, at jeg havde klaret det meget godt. Kald mig ond, kald mig billig, kald mig klam, kald mig bitchy – i don’t give a shit.

Jeg smilede sødt til receptionisten, før jeg gik ud fra hospitalet igen.

 

                                                                                                  ***  

 

”Det var da en god film, synes du ikke?” jeg lagde en hånd om skuldrene på Darcy, der smilede stort. Hun proppede et stort bolche i munden og nikkede stort. ”Jo, den var sjov. Den mindede om dig, da du var 14 og drak sammen med Clara,” sagde hun så. Fuck da lige hende, jeg gik da ikke rundt og brækkede mig på den måde dengang?

Vi havde været inde og se you & me forever, hvor de der to tøser, det handlede om, drak sig virkelig fulde og lavede alt muligt lort. Så fucked havde jeg da langt fra været!

”Det kan du da ikke mene, Darcy! Så slem har jeg aldrig været, det har jeg altså virkelig ikke!” udbrød jeg, før jeg trak hende med hen til en resteurent, der så vildt lækker ud og desuden også alt for dyr, men jeg var ligeglad. Pengeproblemer måtte jeg tage mig af på et andet tidspunkt.

”Hvad vil du have?” spurgte jeg, da vi havde placeret os på et bord, uden at snakke me den tjener først. Så måtte man vel bare krydse fingre for, at det ikke blev brugt eller noget i den stil. Eller var reserveret.

 

                                                                                                 ***

 

Jeg var egentlig rimelig stresset den næste dag, da jeg besluttede mig for at gøre mig klar. Der var lige godt en time til, at vi skulle med toget til Doncaster, og jeg havde hverken spist morgenmad, makeup eller tøj på, så der var rimelig meget pres på mine skuldre, hvis jeg skulle nå det.

Jeg havde kun undertøj på, da jeg nærmest humpede ud af badeværelset, fordi jeg prøvede at tage mine stramme sorte bukser på, imens jeg gik ind på værelset, men det gik virkelig dårligt for mig, hvis jeg selv skulle sige det. Jeg kom uelegant ind på mit værelse, hvor jeg stoppede op, så jeg rent faktisk kunne hive mine bukser op over røven og lukke dem.

Jeg kiggede ind i mit skab for at finde en trøje, og det endte med, at jeg tog en råhvid striktrøje på, der lukkede sig om halsen. Det lød underligt, men den var virkelig fed og ekstremt dejlig varm at have på, så jeg ikke behøvede nogen jakke til.

Så satte jeg mig hen til bordet, hvor alle mine dejlige skønhedsprodukter ventede på mig. Jeg fjernede håndklædet fra mit våde hår og redte det kort igennem, før jeg tændte for hårtørreren. Jeg fik kastet et blik på uret, imens jeg tørrede mit hår og blev endnu mere stresset, da jeg så, at der allerede var gået ti minutter. Jeg vidste, at Darcy ville flippe ud på mig, hvis ikke vi nåede det lortetog. Egentlig fortrød jeg lidt, at jeg havde sagt ja til at se Patrick spille kamp, han var min bror for fanden, jeg havde set ham spille mange, mange gange.

Jeg sukkede lavmælt for mig selv og brugte yderligere ti minutter på at tørre mit hår fuldstændigt, fordi det var så tykt. Og der var relativt meget hår at tørre, så det tog altså tid, og jeg havde ikke lyst til at gå ud medhalvt vådt og halvt tørt hår. Det ville altså være lidt akavet! Måske ikke akavet, bare lidt sært. Bare forstå, at jeg vådt hår ikke var mig.

”Skynd dig nu, der er kun 40 minutter til toget går, og det tager altså et kvarter at gå derned!” råbte Darcy højt inde fra stuen af. Havde jeg kun 25 minutter? Med den her dårlige hånd, så det tog dobbelt så lang tid som normalt, OG jeg ville også gerne gøre lidt ekstra ud mig selv, når nu der var fodboldfyre til stede der henne. Og lidt sex kunne man altid bruge. Eller.. nok ikke sex, for jeg skulle hjem kort efter kampen, hvor jeg havde tvunget Patrick til at køre mig hele vejen til London. Min trussel havde været, at jeg ellers ikke ville komme. Og min kære storebror på 22 kunne simpelthen ikke holde tanken ud.

Imens jeg tænkte, havde jeg med besvær fået lagt en foundation med den venstre hånd og kun lidt hjælp fra højre. Jeg brugte omkring ti minutter på at ligge en ordentlig øjenskygge og en rød læbestift, der faktisk klædte mig, overraskende nok. Så havde jeg yderligere et kvarter til min mascara og få sat mit hår ordenligt, for selvdom det var tørt, så sad det ikke ordenligt.

Min mascara brugte jeg hele ti minutter på, for den skulle ligge perfekt, og der skulle være mere på, end jeg havde brugt dagen før. Jeg brugte like to-tre mascaraer for at opnå det resultat, jeg gerne ville have – flotte, lange og buende vipper, og det lykkedes mig langt om længe.

Så fik jeg stress på med mit hår. Jeg ville gerne flette det i en fletning ned over min skulder, men da det af gode grunde var rimelig svært for mig, endte det med, at jeg greb min hårbørste og redte mit hår igennem og lavede en pænere skilning. Så gik jeg ud på badeværelset og tog fat i et hårprodukt, der gjorde, at mit hår ville krølle en smule flottere og smukt – det var jeg storforbruger af.

Jeg proppede det hurtigt i og fordelte det lidt rundt i håret. Min venstre hånd puffede lidt op i mit hår, så det så mere vildt ud, og så fløj jeg ud fra badeværelset igen. Jeg havde brugt mere end rigeligt tid på at ordne mig selv, så der var dybt seriøst 12 minutter til toget afgik. Jeg rev nærmest min taske ned fra hylden og proppede brutalt min pung, parfume – som jeg lige oversprøjtede mig selv med først – høretelefoner, mobil og en pakke tyggegummi ned i. Mine nøgler havde jeg i hånden.

”Så skrider vi Darcy!” råbte jeg højt, så Darcy kom løbende ud til mig. Hurtigt fik jeg hende ud af døren, så jeg kunne låse efter os, og så løb vi ellers ned af trapperne. Det var ikke tit, man så mig løbe, men jeg kunne faktisk godt finde ud af det.

Jeg tror aldrig, at det var gået så stærkt hen til en togstation, som det gjorde den her gang, men vi løb dybt seriøst også hele vejen. Jeg vidste, at jeg ville komme til at lyde som en døende hval, når vi kom ind og fik sat os i toget, men det var der ikke noget at gøre ved.

Vi løb ned af nogle trapper, der førte under jorden, og da jeg fik øje på toget, der allerede holdte ved perronen, satte jeg tempoet endnu mere op og tog Darcy i hånden. AND WE MADE IT.

Forpustet hev jeg Darcy med igennem toget, der var kørt afsted 10 sekunder efter, vi var kommet ind i det, så vi havde godt nok været heldige. Jeg fandt en plads til os, hvor vi slog os ned overfor hinanden og ganske rigtigt – jeg lød som en døende hval.

Lige da jeg skulle til at åbne min taske, kom der sjovt nok en lyd fra den, der uden tvivl var fra min mobil – hvor fanden skulle den ellers komme fra – og jeg fandt den hurtigt frem. Det var et nummer, jeg ikke kendte. Jeg rynkede på panden og gik ind på sms’en: ”Jeg synes ikke, du kunne være din opførsel bekendt i går formiddags. Har du ikke hørt, at man ikke må forføre læger i arbejdstiden? Tyler xx”

Jeg smilede stort for mig selv, da jeg kom i tanke om ham. Det var bare endnu en af de fyre, jeg kunne nyde, uden jeg blev forelsket, for det var én ting, der aldrig skete. Jeg blev aldrig forelsket. Welcome to my life. 

                                                                                                                                                              

Okay guys! her har I første kapitel. Undskyld, hvis det er lidt kedeligt, men det bliver bedre, I promise! Har glædet mig vildt til at komme i gang med den her historie!

og btw: FUCK FUCK I er vilde. Over 100 favoritlister og over 50 likes, og jeg har ikke engang lagt et kapitel ind, før nu? I er vilde. Tak ! Bliv ved med at like! xx

//Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...