No Happy Ending, Only Sacrifice <(*1D*)>

Hailey Smith er navnet på en pige, hvis liv er fyldt med vold, had, alkohol og fjerne venskaber. Hun er en stædig og modig pige, men bliver tit bange alligevel overfor hendes far og mor, hendes mor drikker utrolig meget og hendes far er bare voldelig. Det værste er at de er rige, så de har råd til at gøre hende ondt. Moderen slår hende med et bælte, sko og alt hun kan komme til, og hendes far bruger bare hans egne hænder. Hver gang hun har brug for at komme væk, løber hun sig en lang tur, men en dag ændre det hendes liv, fuldstændig. Hun møder sit livs kærlighed, men hun har set ham ved sin far, så hun er bange for at han vil sladre.

8Likes
5Kommentarer
940Visninger
AA

6. Unlimited choices?

Hailey.

Jeg ved ikke hvem jeg er... Jeg hedder åbentbart Hailey Smith.. Mere ved jeg ikke.. det er ret underligt. Jeg har en kæreste der hedder Harry Styles, en bedsteveninde der hedder Loulo og fire bedste venner, Niall, Zayn, Liam og Louis... Ham med den store røv.

Men vi er på vej til Cheshire alle mand. Jeg følte mig alene lige nu, Harry smilede hele tiden til mig, men jeg kunne ikke få det til at passe. Det virkede underligt, som om jeg havde glemt noget vigtigt.. Det har jeg sikkert også når jeg ikke ved hvem jeg er.

"Hailey, kan du huske Gemma? Hende og Hillary legede sammen, imens vi drillede dem?"

Jeg rystede opgivende på hovedet.. Harry og Loulo blev ved med at stille mig spørgsmål og jeg kunne ikke klare det.. Der kom billeder inde i mit hovede nogen gange, af mennesker jeg ikke aner hvem er!

"Hey drenge, Justin kommer på besøg her i dag, han savner os, det bliver pisse fedt."

"Feed, det glæder jeg mig da til!!"

Vi kørte ind i en indkørelse og parkede.

"Hey der er han allerede."

Jeg steg ud af bilen først og så kom Loulo som hvinede en lille smule..

"Nåå ingen skrig fra dig?" sagde han muntert.

"Jeg aner ikke hvem du er!"

Han så helt chokeret ud, det skræmte mig lidt.

"Det er første gang jeg høre den.. Skræmmende.."

"Du kender ham godt, vi fangirlede over ham hele tiden.." sagde Loulo.

"Ja undskyld jeg ikke kan huske det!!" vrissede jeg af hende.

Jeg blev sur og begyndte at gå hen imod den gynge jeg så stå i baghaven, jeg ville ikke være her alligevel.

Seriøst det er ikke rart at være sammen med folk man ikke kan huske. Tårene, ja de begyndte at trille ned af mine kinder. Det var klamt ikke at kunne huske noget. Jeg følte mig som en taber. De her mennesker holdte af mig og jeg kunne ikke huske dem, og jeg gjorde dem hele tiden ked af det. For christ sake.. JEG VED IKKE ENGANG HVEM MINE FORÆLDRE ER!!

"Hey er du okay Hailey.. Harry er fanget i sin mors arme men jeg ville lige se til dig?"

Jeg kiggede op på Zayn, det gav ikke nogen mening, jeg ved hvem han er men alligevel ikke-.-

"Nej.. jeg er ikke okay. Jeg aner ikke hvor jeg er eller hvem jeg er. Det er ikke rart. Og de bliver ved med at spørge om jeg kan huske dit og dat... Men det kan jeg ikke."

"Det skal du nok komme til Ley!" jeg kiggede om på Niall, han stod og smilede varmt til mig.

"Men hvorfor kan jeg ikke huske noget nu, der er ingen der vil fortælle mig det!"

"Det er bare bedre hvis du ikke ved det!"

"Måske.. bare måske ville det hjælpe mig til at huske.. Men i har ikke tænkt på det har i?"

Zayn og Niall kiggede undrende på hinanden, de tænke sammen.. Lol..

"Hvad betyder lol?"

"Hvad?"

"Lol.. hvad betyder det... Mine tanker tænkte det lige? Eller hvad man nu siger?"

"Øhhm det betyder Laughing out loud.."

"Griner ud højt.. der er jo ikke noget at grine af hjerne.. Undtagen lige det med den gang Niall spiste alt for meget og ikke kunne bevæge sig.. fordi han var bange for at kaste op... HEY!!"

De kiggede chorkeret på mig, og så begyndte Niall at græde en lille smule.

"Det var sjovt.. Og du kan huske det!"

"Kom lad os gå hen til de andre og fortælle det!!" sagde Zayn..

"Jeg vil, på min egen måde.."

Vi kom hurtigt hen til de andre og de kiggede underligt på Niall..

"Det er bare fordi Justin er her.." sagde Zayn drillende.

"HEY"

"Kan i huske dengang Niall spiste så meget at han ikke kunne bevæge sig fordi han var bange for at kaste op!!"

Alle kiggede på mig, og så skreg Loulo, Harry krammede og kyssede mig og de andre jublede, imens Justin, Anne, Gemma og en pige stod og gloede som idioter.

"Du kan huske det! Du kan huske noget, det er en god start! Kan du huske mere.."

Jeg kneb øjnene sammen..

"Smerte.. I ryggen.. men hvorfor det?"

Alle blev stille og veg uden om spørgsmålet..

"Kom nu svar.."

"Hvorfor tror du at du bor ved din bedstemor?" spurgte Loulo..

"Loulo lad være.."

"Nej hun har ret til at huske! Hvorfor Hailey!"

"Øhmm, det ved jeg ikke, fordi mine forældre ikke har særlig meget tid.."

"Når du kan huske det, så tøv ikke med at komme til mig okay!" sagde hun trist.

"Okay... jeg er tørstig og sulten.."

"Kæreste.. Vi har varm kakao, boller og flødeskum, rart at se dig igen Hailey!"

Hun kom hen og gav mig et kram, jeg krammede tilbage og trak vejret ind.

"Channel nummer 3.. Den købte mig og Harry til dig i julegave, du har ikke købt andre siden.. Anne!!"

"Okay, hvorfor remser hun alt det op?"

"Hun var ude for en ulykke og har mistede hukommelsen.." sagde Harry med tåre i øjnene.

"Men.. jeg kan huske lidt.. Bare ikke særlig meget om Harry og Loulo og de andre.." mumlede jeg.

Hun krammede mig igen og vi gik ind.

"Er du sikker på at du ikke ved hvem jeg er, skal jeg synge et af mine numre?"

"Det må du gerne Justin, men jeg tror ikke det hjælper meget.."

"jeg prøver, det kunne være!! You know you love me. I know you care, just shout whenever and Ill be there." "you want my love, you want my heart.. Jeg kan noget af teksten men hvordan?" mumlede jeg.

"Faaaaaaaaangiiiiiirleeee" sagde Loulo.

"Jeg kan huske vi hørte det nummer rigtig højt hjemme ved mig, og så blev min mor sur og sendte dig hjem, og så... så.." Jeg tabte mit glas kakao og holdte mig for munden.

"Så slog hun mig med et bælte... Hvorfor!" jeg kiggede på koppen og kakaoen "Undskyld Anne, jeg skal nok tørre op!"

"Nej, jeg gør det!" Anne rejste sig og hentede en klud, jeg sad bare og stirrede på mine hænder. De rystede som sindsyge lige nu. Jeg ved ikke hvad der skete... eller jo jeg kom i tanke om mine forældre men hvorfor slog de mig.

"Hey, bare... øhm.. hvad fuck skal jeg sige" typisk Niall..

"Det er okay.. det skulle vel komme frem før eller siden." mumlede jeg. Jeg blinkede hurtigt tårene væk, så de andre ikke så at jeg var ved at græde.. Jeg kiggede op igen med et smil om læberne.

"Hey... Hende har jeg set før!" Jeg rejste mig og gik over til billedet.

"Ja, det er Gemma, Hillary, Mig og Dig Hailey!" sagde Harry stille og lagde en arm om livet på mig.

"Hillary Smith, født den 4 Februar i 1992, hun døde den 7 november 2011. I en bilulykke, hun var min søster.."

"Hun var den sødeste pige i hele byen Ley!"

Jeg kiggede chorkeret på pigen der stod i døren.. Hvem var hun nu... Gemma!

"Gemma Styles... Harry's storesøster.. Bedste veninder med min søster."

Jeg frøs lidt. Og så kom der et flashback.

"Kom nu ind Hailey, vi er ikke fulde. Kør nu med!" Jeg stod og kiggede surt på Hillary og hendes kæreste George, de var plankestive var de. "Nej, jeg går hjem. I er fulde og i må tage konsekvenserne selv, i har ikke nogen ret til at køre i den tilsstand!" vrissede jeg vredt tilbage. "Som du vil Hillary, bare ikke bliv overfaldet okay!" hendes ånde stank af alkohol og hun var kun lige blevet 18 i år. Hvad sker der for de unge i dag. Jeg stod på fortovet og så dem køre afsted og med et hørte jeg skridene dæk, skrig og et ordenlig skrald. Mine fødder begyndte at løbe af sig selv. Der lå Hillary, midt ude på vejen, der var svømmet i blod. Jeg gik langsomt derhen og så at Georg sad i bilen, hans øjne var blanke og tomme. Død... Ja.. Jeg skyndte mig hen til Hillary, hun lå og trak vejret. "Hill, du skal nok klare den! Det lover jeg!" min mund var helt nede ved hendes øre "Undskyld Ley, pas på mor og far, og Bedste. Og hils Gemma og Harry og sig at jeg elsker dem. jeg er virkelig ked af det, jeg elsker dig!" Hun døde i mine arme.

"Jeg skulle hilse jer fra Hillary og sagde at hun elskede jer... Jeg glemte at sige det til jer.. Jeg havde glemt jer.. undskyld.."

"Hvad mener du smukke.." Harry så forvirret ud.

"Jeg var der da hun døde. Men nogen fik mig til at glemme det.. Eller så valgte jeg det selv?"

"Vi elsker også dig Hill." mumlede Gemma stille med et trist smil på læberne.

"Jeg... Jeg havde glemt min søster... jeg prøvede at stoppe hende, men George blev ved med at presse hende. Hun døde i mine arme, hun... Hun sagde at jeg skulle passe på mor og far, det er derfor jeg aldrig meldte dem.. Det er derfor de slog mig, fordi jeg lod hende køre med ham.. Jeg slog hende jo ihjel!"

"Kære søde dejlige Ley, du slog hende ikke ihjel, du gjorde hvad du kunne.. Hun kom for langt væk fra os i London, hun forandrede sig. Du kunne ikke stoppe hende skat!" Gemma var seriøs.

"Det var George der slog hende ihjel." afsluttede Gemma.

"Jamen, jeg.. Du har ret.. Det var ham.. Han døde også.." mumlede jeg.

"Hailey... Kunne du tænke dig at se dit gamle hus?"

Jeg nikkede og smilede, jeg kunne huske nogle få stunder med Harry og Hillary, men jeg kan ikke huske noget fra denne her tid... altså ca fra for et år siden.. Det er alt sammen sløret.

"Lad os kigge ud af vinduet så." hviskede Harry i mit øre.

Han hev mig ud i køkkenet og pegede på et hvidt hus med blå skodder, det var så hyggeligt.

"Bor der nogen nu?"

"Ja, kære, en familie med to piger. De er omtrent den alder i var da i flyttede herfra." sagde Anne

Min mave snørede sig sammen ved tanken.

"Skete der noget i huset da vi boede der? Jeg får det dårligt når jeg tænker på det."

Der var stilhed.

"I spillede bold dig og Harry, men i kom til at skyde den op på taget, så Harry kravlede ud af et vindue for at få den, men han faldt ned. Jeg kan stadig huske dig skrige hans navn" sagde Gemma og rystede det af sig.

"Neej... Harry... Han kom ikke slemt til skade, men jeg tissede i bukserne... oh god, hvorfor sagde jeg det højt.." 

De grinede lidt, men så tog Harry min hånd og hev mig ud af døren, han hev mig over gaden og op til døren.

"Harry, hvad skal vi her?"

"Se dit gamle hus, så du kan få minderne tilbage!" sagde han med et smil.

"Jeg ved ikke om jeg har lyst!"

Too Fucking Too Late.

Han bankede på og der stod en lille sorthåret pige med helt blå øjne.

"Moooar, der er nogle herude."

"Skat, hvad har jeg sagt, du må ikke åbne døren! Hvad kan jeg hjælp med?"

"MOOR DET ER HARRY STYLES FRA ONE DIRECTION AERRRRRRRRRRRGH" det var en anden pige med grønne øjne og sort hår.

Jeg stod og grinede.

"Og Hailey!!! Hans kæreste."

"Hvad kan jeg hjælpe med."

"Jo ser de frue. Hailey her, plejede at bo i det her hus. Og hun kom ud for en ulykke så hun mistede hukommelsen, jeg tænkte at det ville hjælpe hende hvis hun kunne se huset, og måske loftet?"

"Loftet er der ikke nogen nøgle til."

"Den ligger gemt inde i pejsen."

Hun gik og kom så tilbage, hun så chokeret ud.

"Selvfølgelig, bare kom ind!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...