No Happy Ending, Only Sacrifice <(*1D*)>

Hailey Smith er navnet på en pige, hvis liv er fyldt med vold, had, alkohol og fjerne venskaber. Hun er en stædig og modig pige, men bliver tit bange alligevel overfor hendes far og mor, hendes mor drikker utrolig meget og hendes far er bare voldelig. Det værste er at de er rige, så de har råd til at gøre hende ondt. Moderen slår hende med et bælte, sko og alt hun kan komme til, og hendes far bruger bare hans egne hænder. Hver gang hun har brug for at komme væk, løber hun sig en lang tur, men en dag ændre det hendes liv, fuldstændig. Hun møder sit livs kærlighed, men hun har set ham ved sin far, så hun er bange for at han vil sladre.

8Likes
5Kommentarer
1005Visninger
AA

7. Gathering Memories!

Jeg fulgte efter Harry op af en smal trappe. Jeg tror at vi skulle op på loftet, det virkede bekendt, men på en rigtig god måde. Jeg følte mig.. hjemme igen. Hjemme for første gang i lang tid. Han stoppede foran en dør og tog nøglen og puttede den ind i nøglehullet. Han drejede den og åbnede døren.

"Det.. det er jo et gammelt værelse?" sagde jeg stille.

"Ja, dit gamle værelse, men de lod dine ting stå og nogle andre ting. Nogle billeder og det."

Jeg gik ind i rummet og fandt en gammel kasse, jeg åbnede den og der lå en masse billeder, i stakkevis rent faktisk. Et af mig og Hillary. Og så lige det med mig og Harry der holdte i hånd. Taget den dag vi flyttede.

"De lod mig ikke huske dig.. Gjorde de... De glemte billederne med vilje. Kun så jeg ikke ville huske dig, det er underlige er bare at jeg stadig kan huske dig.. Altså fra da vi var små."

"Hailey.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ønsker så meget at du husker. Husker mig og alle drengene. Men mest din søster. Det skal du, jeg vil ikke miste dig."

"Harry, på et tidspunkt, kommer jeg vel til at huske, det tager nok bare lidt tid. Jeg ved et jeg føler noget for dig, jeg ved bare ikke hvad lige nu. Det er som om at minderne er låst inde og når jeg prøver at tænke på dem... Så gør det ondt. Jeg ved bare ikke hvorfor. Men jeg vil huske. Jeg vil så gerne!" Jeg var ved at græde nu, jeg kiggede end i kassen og tog kun de to billeder. Det var de eneste jeg ville have.

"Hailey, du er mit et og alt. Jeg ved du vil huske og jeg vil hjælpe dig. Vi tager hele kassen med og starter fra bunden!" sagde Harry, jeg rejste mig og han tog kassen, damen var kommet herop, hun tog imod nøglen og smilede til os.

"Det var en glæde at kunne hjælpe, jeg håber det hjælper dig endnu mere!" sagde hun og gav mig et kram.

"Tak!"

Vi gik ned igen og over til de andre, de sad og havde det virkelig sjovt. Så så de os og jublede.

Jeg grinede lidt, men jeg kunne ikke få øjnene væk fra billedet. Det var mig og Harry... Vi stod ved en gynge. Hans gynge. Jeg kunne huske at han altid skubbede mig, så jeg kom højt op.

"Det var ret sjovt at komme så højt op, når vi gyngede." mumlede jeg for mig selv, kun så de andre ikke ville flippe ud over at jeg huskede noget.

Harry grinede af de andre og stilte kassen ude i køkkenet.

"Vi gør det senere skat. Så kan du slappe lidt af først."

Jeg fik ondt i hovedet og mine øjne blev store..

"Harry, det har du sagt før... Da jeg var syg på et tidspunkt, sandt eller falsk."

"Sandt!! SANDT!! Du kan huske noget med mig nu, yaa!" han løftede mig og svingede mig rundt, jeg var virkelig glad nu. Men jeg havde virkelig ondt i hovedet, som om der var noget jeg ikke måtte huske.

"Harry.. Harry sæt mig ned.. Så er du sød.." han satte mig ned og så bekymret ud.

"Ley, du er helt vild bleg."

"Harry... Jeg har helt vildt ondt i hovedet. Virkelig meget."

Jeg satte mig ned på gulvet, ret så hurtigt. Jeg sad og holdte mig for øjnene, det gjorde ondt. Det var overhovedet ikke rart.

"Harry, det gør ondt, få det til at stoppe!!"

"Hvad sker der!!" råbte Justin.

Jeg lagde mig strækt ud på gulvet, og så stoppede det.

"Det er stoppet nu, undskyld jeg ved ikke hvad der skete?"

Jeg smilede svagt, jeg var virkelig træt. Jeg skimtede efter et ur, klokken var allerede 21.30, har vi overhovedet spist aftensmad?

"Hey, har vi overhovedet spist aftensmad?" de kiggede undrende rundt.

"Det har vi slet ikke!! Niall hvordan, er du syg?"

"Neej, jeg veeeed ikke hvordan jeg kunne glemme det!!!!" han var helt panisk

"Det ved jeg ikke, men jeg er helt vildt træt, jeg vil altså gerne i seng!" mumlede jeg nede på gulvet, Harry nikkede og hjalp mig op, han tog sin arm rundt om livet på mig, og vi gik udenfor?

"Harry, hvad skal vi herude?" spurgte jeg dumt.

"Vi skal sove dernede!" han pegede på en bungalow, den så helt vildt hyggelig ud.

"Skal vi virkelig sove der?!!!" hvinede jeg gladt.

"Det har du gjort før, vi sad altid og drak varm kakao med skumfiduser i, foran kaminen, hver lillejuleaften!"

Jeg nikkede, jeg kunne godt huske det, lige så stille, men alt var et rod stadigvæk.

"Ja, du ville kun have tre i, og jeg ville have syv. Så det altid gav ti!"

"Yup, det er rigtigt, men altså... øhm, hvis du ikke har lyst til at sove i samme seng som mig, har Loulo sagt at hun gerne vil sove med dig?"

Harry virkede nervøs, for første gang i lang tid, jeg havde ingen ide om hvorfor han ville tro at jeg ikke skulle sove med ham?

"Jeg skal da sove med dig, du er min kæreste. Og desuden, mangler jeg en at putte med!" drillede jeg, han smilede lettet til mig, det var virkelig underligt.

Vi kom ind og jeg satte mig i sengen. Jeg kiggede på Harry som tændte kaminen, da han havde tændt den gik han hen imod døren.

"Harry!"

Han vendte sig om, og kiggede forvirret på mig. Det var ikke normalt.

"Ja, hvad er der smukke?" han smilede forsigtigt til mig.

"Du skal love mig noget!"

"Ja, hvad er det?!"

"Du skal love mig, at hvis jeg ikke får hele min hukommelse tilbage, så skal du love mig at du bliver ved mig, vil du love mig det!"

Harry stod og kiggede trist på mig, og så begyndte han at græde, ikke totalt panisk, bare lige så stille.

"Hailey Beatrice Smith. Jeg kunne aldrig drømme om at forlade dig! Du er mit livs kærlighed, du er alt for mig. Jeg kan ikke leve uden dig! Du er min diamant. Jeg elsker dig Hailey og jeg lover at jeg ikke forlader dig!"

Jeg kiggede på ham, og for første gang, var det mig der kyssede ham, jeg rejste mig op og gik over til ham, jeg tørrede tårene væk på hans kinder, og kyssede ham med det mest blide og intense kys jeg kunne. Jeg blev som smør i hans arme.

"Jeg elsker også dig Harry, jeg ved det bare, jeg kan bare ikke huske hvorfor!"

Han smilede og smuttede hen til de andre igen.

*** 6 måneder senere ***

Okaaaay i har misset meget, kun fordi at min hjerne er ved at samle sig, udover de dele med Harry, jeg kan ærligt ikke huske ham... Niall dater Demi Lavato, hun har været her et par gange, Liam og Loulo... Ja hun snakker ikke om andet end når hun har haft sex med ham. Mig og Harry.. tjoo, vi har haft sex.. Og det er på vej ned af bakke nu... For jeg skal hjem og fortælle Harry at... Ja noget...

Jeg står lige nu ude foran hans dør og banker på, og jeg kan høre tunge skridt. Døren åbner... og gæt hvad, der står en pige i undertøj.

"Hey, hvad kan jeg hjælpe med?"

"Øhm... Harry, er han her?"

"Han tager lige et bad.." sagde hun og smilede frækt.

"Øhhm, er Louis hjemme?"

"Nej? Han er sammen med hans ulækre kæreste... Undskyld men hvem er du?"

"Gider du sige til Harry, uhm at han aldrig nogensinde i sit liv, eller mit... Skal ringe til Hailey igen.."

Jeg drejede om på hælene og gik min vej, min mave var en stor knude... Og ikke nok med det.. Var der en lille prop i den, en lille baby... yup fokes, jeg er gravid, med Harry Styles, der lige har bollet med en anden pige bag min ryg.

Jeg slår ham ihjel! Eller, nej... Det kan jeg ikke. Jeg tastede Loulo's nummer ind og ringede op.

"Hey babe, hva så?"

Jeg var begyndt at græde helt vildt.

"Loulo!! H-Hvor er du? Han-- Han!"

"Jeg er ved Liam, hvad sker der!"

"Jeg kommer over nu!"

Der gik ikke lang tid så stod jeg ude foran Liam's dør, det var et helvede for mig det her, min make-up sad i hele mit ansigt, der løb snot ud af næsen på mig og jeg kunne ikke trække vejret. Jeg bankede på og Demi åbnede.

"Men gud dog, Hailey, hvad sker der!! Loulo Kom!!"

Jeg blev hevet indenfor af Demi, som lagde en arm om mig, hun skyndte sig at lukke døren og føre mig ind i stuen.

"HAILEY!!!!" Niall, lød så glad.

"HAII... Ley.." ikke længere-.-

"Hvad er der sket, Hailey, hvad sker der!!"

"Harry.. Han har bollet udenom med en klammo tøs og værst af alt er jeg gravid med hans barn og det er forsent at få en abort og han lovede mig at han ville blive ved mig forevigt!!" Ja, jeg faldt over ordene, ja jeg råbte, og skreg, ja jeg ville grave mig i et sort hul forevigt.

Alle kiggede chokeret på mig, mest Liam og Niall, pigerne værnede om mig, Demi kom med lommetørklæder, Lou kom med te med honning og mælk, og jeg.. ja jeg faldt til ro.

"Heeeeeey peeeeps" Louis kom ind af døren, med Zayn og Eleanor i hælene. Yup mere drama.

"Woooooooooooooow... Hva sker der her?"

"Gravid, Harrys barn, Harry bollede udenom, forsent at få abort." BAAAAAM og så døde de også lige der.

"Harry. Bollede. UDENOM!!!!" Louis var sur, virkelig sur, han var på vej hen imod døren, men drengene, de engle stoppede ham.

"Vent... Hvad... GRAVID!! Ved han det?" Louis var bleg, rigtig bleg. Jeg rystede bare på hovedet.

"Nej for bimboen åbnede da jeg ville fortælle det!" skreg jeg. Jeg var ikke ked af det længere, jeg var rasende.

"Men hvis han vil have det på den måde er det sådan. Han er ude af mit liv. Vi er færdige, klamme løgner, det er hvad han er!"

Jeg rejste mig op, og tog mig sammen. Jeg skulle være hjemme om 20 minutter.

"Jeg skal hjem, vi ses en anden dag. Og bed Harry om aldrig at kontakte mig mere." Jeg gik hen til døren og gik ud, jeg lukkede den stille bag mig, jeg gik hjemad nu, jeg gad ikke finde mig i det lort. Han lovede mig det.

"Heey, Hailey, hvad så!! Hvordan går det med dig og Harry!!" Det var en papz.

"Det går fint, tak!" skuespil. Min bedste gave.

"Feedt"

Jeg gik videre og kom hurtigt hjem, men bedste var ikke hjemme. Jeg havde en underlig følelse hver gang jeg gik ind på mit værelse, det var som om der var noget galt. Men jeg ignorerede det og smed mig i sengen. Det var et helvede. Igen. og igen, og igen. Er det det eneste jeg kan sige... Jeg hader mig selv.

Min hånd lå på min mave og jeg nussede den, jeg var kun 18, Harry var 18 og det var forsent at få en abort. Men jeg håber det bliver en dreng! Så skal han hedder Mike Styles. Nej Mike Smith, der er intet der skal have ham til at ligne Harry for meget, i min verden, skal han ikke have kontakt med sin far.

Min telefor ringede og ringede. Jeg vågnede af det, jeg så at det var Harry og trykkede afslå. Jeg gad ham ikke.

"Hej, skat. Liam og Loulo sidder ude i køkkenet, de har fortalt hvad der er sket. Bare rolig vi finder ud af det, jeg var heller ikke ældre da jeg fik din mor." Bedste smilede og havde tåre i øjnene.

"Nej men du havde Bedstefar, jeg har ingen!"

Jeg følte knuden komme igen, og jeg rejste mig, jeg var begyndt at græde, men jeg tørrede tårene væk, nærmest med slag! Det gjorde ondt, men jeg var ligeglad, han skulle ikke få mig til at græde igen.

Jeg gik med ret ryg ud til Liam og Loulo, det gjorde ondt at se dem sammen, at vide at ingen af dem kunne finde på at bolle udenom.

"Hey babe!!"

Jeg smilede svagt til Loulo. Hun havde grædt.

"Hey, undskyld det tidligere." mumlede jeg og satte mig ned.

Liam så sur, vred, såret og irriteret ud.

"Har Harry prøvet at ringe til dig?" spurgte han bekymret, jeg nikkede og kiggede håbløst på dem.

Jeg rykkede nervøst på mig, jeg var vred, sur og irriteret. Mest af alt træt og såret.

"Han har også skrevet omkring 200 sms'er. Men han forstår ikke en hentydning."

Loulo grinede lidt, det var åbentbart sjovt.

"Hvad er det der er så sjovt?"

"Ikke noget, du lyder bare som mig lige nu!"

 

Harry.

"Jeg har klokket i det stort denne gang, har jeg ikke Louis."

"Det er fandme da en underdrivelse din kæmpe reje!" Louis var sur, virkelig sur.

"Jeg ved ikke hvad der skete, det skete bare! Jeg kan aldrig gøre det godt igen! Hun kom for at fortælle noget sagde Jenn, men hun sagde ikke hvad."

"Nej det er sku da forståeligt!!" råbte Louis igen.

Fuck jeg har kvajet mig mere, end jeg nogensinde ville kunne drømme om.

"Hun løj for dig Harry. Hun har sagt til paphovederne at i stadig er sammen, selvom hun er færdig med dig!" sagde Zayn.

Jeg nikkede, og klemte tårene inde, det her var en underdrivelse, jeg har ikke kvajet mig. Jeg har lige slået mig selv ihjel, jeg har revet min sjæl ud begrund af det her!!

*** 2 måneder senere ***

Hailey.

"Heey, gæt hvad!!" hvinede jeg.

"Hvad!!" hvinede Loulo tilbage.

"Du skal være moster til en lille dejlig dreng!!"

Hun smilede større end jeg gjorde. Jeg er nu 4 måneder henne, der er ingen der ved noget udover, mig, min nye kæreste Leslie, Drengene udover Harry, Loulo og Bedste. Alle tror at mig og Harry er ovre, vi bliver aldrig set sammen, men jeg er stadig sammen med drengene!!

Loulo tastede Liams nummer ind og ringede til ham!

"Er Harry der? Okay godt, det er en dreng, i skal være onkler!!" hvinede Loulo! Hun var så glad. Leslie var på arbejde lige nu men jeg har sendt ham en besked. Han bliver lykkelig!!

Vi kom ind af døren hjemme ved bedste, hun var hjemme før i dag.

"Det er en dreng bedste!!"

"Årrh min skat, hvor er jeg glad på dine vegne, men du har gæster inde på dit værelse!"

Jeg blev bleg og gik hen imod min dør, jeg åbnede den og der sad Harry.

"Skrid Styles, du har ødelagt mit liv nok!"

"Jeg ville bare give dig den her, det er det sidste du ser til mig nogensinde. Det lover jeg." han kunne næsten ikke snakke for gråden der gik i hans stemme.

Jeg fik medlidenhed med ham. Han lagde tingen på sengen og gik forbi mig, og så blev hans øjne store. Han så at jeg var gravid. Han blev bleg, og væltede næsten.

"Hvor langt er du... er du henne?"

"langt nok!" jeg fjernede mit blik fra ham og han væltede nærmest ud af døren til mit værelse, jeg tror lige han regnede den ud.

"LIAM HVORFOR HAR DU IKKE SAGT DET!!!" Harry råbte utrolig højt.

Jeg for derud.

"Fortalt ham hvad, hvem siger at det er din søn? Harry har du ikke hørt at jeg er sammen med Leslie, hvem siger at det ikke er ham der er faderen til ham!" hvæste jeg.

Han kiggede koldt på mig, som om han kunne læse mine tanker.

"Jeg er ikke dum Hailey, jeg ved sku da godt at det er mit barn! Hvad har du tænkt dig at gøre med ham eller hende, beholde ham, eller bortadoptere det!"

"Hvordan kan du overhovedet tro at jeg ville bortadobtere det! Er jeg sådan en kælling!! Gud hvad så jeg overhovedet i dig! Fuck hvor jeg dog hader dig dit svin!"

Der ramte det mig, jeg hader ham ikke, jeg elsker ham. Leslie er bare en erstatning. Men næ nej, han skal ikke have lov til at komme tilbage.

"J-jeg går en tur." sagde jeg, Harry kiggede koldt på mig. Jeg vendte mig om og tog min frakke på, jeg gik min vej uden at kigge mig tilbage og så så jeg Leslie. Vi havde en aftale.

"L-Leslie, det her går ikke, jeg kan ikke være sammen med dig! Du er alt hvad en pige ville ønske sig, men jeg ødelægger dig bare. Farvel." jeg gik direkte forbi ham uden at kigge på ham, det eneste jeg hørte var et farvel og at han vendte sig for at kigge efter mig. Det var det. Jeg har ingen længere.

Jeg nåede til parken og stoppede op ved søen. Og der så jeg Harry og drengene, og mig selv. Harry stod i vandet, jeg lå på græsset og blødte og drengene sværemede omkring mig. Jeg gik hen til træet og satte mig ned, jeg så det hele igen og igen.

Det var sådan jeg mødte dem første gang, eller ved Harry var det nærmere igen. Jeg kunne ikke holde det ud længere, jeg begyndte at græde igen.

"Du ved jo godt at jeg elsker dig din idiot, du kan bare ikke komme tilbage på den måde, du sårede mig. Det føltes som om jeg er blevet skudt og min sjæl er blevet revet ud." jeg sad der helt alene og snakkede ud i luften, så begyndte det at regne og jeg gik tilbage. 

Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at gå ind på mit værelse, jeg kiggede på sengen hvor Harry havde sat og lagt tingen, der var et brev og et armbånd. Der stod noget på konvolutten. "Åben den, når du ved du har brug for mig!"

Jeg smed mig på sengen og faldt i søvn. Det jeg vågnede til var en febrilsk banken på ydredøren og min bedste var ikke hjemme længere. Jeg kæmpede mig op og gik ud og åbnede.

"Du løj gjorde du! Drengene har fortalt mig alt! ALT HAILEY!" Harry stod og græd som en sindsyg.

"Ja Harry, jeg løj, hvad gør det. Du bollede udenom, og jeg har ikke brug for dig længere. Desuden er Leslie heller ikke min kæreste længere. Og bare så du ved det, ville jeg ønske at jeg aldrig havde mødt dig den dag nede i parken, at jeg ikke havde mødt nogen af jer." sagde jeg koldt.

"K.. Kan du huske det?" Harry så overrasket ud.

Jeg nikkede og skulle til at lukke døren.

"Du må ikke ønske det, jeg har brug for dig Hailey!" hviskede han, med tåre løbende ned af kinderne.

"Harry, du græder over spildt mælk, du har ikke brug for mig, for hvis du havde det, ville du ikke havde haft sex med hende bimboen." sagde jeg og lukkede døren helt nu. Men jeg låste ikke, jeg håbede at han ville komme ind, jeg stod og kiggede på døren, men han kom aldrig ind. Det var så han valg.

*** 5 måneder senere ***

"Loulo, kom nu, vi skal være der snart! Drengene venter." råbte jeg.

Lad os sige det sådan her, vi skulle til en lille velgørenhedsfest, og der var ingen flotte kjoler jeg kunne passe længere. Jeg var stoor, rigtig stor, og jeg har haft de største ædeflip. Jeg ignorerede Harry og hans kyssen med pigerne, jeg var ligeglad, jeg havde Zayn, Niall, Liam og Louis, de var mine kærester!! Ej just kidding, de er de bedste drenge, de pusler om mig lige for tiden.

Vi ankom ved festen hvor drengene, stod og ventede udenfor, Harry stod med bimboen, yaay!

"Heey piger og mave!!" råbte Louis drillende.

"heey BooBear!!" råbte jeg tilbage. Han grinede bare.

Og med et stod jeg stille, jeg kunne ikke bevæge mig, jeg havde så ondt i maven.

"Looou, det er nu!! LOU!" hun havde ikke set at jeg stoppede, hun stod og kyssede Liam og vendte sig om i chok.

"LOU DET FORBANDEDE VAND ER GÅET GIDER DU LETTE DIN RØV OG FÅ MIG PÅ HOSPITALET NUUUUUU!!!"

Harry tabte fuldstændig ansigtet. Han gik hen imod mig

"NEJ DU KAN BLIVE SAMMEN MED DIN BIMBO!!" hvæste jeg arrigt. Nok mest begrund af smerterne.

Alle drengene farede hen til mig, og de fik ringet til en ambulance som var her kort tid efter. Harry stod som frosset.

"Lader du hende bare kalde mig en bimbo." sagde bimboen snobbet.

"Ja, det gør jeg, ved du hvad Jenn, gå hjem det er slut."

Jeg lå i ambulancen og blev kørt ud på hospitalet hurtigt.

"HAZZAAA" jeg skreg det flere gange, men jeg vidste at han ikke ville komme. Jeg blev kørt en til på en fødselsstue og der kom en masse folk.

"LOULO JEG VIL HAVE HARRY!!"

"Han er på vej skat, bare rolig!!"

"Du skal ikke bede mig om at være rolig, skal jeg også bede dig om det når du føder... NEJ VEL!!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...