No Happy Ending, Only Sacrifice <(*1D*)>

Hailey Smith er navnet på en pige, hvis liv er fyldt med vold, had, alkohol og fjerne venskaber. Hun er en stædig og modig pige, men bliver tit bange alligevel overfor hendes far og mor, hendes mor drikker utrolig meget og hendes far er bare voldelig. Det værste er at de er rige, så de har råd til at gøre hende ondt. Moderen slår hende med et bælte, sko og alt hun kan komme til, og hendes far bruger bare hans egne hænder. Hver gang hun har brug for at komme væk, løber hun sig en lang tur, men en dag ændre det hendes liv, fuldstændig. Hun møder sit livs kærlighed, men hun har set ham ved sin far, så hun er bange for at han vil sladre.

8Likes
5Kommentarer
951Visninger
AA

5. Breaking down!

Harry.

"Drenge, hvad er det for en underlig besked Hailey har sendt mig.. Er det bare underligt eller hvad?"

Louis tog telefonen ud af hånden på mig og læste den, han blev ligbleg. Niall tog den og læste den, han rejste sig og tog sin jakke.

"Louis du kører nu!"

"Hvad sker der?" spurgte jeg dumt..

"Det der er en besked hvor hun skriver til dig at hun begår selvmord Harry!"

Liam's telefon ringede.

"Hey babe, hvad sker der?"

Alle af os kunne høre at Loulo gik amok, han satte den på højtaler.

"Jeg kan ikke komme ind hos Hailey, der er låst, jeg kan heller ikke få fat i hende og hendes bedstemor svarer heller ikke, der er noget galt, hun sendte mig en syret sms, og jeg er ved at gå i panik, skynd jer at komme."

Der gik det op for mig, at Hailey var ved at tage livet af sig selv, jeg rejste mig og løb hele vejen ned til min bil, jeg hoppede ind og startede motoren, jeg har aldrig i mit liv kørt så hurtigt som jeg gjorde nu, men jeg skulle hen til Hailey, og det var med det samme. Jeg holdte allerede uden for hendes hus og jeg kunne se Loulo.

Jeg lod motoren køre og løb op til døren, jeg begyndte at banke som en sindsyg, men det hjalp ikke, så jeg prøvede at sparke døren ind, det var hårdt men det virkede. Jeg løb hen til hendes dør. Den var lukket og der hang en seddel på den, jeg åbnede den hurtigt og der lå hun, i sin seng, helt bleg. Loulo skreg, men jeg hørte det ikke engang, jeg var henne ved hende et to skridt, hun var livløs lige nu. 

"RING EFTER EN AMBULANCE!!" skreg jeg. Jeg græd som en sindsyg lige nu, det her gjorde ondt. Jeg havde aldrig grædt så meget i mit liv.

"RIIIIING NU MAN, HUN DØR, HUN DØR!!"

"Jeg ringer!! JEG RINGER!! HALLO MIN VENINDE ER VED AT DØ SKYND JER AT KOMME!!" 

Det føltes som år, før de kom, men de var der hurtigt og nu var drengene der også, Liam trøstede Loulo så meget han kunne og Louis sad ved mig, jeg kunne næsten ikke få vejret!

"Harry, det er ikke din skyld, hun skal nok klare det!"

"Nej.. Nej det er min skyld det hele, jeg har ikke været der! Hun hader mig! Hun... hun!"

De tog hende med på en båre og hun blev kørt væk med udrykning, de andre blev her, men mig og Louis tog mig med til hospitalet, så hurtigt han kunne, det var helt uvirkeligt. Jeg kunne se hendes blege ansigt for mig, de blå læber og de lukkede øjne, det var forfærdeligt.

"Harry, vi er her nu, lad os komme derind." sagde Louis stille.. han havde grædt.

vi kom derind og gik hen til skranken, hun kiggede med store øjne.

"I... I er jo!"

"Ja vi er! Men Hailey Smith, hvor er hun er hun her, hvilken stue?"

"åhh, hun er i gang med udpumpning, men i kan vente lige derover!" sagde hun med et trist smil. Der var noget galt.

Jeg gik hen og satte mig ned, jeg gemte mit ansigt i mine hænder. Jeg sad bare og håbede og bad til gud lige nu, det var et helvede det her.

"Harry styles, er det dem?" det var en middelalderen mand, han havde brunt hår og briller!

"Ja.. ja det er mig!" sagde jeg stille.

"Hailey smith er i koma, hun tog så mange sovepiller at hun ikke ville have klaret det meget længere, nu må vi bare håbe på at hun vågner fra komaen snarest og desuden kan der være sket nogle skader i hendes krop eller hendes hjerne. Derfor er det vigtigt at hun bliver holdt i live, indtil vi ved om det er sikkert at hun overlever."

Han kunne lige så godt have skubbet mig ud foran en bus! Koma... til de finder ud af om hun dør.

"H... Hvad... nej, det kan du ikke mene!" jeg kunne næsten ikke snakke, det var bare en ond drøm! Hun kan ikke være i koma!

"Må vi se hende?"

"Under normale omstændigheder så nej, men i må gerne, da i fandt hende!" sagde lægen til Louis og gik.

Vi fandt hendes værelse og hun så ud som om hun sov, en smuk engel der sov.

Jeg stod i døren og kiggede bare på hende, det var forfærdeligt. Hun..... Hun var væk fra mig lige nu og måske forevigt. Det her kunne jeg ikke.

"Harry..... Er du okay?" spurgte Louis, han stod henne ved siden af hende, og han græd igen.

"Nej Louis, jeg føler mig fortabt.. Som om at der er nogen der har revet en del af min sjæl væk.. Den vigtigste del! Jeg kan ikke uden hende!"

"Hazza, hun dør ikke, hun kommer tilbage!" sagde han med en stemme fyldt med håb.

Louis telefon ringede og han gik ud. Jeg gik hen og satte mig ned ved siden af hendes seng. Jeg tog hendes hånd og gav den et kys.

"Vil du ikke nok vågne, vil du ikke nok komme tilbage til mig!?" jeg græd igen, jeg hadede og græde..

"Jeg elsker dig!" hviskede jeg ned i hendes hånd. Jeg kunne ikke uden hende.

*** 2 måneder senere ***

Jeg havde besøgt Hailey hver dag de sidste 2 måneder, og jeg havde grædt hver gang. Hun var ikke vågnet endnu. Jeg sad lige nu hjemme ved mig selv og kiggede på et slukket tv. Det var ikke værd at se, det eneste der kørte var Hailey, Hailey HAILEY... alle nyheds ting og alle gossip kanaler snakkede om hende, alle mine fans på twitter skrev om hende, nogle om at hun skulle dø så de kunne få mig. Det gik ud i at jeg ikke havde været på twitter i måneder-.-

"Harry, kom nu med ud, altså...." det var Louis der råbte efter mig.

"Nej, hav det sjovt!" mumlede jeg.

"NEJ DU SKAL MED!!!!" råbte han.

"NEJ JEG SKAL EJ!!" råbte jeg tilbage.

"FINT, hun ville da ønske at du skulle have det sjovt!"

Jeg ignorerede ham og gik ind på mit værelse. Jeg tog noget rent tøj og gik i bad. Jeg stod bare og lod vandet løbe ned af min krop, og det eneste jeg kunne tænke på var Hailey. Men kun hende i sin hospitalsseng. Jeg rystede det af mig og gik ud af badet, jeg tørrede mig og tog mit tøj på. Jeg skulle hen til Hailey nu.. Jeg kunne mærke et eller andet, der var forandret..

"Jeg tager over til Hailey!" råbte jeg til Louis.

*** Hospitalet ***

"Hej Jennie, rart at se dig igen.."

"Harry.. vent!!"

jeg drejede ind af døren og så at Hailey sad op i sin seng.

"H... Hailey, du- du er vågen!"

"Hvem er Hailey... og hvem er du?" hun smilede så sødt... HVAD

"Men... ved du ikke hvem jeg er?"

"Nej, burde jeg det?" sagde hun undskyldene.

"Jeg.. Jeg er din kæreste.. Hailey, vi har været sammen i over tre måneder, men du gik i koma, efter en ulykke, kan du slet ikke huske det?" jeg var på randen til at græde.

"Øhm.. Nej.. Øhm, det er jeg ked af Harry. Jeg kan ikke huske dig, og hvorfor bliver du ved med at nævne hende der Hailey... Du må virkelig elske hende, du sagde hendes navn fyldt med kærlighed, hun er en heldig pige! Gid det var mig!"

"Men det er dig, du er Hailey!!" Jeg var forvirret og ked af det.

"Er jeg det? Men... så... Hvad?"

"Hailey, du må da kunne huske mig!"

Jeg stod helt henne ved hende nu, men hendes øjne var helt blanke. Det var som om at Hailey ikke var Hailey.

Jeg tog hendes hånd, men hun kiggede forvirret på mig. Det var ikke sandt.

"Hr. Styles, må jeg snakke med dig?"

Jeg vendte mig om, og der stod lægen. Han kiggede alvorligt på mig.

"Er det okay jeg kommer tilbage om lidt Ley?"

"Ley.. det lyder bekendt, det er okay Harry."

Jeg gik ud med lægen og han lukkede døren.

"Hr. Styles, hun har mistet sin hukommelse fuldstændig og vi ved ikke om den kommer igen snart.. eller overhovedet."

"Hvad mener du, siger du at hun ikke ved hvem hun er, hvem hendes familie er eller venner."

"Hun ved kun hvem hendes bedstemor er. Ingen andre desværre."

"Okay.... Tak doktor.."

Han gik og jeg ringede til Louis..

"Harry hvorfor gik du, hvor er du!"

Jeg var begyndt at græde igen!

"Louis... jeg er på hospi... hospitalet! Hailey... Hailey er vågnet, men hun kan ikke huske mig, hun kan ikke huske hvem hun er eller hvem vi er! Hun kan ikke huske mig Louis!"

"Hazza... Hvad mener du, har hun hukommelsestab..... HVAAAD"

Det var Loulo der var i baggrunden.

Lyden skramlede og Loulos rystende stemme kom frem

"Harry fortæl mig at det er løgn, sig at du lyver, min bedsteveninde er ikke væk fra mig er hun"

"Loulo..."

"JEG TROR IKKE PÅ DIG!!" "Loulo, giv telefonen til Louis, giv ham den"

Hun brød fuldstændig sammen, hun var vildt ked af det nu.

"Jeg kommer hen til dig Hazza. Skide være med det interview!! Det klare de andre drenge"

"JAAA"

Jeg smilede. "Bare kom, jeg går ind til hende igen."

"Okay vi ses om 15 minutter!"

"Ja. det gør vi!"

Jeg gik ind til hende igen og hun sad og så Alan Carr, med os.

"Harry du er i fjernsynet!! Hvorfor er du i fjernsynet?"

"Øhm.. Jeg er med i et band.. One Direction."

Jeg gik hen og satte mig ved siden af hende og smilede til hende. Hendes mørkebrune øjne lignede sig selv og hendes læber havde fået farve igen.

"Jeg har savnet dig.." det røg bare ud af mig.

"Hvorfor har du savnet... nåå ja... jeg er jo din kæreste..."

"Ja... hvis du stadig vil være det? Altså nu når du ikke kan huske mig, må det da virke mærkeligt"

"Tjoo, det er det også, men jeg.. du føles bekendt! Som om jeg har kendt dig hele mit liv.."

"Det har du også... men du kunne ikke huske mig... Altså da vi mødtes før du mistede hukommelsen.."

"Har vi? Sejt... eller... Jeg kan ikke huske det" hun smilede undskyldene.

"Det gør ikke noget, vi får dig til at huske! Vi tager dig med hjem på ferie hjemme hvor vi mødtes, hjemme ved mig!"

Hun så lidt skræmt ud, men nikkede så.

"Det er i orden, det vil jeg meget gerne.. Ved du hvor Bedste er?"

Jeg rystede på hovedet, jeg vidste det jo ikke som sådan, hun var sikkert hjemme.

"Det ved jeg ikke, undskyld, men vores ven Louis kommer om lidt, han glæder sig til at se at du er vågen igen. Alle har savnet dig meget."

"Okay, det føles mærkeligt!" hun så ked ud af det, jeg havde aldrig set hende sådan her.

"Hej min skat, og hej Harry!"

"Bedste!! Du kender ham?"

Hun nikkede. "Ja min skat, det er din kæreste!"

Hailey smilede stort, hun troede på det nu.

"Han har inviteret mig med hjem, til hvor han bor, jeg ved bare ikke hvor det er!!"

"Cheshire"

"Org.. Det har jeg hørt om!!"

"Du har boet der min skat. For 10 år siden flyttede i til London, Bedstefar og jeg tog med!"

"Jeg kendte også din søster! Hun var så sød, hun beskyttede dig imod drengene og pigerne."

"Har jeg en søster!! Hvad hedder hun!"

"Hun hed Hillary, hun gik bort for to år siden i en bilulykke." mumlede jeg.

"Du må komme med hjem hvis du vil, du er stabil nok, siden du vågnede i går aftes. Ja Harry jeg ville ikke ringe, du har brug for søvn kære, du har været her hver dag de sidste to måneder."

"Jeg elsker dig..." hviskede Hailey!

"Hvad?"

"Har du sagt at du elsker mig?"

"Ja, den dag du gik i koma? Men, du... Hvad?"

"Jeg kan huske en der sagde Jeg elsker dig, men så kan jeg kun huske lys.. Et hvidt lys og en pige med blond hår og mandelbrune øjne, hun var så smuk! Hun havde et modermærke under øjet."

"Det må have været Hillary du så?" sagde Bedste.

Jeg var forvirret. "Heey Hailey, du er vågen!! Arhhh hvor dejligt!!"

"Hej, jeg skal til Cheshire med Harry, hvem er du?"

"Jeg er Louis"

"Ahh Louis, ham du fortalte om.. Han er pæn... men han har en stor røv!"

"Øhhm, tak?"

Vi begyndte alle at grine undtagen Louis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...