Mørkets Barmhjertighed

15-årige Cassandra har mistet sin bedste veninde i forfærdeligt trafikuheld. Hun er sønderknust, knækket og har desperat brug for hjælp- men hendes mor og far er ligeglad. De forguder hendes lillesøster, Zarina. Mørket finder vejen ind i Cassandras sind og overtager langsomt hendes hverdag. Hun hører stemmer og ser ansigter, hun prøver desperat at finde vej ud af mørket, men ingen er der til at hjælpe hende. Langsomt kommer den jalousi- hun fortrængte for få år siden- tilbage. Hun bliver ødelagt. Indtil der kun er én enkel tanke tilbage i hende; Hævn.

6Likes
8Kommentarer
1033Visninger
AA

2. Brev

 Kære Cecilia,

Jeg stirrede på din kiste. Den var lysebrun og med et hvidt kors i midten. Den sorte rose jeg gav dig, lå ovenpå korset sammen med de andre. De var alle sammen hvide- undtagen den sorte jeg gav dig. Hvis jeg ikke kendte dig, ville jeg også have givet dig en hvid- det er jo det, man giver til begravelser. Men jeg ved, at din ynglings farve var sort, så derfor købte jeg en sort.
  Jeg stirrede hen over din kiste og hen på din gravsten. "Det hjerte, der i sandhed elsker, glemmer ikke." Det er din far og mor, der havde valgt ordene. Jeg regnede egentlig med, at de ville tage noget som; ”Altid elsket, aldrig glemt.” Men jeg tror de valgte den anden sætning fordi, at du ikke kunne hade nogen. Alle havde en plads i dit hjerte, uanset hvad de havde gjort dig. Dét, beundrede jeg dig for. Eller, jeg beundrer dig vel egentlig stadig for det, for du er stadig den samme person, der hvor du nu er. Jeg stoler på, at vi stadig er bedste veninder. For altid.
  Men selvom vi er bedste venner, er jeg bange. Jeg er ikke bange for at dø, for jeg ved, at i døden venter du på mig. Jeg er bange for, at jeg glemmer dig. Nu ville du have sagt ’sikke noget pjat, du er et hjerte, der i sandhed elsker’. Men ville du også sige det, hvis du kunne se mig nu?
  Ser du, jeg ser dig. Jeg ser dig. Du er i mine drømme, hvor jeg mindes gamle minder. Du er i mine mareridt, hvor jeg husker de fejltagelser, jeg tog. Men det er ikke kun i min fantasi. Nej, du ser på mig fra stolen i mit værelse. Du smiler til mig fra gadehjørnet.
  Første gang jeg så dig, var i skolen. Jeg sad alene og spise min frokost, da du pludselig stod op ad væggen. Jeg kunne se det hele. Dit korte lysebrune hår, som delte sig i to fletninger- ligesom den sidste gang jeg så dig. Du havde brune bukser på, en sort bluse og en rød cardigan. Dine grønne øjne skinnede mod mig, og du vinkede. Først sad jeg som stivnet, men så rejste jeg mig og løb hen mod dig. ”Cecilia! Cecilia!” skreg jeg. Men før jeg nåede hen til dig, greb en person fat og holdt fast i mig. ”Nej Cassandra. Cecilia er her ikke,”
  Jeg ved ikke hvem det var- jeg så ikke personens ansigt. Jeg blev sendt hjem, og min mor fik af vide, at de skulle holde skarpt øje med mig. At jeg måske havde brug for en psykolog.
  Lige da du var død, snakkede mine forældre om, at jeg skulle begynde til psykolog eller få andet hjælp. Men kun i starten. I starten var jeg deres ’åh så stakkels datter, som havde mistet sin bedsteven i et trafikuheld.’ Men hvad med efter 1 uge? 2 uger? Hvad er jeg nu? Er jeg deres ’åh så stærke datter, som kom sig over tabet af sin veninde.’?
  Jeg er ikke kommet over dig. Hvordan skulle jeg kunne være det? Du hjalp mig gennem min jalousi. Så... hvad skal jeg gøre uden dig nu? Jalousien er kommet tilbage. Selv efter jeg mistede dig, spilder de ikke deres tid på mig. Nej, al deres kærlighed går til Zarina. Deres lille, søde datter, som er så uskyldig. Jeg hader hende. Nu ville du sige ’Cassie, hader er sådan et stærkt ord,’ og du har ret, det er det. For jeg ved præcis hvor meget jeg hader hende. Jeg hader hende! Hun er skyld i al dette, al dette kaos i mig. Alle disse stemmer. Ved du godt, at de siger, jeg skal slå hende ihjel? Jeg tror snart, at jeg bukker under. Jeg kan ikke klare det mere. Men Cecilia, vær sød ikke at bedømme mig på grund af dette. Du har ingen anelse om, hvor meget det ødelægger mig…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...