Loving you is suicide 2 (1D) PAUSE

Sarah Hope Parker er tilbage 6 måneder senere, hvor alt er som forandret. Hun er begyndt at ryge, gøre dumme ting, og ødelægge sig selv. Hende og Louis er stadig sammen, men det skulle man ikke tro. De ser knap nok hinanden mere, og han hænger mere og mere ud med exen Eleanor Calder. Harry har fundet sammen med Caroline Flack, som har en stor hemmelighed med Sarah. Men forfærdelige ting sker, og er Harry hendes bedste ven gennem alt, der for hende når hun virkelig behøver det, og hvad hvis alt de behøver er hinanden? Men mest af alt hvad med One Direction? hvor mange problemer kan bandet egentlig klare.

19Likes
17Kommentarer
2001Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

Sarah’s synsvinkel:

Jeg vågnede af min dørklokke, som irreterende nok blev ved med at ringe. Til sidst gav jeg op, og rejste mig, for at åbne døren.

Jeg kiggede ned af mig selv, og opdagede det størknede blod ned af min arm. Jeg løb hurtigt ud på toilettet for at skylle det væk, og tog derefter en striktrøje på hurtigt.

Ligeglad med hvordan mit hår og ansigt så ud, løb jeg hen for at åbne døren. ”Hey Harry?” sagde jeg lidt overrasket, det var da mærkeligt at det var ham som kom klokken lort om morgenen for at ringe på. Eller det var nok ikke derfor han kom men i ved hvad jeg mener.

Jeg trak ham ind i et kort kram, og åbnede så døren så han kunne komme ind. ”Og hvad bringer dig så her så tidligt?” spurgte jeg ham, og fortsatte ud i køkkenet mens han satte sig i sofaen.

”Den er altså 14.30 Sarah!” råbte han inde fra stuen, hvilket fik mig til at fnyse irreteret. ”Noget at drikke?” råbte jeg, og satte kaffen over. ”Bare kaffe” svarede han, hvilket fik mig til at tage to kopper frem.

Jeg strakte mig op mod skabet for at få nogle småkager, og derefter bære alt ind i stuen inkl. Kaffen. ”Er du da først vågnet nu smukke?” spurgte Harry, og tog en småkage. Hans underlige måde at sige det på fik mig til at grine, og jeg fik da også lige et dræberblik pga. Af det.

”Ja jeg kom sent i seng igår” løj jeg, og drak et tår af min kaffe. Han fnyste kort, og strøg så noget hår om bag mit øre. ”Du kom sent i seng, eller du kom sent i seng / har ligget og dovnet den af som sædvanelig?” spurgte han med et grin, hvilket fik mig til at fnyse.

”Jeg er teenager jeg har alligevel ingenting at lave” pludselig ændrede hans ansigt sig til en alvorlig mine. ”Det var faktisk bla. Derfor jeg kom” jeg kiggede overrasket på ham. ”Du kom for at snakke om at jeg ingenting har at lave?” spurgte jeg.

”Sarah seriøst tag dig sammen” han rystede på hovedet mens han sagde det, men vendte så tilbage til det ukendte emne.

”For at snakke med dig om Louis” aflsuttede han, hvilket fik mig til at rynke brynene. ”Kan ikke se hvorfor Louis har noget at gøre med mit soveliv?” sagde jeg hvilket fik ham til at slå mig på skulderen. ”Hør nu bare efter Sarah!” snerrede han hvilket fik mig til at holde kæft.

”Hvornår har du sidst set ham?” spurgte han hvilket fik mig til at spørge dumt, ”Louis?” ”Ja Sarah Louis!!” svarede Harry irreteret. Jeg trak på skulderen, ”Det ved jeg ikke helt 1 måned tror jeg?” han rynkede på brynene præcis som jeg havde gjordt.

”1 måned tror du?” efterlignede han hvilket fik mig til at nikke, ”Og du synes det er normalt at se sin kæreste så tit?” spurgte han overrasket. Jeg trak endnu engang på skulderen, og prøvede at skjule hvor meget det gik mig på.

”Det er vel det samme” mumlede jeg svagt, og Harrys udtryk ændrede sig. ”Du græder jo S” udbrød han hvilket fik mig til at tage hånden op mod kinden, og ganske rigtigt var min kind helt våd.

”Ej det her kan jeg ikke holde ud kom!” sagde han og trak fat i min hånd, for at skubbe mig ind på værelset. ”Hvad skal jeg Harry?” spurgte jeg forvirret hvilket fik ham at smile, ”Tag tøj på! Vi skal hen til Louis” jeg begyndte at protestere men gav så til sidst op og gik ind for at klæde om.

 

***

 

Jeg sad i bilen sammen med Harry, på vej hen til Louis. De havde engang boet sammen men så fandt Harry Caroline og de flyttede sammen i stedet. Jeg var faktisk stadig lidt irreteret når det kom til Harry og Caroline, jeg mener hun mest af alle måtte da vide hvad vi havde at skjule.

Hvor smart er det så lige at date Harry Styles - min bedste ven – og den populære lækre sanger? Ikke særlig smart Caroline, hun gjorde nemlig mit liv endnu svære. Det var fedt da hun havde holdt sig væk fra drengene, og de ikke anede hun eksisterede.

Men næh nej, jeg dater lige en jeg er dobbelt så gammel som fordi han ser sød ud. Okay jeg ved godt jeg er ond imod Caroline lige nu, men det var hendes skyld.

Jeg nåede slet ikke at opdage at vi var fremme, før Harry brokkende skubbede mig ud af bilen. Jeg var iført et par højtalede beige shorts, og en hvid oversize t-shirt med skriften ’Don’t give a fuck!’ også mine dyrebare sorte converse.

Jeg bankede på døren, men intet svar kom. Harry tog fat i dørhåndtaget og da han opdagede at døren var åben, gik han ind. Jeg protesterede og bedte ham blive men om han hørte på mig, næh nej.

Vi gik ind i stuen og blev straks mødt af et pigegrin hvilket gjorde mig irreteret, han havde ikke engang skrevet i en måned også var pigebesøg det første man mødte når man kom. Harry trådte ind i stuen og blev straks mødt af Louis velkendte stemme, ”Haaarrreeehhh!” råbte han og overfaldt ham.

Jeg stod i gangen i omkring 5 minutter, til jeg bestemte mig for også at gå ind i stuen. Jeg kiggede overrasket på pigen der sad i sofaen, Eleanor.

Jeg kiggede rundt efter Harry, men fik besvaret min tvivl da han kom ind i rummet. ”Hvor blev du af?” spurgte han hvilket fik alles blikke vendt mod mig, jeg ville svare men tav da jeg så Louis blik. Koldt og ligeglad, var alt der beskrev det.

Han rejste sig op, og sagde så ”Du kunne altså godt have ringet først.....” jeg kiggede overrasket på ham men han fortsatte bare. ”....Det er uhøfligt bare at komme vadende sådan” og med de ord kunne jeg ikke holde mig længere.

Tårene trillede ned af mine kinder, og jeg gjorde alt for ikke at hulke. Jeg kiggede flovt ned i gulvet, og hørte i baggrunden Harry skælde Louis ud.

Før jeg vidste af det var jeg løbet ud af huset, med et knust hjerte. Hvordan kunne jeg gøre det, jeg elskede ham jo. Det var i følge mig altså ikke sådan man behandlede sin kæreste, det var jo tydeligt hvor glad han var for at se Harry.

Men så snart jeg kom ind var det som om han var rasende, sådan at forstyrre ham og Eleanor. Gad vide om de også havde noget sammen, han havde da sikkert glemt alt om mig.

Grædefærdig så jeg op, og fandt ud af jeg var endt i Hyde Park. Jeg slog mig ned på en bænk, og tørrede tårene væk. Han fortjente ikke mine tåre, det var sikkert.

Jeg mærkede kort på inderlommen af min jakke, og fik hurtigt et smil på læben da jeg mærkede den lille firkantede pakke. Jeg tog den op, og tændte en smøg. Allerede ved første sug, mærkede jeg den beroligende følese i hele min mave.

De sidste par måneder var jeg begyndt at ryge, men det vidste drengene selvfølgelig ikke noget om. Jeg vidste hvor skuffet Harry ville blive, for ikke at tale om Caroline. Ærligt talt ville jeg ikke tænke på Louis lige nu, han måtte tænke hvad han ville hvem havde været unfair her? I hvert fald ikke mig.

Men det var ikke den eneste nye ting i mit liv, jeg cuttede også. Jeg vidste godt det var dumt, men nogen gange var det den eneste løsning.

Jeg hadet tanken om at være tom, fuld af sorg. Og når de deprimerede tanker først gik igang, var det umuligt at stoppe, umuligt siger jeg jer.

Jeg tog endnu et sug og skodede så cigaretten, da jeg hørte en stemme bag mig. Den sidste stemme jeg ønskede høre lige nu, den sidste jeg ønskede snakke med. Hvad lavede han i det hele taget her? Det var Louis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...