See you at the afterparty - One Direction

Og igen kan resuméet ikke være her fordi der er for mange tegn... Typisk! Så nu må i altså se resuméet i kapiteloversigten :-P

21Likes
20Kommentarer
2138Visninger
AA

5. Working on a plan

Amelias synsvinkel:
Jeg blev vækket af mit vækkeur omkring klokken seks, og vidste allerede dér at det ville blive en ulidelig dag. Jeg svang min morgenkåbe omkring mig, og hoppede i mine tøfler, inden jeg satte mig på knæ på gulvet, og forsøgte at vække Freya. Efter at hun havde ringet til mig i går, var jeg taget hjem til mig selv, velvidende om at hun ville være der. Fordi min lejlighed ikke er så stor, og jeg ikke har råd til en dobbeltseng, må hun altså nøjes med at ligge på en madras ved siden af min seng.
Jeg tilbød hende ellers at vi kunne dele seng, men hun er så ih så åh så pivet og tøset. Sjovt nok, når hun er vokset op i en familie bestående af tre drenge.
Efter at have rusket i hende, i hvad der føltes som alt for lang tid, åbnede hun endelig det ene øje. Godt nok lukkede hun det hurtigt igen, men så vidste jeg i det mindste at hun var vågen.

Fyrre minutter senere var vi begge i tøjet, og på vej med mod bussen.
Da vi sad i bussen og stenede ud af vinduet, mens Freya desperat forsøgte at holde en samtale kørende, fik jeg pludselig en ide. Jeg tog med Harry hjem i går. Harry tog mig med hjem. Det kunne nemt misforstås faktisk.
Jeg puffede Freya i siden, og hun sendte mig et nysgerrigt blik.
"Freya, jeg fik lige en ide"
"Hvad så?"
Hun kiggede dumt på mig, men kunne stadig ikke skjule nysgerrigheden i hendes øjne, så for at drille hende lidt blev jeg ved med at snakke uden om.
"Du skal hjælpe mig med at fuldføre den"
Hun nikkede ivrigt.
"Vil du det?"
Hun sukkede dybt, og svarede mig så:
"Ja for fanden! Sig så hvad det er"
Jeg smilede mit skæve smil, og gennemtænkte det hele endnu en gang inden i mit hoved. Først da jeg kunne se at Freya var ved at dø af nysgerrighed åbnede jeg munden.
"Jeg var jo hjemme hos Harry i går nat..."
"Og?"
Jeg gik hende virkelig på nerverne.
"Han ville jo tydeligvis noget andet end mig"
Jeg kunne se på hende at hun overvejede hvor vidt hun gad at snakke med mig lige nu. Måske fordi det så småt var gået op for hende at jeg havde hende hvor jeg ville have hende. Man kunne få hende til at gøre hvad som helst, bare man havde den rigtige historie at fortælle. Og det vidste hun godt. Det vidste vi begge.
"Det kunne jo godt misforstås" fortsatte jeg.
"For good sake, Amelia, så kom dog til sagen!" halv hviskede hun. Det var noget hun gjorde, når hun egentlig var sur, men godt vidste at hvis hun først råbte af mig, så ville det blive værst for hende selv. For veninder råber ikke af hinanden, det er en uskreven regel blandt veninder. En regel som jeg selv havde fundet på.
Jeg himlede med øjnene.
"Okay. Som sagt så tog den berømte Harry Styles mig med hjem i går. Og som sagt kan det misforstås"
Jeg holdte en kort pause for at se om hun var med. Da hun nikkede fortsatte jeg med at fortælle min geniale plan.

***

Jeg satte øret helt ind til den smalle fysikdør, lige efter at Freya var gået der ind. Hun havde bare at følge planen. Ellers ville det ødelægge det hele. Og jeg mener virkelig alt. For hvad skal jeg med et skabsforhold med Harry Styles, når det er noget helt, helt andet som jeg vil have fat i?
Pludselig indså jeg at jeg havde stået og dagdrømmet, og var gået glip af Freyas samtale med læreren. Jeg var lige ved at være bange for at jeg på grund af min uopmærksomhed selv havde ødelagt min plan. Det ville være SÅ flot. En typisk Amelia Yorks ting, at ødelægge tingene for sig selv. Lig venligst mærke til sarkasmen her. For jeg ødelægger aldrig noget for mig selv. Aldrig.
Og klassens gispen bag den tynde dør bekræftede det. Jeg rettede hurtigt på mit tøj, tjekkede min ånde og kørte hånden gennem mit hår, før jeg var klar til at gå ind.
Jeg var udmærket godt klar over at de alle sammen ville stirre på mig, men ikke at det ville virke så... Voldsomt. Blinkende var forskellige. Drenges var næsten alle sammen anerkendende, og jeg kunne lide det. Deres søde forsøg på at forblive cool på overfladerne, gjorde at jeg ikke kunne dy mig for at sende bare et lille charmerende smil i deres retning. Især fordi at jeg vidste hvordan de ville reagere. Deres kølige overflader krakelerede fuldstændig, og åbnede dem som var de sladderblade der skreg efter at blive læst.
Men pigerne... Deres blokke var værere. Godt blandede, i to grupper. To grupper som stemplede et A eller et B i tykt blæk, alt efter hvilken rang de tilhørte. A'erne var der ikke så mange af, men det havde ingen betydning. Trods undertallet ville de altid være dem som alle så op til, trods ingen af mindre rang nogensinde turde snakke til dem. Det var der jeg hørte til. Og Freya for den sags skyld. De sendte mig ondskabsfulde blikke. Så kontrollerede at kun en menneskekender som mig kunne læse deres jalousi. Freya sendte mig et luftkys, og jeg smilte svagt til hende.
Så var der rang B. Deres blikke var mere neutrale, men alligevel oprevede. Det var klart, når de for sikkert første gang i år, havde fået en del af sladderen at vide. De skulle ikke undre mig, hvis de bare for en stund følte sig med i klassen.

Jeg løsrev mig fra deres blikke, og satte mig elegant over på min plads, men jeg ikke kunne slippe smilet jeg havde om læberne.

Min plan var sat i gang. Endelig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...